Overboard ~ {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2012
  • Opdateret: 25 sep. 2015
  • Status: Igang
Det er svært at miste sin storebror som 14-årig, især når ens egen mor var morderen. Spørg selv Jessica Valentine, som nu er 17 år, og har måtte leve tre år med at flygte, sammen med sin 11-årige lillesøster Agnes, og hendes far, da deres mor ingen dom fik, og er på fri fod og leder desperart efter dem. De er oprindeligt fra Danmark, men flyttede så til London, hvor de endnu ikke (heldigvis) har hørt fra deres mor. Selvom det er tre år siden, lever de stadig hver dag i frygt for at blive fundet. Jessica føler et stort ansvar for sin lillesøster, og det har hun gjort lige siden de mistede deres bror. Men hvad sker der, når deres far finder sammen med en kvinde, hvis søn er den verdens berømte Harry Styles? Hvordan bliver forholdet mellem Jessica og Harry? Og hvad sker der så, når Jessica møder Harrys bedstevenner? Og det vigtigste: Finder deres mor dem?

273Likes
272Kommentarer
40547Visninger
AA

15. I'm in love with you

"Jeeeess?" "Hallooo?" Sagde dem samme stemme, og lidt efter kunne jeg mærke en ruske i mig, som fik mig til at slå øjnene hurtigt op, for derefter at sætte mig op.

Jeg kunne se Zayn sidde på sengen med et sjovt smil på læberne, som kun kunne få mig til at smile. "Så skal vi afsted, prinsesse," mumlede han stille, og bare det, at han lige havde kaldt mig prinsesse fik mig til at smile - sikkert som en idiot, mens en behagelig følelse dannede sig i min krop.

Han grinte stille, hvilket gjorde mig flov - ja, jeg lignede helt sikkert en idiot lige før.

Han gav mig et kys midt på munden, før han rejste sig, og jeg bevægede mig også op på benene, og fandt noget tøj. "Du kommer bare ud, når du har pakket dine ting sammen," sagde han blidt, og jeg nikkede smilende, imens denne samme følelse som før, bredte sig ud i min krop, og gjorde at jeg følte mig tryg.

Han lukkede døren efter sig, og hurtigt skiftede jeg. Jeg havde valgt et par hvide bukser med tynde sorte striber, en sort skjorte udenover, en cardigan, og så ellers bare hængehår.

Jeg pakkede mine ting sammen, og pillede sengetøjet af dyne og hovedpude, og foldede det sammen ned i kufferten.

Jeg måtte sige, at denne her uge havde været god. Eller, nogen bedre end andre, jeg skulle bare lære at styre mine følelser. Og det fik mig til at kigge desperart efter min mobil - hvor havde jeg dog lagt den?

Jeg gik ud i stuen til de andre, hvor både grin og snakken lød højt. Og jeg kunne ikke lade vær med at smile.

"Godmorgen Jess!" Kom det fra Louis, som fik de andre drenge til at kigge hen på mig. "Sovet godt?" Fortsatte han og jeg nikkede smilende. "Og du?" Spurgte jeg, hvilket fik ham til at nikke.

"Så, har nogen af jer set min mobil?" Spurgte jeg og kiggede rundt. "Ja, jeg har lagt den ude i køkkenet - der har vidst været nogen opkald," sagde Liam og pegede ud mod køkkenet, og jeg fortsatte straks derud, imens mit hjerte hårdt bankede ind mod mit bryst. Jeg krydsede virkelig fingre for, at de opkald var fra alle andre end hende. Det måtte ikke ødelægge mit gode humør nu.

Jeg så min mobil ligge på bordet, og jeg tog den straks op i min hånd. Jeg låste den op, og så på ikke mindre end de fem ubesvarede opkald jeg havde fået.

Jeg trykkede mig ind på dem, og jeg stivende, selvom jeg allerede kunne have sagt mig selv, hvem det var. Hvad fanden ville hun med mig? Havde hun ikke allerede gjort nok for både min far, Agnes og jeg? Og nu hvor vi snakkede om dem ...

