A Choice Between Love and Revenge - One Direction (13+)

Den 16-årige Elena Tomlinson – søster til Louis Tomlinson, tidligere bedsteveninde af Eleanor Calder som nu kun tilhører én Tomlinson. 1½ år er der gået siden Louis valgte at splitte de to bedsteveninder ad, og lige siden har en indre hævn luret bag Elenas overfalde. Men med en verdensberømt bror er det ikke så nemt at tage nemme midler i brug, så Elena må tage langt mere personlige midler i brug - som at have sex med to af hendes brors nærmeste venner. Det hele startede som en tanke, blev til en plan og til sidst hævn. Og hvad vil Louis sige til at smage sin egen medicin? Er der andre regler for ham? Og hvad hvis Louis vil have hævn over Elenas hævn? Har det overhovedet en ende? Og hvor går grænsen mellem to søskende? *Læsning er på eget ansvar!*

1612Likes
1496Kommentarer
212760Visninger
AA

5. Trouble.

 

Harrys synsvinkel

 

Aftenen forløb fint.

Louis og Elena skændtes ikke helt så meget, og det var egentlig bare rart. Selvom et til tider kunne være morsomt, var det også lidt for meget en gang imellem. Derfor havde jeg også flere gange været nødt til at få Elena væk, imens drengene og Els koncentrerede sig om Louis. Det havde op til flere gange resulteret i, at jeg sad med Elena inde på vores værelse. Ikke, at jeg havde særlig meget imod det. Hun var faktisk rimelig sød, og desto mere jeg talte med hende, desto mindre kunne jeg forstå, hvor Louis var sådan overfor hende. På en måde irriterede det mig lidt, at han skulle være sådan. Han var jo for fanden hende bror?

Til gengæld følte jeg også, at jeg på en anden måde måtte støtte ham. Han var jo trods alt min bedsteven, og selvom Elena var hans søster, ville jeg til hver en tid vælge ham. Også selvom han kunne være lidt for meget lige nu. Men der var vel en grund. En grund som jeg nok skulle finde ud af lidt senere. Alt det bror/søster-drama havde egentlig gjort mig en smule udmattet, og jeg vidste, at jeg ikke var den eneste, der havde det sådan. Drengene var også en smule trætte af at høre på det. Og det var garanteret ikke sidste gang, vi kom til at høre på det.

”Vil du ikke lige række mig stegetermometeret?” spurgte jeg Elena, der sad på køkkenbordet og betragtede mig lave mad. Niall var i fuld gang med at dække bord. Det var sådan set os tre, der havde lavet mad, imens de andre havde pakket deres bagage ud. Det havde været fint nok. Elena havde ikke snakket med Louis siden vores indkøbstur, og derfor havde der ikke været noget imellem dem. Og det var rart.

”Skal du nu også bruge sådan et?” spurgte hun og hoppede ned fra køkkenbordet, hvorefter hun begyndte at tjekke skufferne igennem. Jeg var ikke meget for at indrømme, at mit blik faldt på hendes røv, som hun skød mere og mere op i luften, hver gang hun tjekkede en ny skuffe. Jeg bed mig i læben, da jeg skammede mig over at tænke sådan om Louis' søster. De tanker burde slet ikke befinde sig i mit hoved, men de var der, og jeg havde ikke lyst til at fjerne dem.

Det endte dog med, at Elena mumlede noget med et yes og vendte sig om mod mig, imens hun lukkede skuffen med foden. ”Her,” sagde hun og rakte det frem mod mig. ”Thanks,” takkede jeg og tog imod det. Jeg vendte mig om og stak i kyllingen, som lå i et fad i ovnen. Varmen brusede stadigvæk ud i hovedet på mig og havde efterhånden efterladt et par sveddråber, som jeg dog ignorerede, imens jeg tog temperaturen på kylling.

”Er der snart mad?” sang Niall, da han kom ud i køkkenet igen. ”Lige om lidt,” fortalte jeg kort og lagde stegetermometeret på køkkenbordet. Kylling var fin og skulle bare ud.

”Elena, kan du ikke finde noget ketchup, så siger jeg til de andre, at der er mad?” spurgte Niall og efterlod køkkenet uden svar. Han regnede vel med et ja. Jeg fandt et par grydelapper og tog kyllingen ud, imens Elena ledte hele køleskabet frustreret igennem.

”Det står i skabet,” sagde jeg og holdte et grin inde. Hun vendte sig rundt, så vi stod front. ”Og det kunne du ikke have sagt noget før?” Jeg rystede smilende på hovedet. ”Sådan er jeg ikke.” Hun løftede øjenbrynene kort og smilede så svagt. ”Nej.. selvfølelig ikke.”

Drengenes stemmer begyndte at kunne høres i gangen, og da Louis' grin lød højt, kom der et suk fra Elena. Jeg kiggede på hende med et afslappet blik og lagde kørt min hånd over hendes arm, så hun fik et lille chok, eftersom hun var optaget af Louis' stemme.

