→ Give your heart a break {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2012
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
Alt gik i stykker, da den dengang så livsglade Louis Tomlinson havde fundet sin kæreste – Eleanor Calder – efter hun havde valgt at tage en ende på sit eget liv. Den dag skulle forandre alting; Louis kunne ikke bære’ tanken om sit livs største kærlighed havde forladt ham på sådan en måde, så han drak sine sorger væk. Louis fik ødelagt sit liv godt og grundigt; lidt mere for hver dag der var gået. Han endte med at blive smidt ud af bandet One Direction. Det hjalp ikke sport. Louis blev i besiddelse af rigtig hårde stoffer; intet blev bedre!
Nu er Blair Styles – Harrys lillesøster – kommet for at hjælpe sin bror, som er så ulykkelig over hvad hans engang bedsteven gør ved sit liv. Vil Blair være i stand til at hjælpe Louis? Og kan han overhovedet reddes?

53Likes
65Kommentarer
4924Visninger
AA

9. Kapitel 8.

 

”Louis stop det.” fik jeg sagt en anelse hårdere, men det stoppede ham ikke. Det fik ham bare til at grine svagt af mig, imens han forsat med at rykke sit ansigt tættere imod mit. Til sidst var hans læber kun nogle få centimeter fra min hals, så jeg havde intet valg end at springe op fra sofaen, hvorefter jeg nærmest flygtede hen til den anden ende af lokalet. Jeg hev efter vejret, men jeg prøvede at skjule det med et falsk grin, hvilket også var et forsøg på at fjerne den akavede følelse, jeg havde i kroppen.
Louis grinte også, men det var et lidt mere hysterisk grin end mit, så jeg endte bare med at give ham et lidt forvirret blik, imens jeg stadig fnes en smule selv.
”Skat, jeg laver sjov med dig.” sagde han, imens han kørte sin hånd igennem håret. Han kiggede rundt i lokalet, som lignede noget der var løgn; jeg havde ikke rigtig nået at rydde op, før han kom.
”Se, jeg tager bare den her på.” sagde han – og hev en tilfældig trøje op fra gulvet, som jeg gættede på tilhørte Liam. Han hev trøjen over hovedet, men selvfølgelig skulle han lige spænde sine muskler imens han gjorde det, hvilket straks fik mig til at kigge væk.
”Du kan godt kigge nu.” sagde han, imens et lille grin undslap hans læber.

Igen, så var det helt rart at have Louis ved siden af mig. Han kunne godt være lidt led nogen gange, men det var vel bare hans måde at lave sjov på. Han kom i hvert fald ofte med sådan nogle frække kommentarer, men heldigvis – for ham – så tog jeg det ikke særlig seriøst. Jeg vidste godt, at han ikke mente det på den måde.
Lige meget hvad – så var han stadig den helt perfekte lytter. Jeg prøvede selvfølgelig også at spørge ind til ham, da jeg havde det dårligt, ved kun at snakke om mig selv, men han talte bare udenom spørgsmålene, hvilket nok betød at han ikke havde lyst til at opmærksomheden var rettet i mod ham; nej, det var kun mig. Han ville gerne vide alt. Spørgsmålene fløj nærmest ud af munden på ham. Han prøvede endda meget diskret at spørge ind til Harry, hvilket jeg fandt ret sødt. Det var jo tydeligt at han stadig holdte af min bror, men han gad bare ikke indrømme det.

Vi sad bare der i sofaen flere timer og fik talt fuldstændig ud; eller jeg gjorde. Tiden gik frygtelig stærk – for snart var det aften, så vi bestilte hurtigt noget pizza, selvom Louis rent faktisk tilbød at lave mad til os, men jeg ville ikke have ham til at gå så meget besvær for mig.
Vi spiste inde i stuen, hvor vi imens endte med at se en tilfældig film, som kørte i tv’et. Det var typisk nok en slags romantisk film, men alligevel så var det egentlig ikke spor akavet - i mellem Louis og mig. Der var nemlig noget komisk over filmen, som nærmest gjorde det lidt mere...normalt for os. Vi var bare to venner, der så en romantisk komedie film, men jeg måtte nu indrømme at det godt kunne se lidt forkert ud. For da vi var blevet færdige med pizzaen, valgte jeg nemlig at lægge mig ned, så mit hoved lå på Louis lår. Jeg var bare blevet ubeskrivelig søvnig, så det eneste der egentlig holdte mig oppe, var de små komiske scener, der fik os begge til at fnise lavt, imens Louis pillede ved mit hår.

Et lille smæk fra hoveddøren fik ikke blot mig, men også Louis til at fare op fra sofaen. Min bror – og hans venners – stemmer kunne tydeligt høres ude fra gangen af. Jeg var vel åbenbart faldet i søvn midt i filmen, hvilket ikke var særlig smart af mig – Især ikke når jeg vidste at min bror ville komme hjem senere. Jeg sendte Louis et panisk blik, hvilket hurtigt blev gengældt af ham. Harry ville ikke bare blive ubeskrivelig skuffet, hvis han fandt mig sammen med Louis, men han ville nærmest slå mig ihjel – og jeg glad slet ikke tænke på, hvad han mon ville gøre ved Louis.
Jeg ville gerne have gemt ham oppe på mit værelse, men vi kunne ikke komme derop uden at undgå møde drengene, så vi valgte derfor den lidt uoriginale udvej – og gemte ham inde i et slags klædeskab, som vi var så heldige, stod inde i stuen. Jeg skubbede hurtigt Louis derind, hvorefter jeg hurtigt kastede mig tilbage på sofaen. Jeg satte min egen lille optræden op; bare for at få alting til at se normalt ud. Jeg smed igen fødderne op på bordet, imens jeg lod som om jeg så et program på en tilfældig kanal. Kort efter kom min bror – og resten af drengene – ind i stuen.
”Gik det godt?” spurgte jeg, imens jeg sendte dem et lille smil. Jeg satte mit bedste skuespil op, og jeg syntes selv, at det virkede fint.
”Jeg synes det gik fint nok.” sagde Liam, hvorefter han trak kort på skuldrene. ”Ligesom det plejer.” De andre nikkede, hvilket måtte betyde de var enige.
De forsatte med at snakke, hvilket irriterede mig grænseløst. Det var jo ikke fordi at jeg ikke nød at snakke med min bror – og hans venner, men det måtte være ubeskrivelig træls for Louis. Heldigvis efter et kvarters tid, der valgte Liam, Niall og Zayn endelig at smutte hjem, men derfor manglede jeg stadig at slippe af med Harry. Han ville nemlig åbenbart snakke lidt mere med mig, men jeg prøvede at bilde ham ind at jeg var træt. Hvis jeg nu forlod ham, så ville han sikkert også gå i seng. Harry var nemlig  ikke typen, der plejede at blive oppe til klokken tolv om natten – helt alene – for at se tv, men jeg var knapt nok nået ud af døren, før jeg hørte Harry sige mit navn en anelse svagt. Der var et eller andet over hans stemme; noget anderledes. Han lød ikke bare forvirret, men også ekstrem skuffet. Jeg vendte mig op, blot for at se min bror med en lille plastikbeholder i sin hånd, hvori der var noget hvidt pulver; stoffer.

Fuck dig, Louis.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...