"Er du okay?" Spurgte en stemme bag mig, hvilket fik mig til at kaste min mobil væk fra mig, og kigge direkte ind i et par blå øjne, som var Louis'.

"Ja," min stemme rystede, men jeg fik hurtigt et falsk smil frem på læberne.. Jeg havde lige før været så glad, som sagt, måtte jeg lære at styre mine følelser. Han smilede forsigtigt til mig, og jeg smilede tilbage. Han kunne sikkert godt se at det var falsk, men for pokker da.

Jeg gik forbi ham, og ind i stuen til de andre. Lige nu sad Zayn og Liam der. Jeg slog mig ned ved siden af Zayn, som smilede til mig. Han kiggede mig i øjnene, og sendte mig lidt efter er opmuntrene smil. Jeg smilede tilbage, og kiggede på hans hånd, som blidt nussede mit lår.

Det tog ikke Zayn lang tid at se, at jeg var ked af det. Selvom det nu ikke var meningen. Han hviskede nogen beroligende ord i mit øre, og lidt efter rejste Liam sig, "jeg må nok også hellere pakke det sidste, inden vi kører," sagde han, før han gik

Zayn holdte om mig, og det fik en tåre til at trille. "Hvad så?" Hviskede han ind i mit øre. Endnu en tåre trillede ned af min kind, også endnu en, og atter en igen.

"Kom," sagde han og rejste sig, og gjorde tegn til at jeg også skulle. Jeg rejste mig, og vi gik ind på hans værelse, hvor der heldigvis ikke var andre.

"Snak med mig, Jessica," sagde han, da vi begge sad på sengen. Jeg foldede mine hænder i mit skød, og kiggede tomt ud i luften. Flot tænkt Jessica, bare tud foran ham, tror du ikke selv han vil spørge ind til det? Og hvad har du at svare? Intet, for du holder det hele hemmeligt for allesammen.

Jeg rystede på hovedet lidt efter. "Undskyld, det er latterligt," jeg trak vejret dybt ned i lungerne, og kiggede hen på Zayn. "Hvorfor vil du ikke snakke med mig? Jeg kan jo mærke at der er noget," sagde han stille, og rykkede lidt tættere på mig. Jeg sank den klump jeg havde i halsen, jeg ville virkelig gerne fortælle ham om det, men lige meget hvor meget jeg gerne ville, så kunne jeg ikke.

Jeg rystede bare på hovedet. "Undskyld, Zayn," hviskede jeg, og han sukkede bare tungt.

Der blev banket på, og Niall kom ind. "Vi kører nu!" Sagde han, og jeg nikkede bare, og prøvede at smile, hvilket jeg fik gengældt - forskellen var bare at hans var ægte. Og jeg kunne virkelig kramme ham så hårdt lige nu, for at have afbrødt vores 'samtale'. Jeg kunne bare virkelig ikke sige det her. Desuden hvad ville han ikke tro om mig, når min mor var en fucking morder og dræbte min bror?

Mine tanker fik blodet til at pumpe rundt i kroppen. Og hun havde ikke en eneste grund. Ihvertfald ikke en jeg kendte til. Og hvis der var en, ville jeg ikke være sikker på, om jeg ville kunne holde ud af få den avide. Den må være virkelig slem.

***

Flyet var lige lettet, og det havde da godt nok også taget tid at finde herind! Både med sikkerhed og fans. Der havde været en del fans, og drengene fik også skrevet ret mange autografer. Zayn sad på min ene side, og Niall på min anden.

Zayn sad lige nu med sin mobil, og jeg lage stille mit hoved på hans skulder, og tog da sin arm omkring mig, og kyssede mig i panden. Et smil gled hen over mine læber, og fik mig til at lukke mine øjne.

