Nathan Sykes one shots!

her vil jeg en gang imellem lægge nogle one shots ud, hvis jeg får nogle ideer, eller hvis jeg har lyst til at skrive, men ikke har tid til at skrive på mine andre historier! historierne handler om Nathan. selvfølgelig. det vil være små historier hvor der sker dramatiske, romantiske, eller måske lidt frække ting... kommenter hvad i synes, eller hvis i har ideer til et one shot! :-) xx

14Likes
5Kommentarer
1452Visninger
AA

3. 2. one shot: Can't hold it back

 

undskyld at det har været så lang tid siden at jeg sidst har skrevet. Har været væk hele ugen, men det betyder også at jeg har fået skrevet en masse! jeg har fået skrevet flere kapitler til 'drowning in dreamy love'

Et højt smæk med hoveddøren fik mine øjne til at springe op. Hvad var klokken? 3 om natten? Havde drengene nu været ude i byen igen? Jeg slæbte mine trætte fødder ud over sengekanten, målrettet om at komme ned og finde ud af hvem var kommet hjem på dette tidspunkt. Nogle skramle lyde kom neden under fra. Det lød som om nogen prøvede at hæle noget op i et glad. Nej, hvem end det var, skulle personen i hvert fald ikke ha’ mere at drikke. Bare det ikke var min bror Jay… Han havde det med at drikke sig fuld på de mærkeligste tidspunkter, men han ville ha’ fortalt mig at han var gået ud.

Træt og stadig halvsovende, slæbte jeg min krop ud fra mit værelse, og spejdede ned ad trappen. Jeg kiggede ud fra toppen af trapperne, og kunne se at lyset kom fra køkkenet. Så stille jeg kunne lod jeg mine fødder liste ned ad de ellers knirkende trappetrin. Hvad ville jeg overhovedet sige til… den person det nu var? Vent hvad lavede jeg? hvorfor gik jeg ikke bare i seng, og tjekkede i morgen hvad der var sket… lige meget hvad, var det for sent. Jeg stod lige foran åbningen til køkkenet, og kunne se en kraftigt byggede figur stå foran lyset, med et glas i hånden. Vin? Nej, du ku’ tro nej.

Det gav et gib i mig, da jeg så den korte slynge af pandehår, svinge op i luften, da han vippede sit hoved tilbage. ”Nathan?!” var alt jeg sagde. Jeg tænkte slet ikke, jeg var bare overrasket. Han vendte sig om ved lyden af min stemme, og man var ikke i tvivl om at han havde fået for meget at drikke. Hans blik var slørret, og han svajede lidt frem og tilbage.

”Hvad har du lavet?” Jeg gik direkte hen mod ham, og han sendte mig bare et varmt smil. Nathan var ikke typen som gik ud og drak sig fuld… en torsdag aften, og slet ikke alene. Jeg tog glasset med vin hurtigt ud af hånden på ham, og hans smil forsvandt hurtigt.

”hvad laver du?” spurgte han, hans vin ånde pustede sig ud i mit ansigt. Af en eller anden grund følte jeg ikke afsky af min ven som stod fuld, og stank af vin ud af munden.

”Du skal ikke ha’ mere at drikke.” Sagde jeg, og hældte vinen ud i håndvasken. Han tog fat om mit håndled, og trak mig ind til ham. Hans øjne sagde alt hans mund ikke gjorde, og det skræmte mig; for jeg vidste ikke svaret. Han vidste godt hvordan jeg havde det med ham, eller han troede, for jeg vidste det ikke rigtig selv. Det var som om mine følelser ikke ville fortælle mig svaret.

Mit hjerte bankede hurtigere, da jeg mærkede en hånd placere sig på min hofte. ”jeg synes du burde gå i seng nu Nathan…” sagde jeg uden at fjerne mine øjne fra hans. Jeg fik det altid underligt når jeg var i nærheden af ham, det måtte jeg indrømme, og det var en god slags anderledes, men jeg tror jeg var lidt bange for tanken om at lade nogen komme tæt ind på livet af mig. Tanken om endelig lade en person komme ind i mit liv, som holdt af mig. Ja, jeg havde Jay, men vores søskende forhold var anderledes end de fleste. Vi skændtes altid, og sagde ikke særlig tit søde ting til hinanden. Jeg bildte altid mig selv ind at det var min skyld. Det var altid min skyld hvis jeg havde et dårligt forhold til andre… Også med Nathan.

Vores forhold var lidt flirtende, men stadig med skænderier. Jeg vidste at han kunne li mig, det havde han sagt mange gange, men jeg blev ved med at skubbe ham væk, hver gang vi blev lidt for ’føle føle’ agitige over for hinanden. Men det så ikke ud til at han havde tænkt sig at gi’ op.

