One Direction - One Shots

One shots, Imagines. Lidt af vært.

66Likes
110Kommentarer
21454Visninger
AA

26. Ziall.

Nialls P.O.V

Jeg fatter slet ikke hvorfor jeg skulle være længere i studiet end de andre. Okay Liam var der så også men stadig! Ja jeg elsker mit job men det er fær. Okay måske lidt. Ved du hvad den her samtale er slut.

Hurtigt fik jeg fumlet mine nøgler op af min lomme til min lejelighed. Eller min og Zayns lejelighed. Det er ikke så lang tid siden at vi flyttet sammen men vi har enlig fået parket de sidste ting ud. Og ærligtalt var det kun Zayns ting. Jeg sværger den dreng har en masse ting.

Jeg skubbet stille døren op men der var helt stille. Det eneste man rent faktisk kunne høre var fjernsynet. Zayn er sikkert faldet søvn inde i stuen igen. Typisk ham. Han gør det næsten vær gang jeg skal være senere i studiet. Også siger han altid at han ventede på mig men faldte i søvn. Det er da sødt!

Med stille hurtige skridt listet jeg ind i stuen men Zayn lå der ikke. ''Sært'' mumlede jeg for mig selv imens jeg lagde min jakke og tog min sko af. ''Zayn'' halv råbte jeg efter ham men jeg fik intet svar. Okay det her er lidt skræmmene. Hans ting er her så han kan ikke rigtig gå. Undtalet hvis han har besluttet sig for at gå rundt med sokker i London hvilket jeg ikke tror. Det er kun Liam der kan finde på sådan noget.

Jeg gik ind imod Zayn og mit værelse. Langsomt tog jeg ned i håntaget men skubbet hurtigt døren op. Og der var der en syn jeg ikke rigtig havde forventet. Zayn ryge. En skuffelse kom frem i mig. Mest fordi han havde lovet mig at han ikke ville ryge. ''Zayn!'' råbte jeg. Zayn vente sig med det samme om men den lorte smøg i munden. ''Er du alleredet hjemme?'' man kunne høre han var nervøs. Tro mig det burde han også være. Seriøst jeg er virkelig skuffet lige nu!

''Zayn spar mig for det er!'' udbryd jeg imens jeg havde en lyst til at græde. Zayn smed bare cigareten ud af vinduet. ''Jeg havde sådan lyst'' mumlede han imens hans øjne fanget gulvet. ''Hvor lang tid har du gjort det?'' spurgte jeg hårdt om. En lille stilhed kom imellem os. ''I en måned'' hvikset han nærmest. Jeg kan ikke sige andet en vreden og skuffelsen blev større. Zayn plager altid at holde hvad han lover.

Jeg gik nogen skridt tilbage. ''Zayn du skuffer mig så meget'' forsikrede jeg ham om. Zayn gik tre skidt hen imod mig for at virke trunde. ''Måske havde jeg en grund til at begynde igen'' ''Der er ikke nogen fucking grund til at ryge! Man gør det kun fordi man godt vil være sej og tro mig Zayn. Du er langt fra sej lige nu'' råbte jeg af ham. Jeg hader at skændes med Zayn men han bad selv om det lige nu.

''Jeg gør det ikke for at være sej! Forhelved Niall nogen gange kan du godt være en idiot'' det sidste ramte mig dybt. ''Hvis jeg er sådan en idiot så hvorfor vil du så overhoved være sammen med mig!?'' Vrissede jeg af ham. Zayn fnøs bare af mig. ''Måske burde vi bare ikke være sammen. Mit liv er også meget bedere uden dig'' fastslog han. Jeg havde den sygeste lyst til at slå ham men jeg vendte mig bare om og gik ud og tog min ting. ''Jeg skal aldrig tilbage her'' mumlede jeg enden jeg smækket døren hårdt i efter mig.

 

Tre uger senere.

Sukkende satte jeg med ned ved den lange bord ligesom alle andre. Og jeg var så heldig at jeg skulle side over for Zayn. Mit liv kunne da ikke blive meget bedere. Kunne du høre det sarkastiske?
Liam kiggede skifte vis på mig og Zayn. Jeg kunne mærke Zayn stirre på mig, det er ubehaligt. 
"Ehm... Såå.." Begyndte Liam. De alle vidste at Zayn og jeg er kommet op og skændes. 
Jeg kiggede ned på min tallerken, og legede med maden med min gaffel.

"Zayn og Niall hvordan går det?" Spurgte Harry med et smil. 
Jeg svarede ikke og kiggede stadig nede i min tallerken. 
"Fint." Mumlede Zayn. "Sådan ser det altså ikke ud." Svarede Hazza. 
Jeg sukkede og kiggede op på dem. "Hør vi har det godt, og jeg synes at ingen skulle blande sig i vores forhold." Sagde jeg hårdt. 