Jeg kunne tydeligt mærke hvor træt jeg ovenikøbet var, og der gik ikke lang tid før jeg faldt i søvn på Zayns skulder.

***

Vi var kommet ud af flyvet, og var på vej ud mod udgangen. Der var en strøm af mennesker, og jeg havde svært ved at følge med drengene, da jeg stadig var utrolig træt. Der var nok dobbelt så mange mennesker som normalt, da det halve var fans. 

Zayn tog mig i hånden, hvilket gav mig den samme følelse som altid - men dog kunne jeg ikke få fornøjelsen af at nyde den lige nu.

Vi kom langt om længe ud på parkeringspladsen, hvor at Agnes, min far, Gemma og Anne stod. Et stort smil fløj straks over mine læber, og der gik ikke lang tid, før Agnes løb hen imod mig, og sprang op i mine arme.

"Agnes!" Sagde jeg højlydt, af bare glæde. Det var først nu, det var gået op for mig, hvor meget jeg rent faktisk havde savnet min lille guldklump.

"Hvor er det dejligt at se dig min skat," Sagde jeg og pressede hende ind til mig. "Jeg har savnet dig Jess," hviskede hun hvilket fik mig til at smile. "Og jeg har savnet dig snut," jeg satte hende stille ned, og gik med hende, hen til de andre, hvor jeg straks gik hen mod min far. "Far," sagde jeg og gav ham et kram, hvor jeg lidt efter trak mig ud igen. 

"Hvor har jeg savnet dig," sagde han, og mit smil på læben blev kun større. Hvor var det dog bare dejligt endelig at se dem igen - jeg plejede ikke at være væk fra dem ret længe, og så langt.

"Jeg har også savnet jer!" Smilede jeg, hvor jeg dernæst kiggede hen på Gemma. "Gemmaa," sagde jeg, og gav også hende en krammer. "Jessicaaa," sagde hun lidt efter. "Hvordan går det så?" Spurgte jeg for at komme ind på et emne, og hun svarede, "det går super godt, hvad med dig?" jeg kiggede kort væk, før jeg svarede mit sædvanlige svar: "det går da fint," Jeg prøvede at smile overbevisende, før jeg gik hen til Anne og sagde hej også.

 

De andre drenge var der også, men lige nu koncentrerede jeg mig lidt mere og de andre fire, som jeg havde glædet mig til at se igen.

"Jess," Zayn kom hen til mig, og jeg smilede automatisk af hans stemme. "Vi andre kører nu," sagde han og jeg nikkede og skulle til at sige noget, før han trak mig et par meter væk fra de andre, hvorefter han fortsatte.

"Det har været en fantastisk uge, og-" "-Ja, den har været dejlig," brød jeg ind, og hentydede blandt andet til de stunder Zayn og jeg havde haft sammen. Ikke fordi det ikke også har været dejligt at være sammen med de andre drenge, overhovedet for det har det bestemt også!

"Jeg er forelsket i dig, Jess" sagde han, og trangen til at føle hans læber mod mine lige nu hvor stor. Men jeg vidste, at det ikke ville være det smarteste lige nu. Der var aldrig en, der havde givet mig de følelser som han havde, eller sagt noget så sødt til mig.

"Jeg er også forelsket i dig, Zayn," og alt fyldede bare indeni mig, det var som en bobel med glæde, jeg bare havde lyst til at skrige ud. Skrige af glæde.

 

-------------------------------------------------------------------------------------

203 læsere! o: Det må jeg sige, tusind tak, i ved slet ikke hvor meget det betyder for mig!

Nu kom kapitlet endelig, og jeg undskylder ventetiden. Jeg håber det næste kapitel kommer ud hurtigere, jeg tror faktisk at jeg vil begynde på det nu! :) OG! Jeg undskylder hvis movella'en virker lidt kedelig lige nu, men jeg lover at der kommer til at ske en masse i det næste ;)

Så, hvad synes i om movella'en indtil nu? Tager imod ris & ros :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...