Overboard ~ {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2012
  • Opdateret: 25 sep. 2015
  • Status: Igang
Det er svært at miste sin storebror som 14-årig, især når ens egen mor var morderen. Spørg selv Jessica Valentine, som nu er 17 år, og har måtte leve tre år med at flygte, sammen med sin 11-årige lillesøster Agnes, og hendes far, da deres mor ingen dom fik, og er på fri fod og leder desperart efter dem. De er oprindeligt fra Danmark, men flyttede så til London, hvor de endnu ikke (heldigvis) har hørt fra deres mor. Selvom det er tre år siden, lever de stadig hver dag i frygt for at blive fundet. Jessica føler et stort ansvar for sin lillesøster, og det har hun gjort lige siden de mistede deres bror. Men hvad sker der, når deres far finder sammen med en kvinde, hvis søn er den verdens berømte Harry Styles? Hvordan bliver forholdet mellem Jessica og Harry? Og hvad sker der så, når Jessica møder Harrys bedstevenner? Og det vigtigste: Finder deres mor dem?

273Likes
272Kommentarer
40114Visninger
AA

14. The last day

Der var gået en dag siden snakken med Harry, og igår havde vi været ude og shoppe, og jeg havde faktisk fået købt noget rigtig sødt og smart tøj. Jeg havde blandt andet et af sættene på nu, og det bestod af et par lyse cowboy shorts, en lilla top med hvide striber, et par halskæder og en lille læderjakke udenover. Også havde jeg sat mit hår op i en knold.

Klokken var omkring 3 om eftermiddagen, og i aften skulle vi i tivoli. Også havde vi faktisk planlagt en lille skovtur her om lidt! Desværre skulle vi allerede flyve hjem igen her i aften ved en elleve tiden.

Men hvis vi skal vende tilbage til snakken om Harry, så havde vi faktisk haft det rigtig sjovt, selvom det var ret tydeligt - for mig ihvertfald når jeg snakkede eller grinede med nogen af de andre drenge, men især Zayn.

Jeg stod foran et spejl der var på værelset, og lige pludselig kom Zayn bagfra og lage et par arme omkring mig

"Du ser godt ud" sagde han og kyssede mig på kinden, og det var lige før jeg blev helt genert. "Tak," svarede jeg og vendte mig om mod ham og skulle til at kysse ham, men døren blev åbnet og det gav os et kæmpe chok.

Niall kom ind med et helt forkert ansigtsudtryk som om han lige havde set et spøgelse hvilket fik mig til at fnise. "Eh, hvad laver i?" Spurgte han helt forvirret. Men måske heller ikke så underligt, når han lige havde set Zayn og jegs stilling. Og til jeres orientering: drengene ved ikke hvad der foregår imellem Zayn og jeg, for Harry havde intet fortalt. Jeg var næsten ikke selv klar over hvad der foregik, men en ting jeg var sikker på var, at jeg var forelsket i Zayn. "Vær sød at lade det ligge..." Hviskede jeg, selvom jeg mest af alt bare havde lyst til at fortælle alle om min kærlighed til Zayn. Og tro mig, den var blevet virkelig stor. "Nå men jeg skulle bare se hvor i var henne! Vi skal snart på skovtur," Sagde Niall med en lidt for glad stemme, inden han spænede ud fra værelset.

Noget andet jeg har spekuleret over var Zayns følelser. Jeg ville egentlig gerne vide, hvad han så mig som. "Hvad tænker du på?" Hans blide stemme fik mig til at kigge op på ham og afbrød mine tanker. "Zayn? Må jeg spørge dig om noget?" Mumlede jeg, fortvivlet om, om jeg skulle spørge. "Mhm?" Sagde han og fjernede en tot hår fra mit ansigt. Jeg tog chancen. Jeg måtte vide det. "Hvad er der med os?" Lage jeg ud, selvom jeg fortrød mit ordvalg, men det så ud som om han forstod alligevel.

