→ Give your heart a break {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 okt. 2012
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
Alt gik i stykker, da den dengang så livsglade Louis Tomlinson havde fundet sin kæreste – Eleanor Calder – efter hun havde valgt at tage en ende på sit eget liv. Den dag skulle forandre alting; Louis kunne ikke bære’ tanken om sit livs største kærlighed havde forladt ham på sådan en måde, så han drak sine sorger væk. Louis fik ødelagt sit liv godt og grundigt; lidt mere for hver dag der var gået. Han endte med at blive smidt ud af bandet One Direction. Det hjalp ikke sport. Louis blev i besiddelse af rigtig hårde stoffer; intet blev bedre! Nu er Blair Styles – Harrys lillesøster – kommet for at hjælpe sin bror, som er så ulykkelig over hvad hans engang bedsteven gør ved sit liv. Vil Blair være i stand til at hjælpe Louis? Og kan han overhovedet reddes?

53Likes
65Kommentarer
4850Visninger
AA

8. Kapitel 7.

 

Hvad lavede han nu her? Det var jo ikke fordi, at jeg ikke var glad for at se min bror, men nu hvor jeg var her med Louis, så gjorde det bare situationen lidt svær for mig. Jeg vidste at min bror ville blive ubeskrivelig skuffet, hvis han vidste at jeg hang ud med en narkoman. Jeg fik også øje på hans venner i baggrunden; Liam, Niall og Zayn. Liam var den første, som lagde mærke til at jeg havde lidt svært at holde alle flaskerne, så han tog straks imod to af dem. Resten af drengene tog også nogen, så det endte med at jeg ikke behøvede at bære noget.

”Hej drenge! Hvad laver i her?” spurgte jeg. Jeg prøvede at virke overrasket på en positiv måde, men jeg endte ud med at lyde en smule irriteret.
”Vi tænkte det ville være en god ide at købe noget slik ind til i aften.” sagde Niall og rystede lidt med sine hænder, hvor to poser med bland selv slik blev holdt fast.
”Så I ikke min seddel? Jeg sagde at jeg nok skulle skaffe slik til os.” sagde jeg.
”Vi har ikke været hjemme endnu, så…” mumlede Harry og kløede sig i håret, imens kan kiggede ned.
”Er du okay, Harry?” spurgte jeg, siden han virkede i et ret dårligt humør, hvilket jeg egentlig godt kunne gætte mig frem til hvorfor.
”Vi mødte Louis.” sagde Harry stille. Ja, det var det jeg havde frygtet. De havde vel set ham over ved bland selv slikket, hvor jeg havde efterladt ham.  ”Jeg kan bare ikke fordrage ham.” tilføjede han og sendte mig et lille smil. Jeg nikkede og smilede opmuntrende til min bror.
”Skal vi så ikke smutte? Jeg henter lige min kurv, så venter I bare her.” sagde jeg, før jeg hurtigt gik hen til Louis igen. Jeg havde lært vejen hen til bland selv slikket, så var der henne på få sekunder. Han sendte mig et forstående blik, da han så mit lidt bekymrede ansigt.
”Jeg ved det godt.” mumlede han, før han smed den pose med slik, som han havde blandet til mig ned i kurven. Jeg sendte ham et opmuntrende smil, før jeg tog kurven og slæbte den tilbage til drengene.
På vejen derned stak jeg hånden ned i min lomme for at få fat på min mobil, men den var ikke til at finde. Jeg tjekkede alle mulige lommer igennem, men den var der simpelthen ikke. Den var væk.

Fuck.


