Overboard ~ {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2012
  • Opdateret: 25 sep. 2015
  • Status: Igang
Det er svært at miste sin storebror som 14-årig, især når ens egen mor var morderen. Spørg selv Jessica Valentine, som nu er 17 år, og har måtte leve tre år med at flygte, sammen med sin 11-årige lillesøster Agnes, og hendes far, da deres mor ingen dom fik, og er på fri fod og leder desperart efter dem. De er oprindeligt fra Danmark, men flyttede så til London, hvor de endnu ikke (heldigvis) har hørt fra deres mor. Selvom det er tre år siden, lever de stadig hver dag i frygt for at blive fundet. Jessica føler et stort ansvar for sin lillesøster, og det har hun gjort lige siden de mistede deres bror. Men hvad sker der, når deres far finder sammen med en kvinde, hvis søn er den verdens berømte Harry Styles? Hvordan bliver forholdet mellem Jessica og Harry? Og hvad sker der så, når Jessica møder Harrys bedstevenner? Og det vigtigste: Finder deres mor dem?

273Likes
272Kommentarer
40272Visninger
AA

13. Relaxing day

Jessicas synsvinkel:

Jeg fortrød ikke, at jeg havde sagt noget til Zayn, overhovedet. Zayn blev ligeså chokeret da han hørte det som mig. Harry var også kommet hjem, det kunne jeg høre på hans stemme der et par enkle gange lød fra stuen. Jeg havde lige været i bad, og nu sad jeg egentlig bare i min seng. Og klog som jeg var, havde jeg taget min computer og et par tøsefilm med, og det var præcis det jeg så lige nu.

Jeg havde sat PS. I love you på, ganske enkelt fordi jeg trængte til at få mine tanker væk, og bare slappe af.

Et par tåre rendte ned ad min kind, selvom jeg havde set filmen fire millioner gange mindst, blev en tåre altid til flere. Den film rørte mig virkelig hver eneste gang.

Jeg sluttede af med at tøre mine tåre væk, da filmens rulletekster nu kørte op ad skærmen. Jeg elskede den film, og jeg blev aldrig træt af den.

Da jeg havde tudet færdig, besluttede jeg mig for at logge på facebook. Der var frit netværk - rimlig fornemt. Jeg skrev min email adresse ind, og derefter min kode, og med ét var jeg inde på min profil. Jeg plejede at være på dageligt, så jeg havde en del notifikationer. Men mit blik røg hen over min venneliste i højre side, og da jeg så den grønne prik udfra Abbey's navn, skyndte jeg mig straks at sende hende en besked.

#Jess!# Nåede hun at skrive før mig, og jeg smilede automatisk. #Abbey, hej!x# svarede jeg, og mit humør var lige pludselig helt i top. Jeg savnede Abbey, hun havde lige været på ferie, og ellers havde vi kun kort set hinanden to gange, før jeg tog afsted. Anden gang var så der jeg stak af. Perfect, eller nej.

Men Abbey og jeg - vi er som søstre. Vi plejede at være sammen hver evig eneste dag, dele alt, og lave de mest skøre ting. Det er hende der altid har en så stærk effekt på mig. En effekt der gør, at jeg bliver så glad. Jeg føler mig bare tryg sammen med hende.

#Åh, hvor jeg dog savner dig. Hvordan går det derovre?# dumpede det ind i chatten fra Abbey, og jeg skyndte straks at køre fingrene hen over tasterne. #Jeg savner også dig. Og det går egentlig lidt op og ned# Hvis det var en hver anden, havde jeg fortalt at det gik perfekt, men det her var Abbey - og jeg har lige fortalt om vores venskab.

#Fortæl? x# Svarede hun hurtigt, og jeg besluttede mig ligeså hurtigt for, at jeg ikke gad at skrive det nu. Det ville få mit humør ned, og jeg havde lige fået det op. #Fortæller når jeg er hjemme. Hvordan går det med dig?# Svarede jeg, og åbnede twitter i en anden fane, og loggede ind.

Jeg kunne se at Abbey havde svaret over facebook, men da jeg skulle til at gå derind, skimtede jeg et tweet. Og det var ikke bare hvilket som helst tweet.

#Harry_Styles: I need you, but you don't need me .# Jeg vidste at han mente det til mig. Men det var jo sandheden. Jeg havde ikke følelser for ham. Og det vidste han også udmærket - det håber jeg da.

Jeg rystede på hovedet, og gik ind på facebook. Abbey var logget, men chatboksen blinkede, #Helt okay søde. Det går fint, men mangler dig herhjemme, hehe.# Jeg smilte lidt over beskeden, før jeg klappede pc'en sammen, da døren åbnede.

Jeg åndede lettet ud da det bare var Liam. Jeg havde frygtet lidt at det var Harry, for jeg ville ikke ane hvad jeg skulle gøre eller sige hvis det var Harry. Jeg havde stadig ikke fattet at han kunne lide mig. Som i lide lide.

"Så der mad," sagde han og sendte mig et varmt smil, hvilket gjorde mig godt tilpas, og gav mig en tryggende følelse. "Jeg kommer," sagde jeg og rakte mine arme i vejret for at strække mig. Liam grinte kort, før jeg rejste mig og fulgte med ham ud i spise stuen.

Stemningen var trykkende da jeg satte mig ned ved siden af Harry og Zayn på hver sin side af mig - da det var den eneste plads. Jeg følte det også ret akavet, for jeg anede ikke om Harry havde fortalt det til de andre. Samtidigt magtede jeg det ikke rigtigt. Jeg trængte til at slappe af, uden noget drama eller nogen konflikter. 