”Hvorfor vil du ikke ha’ mig?” fulde Nathan overtog. Det var næsten for hårdt at være i nærheden af ham når han var på den måde. Jeg endte altid med at blive sur på ham, fordi han kom for tæt, men inderst inde, vidste jeg ikke rigtig hvad jeg havde gang i. Hvad hvis mine reflekser havde overdøvet mine følelser, og derfor endte vi altid sure på hinanden?

”Stop det nu Nathan…” Jeg rykkede mig ikke væk fra hans greb. Hans varme hænder lå på begge sider af mine hofter, og jeg kunne mærke igennem stoffet på min natbluse, at han lavede små hårrejsende cirkler med sine tommelfingre. Jeg kunne lige så godt ha’ smeltet i grebet på ham. Så hvorfor blev jeg ved med at træde ham over fødderne når han kom for tæt? Bare min hjerne snart ville gi’ mening.

”Du siger altid at jeg skal stoppe, men du har aldrig sagt at du ikke vil ha’ mig… hvis du siger det skal jeg nok stoppe” Bare fulde Nathan snart ville forsvinde, eller måske han ville falde i søvn midt i det hele? Min vejrtrækning holdt inde, ved hans pludselige spørgsmål. Mine hænder lagde sig hen over hans, som stadig var rundt om mine hofter. Mine fingre flettede sig ind mellem hans, så jeg langsomt kunne fjerne hans hænder.

”stop Nathan…” Hvad lavede min mund? Hvorfor blev jeg ved med at sige alle de ting, som ville knuse ham mere og mere? ”kom, jeg følger dig op i seng.” sagde jeg, og trak i hans ene hånd, for at få ham med mig. Jeg var overrasket over at han rent faktisk gik med, men bare glad for at jeg ikke skulle kæmpe mere for det.

Jeg hev ham med op ad trapperne, med lidt besvær, efter som han var fuld. Til sidst nåede vi ind på hans værelse, hvor jeg satte ham på sengen.

”Du svarede ikke en gang på mit spørgsmål” sagde han, og holdt mig fast med hans blik. Det var hårdt gang på gang at skulle kigge ind i de øjne, og svare ham imod. Det var noget af det hårdeste. Måske følte jeg mig bare ikke klar? Ikke klar til hvad? Til at binde mig. Til al den opmærksomhed jeg ville få omkring et forhold, både fra partneren, men også fra andre.

”Du er meget fuld Nathan… kom” Jeg ignorerede ham, ude af stand til at kunne sige ham imod. Jeg tog fat i hans hånd, og hjalp ham under hans dyne, men han nægtede at ha’ dynen på sig… igen; fulde Nathan.

”svar mig…” sagde han, stadig med et fast greb om min hånd. Hans øjne var så fast holdende, så det føltes som om jeg ikke kunne bevæge mig i hans blik. Var det nu jeg ikke længere kunne holde det tilbage? Han var halvt på vej ud af sengen igen, med det ene ben svunget ud over kanten, og jeg vidste at hvis jeg vendte om og gik nu, så var han klar til at løbe efter mig.

Men igen, hvordan kunne jeg vende ryggen til ham? Hans ansigt var nok til at få min hjerne lavet om til grød. Jeg kunne ikke længere tænke, og lige meget hvad jeg gjorde nu ville jeg fortryde det… eller også ville jeg takke mig selv for det i sidste ende. Måske ville han ikke en gang kunne huske noget af det her i morgen…

På det tidspunkt havde Nathan svunget begge sine ben ud på gulvet, og jeg stod nærmest mellem hans ben, og kiggede ned i hans dybe tiggende øjne. Hans korte brune pandehår, lå perfekt ned over hans ansigt. Selv efter en druktur kunne han se godt ud… Hvad snakker jeg om, han så godt ud lige meget hvad, eller hvor.

Hans øjne fortsatte med at brænde huld i mine, men heldigvis rørte han ikke ved mig. Så ville mine ben falde sammen. Han var nok langsomt ved at gi’ op, ellers ville fulde Nathan helt sikkert ha’ sine hænder placeret på mine bare ben.

”sig at du ikke vil ha’ mig…” sagde fulde Nathan. Jeg var langsomt ved at smelte i hans varme øjne, og jeg vidste at jeg ikke kunne holde min facade oppe meget længere. Min ene hånd røg automatisk op på hans ene kind, og Nathan hoppede næsten ved overraskelsen. Hans blik var fra der af meget forvirret, han kiggede næsten på mig som om jeg var en alien, men jeg kunne lige ane enderne af hans mund bukke opad.

”Det kan jeg ikke…” hviskede jeg, og næsten håbede på at han ikke hørte det. Måske var jeg pinlig over at ha’ givet ham den kolde skulder al den tid, selvom jeg i virkeligheden ville ha’ ham? Der var mange muligheder, men måske var det tid til at ligge spørgsmålene bag mig, og give slip?

