One Direction - One Shots

One shots, Imagines. Lidt af vært.

66Likes
110Kommentarer
22378Visninger
AA

15. Imagine. (Liam)

Det er begyndt, at blive pænt mørkt. Du har lige fået fri, for dint arbejde. Det arbejde, du hader grænse løst.

Du finder dine nøgler frem, til jeres lejelighed. Din og Liams. I havde lige købt den, og i er enlig lige blevet færdig med, at parke alle papkasserene ud. Med hjælp af drengene, selvfølge.

Du kan høre lyde fra lejelighed, så du tænker sikkeret, at Liam har glemt at slukke fjernsynet efter han gik. Med langsomme skridt, går du ind i stuen, og til din overraskelse, er det slukket. Sært.

''Liam?'' siger det ret lavt, og kaster sin jakke over på sofan, da du ikke orker at gå helt ud i gangen igen. Døren til dig og Liams værelse, står på klæm. Du lister over til døren, og lyden bliver højer. Det begynder langsomt at fise ind, at det er små støn, der kommer fra værelset. Et lille grin, undlader dine læber. Tænk at Liam ikke, kunne vente til du kommer hjem.

Med en lille hånd bevæglse, åbner du døren. ''Liam kan du-'' du stopper, da du ser Liam ligge nøgen. Med en anden pige. Og ikke, hvilken som helst pige. Liams ekskæreste Danielle.

Tårene begyndte at strømme ned af dine kinder, uden i stand til at stoppe. ''Boo'' ''Ikke kald mig det!'' nærmest afbryder du ham. Danielle kigger forvirret fra dig, til Liam. ''Måske brude jeg-'' ''Nej Danielle, bliv enlig! Det ser ud som om, dig og Liam har et skide sjovt.'' sagde du sarkastisk, og smilede falsk til dem, imens tårene ikke stopper. Tænk at Liam, kunne gøre det imod dig.

Liam rejser sig op, med dynen rundt om sig, da han ikke havde nogen busker på. ''Vil du ikke, lytte til mig?'' beder han om, og kommer tætter på dig. De træder tre skridt, tilbage. ''Ikke rør mig. Nej du skal overhoved ikke, taler til mig!'' din stemme begynder, at blive højer. Han stopper, da din stemme er blevet, godt høj.

''Jeg håber fandme hun er det vær, for det her er slut'' siger du stille, imens du vender dig om, for at gå ud af værelset. ''Vent'' han ligger en hånd på din skulder, men du skubber den hurtigt væk igen. ''Jeg sagde, at du ikke skulle rør mig!'' råber du, og løber ud af jeres lejelighed. Uden jakke. Uden noget.

Regnen siller ned, men det stopper dig ikke. Du løber alt hvad du kan, hen til den nærmeste lejelighed, eller hus kan man vel også, kalde det for. Du ved, at Niall altid vil være der for dig, ligemeget hvad. I er nærmest, bedste venner.

Du banker hårdt på døren, og der går ikke lang tid, før den bliver åbnet. Niall når ikke at sige noget, før du kaster dig, i hans arme, og hulker højt. ''Shhh... Kom indenfor, du er jo helt våd'' han trækker dig indenfor, og sætter dig i sofan. Dine hulk bliver bare ved, og du kan ikke stoppe dem. En kop tea, bliver stillet foran dig. ''Vil du ikke fortælle mig, hvad der er sket?'' beder Niall om, og sætter sig ned ved siden af dig.

Du fortæller ham alt. Om hvordan du kom, og troet at det var fjernsynet der lavet lydene, til du fandt Liam ligge i samme seng med Danielle, og hvordan du havde råbt at det var slut.

Niall aeder stille din ryg, imens han trøster dig. ''Det skal nok gå'' forsikkere han dig, og lænder sig tilbage i sofan, med dig i hans favn. ''Hvad nu hvis, det ikke gør?'' siger du, med en grådkvaldt stemme, og kigger trist op på ham. Han sukker kort, enden han presser hans læber imod, din pande. ''Tro mig, det gør det. Bare få dig noget søvn'' siger han. Dine øjne bliver langsom tunge, og enden længe er du faldet i søvn, på Nialls bryst.

                                                                                           *****

Du kan mærke, at du ikke ligger så højt oppe, som du gjord her tideliger. Dine øjne glider langsomt op, og det eneste du kan se, er mørke. Langsomt vænder du dig til det. Men der er en person, som du ikke havde forventet at se. Liam. Han sidder over i stolen, og sover. Men hans tåre løber stadig, ned af hans kinder. Hvorfor er Liam her?, er den eneste tanke, der løber igennem dit hoved.