"Hm, skal vi se en film i aften?" Foreslog jeg og brød stilheden, hvilket fik dem alle - med undtagelse af Harry - til at kigge på mig. "Skal vi så se en af dine tøsefilm?" Sagde Louis og kiggede på mig med et drillende smil. "Ja Louis. En rigtig tude film, du ved" sagde jeg og sendte ham et mindst ligeså drillende smil tilbage. "Ej! Kan vi så ikke se nogen af de film vi har taget med?" Brød Niall ind, hvilket fik mig til ivrigt at ryste på hovedet. "Nej, for det er bare splatter" sagde jeg og tog mig for sjov til hovedet. "Det er altså ikke så slemt," sagde Zayn og daskede blidt til mig og sad med et drillende blik, imens jeg himlede med øjnene.

Vi ved vidst alle hvad der skete sidst jeg så film med dem.

Men det snakker vi ikke om mere.

"Zayn, du ved hvad der skete sidst .." Sagde jeg, men fortrød hurtigt, da alle andre begyndte at grine, og jeg kunne straks tyde at de havde misforstået det. "Gud, hvor er i perverse .." Mumlede jeg imens, men det fik dem bare til at grine lidt mere - selvfølgelig udover Harry som bare sad og kiggede væk.

"Hvad skete der så?" Spurgte Louis og ikke bare kiggede, men stirrede på mig, og det fik mig til at rødme af en eller anden grund. De begyndte straks at slå en latter op igen, og jeg prøvede at koncentrere mig om min mad som allerede stod klar på tallerkenen.

"Åh se, nu rødmer hun joooo" sagde Niall, og jeg stoppede brat med mine bevægelser og sendte ham et dræber blik.

Jeg tog en dyb indånding og ignorerede deres blikke på mig. Emneskift var altid en løsning, huh?

"Hvordan dag har jeres så været.." Jeg stammede det sidste ord, og fik løst til at slå mig selv i hovedet. Da ikke når Harry sad ved bordet!

Harry rømmede sig, og jeg lukkede min øjne hårdt sammen, og ellers lage stilheden sig bare. Hvorfor kunne jeg aldrig gøre noget rigtigt?

"Tak for mad." Jeg smilede rundt til drengene, før jeg rejste mig og gik ud med min tallerken, og puttede den i opvaskemaskinen.

Lidt efter kom de andre drenge ud og gjorde det samme, det eneste der kunne høres var Louis og Liam som lavmælt snakkede sammen.

På en måde, ville jeg bare snakke med Harry om det her - også alligevel ikke. Jeg kan ikke slappe af og hygge mig, når han virker så trist og anspændt hele tiden. Jeg vil ikke have at han skal være sådan, på grund af mig. Han skal være glad og hygge sig, især på hans ferie.

Jeg kørte fustreret en hånd igennem mit hår før jeg vendte mig mod Harry og sukkede kort. "Harry, jeg skal snakke med dig," sagde jeg, og hans øjne ramte straks mine. Jeg kunne tydeligt se sorgen i dem, og det gjorde ondt. Det var som et slag i maven, et meget hårdt slag, når jeg udmærket vidste, hvorfor sorgen sad der.

Han nikkede, og jeg kunne tydeligt mærke hans muskler som spændte, blot ved at jeg trak ham med mig. Jeg gav hurtigt slip igen, og han fulgte efter mig ind på vores værelse, selvom jeg kunne føle alles blikke på os. Men det var ligemeget nu.

Vi satte os begge på sengen, imens jeg stirrede ned på mine hænder der lå i mit skød. Hvad skulle jeg egentlig sige?

"Harry, op med humøret.." Var det eneste jeg lige kunne få frem, men Harry svarede ikke. Jeg sukkede tungt, og kiggede på ham, men ingen øjenkontakt kunne fås.

"Harry, sig nu noget," mumlede jeg, og blev helt forskrækket da han åbnede munden. "Hvad er det helt præcist du vil have mig til at sige Jessica?" Hans stemme var bestemt og fast, og jeg lage mit ene ben over det andet. Jeg prøvede at ignorere hvad han sagde, og trak vejret dybt, "Harry jeg er ked af jeg sårede det, okay? Du er min ven, min papbror, og jeg holder af di-" "Jeg har for fanden forstået dine følelser, du behøver ikke nævne det for mig igen! Tror du selv at det har været meningen at jeg ville blive forelsket i dig? Tror du det er noget jeg har planlagt? For så tror du altså forkert!" Sagde han, og jeg blev næsten helt skræmt af hans tone. "Harry det var altså ikke ment sådan..." Skyndte jeg mig og sige, og igen - hvorfor kunne jeg aldrig gøre noget rigtigt?

Stilheden bredte sig, før jeg trak Harry ind i et kram. Men Harry gjorde intet, og det fik mig til at sukke. "Kan vi ikke bare hygge os nu hvor vi er på ferie?" Sagde jeg, og misforstod mine egne ord, og Harry kiggede kort på mig og sendte mig et frækt smil, mens jeg bare tog min hånd til hovedet og fniste. "Det var altså ikke sådan ment!" Fniste jeg, og trak mine ben op til mig. "Lad os gå ud til de andre," sagde Harry så, og jeg mumlede bare kort og gik med ham.

Jeg kunne mærke, at noget lettede mig inden i, men stadig havde jeg en underlig fornemmelse. Jeg kunne ikke se ind i Harrys hoved, jeg anede ikke om han virkelig havde rigtige følelser for mig.

 

----------------------------------------------------------------------------

Glædelig juuuul!

Dette kapitel var lidt mere afslappende, så hvad synes i om det?

Og tror i egentlig at Harrys følelser er lidt for stærke? Tror i virkelig han kan lægge dem til side? Og hvad med Jessica og Zayns forhold?

PS, der skal nok snart ske noget mere på deres ferie! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...