Nathan var helt i chok over hvad jeg lige havde sagt, som om han virkelig troede at jeg ikke ville ha’ ham. Hans blik skiftede mellem at være på mine øjne og mine læber, mens jeg langsomt lænede mig ned mod ham. Jeg satte begge mine ben på hans lår, så jeg sad i hans skød, men alligevel var klar til at kunne hoppe af ham når som helst. Han begyndte endelig at få lidt kontrol over situationen, da han indså hvad jeg var på vej til. Hans fingre gled forsigtigt op under min bluse, og jeg kunne se i hans øjne at han pludselig var klar over hvad han gjorde ved mig.

Min ene hånd var stadig på hans kind, mens min anden hånd fandt vej op ad hans ryg, til den nåede til hans baghoved. Det var nu. Nu jeg endelig gjorde det. Lod en anden person komme ind på livet af mig. Han havde revet mine facader ned, bare ved at kigge på mig, og nu var der intet jeg hellere ville end ham.

Min tommelfinger lavede cirkler hen over hans bløde kind, mens jeg langsomt lænede mig ind mod ham. Jeg kiggede sultent på hans mund, og så et lille smil brede sig. Det var ikke et normalt smil. Det var et smil, fordi han vidste at han havde vundet. Et smil fordi han endelig fik hvad han havde ventet på i, hvem ved hvor lang tid.

Jeg kørte langsomt min anden hånd gennem hans mørke lokker, og lagde mærke til hver eneste hårstrå som kildede min håndflade. Hans hænder havde placeret sig fast på mine hofter, og trak mig længere hen mod ham. Mine øjne lukkede sig, da jeg kun var 5 cm fra hans læber. Jeg stoppede op og gned min næse mod hans, inden jeg tog mig sammen til endelig at gøre det.

Vores læber mødtes. Det føltes som tusind af følelser, og sanseindtryk eksploderede inde i mig. Min mave eksploderede med sommerfugle. Mit hjerte hamrede med et dobbelt så hurtigt. Det var som om min verden begyndte at spinde om os. Alt jeg koncentrerede mig om, var hans bløde læber som kyssede mig. Jeg kunne mærke hans næsebord puste luft på mine læber. Alt var perfekt.

Han lænede sig tilbage efter hvad føltes som en evighed, og kiggede med store øjne på mig. Øjne som kun havde spørgsmål i sig, men han var for fuld til at finde ord. Han smilede bare, som om der ikke fandtes nogen ord i verden som behøvede at blive sagt, alt var sagt med øjnene.

”jeg vil ha’ dig.” hviskede jeg, uden rigtigt at tænke over det. Denne gang lod jeg mit hjerte tale. Det burde jeg ha’ gjort for længst, men først nu fik jeg åbnet op. Han løftede sine øjenbryn, på en overrasket måde, men havde stadig et smil bredt ud over hans ansigt, og det var ikke til at fjerne igen.

Han lænede sig forover og hen til mit øre, så jeg kunne mærke hans ånde puste ned ad min nakke. ”Det tog lang tid for dig at få sagt” hviskede han, før han lænede sit hoved tilbage, og satte sine læber tilbage på mine.

Han lænede sig tilbage, mens jeg fulgte med ham ned, stadig med mine læber plastret til hans. Hans hænder var nærmest over alt på mig, og jeg vidste godt hvad han håbede på nu. Jeg havde ikke tænkt mig at lade det gå længere end hertil, når nu han var fuld. Måske han også ville få sig en overraskelse, når han vågnede op i morgen med tømmermænd, og mig ved siden af, i hans seng. Det ansigtsudtryk ville jeg ikke gå glip af.

Han gik direkte efter at få min bluse over hovedet på mig, ligesom jeg troede, men jeg stansede ham, med en hånd over hans hånd.

”ikke nu… måske i morgen” sagde jeg stille og blinkede til ham. Han sendte mig et stort smil; fulde Nathan. Vi kravlede begge under dynen. Nathan overvejede ikke en gang at tage tøjet af, han havde nok glemt alt om det. Vi lagde os tæt op ad hinanden, i ske, og han rakte hurtigt ud efter min hånd, og flettede fingre med mig. Hans ånde kom op ved siden af mit øre, og jeg mærkede igen sommerfuglene blafre i min mave.”…I morgen” hviskede han. Selvom jeg godt kunne li’ Nathan lige meget fuld eller ej, så glædede jeg mig alligevel lidt til i morgen, når han var sig selv igen.

”har jeg nogensinde sagt til dig at du er meget smuk” hviskede han, med en grov stemme ind i mit øre. Igen snakkede fulde Nathan. Jeg grinede lidt af ham, men ikke for meget, for han vidste tydeligvis ikke hvad der var så sjovt. ”mmhh…” var alt jeg fik sagt, før mine tunge øjenlog faldt i. Jeg vidste at det var begyndelsen på noget nyt. Noget nyt og spændende. Noget nyt som jeg havde ventet på for evigt, men var for dum til at indse.

slut

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...