Min tur til Lalandia

Historien om mig, og mit livs kærlighed

0Likes
0Kommentarer
217Visninger

1. Min mors gave

Jeg kunne ikke klare mere, det var blevet for meget for mig. Nu måtte jeg bare prøve i så lang tid som muligt. Min mor er på stoffer, hun bruger altid hele sin løn på maruiana, det er jeg træt af. Min far døde i går, han spiste en giftig frugt. Den eneste person der støttede mig var min bedste ven, Kim. Han slog mig altid hårdt, og han stjal altid alle mine penge., men han var stadig den person i verden der var sødest mod mig. Lige nu ligger jeg i en gyde i Voldsmose. Jeg har næseblod, og to brækkede ribben.  Heldigvis kommer min mor og henter mig i morgen, så der er kun 16 timer igen til jeg kommer hjem igen.  Det var min bedste ven, Kim der havde prøvet at slå mig ihjel, fordi jeg ikke havde nok penge på mig. Han taget min telefon, så jeg kunne ikke ringe 112, som jeg ellers havde rigtig meget lyst til at gøre.  Tre timer efter at Kim havde overfaldet mig kom der en gammel mand hen imod mig.” Nigga stole mig bike, bike, bike” sang han og kiggede på mig med nogle små blodskudte øjne. ”forsvind!” mumlede jeg, da jeg så ham komme mod mig.
Han tog et bælte der lå i skraldespanden, og begyndte at piske mig med det. Jeg talte hver gang han piskede mig. Til sidst nåede han op på 54.374 slag, der efter krammede han mig, og ringede derefter til hospitalet, så kunne jeg ikke huske mere.Jeg vågnede næste dag på Odense hospital, der var en læge som var i gang med at syg nogle sår jeg havde fået efter piskningen.  Et par timer senere var hun færdig med at syge dem, så jeg spurgte hende ”Hvordan endte jeg her?” Hun svarede med et grin på læben ”Det var sjovt, du døde næsten” Så løb hun ud af en dør, som stod lige bag mig. ”ARNE!!” var der en der kaldte på mig. Det var en lille mand med en svamp i hånden. Han løb imod mig og puttede, derefter svampen ind i munden på mig. ”Tyk den svamp mig gav dig nu!” Skreg han i hovedet på mig. Jeg, Arne, var bange og gjorde bare som han sagde. Den røde svamp som han gave mig smagte rigtig godt, i forhold til den mad min mor plejede at give mig.
Der var sjove farver overalt omkring mig, feer begyndte at flyve rundt om mit hovede.
Denne oplevelse var ligsom at være i himlen. "Længe lever fluesvampe!" skreg jeg, men lige som det blev bedst,vågnede op igen. Jeg lå i mit hus i Herlev. Kim kiggede på mig med sørgmodige øjne "Du altså undskylde at jeg bare prøvede at slå dig ihjel, det er bare, jeg blev meget skuffet, da du ikke kunne give mig 25.000 kr. Kan du tilgive mig?" Jeg smilede og svarede "Jo selfølgelig, søde!"
Og vi levede lykkeligt til vores dages ende.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...