Igen, lå jeg vågen oppe, mens resten af drengene sov trygt nede på gulvet. Vi havde haft det så sindssygt hyggeligt. Jeg nød virkelig at have disse aftner med min bror; vi havde det virkelig sjovt, men igen endte det med at de faldt ret tidligt i søvn. Det gjorde egentlig ikke noget, for jeg forstod dem godt. Jeg var også træt, men jeg kunne bare ikke falde i søvn, hvilket irriteret mig grænseløst. Det kunne godt være at mine søvnproblemer skyldtes at drengene snorkede forfærdeligt meget, men jeg tror nu mere det var fordi, at jeg ikke havde spor lyst til at falde søvn. Jeg ville sikkert bare vågne grædende op i morgen efter endnu et mareridt om ham. Min frygt for ham var blevet lidt mindre, men jeg kunne ikke undgå at møde ham i mine drømme. Han forfulgte mig. Mine tanker blev afbrudt af en lille vibrerende lyd over fra stuebordet. Jeg lod mit falde på Harrys mobil, som ikke var særlig at få øje på, da den lyste lokalet op. Det kunne godt være den var på lydløs, men dens vibrerende lyd larmede alligevel utrolig meget. Jeg fik hurtigt rejst op for sofaen, og listede hen til mobilen. Det var hemmeligt nummer.
Jeg vidste jo godt, at det var min brors mobil og at jeg ikke havde tilladelse til at tage den, men som altid så kunne jeg bare ikke modstå fristelsen. Jeg svarede opkaldet og tog mobilen op til øret. Jeg ventede på at personen i den anden ende af røret ville starte samtalen, men da der var gået adskillige sekunder uden et eneste ord havde blevet sagt, så valgte jeg at bryde stilheden.
”Hallo.” hviskede jeg nysgerrigt.
”Jeg håbede på du ville tage den.” hørte jeg bekendt stemme sige, og jeg var ikke et sekund i tvivl om hvem stemmen tilhørte.
”Hvad vil du Louis?” spurgte jeg i en ret kold tone, selvom jeg egentlig var glad for at han ringede. Jeg rejste mig op og forlod lydløst lokalet. Jeg ville slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis Harry vågnede op og fandt ud af, at jeg havde en samtale med hans gamle bedsteven, som var gået hen og blevet en sindsforvirret stofmsibruger, som min bror ville beskrive ham. ”Du gætter aldrig hvad jeg har i mine hænder lige nu.” sagde Louis drillende.
”Lad mig se… stoffer?” spurgte jeg. Jeg kunne svagt høre Louis grine i den anden ende af røret, hvilket fik et lille smil frem på mine læber.
”Jeg har din mobil.” sagde Louis.

***

Frisk, det beskrev egentlig ret godt hvordan jeg følte lige nu. Det kunne godt være at jeg havde ret svært ved at falde i søvn i starten, men efter samtalen med Louis i går, var jeg faldet i søvn – helt uden problemer. At høre hans stemme havde på en speciel måde beroliget mig, og jeg havde ikke haft det eneste mareridt hele natten igennem.
Det var også rart at vide at min mobil ikke lå i nogen fremmede hænder, men bare i Louis’. Så smart som jeg var, havde jeg ingen kode på min Iphone, så jeg ville overhovedet ikke tænke på hvad der ville ske, hvis den kom i hænderne på en skør One Direction Fan.
Heldigvis, så var min bror ikke hjemme i dag. Han skulle til et interview lidt ude fra byen, så det var muligt at han ville være væk hele dagen, derfor havde jeg aftalt med Louis, at han skulle komme her hjem med min mobil. Han havde endda spurgt om jeg ville hænge lidt ud bagefter. Han syntes åbenbart også det var rart at snakke med mig, men det sagde han på en meget diskret måde. Hans facade skulle jo nødig ødelægges.