Liam stod op. "Kom lige begge to." 
Vi kiggede på ham. Jeg stod op da jeg så Zayn stå op.
"Følg efter mig.." Mumlede Liam. 

Vi gik ned af en lang gang. Liam stoppede ved en dør. "Jeg skal lige snakke med jer her inde." Med de ord, trak Liam på håndtaget og gjorde et tegn til at vi skulle gå ind på værelset. Jeg gik ind, og Zayn kom ind efter mig. 
Sært nok kom Liam slet ikke ind. Han lukkede hurtigt døren. "Hvad laver du?!" Sagde Zayn og jeg i kor.
Jeg løb over til døren og trak i håndtaget, men han havde låst den men en nøgle. Så var det kun mig og Zayn inde på værelset. Mit hjerte bankede hurtigere. Jeg turde virkelig ikke kigge på Zayn. 
"Niall undskyld.." Lød det fra Zayn. 

Jeg kiggede over på ham. "Du løj for mig.." Svarede jeg skuffet. "Jeg ved det men.. Niall det virkelig svært at stoppe med at ryge, tror du bare jeg kan stoppe sådan der? Jeg ved je-" "JA, ja det kan du godt, for nogle par måneder siden stoppede du, men så begyndte du igen. Du var ved at klare det Zayn!" Sagde jeg og gik tættere på ham. 
"Du forstår det ikke.. Du forstår aldrig." Mumlede han. "Måske forstår jeg dig ikke, men du forstår heller ikke mig, Zayn jeg er bekymret for dig." Mumlede jeg. Han rystede på hovedet.

"Så stop dog med at være bekymret for mig, jeg kan godt klare mig selv, det ikke ligefrem verden går under på grund af jeg ryger!" 

"Jeg kan ikke bare stoppe med at være bekymret for dig! Du har ret, verden går ikke under fordi du ryger, men du skader dig selv. Jeg gider fandme ikke kigge på dig mens du skader dig selv, når jeg VED jeg kan gøre noget ved det" Jeg kunne mærke vreden i hans øjne. 

"Ved du hvad? Jeg synes slet ikke du skulle blande dig i sådan noget! Det mit liv, og ikke dit! Jeg får helt seriøst ondt i hovedet når jeg snakker med dig!" Det han sagde ramte mig virkelig hårdt. Jeg kunne mærke tårene presse på. "Mener du virkelig det du siger?..." Min stemme lød svag. Tænk han virkelig kunne sige sådan noget.
"JA." Svarede han. 

Jeg løb over til døren og begyndte at sparke til den.
"ÅBEN DØREN, JEG VILLE UD!" Råbte jeg med en knækket stemme. "Niall je-" Han nåede ikke sige mere før døren blev åbnet af Liam. Jeg skubbede hurtigt Liam væk og løb min vej. 
Hurtigt tog jeg mine sko på og løb ud fra huset. Jeg skulle bare væk her fra! Jeg kunne mærke regnen. 
Fedt jeg har glemt min jakke der inde. Og det bedste af det hele, så har jeg kun t-shirt på. 

"Niall stop!" Råbte Zayn. Jeg satte farten op. 
Ingen tid gik og Zayn havde taget fat i min arm. "Hvad ville du?! Skrid lad mig være!" Råbte jeg. 
Han kiggede på min mund og kiggede så inde i mine øjne. Regnen var virkelig voldsom og det var så også grunden, til at mit tøj var klistret til min krop og mit hår var helt vådt. 
"Niall jeg stopper."
Jeg kiggede forvirret på ham.
"Stopper med hvad?!" 
"Ryge..." 
Mine øjne blev store.
"Hvad nu hvis du lyver for mig igen?..." 
"Niall jeg elsker dig. Jeg lyver ikke for dig." 
Jeg bed mig i læben. Noget sagde mig at han ikke løj. 

"Tak.." Hviskede jeg, da vi stod ret tætte på hinanden. Zayn pressede sine læber mod mine. jeg lagde min hånd på hans kind og kyssede med. 
Zayn er bare mit liv, han betyder alt for mig, og jeg er virkelig glad for vi sammen igen.
_______________________________________________________________________________

Det her kapitel er virkelig forsinket, UNDSKYLD! Vi har begge haft travlt. Og bananen har været tom for ideer :) 
- Men nu er det jo kommet. 
Håber i kan lide det. Det andet skal nok komme hurtigere vi lover! 

Hilsen Agurken og Bananen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...