Overboard ~ {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2012
  • Opdateret: 25 sep. 2015
  • Status: Igang
Det er svært at miste sin storebror som 14-årig, især når ens egen mor var morderen. Spørg selv Jessica Valentine, som nu er 17 år, og har måtte leve tre år med at flygte, sammen med sin 11-årige lillesøster Agnes, og hendes far, da deres mor ingen dom fik, og er på fri fod og leder desperart efter dem. De er oprindeligt fra Danmark, men flyttede så til London, hvor de endnu ikke (heldigvis) har hørt fra deres mor. Selvom det er tre år siden, lever de stadig hver dag i frygt for at blive fundet. Jessica føler et stort ansvar for sin lillesøster, og det har hun gjort lige siden de mistede deres bror. Men hvad sker der, når deres far finder sammen med en kvinde, hvis søn er den verdens berømte Harry Styles? Hvordan bliver forholdet mellem Jessica og Harry? Og hvad sker der så, når Jessica møder Harrys bedstevenner? Og det vigtigste: Finder deres mor dem?

273Likes
272Kommentarer
40201Visninger
AA

12. Are you serious?

Jessicas sysnvinkel

Zayn og jeg var gået ved bredden, i noget tid nu, og havde besluttet os for at gå tilbage igen. Vi havde snart været væk i godt en time sammenlagt, og vi havde grint og pjattet. Vi havde også fundet ud af mere om hinanden, for eksempel at han kan spille på triangel, at han ikke kan svømme, at hans yndlings film er Scarface, yndlings dyr løve, og mange flere random ting.

Det var vildt som den drenge kunne få mit humør til at vende så hurtigt.

Jeg følte mig hel lige nu. Det var som om at tankerne om beskeden og om skyldfølelsen for Harry var blevet omringet af Zayns tryghed.

Og det skal lige siges, at vi stadig holder i hånden!

"Hvor er Irland herligt," fløj det ud af min mund, da der blev en lidt ubehagelig stilhed. Zayn grinte kort, hvilket fik mine kinder til at blive røde, og jeg kiggede straks væk fra ham, og ud til havet. Typisk mig, når jeg ikke aner hvad jeg skal sige.

"Ja, her er da dejligt," sagde han, og jeg smilte, selvom han alligevel ikke kunne se det.

Vi nåede hen til huset, men Harry der sad henne ved bredden, fangede mit blik. Han kiggede ud mod bølgerne, nøjagtigt som jeg havde gjort. Og det var nu jeg så min chance for at snakke med ham - alene.

Zayn var også stoppet op kort, før jeg gav slip for hans hånd og kiggede undskyldende på ham. "Jeg må lige snakke med ham," sagde jeg og han nikkede forstående, før han gik hen mod huset.

Jeg sukkede kort, før jeg gik hen til Harry. "Harry?" Sagde jeg, og han kiggede forskrækket og uventet på mig. Jeg sendte ham et kort smil, før han rejste sig op og børstede sandet af hans bukser.

"Hvad er der?" Vrissede han, og jeg kunne ikke lade vær med at skære en grimasse. "Harry, nu fortæller du simplehen hvad der er galt," bad jeg, og han sukkede. "Du kan ikke fortælle mig, at der intet er galt." Sagde jeg, men han svarede ikke. "Harry, vi er på ferie. Du kan ikke gå inde med det og lade det påvirke dit humør. Fortæl mig det," prøvede jeg igen, og denne gang sukkede han tungt.

"Jessica, jeg er ikke sikker på du vil vide det, men okay," sagde han og trak vejret kort, og jeg blev pludselig forvirret - så det indgik altså mig? Og hvad kunne det være siden jeg ikke gad vide det?

Han åbnede sin mund, men intet kom ud. "Harry, fortæl det nu bar-" "Jessica, det er ikke bare lige sådan." Afbrød han, og et sus gik igennem mig. Var det så alvorligt? Jeg blev ivrigere og ivrigere efter hvad det var.

"Harry, prøv nu bare," sagde jeg og han kløede sig kort i håret og kiggede omkring, som om han spekulerede over hvordan det skulle siges.

"Jessica." Sagde han og jeg prøvede at få øjenkontakt med ham, men det var umuligt lige nu. Han undgik den.

"At se dig og Zayn sammen, hånd i hånd... Jeg har set jeres blikke" startede han ud, og jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere ved Zayns navn. Men tilbage til Harry - hvad var der med os?

"Det er nok lidt forkert. Jeg mener, du er min papsøster." Mumlede han. Prøvede han at fortælle mig, at det var forkert at vi gik sammen fordi jeg var hans såkaldte papsøster? En lille vrede kunne jeg mærke tog sin plads indeni, men den nåede ikke ud. Jeg ville ikke have den ud, vi kunne godt føre en normal samtale.