Jeg havde sovet en smule længe, så der var egentlig ikke særlig lang tid til Louis ville komme herover. Derfor var jeg nød til at skynde mig at gøre mig i klar. Jeg gik ovenpå, hvor jeg hurtigt fandt et nyt sæt tøj. Det blev til nogle hullede cowboybukser og en grå T-shirt, som hang en smule løs. Jeg ville gerne have noget afslappet, men alligevel flot tøj på. Bagefter fik jeg lavet nogle store krøller i mit hår, og lagde til sidst et tyndt lag makeup. Jeg nåede lige at få lagt det sidste mascara på mine øjenvipper, før det bankede på døren. Jeg fik slæbt min krop nedenunder igen, og fik lukket en forpustet Louis ind i huset. Han havde åbenbart løbet her hjem, for han var iført noget træningstøj. Han så egentlig ret sød ud, imens han stod der dækket af sved, imens han prøvede at få vejret.
”Hvor du svedig.” mumlede jeg, imens mit blik var på Louis helt gennemblødt T-shirt. Louis kiggede lidt forvirret på mig, før han tog sine hører telefoner ud.
”Hvad sagde du?” spurgte han.
”Du sveder, Louis.” gentog jeg og pegede på hans trøje. Louis fik rettet sig en smule op, så han ikke længere stod bøjet med hænderne på sine lår.
”Nå, så det gør jeg?” spurgte han grinende, før han kastede sine arme om mig. Det var jo altid så fedt at blive dækket med sved, når man nu havde brugt så lang tid på at gøre sig i stand. Jeg fik hurtigt skubbet Louis væk fra mig, før hans stank ville blive overført til mig.
”Du skal seriøst have et bad, Louis.” sagde jeg til Louis, som bare træk på skuldrene. Jeg tog fat i hans arm og trak ham indenfor.
Louis virkede til at kende huset ret godt, hvilket ikke kom særlig meget bag på mig. Før han blev uvenner med Harry, så boede de rent faktisk sammen – i dette hus. Det kunne jeg nemt huske, siden der var sådan et stort drama om hvem der skulle beholde det, men siden Harry havde betalt mest, så fik han retten til det.
Jeg førte ham hen til badeværelset, hvor jeg hurtigt fik ham skubbet ind.
”Du kommer ikke ud, før du har taget et bad.” sagde jeg og holdt fast i døren, så han ikke kunne åbne den.
”Vil du ikke med, skat?” spurgte Louis frækt, hvilket fik mig til at grine lidt. Jeg vidste jo godt at han bare drillede mig, så jeg valgte bare at lege med.
”Jo, der er ikke noget jeg hellere vil.” sagde jeg, mens jeg lænede mig op af døren til badeværelset. Jeg kunne høre ham smide sit tøj ned på gulvet.
”Okay, så kom ind.” sagde han og prøvede at åbne døren, men jeg holdt stadig fast. Jeg troede bare han lavede sjov, så jeg blev lidt overrasket.
”Louis!” hvinede jeg, imens jeg prøvede at holde fast i den. Han stoppede med at rykke igen og begynde i stedet for at grine.
”Jeg driller dig, skat.” sagde Louis, hvorefter jeg kunne høre ham tænde bruseren. ”Gå nu bare ind i stuen, så kommer jeg. når jeg er færdig.” tilføjede han, før jeg kunne høre ham træde ind i brusekabinen. I stedet for at gå ind i stuen, så gik jeg ovenpå Harrys værelse. Jeg tog en af hans lidt billigere T-shirt, så han kunne tage den på bagefter. Han skulle i hvert fald ikke have den svedige T-shirt på igen – det var klart.

***

Jeg sad inde i stuen med fødderne oppe på bordet, imens jeg zappede igennem kanalerne på Tv’et – for anden gang. Der var ikke noget spændene at se, så jeg stoppede bare på en tilfældig kanal, hvor de spillede noget musik. Louis kom ind i stuen. Han havde taget sine shorts på igen, men hans overkrop var fuldstændig nøgen. Jeg havde set drenge, som var mere veltrænet end Louis, men derfor havde jeg ingen grund til at klage. Han havde en utrolig flot mave, hvilket gjorde det svært for mig at kigge på ham.
”Gider du ikke tage en trøje på?” spurgte jeg. Louis smed sig i sofaen ved siden af mig, Jeg sendte ham et lille smil, som et forsøg på at skjule mit besvær på at trække vejret. Han sad alt for tæt på mig, og han forsatte med at rykke sig tættere på, imens jeg bare rykkede mig længere væk.
”Hvorfor? Gør jeg dig utilpas?” spurgte han. Louis sendte mig et underligt smil, mens jeg bare kiggede forvirret tilbage på ham.
”N-Nej, Louis.” sagde jeg stammende, hvilket fik ham til at grine kort. Han forsatte bare med at rykke sig tættere på, imens jeg rykkede mig længere væk. Til sidst var jeg for enden af sofaen, så jeg valgte at tage min hånd op på hans bryst for at standse ham. Hele situationen virkede helt forkert for mig. Jeg lukkede mine øjne i nogle få sekunder for at få mig selv under en smule kontrol igen, men det var nærmest umuligt. Jeg var helt oppe og køre, når han sad så tæt på mig, men jeg prøvede mit bedste på at skjule det, hvilket vel ikke var godt nok.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...