"Jeg holder så meget af dig, Jess …" sagde han og sukkede lidt bagefter, som om han ikke vidste hvad han skulle sige. Men ordene der forlod hans mund, fik mig bare til at smile.

Et øjeblik stod jeg bare med et stort smil placeret på mine læber, og kiggede Zayn i øjnene, som begyndte at fnise. "Jeg holder af dig, Zayn," På så kort tid, havde det lykkes ham at gøre mig så forelsket.

 

Louis' synsvinkel:

Mit blik lå på fjernsynet imens jeg lå på sofaen. Men eftersom det var ved at blive kedeligt, slukkede jeg det og satte mig op. Jeg skulle til at rejse mig, men da Jessicas telefon igen begyndte at bibbe, blev jeg siddende. Det var anden gang idag. Og alt det med hendes telefon gjorde mig nysgerrig. Jeg mener det opkald, dét at Jessica kan blive så ked af at se på hendes telefon... Jeg brændte for at vide hvad det var, og havde spekuleret meget over det.

Derfor tog jeg nu et valg, selvom hvis jeg blev opdaget ville jeg blive utrolig upopulær. Zayn og Jessica var på værelset, Mens Niall, Harry og Liam var i køkkenet og gjorde klar til vores skovtur.

Jeg havde chancen nu. Jeg greb ud efter mobilen, og mit blik flakkede rundt på skærmen, som om jeg ikke anede hvad jeg skulle kigge på først. Hun havde fem ubesvaret opkald og to ulæste beskeder. Jeg gik ind i indbakken og læste første besked #min lille skat. Har du styr på dem derhjemme?# Jeg åbnede endnu en besked. #Åh kærlighed. Du bør holde dig væk fra ham, med mindre du ikke vil have der skal ske ham noget# Jeg kunne mærke hvordan blodet indeni pumpede afsted, og hvor vred jeg blev. Og desuden, kærlighed? Havde Jessica en kæreste? Men ligemeget hvad, ville jeg vide hvem i al verden det var. Og jeg skulle nok finde ud af det.

Jeg kunne høre nogen stemmer der kom tættere og tættere på, og pludselig blev der taget fat i håndtaget til døren her indtil. Jeg skyndte mig at lægge telefonen i lommen, da jeg lige så det som den eneste mulighed.

Både Jessica og Zayn smilede, og jeg smilte automatisk til dem, men da jeg fik øje på deres hænder som holdte om hinanden, stoppede mit smil. What the...? Jessica havde jo åbenbart en kæreste? Så hvad lavede hun med Zayn?! Det hele blev lidt for forvirrende. Men jeg skulle nok finde ud af det.

Jessica tog sin mobil, og stilte sig så hen til Zayn igen, ingen en stemme lød ude fra køkkenet. "Er i klar venner?" De begyndte at gå derud, så jeg fulgte bare med.

 

Jessica's synsvinkel:

Jeg slap Zayns hånd da vi kom ud i køkkenet og sendte Zayn et undskyldende smil. Jeg ville ikke såre Harry, selvom jeg vidste at jeg måtte gøre det på et eller andet tidspunkt. Jeg følte noget specielt for Zayn.. Nogen ville mene det var for hurtigt, men jeg kunne bare mærke at jeg ligesom følte noget specielt - som sagt - for ham. 

Jeg så Niall gå med næsen lidt for langt nede i en kurv, hvilket fik mig til at smile. Jeg prikkede blidt til ham, hvilket fik ham til at hoppe forskrækket op i luften, "Jessica for pokker!" Udbrød Niall og prøvede at se ked ud af det, men han kunne ikke holde masken da jeg begyndte at grine.

"Du skulle have set dit ansigt da jeg prikkede dig!" Grinede jeg videre, og kunne slet ikke få det billede ud af hovedet. "Tsk!!" Sagde Niall tog fat i kurven igen, også gik vi ud til de andre drenge.