Liam begynder, at bevæg sig og du sætter dig langsomt op, for ikke at vække ham. Men heldet er ikke med dig. Liam vågner, og kigger trist på dig, med hans dejlige brune øjne. Du begynder at blive nervøs, da Liam kommer over til dig. ''Boo'' starter han med, men holder en pause. Det er som om, han er bange for at tale med dig.

Enden han når at sige mere, kommer du ham i forkøbet. ''Jeg har sagt-'' ''Lad mig nu, tale færdig!'' afbryder han dig, med en hård tone. Aldrig har du hørt Liam, tale sådan til dig. Du forbliver tavs.

Han begynder at tale igen. ''Hør her, det var ikke meningen, at der skulle ske noget imellem Danielle og mig. Jeg vidste ikke engang, at hun ville komme hjem til os. Hun var ked af det, over at vi slog op, og hun savnet mig'' han holdte en lille pause, for at se mig i øjne, enden han begyndte igen. ''Men jeg elsker ikke hende, jeg elsker dig. Boo du bliver nød til, at tro på mig'' bad han om til sidst. Du sukker kort, og kigger ned i gulvet. Hvis det er sandt det han siger, hvofor gjord han så det, imod dig?

''Liam jeg ved ikke om, jeg kan stole på dig'' jeres øjne fanger, enlig hinandens. Man kan se Liams øjne, glimtere af de tåre der er i hans øjne. ''Du må ikke græde'' dine egen tåre, er begyndt at løbe ned. Hvis der er noget du ikke kan klare, er det når Liam græder. Han minder om en lille hundevalp, der bliver sparket til.

Med tre hurtig skridt, er Liam hende ved dig, og tog fat i din hånd. Han gav den et lille klem. ''Jeg kan godt forstå dig, men vil du ikke godt, gøre et forsøg?'' han sender dig et lille skævt smil, og førre hans hånd op til din kind. Med en lille rolig bevæglse, nusser han din kind. Du synker en klump, der har formet sig i din hals. ''Hvordan kan jeg stole på, at du ikke gør det en gang til?'' spørg du om, og kigger ham dybt i øjne. Sandheden er bare, at du rent faktisk godt vil tilgive ham, men du tør ikke.

Liams hånd fjerne sig fra din kind, og han tag igen din hånd. ''Det kan jeg nemt, visse dig hvordan'' hans stemme lyder langt mere selvsikker, end før. Forvirringen pumper rundt i dig. Hvad vil han gør?

Liam stille sig på knæ, og har et blink i øjet. ''Hør her, jeg ved at vi kun har været sammen i otte måneder-'' ''Otte måneder, er altså ret meget'' afbryder du ham, med et smil på læben. ''Ikke afbryd mig, når jeg er igang med at fortælle, om mine følser'' du griner kort af ham, men laver et tegn som betyder, at han skal fortsætte.

''Hvor kom jeg fra? Når ja, du betyder så meget for mig. Mere end du faktisk tror! Men jeg har gået inde med noget, i ret lang tid'' det er som om, han bliver nervøs igen. ''Vil du blive, min Mrs. Payne?'' i et par sekundter stod du bare der, uden i stand til at tale. Tænk at Liam lige havde spurgt om, at i skulle være sammen. For evigt!

Liam kigget ventene på dig. ''Hvad siger du så?'' kom det så fra ham. En helt masse tanker løb igennem dit hoved, enden du nikket. Liam rejste sig med det samme op, og trækker dig ind i et kram. Jeres læbe bliver presset imod hinandes, og Liam havde den velkendte, effekt på dig.

''Jeg lover dig, at jeg vil passe på dig, som mit et og alt'' hvisket Liam, og drejet dig rundt. Du begynder at grine, af ham. ''Liam, det ved jeg'' igen kysset du ham, bare med flere følser. ''Hey, kan ikke ikke gå hjem, og gøre det der!'' kom det bag fra jer. Niall stod der med, et eller andet i hånden, og kigget skeptisk på jer. Men selv ikke Niall, kunne ødelægge det her øjeblik for jer. At vide Liam er din nu, er perfekt. Smilet er ikke til, at fjerne på dine læber. Som sagt, perfekt.

________________________________________________________

Den her imagine, er sgu da pænt lang ikke? Det syns vi altså, men vi har også en grund.

VI ER BLEVET FÆRDIG MED, ALLE BROMANCE'ENE!!

PARTY TIME!!!

Men det betyder så også, en anden ting. At vi vil stoppe her.

Men men men men.... Hvis i godt vil have, vi skal fortsætte med at skrive videre og, at vi skal starte forfra med alle bromance'ene/one shots, så skriv lige. Og det betyder så også, at vi også laver flere imagine, jo!

Men skriv lige hvis i godt vil have flere, for vil vil med glæde, og jeg siger med GLÆDE, skrive flere!

LUUUUUUUFFF YOOOOOU!! <3 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...