One Direction - One Shots

One shots, Imagines. Lidt af vært.

66Likes
110Kommentarer
22091Visninger
AA

20. Lilo.

Liams P.O.V

Det har snart snede i to timer nu, og det er først begyndt at stoppe nu. Men det er da, også hyggeligt. Selvom de andre drenge, bare vil sidde indenfor.

Harry kom ind med en barke, med fem kopper kako på. ''Så Niall, dit juleønske er gået i opfyldelse'' han stillede barken på bordet, foran os. Et lille ''Yeeah!'' kom fra Niall, enden han angrab en af kopperne. Vi andre tog en efter ham. Men da jeg skulle til at tag en, kom Louis mig i forkøbet, så jeg kom til at tag fat i hans hånd istedet. En varm følse steg op i mig, så jeg hurtigt gav slip på hans hånd. Sådan har det været, her på det sidste. Faktisk lige siden, at han slog op med Eleanor. Der komme en mærkelig følse i mig, når han rør ved mig. En kærlig følse.

''Her'' Louis rakte koppen, jeg ville tag, imod mig. Jeg nikket som et tak. Mine øjne forblev på Louis, selvom han forkuseret på alt andet end mig. ''Hvorfor er det så skide kold?'' brokket Zayn sig og prøvet at varme sine hænder op ved, at gnide dem op af hianden. ''Fordi det sner, din kejle'' grinte Niall af ham.

Jeg stillede koppen på bordet. Det kan godt være at Zayn syns det er kold, men jeg kunne nu stadig god tænke mig, at gå udenfor. Jeg rejste mig hurtigt op, så de alle kigget på mig. ''Hvor skal du hen?'' spurgte Louis om og smilede til mig. Seriøst, hvorfor gør han det imod mig? 

''Udenfor'' mumlede jeg og gik væk fra dem. Med raske skridt, gik jeg ud i gangen, for at tag mine sko og min jakke på. Mine vanter lægger i min lomme, så det er det mindste jeg tænker på.

Med en håndbevæglse, fik jeg døren op og gik ud i baghaven, som enlig er pænt stor. Jeg ved overhoved ikke hvorfor, vi skal have så meget plads. Kulden kom med det samme frem, så min ånd lignet en tåge. Der lå sne over det hele, og var mindst 30 cm dybt.   

Jeg stod og nydte den udsigt vi har, da noget hårdt ramte min ryg, og fik mig til at vende mig om. Der stod Louis, med et lusket smil på læbe og med en anden snebold i hånden. Jeg grine bare af ham, for jeg ved ærligtalt ikke hvad jeg eller skulle gør.

''Er du klar på en snebolds kamp?'' grinte Louis lumsk og kastet lidt, med snebolden. ''Det kan du tro'' og sådan begyndte det. Hurtigt bukket jeg mig ned, imens end anden snebold blev kastet efter mig. Og lige sådan gjord jeg imod ham, men forskælen var bare, at jeg ramte ham. Jeg grint af ham, da han rejste sig op med det samme og havde et blik der sagde: ''Jeg slår dig ihjel main!''

''Kan du ikke klare the Payne'' sagde jeg selvsikkeret, og slog ud med armene. Imens jeg hyldte mig selv, lagde jeg ikke mærke til at Louis kastet, endnu en snebold imod mig. Men problemt var bare, at det her ikke var en helt normal snebold. Mere en is bold. Men den sad værtfald godt. Lige i ansigtet.

Hurtigt tog jeg mig til ansigtet, da det gjord freaking ondt. ''Er du okay!?'' hørte jeg Louis råbe og kom løbene imod mig. Jeg nikket blot på hoved, uden at svare. Jeg ville ikke sige, at jeg rent faktisk ikke var okay, da det gjord pænt ondt.

En tåre løb ned af min kind. Jeg er glad for, at Louis ikke kunne se det. Jeg hader at græde foran andre. ''Liam fjern dine hænder, jeg er nød til at se hvordan det ser ud'' kommanderet han og prøvet at fjerne mine hænder. Stille fjernet jeg mine hænder, så han kunne se mig, selvom jeg var meget imod det. Et smil kom frem på Louis ansigt. ''Awww Liam, du er rød i hele hoved. Og plus du har sne i ansigtet'' grinte han og fjernet noget af det sne, jeg havde i ansigtet. Aldrig har Louis været, så tæt på mit ansigt. Eller mig, for den sags skyld.

Mit blik var fanget til hans læber, som bare smilede helt vild, hvilket helt klart havde en effekt på mig. ''Undskyld Liam, jeg havde ikke regnet med-'' han stoppet da han kunne se at min opmærksomhed ikke var på ham, men på hans læber. Der stå vi i stilhed, og kigger på hinanden. Jeg kan mærke hans ånde imod min hud. Det giver mig et gys i kroppen, at tænke på hvor tæt han står på mig.

Han hånd kom tætter på mine læber og fjernet det sidste sne, jeg havde på mine læber. Stilheden er ikke akavet, men jeg havde aldrig troet at Louis kunne være så stille. Enden jeg kunne se mig om, havde han presset sine læber imod mine. Og der, sprang alt inden i mig. Jeg havde en syg lyst til, at råbe af glæde.

''Øhh.. Ved i hvad, vi går bare ind igen og drikker vores kako færdig'' man kunne helt klart høre, at det var Harry. Og han var ikke alene. Men ærligtalt, er jeg pænt ligeglad. Louis og jeg kysset bare videre og intet, kunne stoppe os. Ikke engang vores venner.

_____________________________________________________________________


Og så fik i endnu en, der endte godt. Vi har lagt mærke til, at i ikke kan lide dem der ender ulykkeligt. Men vi kan ærligtalt godt lide, at skrive dem. Men vi skal nok lad vær, hvis i ikke vil have det, okay?

-Agurk&Banan! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...