 

"Der ligger en skov tæt på her! Der legede jeg altid som lille," Sagde Niall da vi var gået ud til de andre drenge, og vi blev enige om, at vi bare tog den skov, som han nu kendte.

Jeg gik op ved siden af Harry, som så ned i jorden. Jeg fik hurtigt hans øjenkontakt og sendte ham et smil, hvilket han gengældte hurtigt.

"Hvad så?" Spurgte jeg blidt, og gik i samme takt som han gjorde. "Ikke ret meget." Svarede han og tog sin mobil frem. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det skulle jeg nu heller ikke blande mig i.

Hurtigt tog han fat i min skulder, hvilket fik mig til at vende hovedet, hvor Harry stod med hans telefon kamera lige foran mig, og råbte smil. Jeg skyndte mig bare at smile, for at han ikke skulle få et dårligt billede, men noget siger mig, at det smil sikkert så herre ringe ud.

"Harry!! Lad mig se det billede!" Jeg prøvede at læne mig mere og mere hen mod ham, men han bevægede bare telefonen længere og længere væk. Men, som jeg nu er, havde jeg fået denne her totalt geniale idé, at hoppe og på hans ryg! Så det gjorde jeg altså, for at prøve at gribe ud efter hans mobil, men det fik ham bare til at bevæge sig uroligt, og bevæge mobilen højere op i luften.

"Kig twitter," sagde han lidt efter, og hurtigt kom jeg ned fra hans ryg, og fandt min mobil frem for at gå ind på twitter. Jeg havde fået en masse notifikationer, men Harry's tweet var øverst. Og da jeg så hvad det var, ramte det lige ind i hjertet.

#@Harry Styles: I always have a great time with @JessicaValentine ! She's an amazing girl, I'm happy for having someone like her#

også var der et billede af mig som sad på Harrys ryg. Tænk engang at jeg ikke havde lagt mærke til at han tog det?

En masse havde RT'et Harrys tweet, og skrevet ting som "awww" "how cute" og sådan.

Men jeg, jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle svare. Jeg var ikke van til at folk skrev sådan om eller til mig, udover Abbey.

#@JessicaValentine: Aww, yeah we just have it fun! hahah, and I'm so happy for having someone like you! xxx#

Jeg tøvede lidt med at sende tweetet, jeg var bare bange for, at det ikke var nok. Og så alligevel. Jeg sendte tweetet, og krammede Harry. "Tak Harry" Sagde jeg og han holdte nu også om mig.

Jeg trak mig en smule væk, og sendte ham et smil. "Hvaaa, kommer i eller hvad i to?" råbte Louis, som gik oppe ved de andre drenge, omkring en femten meter foran os.

Jeg kiggede på Harry og fniste, "vi må nok hellere gå op til dem" sagde jeg, og straks løb vi op til de andre.

"Hvornår er vi deeeeer?" sagde jeg, bare for at have noget at sige. "Den er lige der!!" Udbrød Niall og pegede på en skov som lå til venstre.

 

Vi var nu nået hen til skoven, og fandt et hyggeligt sted at lægge tæppet ud. "Skal vi ikke gå en tur her i skoven?" Spurgte jeg, og kiggede rundt. Ingen reagerede rigtigt, og jeg sukkede så. "Kom nu, Niall?" Sagde jeg, men Niall rystede bare på hovedet "først mad!" sagde han bestemt, og jeg kiggede så på Zayn som stod ved siden af. "Så går jeg med," smilede han, og gik hen til mig. "Jeg går med," sagde Harry hurtigt, og gik derefter også hen til mig.

"Vi kommer snart igeen!" Råbte jeg til de andre, og de gav bare 'tommel up".

Der var stille, indtil nogen sagde noget. Jeg følte det som en akavet stilhed, ret meget endda. "Nå, så savner du England?" spurgte Zayn og smilte blidt til mig.

