One Single Life.

Dette er en novelle fra et billede om en piges tanker om at være single.

1Likes
0Kommentarer
473Visninger
AA

2. II - You and me = ∞?

"I was thinking about you, thinking about me. Thinking about us, what we're gonna be. I open my eyes." Jeg sukkede. "It wasn't just a dream."Jeg pakkede min taske og ellers gik. 

Da jeg nåede ned ved søen, vi nogle gange havde siddet - også vores sidste gang sammen - begyndte jeg at overveje, hvordan jeg ville få det meget bedre uden dig. Alt var så stille, men alligevel så romantisk og fuld af lunefulde minder. Tanken om, at være single kunne gøre mig helt deprimeret. To ænder passerede forbi mig. De var højest sandsynligt nok på vej hjem og klar til at få en et nyt kuld af ællinger. Sådan nogle søde små og dunfjerede ællinger. Små og søde, kuglerunde og små dejlige ællinger. 

Jeg kan huske, da du lovede mig, som et annulleret ønske om, at blive min for altid. Hvor tamt. At du ikke engang kunne holde det, tænkte jeg efter vores brud. Og hvorfor så ikke det, din store op blæste nar? Endnu et chok der kom lavmildt. Jeg blev pludselig ramt af et minde. Vi lå i min seng på en kold januar. Det var lørdag og min mor havde formået at ødelægge min fødselsdag endnu ydeligere ved at aflyse den og sige, jeg skulle gå op på værelset. Det var ikke så slemt. Du var der. Jeg følte mig tryg, og der var intet der kunne røre os. Vi var så tætte. Du brød tasvheden med et "skat?". Du rejste dig op og lænede dig på din arm og ellers så min vej. "Vil du forloves med mig?". Det løb mig koldt ned ad ryggen. Hvad fanden skulle jeg svare?. Jeg kiggede bare på dig og kyssede dig ellers blidt. Og blidt blev til inderligt. Jeg elskede dig af hele mit hjerte og du varmede det op ved 110 grader celsius. Jeg var som solgt. Jeg stod som pakke og klar til at drage ud i verden med dig - men i et fint tempo vi begge ville kunne følge med i. Men vi var ikke helt det samme sted alligevel, som vi ellers troede og begge havde håbet. Vi skændtes som lyn og tordenild og det kunne ikke redes. Alle de gange jeg har kaldt idiot, bondeknold, knaldperle, psykopat og spasser (mm) er jeg sgu' ikke stolt af. Hvorfor gjorde jeg det så? Ja, kærlighed gør blind. Du aner ikke hvad du har, før du mister det. Også går det op for dig alt det du havde og nu er det forsent. Du kan ikke få det igen". 

Føj. Fy for helvede, hvor jeg dog hadede ordsprog - især når de bliver brugt mod en og de faktisk giver mening for den du situation, du sidder fast i. I mit hoved var jeg da udmærket godt klar over, at jeg har været urimelig alt for mange gange og jeg ikke havde været fair overfor dig. Men som du ikke ville sige undskyld, ville jeg da heller ikke. Hvorfor fanden skulle jeg så? Jeg var da et sted ligeglad. Uha, uha. Hvor var jeg da ligeglad. Men nu. Nu fortryder jeg det som helvede..

"So I travel back down that road - would you come back? No one knows. I realize" Jeg fik vejret ordentligt. "It was only just a dream".. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...