"Og hvad skal det betyde, Harry?" Spurgte jeg, og straks fik jeg øjenkontakt med ham - langt om længe. "Kan du lide ham?" Spurgte han, og ignorerede mit spøgsmål. Jeg kunne godt lide Zayn. Altså som i lide lide. Jeg vidste ikke med Zayn, men han holder vel ikke bare i hånden og kysser helt tilfældige piger? Hvad ved jeg, jeg vidste ikke hvad kærlighed betød for Zayn, men det betyder en hel del for mig.

"Svar på mit spøgsmål først," mumlede jeg og kiggede ned i sandet. Han sukkede - igen igen, og trak vejret dybt før han sagde noget jeg på en måde havde ønsket jeg ikke havde hørt, sket og kom vildt meget bag på mig: "Jeg kan lide dig." Han kiggede væk efter sætningen som om han var flov over det.

Jeg prøvede at åbne munden for at sige noget, men intet kom ud. Det kom så meget bag på mig, og jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. Jeg kunne ikke lide Harry på den måde. Jeg så ham som en ven, og jeg ville heller ikke såre ham.

"Wow," mumlede jeg helt ukontrolleret om, hvad jeg egentlig sagde.

 

Harrys synsvinkel:

Jeg ved ikke om det var det rigtige, at fortælle hende. Hvad mon hun ikke tænker? Vi er papsøskende. Men det var hende selv, der var så ivrig efter hvad det var, så hvorfor ikke sige det som det var?

"Jeg.. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige," stammede hun, og jeg kunne se i øjenkrogen at hun igen ville prøve at få min øjenkontakt, som hun har ville ret mange gange nu. Men jeg kunne ikke lige nu. Jeg havde brug for at være alene.

"Harry, kig på mig," mumlede hun og lage en hånd på min skulder, hvilket fik min hud til at skælve, og min mave til at kildre - og jeg hadede den effekt hun havde på mig. Især når jeg vidste, at det på ingen måder var gengæld.

"Jessica, lad mig nu være," vrissede jeg, og det fik hende til at gå et skridt tilbage helt forskrækket. Jeg gik væk fra hende, og til mit held gik hun ikke med.

 

Jessicas synsvinkel:

Jeg stod bare og kiggede på Harry som gik, og jeg havde egentlig mest af alt lyst til at slå mig selv i hovedet. Hvorfor skulle jeg reagere sådan? Kunne jeg ikke have været lidt blidere eller sådan noget? 

Jeg besluttede mig for at gå ind til de andre, da jeg synes han skulle have lov at være alene.

"Hey!" Udbrød Niall da jeg kom ind af døren, og jeg smilte blidt da de andre også sagde hej, "hej," mumlede jeg, og jeg kunne se på dem at de havde forventet Harry også havde været med inde.

"Harry ville lige være lidt alene ..." Sagde jeg og bed mig i læben. "Hvorfor?" Spurgte Niall direkte, selvom jeg havde håbet på at ingen ville spørge ind til det. Jeg rystede afvisende på hovedet, og gik ud på toilettet, og låste efter mig.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg blev en smule bekymret for både Harry og Jessica. Hvorfor var Jessica så afvisende, og hvorfor ville Harry være alene? Han havde egentlig bare opført sig ret mærkeligt de sidste par dage, og som hans bedsteven, ville jeg vide hvad der foregik.

Da Jessica gik ud fra toilettet igen, gik jeg straks hen til hende. "Kan vi snakke?" Spurgte jeg, og hun nikkede. Vi gik ind på Harry og hendes værelse, og jeg lukkede døren efter.

"Hvad er der med Harry?" Spurgte jeg direkte om, og det så ikke ud som om det at det kom bag på hende. Jeg kunne se på hende, at hun tænkte, selvom min tålmodighed ikke var specialt stor lige nu.

"Bare sig det, det bliver imellem os to," sagde jeg og sukkede kort, før hun kiggede ned i gulvet. En tåre trillede lige pludselig ned af hendes kind, og jeg gik forsigtigt hen til hende, og lage mine arme omkring hende. "Snak med mig," sagde jeg roligt, og hun nikkede.

"Harry er forelsket i mig." Sagde hun, og hendes øjne viste kun sorg og bekymring.

Var Harry forelsket i hans egen papsøster?

 

--------------------------------------------------------------------------

Det her blev et ganske kort kapitel, håber det er okay! :D For lige nu er der en del drama, så jeg synes ikke det skulle være så langt.

Læg meget gerne en kommentar. xxx 

Glædelig 15 December!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...