"Arh, jeg nyder at være her med jer. Men lidt gør jeg da, familien, Abbey og sådan," svarede jeg, imens Harry bare gik hel tavs ved siden af mig.

 

Harry's synsvinkel:

Jeg gik ved siden af Jessica, imens hende og Zayn snakkede. Jeg måtte indrømme, at jeg havde svært ved at skulle joine deres samtale, når jeg var indebrændt på Zayn. For ja, det var jeg. Siden jeg først så Jessica, hendes udstråling, og i det heltaget den måde hun var på, var så afslappende og hendes selskab var bare fantastisk.

Men hun føler jo slet ikke det samme. Kun for min bedsteven. Jeg er jo bare jaloux - jeg ville ønske at det var mig, hun så sådan på, som hun ser på ham.

"Harry?" Jeg blev trukket ud af min egen lille verden, ved at Jessica blidt slog mig med albuen. "Hvad?" Spurgte jeg forvirret, og hun smilte, hendes ellers så skønne smil.

"Savner du England?" Spurgte hun, og jeg nikkede. En lille smule måtte jeg indrømme, at jeg savnede for en gangs skyld bare at være hjemme. Det var jo ikke ret tit, det skete.

Jeg kunne mærke min mobil vibrere i lommen, og straks tog jeg min mobil frem for at tjekke.

#Hey bro! Kommer i tilbage nu, det er mad?# Beskeden var fra Niall, og jeg fortalte det til de andre. "Så lad os vende om," Sagde Jessica, og vi gik nu i den anden retning - den vi kom fra.

"Hvor er den hyggelig, den her skov," indskød Jessica da der var fuldstændig tavshed. Jeg grinte stille, og det fik Jessica til at grine også. "Hvaad?!" Sagde hun, og jeg smilte bare. "Det er bare en skov, Jess" smilede jeg, og det fik Zayn til at grine igen.

Vi var nået frem til de andre, som allerede sad med hver deres sandwich, så vi andre slog os ned og tog også en hver. Jeg kiggede hen på Niall som gumlede løs, og det eneste jeg kunne sige det var, at det var typisk ham. 

Jeg tog en bid af sandwichen, og kunne smage at det var en tun sandwich, hvilket jeg elskede.

"Så er det imorgen guys" sagde Liam, og hentydet til at det var imorgen vi skulle tilbage til England.

"Hvad klok er det nu, vi skal med flyet?" Spurgte Jessica, "Klokken 8," smilede han, og hun nikkede og gengældte det. "Okay,"

 

Imens vi alle sad os spiste og snakkede, vibrerede min mobil igen i lommen på mig. Jeg sukkede stille, og så at det var et opkald, så hurtigt tog jeg den og førte røret op til øret.

"Hallo?" Spurgte jeg, da det var hemmeligt nummer. "Det er Harry," Prøvede jeg, men der var stille i baggrunden. Et hæst host lød, før personen begyndte at snakke, "Jeg ved hvor hun er," stemmen var lav, og gjorde mig utrolig forvirret. Hvem hun?

"Hvem? Jeg tror desværre du har fået forkert nummer," Sagde jeg venligt. "Ikke al det pjat. Jeg ved du er sammen med hende. Jeg siger dig bare, at hvis du ikke vil have der skal ske hende noget, burde du nok holde hende inden for din synsvinkel,"  det var hvad der blev sagt, før der blev lagt på.

Jeg stivnede, fuldstændig. Der skulle ret meget til at skræmme mig, men det der.. Men jeg var sikker på, at det var Jessica. Og jeg ville ikke slippe hende af syne, den chance kunne jeg ikke tage.

Jeg lage min mobil i lommen igen, og pludselig kiggede alle på mig.

"Hvem var det?" spurgte Louis nysgerrigt, og jeg blot rystede på hovedet. "Ikke nogen," mumlede jeg, og tog fat i min sandwich igen.

Snakken gik videre, og pludselig tog Jessica fat i mig. "Er du okay?" spurgte hun lavmælt, og sendte mig et opmuntrene smil. "Ja da," svarede jeg oprigtigt. Jeg var okay, selvfølgelig var jeg da det.

 

***

 

Jessica's synsvinkel:

Klokken var blevet så mange, da vi var kommet hjem fra skovturen, at vi bare valgte at holde en film aften istedet for at tage i tivoli. Det havde været en hyggelig skovtur, men jeg havde en utrolig underlig følelse i hele kroppen. En trist, men også en underlig fornemmelse. Jeg ved ikke helt, hvad jeg har på fornemmelsen af, jeg har bare en underlig fornemmelse, som gjorde mig ret bange. Bange for, at der ville ske noget.

Jeg sad i sofaen med Zayn som nussede min hånd, dog ikke synligt. De andre drenge sad på min anden side, og Harry i en stol.

Lige nu så vi Avatar, men jeg havde slet ikke koncentration til at sidde og se den igennem. Mit hjerte hamrede afsted, og det føltes som om en knude havde dannet sig i min mave.

Pludselig kom jeg i tanke om min far, Agnes og ikke mindst Abbey. Mon de overhovedet havde det godt? Var uskadt? Bekymringerne var store, især lige nu.

"Undskyld mig, men jeg bliver simpelthen nød til at gå i seng. Jeg er så træt, og jeg vil gerne være udhvilet til imorgen," sagde jeg og rejste mig. I virkeligheden var jeg overhovedet ikke træt, men jeg måtte bare sove - komme væk fra min tanker.

Harry kiggede som den første hen på mig, med bekymrede øjne. "Jeg går også i seng," sagde han, og gik hen til mig. "Godnat i to," smilede Liam, og de andre skyndte sig også at mumle at godnat, da de var ret optaget af Avatar. Zayn rejste sig kort og gav mig et kram, før Harry og jeg gik ind på vores værelse.

Min mave begyndte at gøre ondt. Alt for ondt, som den plejede når jeg var trist.

"Er du okay?" Spurgte Harry, da jeg var ved at falde, da svimmelheden også tog over. Han tog hurtigt fat i mine arme, men jeg nikkede. "Undskyld, jeg er bare træt," - og igen løj jeg, men hvad skulle jeg også snart gøre?

Jeg lage mig i min seng, og Harry lage sig i sin. Lyset blev slukket, og jeg lukkede mine øjne i. Jeg prøvede at ignorere alle da tanker, som ellers så gerne plejer at ville tage over om aftenen. Jeg prøvede bare at tænke på noget godt. På den her skovturen idag, på det fine vejr, på det tøj jeg igår købte.

TIl sidst lykkedes det mig heldigvis at falde i søvn.

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Tak for tålmodigheden! Jeg håber i kan lide kapitlet. :D

Så hvad synes i om kapitlet? Og hvem vil i helst have skal være sammen? Zayn og Jess, eller Harry og Jess? Hvad tror i Jess har på fornemmelsen af? - Eller er det mon bare en falsk fornemmelse

 

~ Jeg må igen undskylde:s Jeg ved det er lang tid siden, at jeg har udgivet et kapitel, og jeg er virkelig ked af det. Det værste er bare, at jeg har svært ved at sige hvornår næste kommer. Jeg kan blive ved med at love, men jeg har ikke holdt det.. Jeg har ikke haft overskud, og ja, dum undskyldning, men jeg gør virkelig alt hvad jeg kan for at komme til at opdatere noget oftere - det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide at skrive, jeg elsker at skrive og har gjort det i flere år.

 

P.S, det ville betyde utrolig meget hvis i gad tjekke min anden movella, "Engaged - One Direction" ud, i det mindste bare give den en chance. På forhånd, TUSIND tak, for at læse dette kapitel også, det betyder så meget at i vil læse mine ting xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...