”Bare ignorerer ham,” foreslog jeg stille, så de ikke hørte os. Hun kiggede op på mig under sine lange øjenvipper og blinkede en gang. ”Jeg skulle finde ketchuppen.” Og så vendte hun rundt og fandt det rigtige skab. Jeg sukkede denne gang lydløst for mig selv og tog dernæst pommesfritenes ud af ovnen, uden at brænde mig hvis jeg lige skulle blære mig lidt.

Niall kom hurtigt ud i køkkenet igen og begyndte at stille maden ind på bordet. Han var vel sulten. Like always.

”Zayn, der er mad, kom nu!” råbte han fra spisestuen, hvor jeg gik ind. Eleanor og Louis havde sat sig på den ene langside, hvor der stadigvæk var en plads ledig. På den anden langside var der tomt. Der satte jeg mig så hen. Niall satte sig tilfredst for bordenden, imens Liam slog sig ned ved siden af Louis. Mit blik faldt på Elena, der kom ud i køkkenet med ketchuppen, hvorefter hun med sit blik hvilende på mig, satte sig ned ved siden af mig.

Jeg kiggede tøvende men hurtigt hen på Louis, der så koldt på hende. Jeg havde næsten lyst til at sparke ham blidt under bordet, men lod være. Det ville der ikke blive noget godt ud af. Han ville garanteret også tro, at det var Elena, der gjorde det, også ville der bare komme problemer og garanteret megaskænderi. Og det gad vi ikke lige nu.

”Hvor bliver han af?” spurgte Liam undrende og så ud mod gangen efter Zayn. Der var ingen, der svarede. Vi kiggede tværtimod bare derud, indtil Niall valgte at afbryde tavsheden, ”nå, det ved jeg ikke, men jeg er sulten.” og så begyndte han ellers bare at øse kylling, pommesfrites og ketchup op på sin tallerken.

Imens han sad og nød blikket af sin overfyldte tallerken, der stod lige foran ham, opdagede jeg, at Zayn trådte ind i spisestuen. Han så ret så smadret ud. Både en blanding af træthed, men han så egentlig også en smule ked ud af det.

”Hva' så?” spurgte Liam langsomt, da han satte sig ned ved siden af Elena. Jeg kiggede hen over Elena, og sendte hende et lille smil, da hun så på mig. Hun smilede hurtigt igen, men kiggede så væk fra mig igen. Derfor så jeg nærmere på Zayn igen.

”Jeg snakkede bare med Perrie igen,” svarede han Liam med en nedtrykt tone. ”Hvad nu?” sagde Louis en smule bekymret. ”Ja, nu giver hun mig såmænd bare skylden for aldrig at gøre noget ud af vores forhold,” sukkede han og gik i gang med at tage mad på sin tallerken. ”Sorry, men nogle gange er hun altså lidt for meget,” sagde Niall roligt og kiggede undskyldende på ham. Han svarede ikke, men kiggede bare ned på sin mad. Det var rigtigt. Perrie kunne til tider godt være lidt for meget. Hun var blevet ekstremt sur over ikke at kunne komme med på ferie, når nu Eleanor skulle med, og nogle gange var hun altså rimelig god til at gå for langt. Og det tror jeg begyndte at irritere Zayn en smule. Han hadede at skændes med hende, og det gjorde ham ked af det. Men her på det sidste havde jeg set, at han var blevet mere og mere sur, når de havde skændtes, og derfor overvejede jeg stærkt at sige, om han måske burde gøre det forbi med hende. Måske ville det være bedst for dem?

”Hvem er Perrie?” kunne jeg høre Elena mumle spørgende, og det fik mine læber til at bevæge sig op i et lille smil. ”Ved du ikke, hvem hun er?” spurgte Niall, så han næsten tabte sin mad ud ad munden. Jeg grinede kort og greb kartonen med mælk fra bordet og hældte op til Zayn, Elena og mig.

Elena rystede på hovedet og smilede hurtigt til mig som tak, hvorefter hun kiggede hen på Niall igen. ”Kender du overhovedet noget ordentligt til One Direction?” drillede Liam og så interesseret på hende. Hun rystede igen på hovedet, og jeg kunne langsomt se hendes øjne blive lidt koldere. Som tegn på, at hun ikke havde lyst til at kende mere til os.

”Og det tror jeg heller ikke hun gider,” sagde Louis og kiggede en smule irriteret på hende. Jeg himlede med øjnene hurtigt og spiste ellers bare noget mere mad.

”Perrie er min kæreste,” begyndte Zayn så og ignorerede Louis, imens han kiggede på hende. Jeg kunne se, at hun nikkede. ”Fedt nok,” mumlede hun kort, hvilket fik mig til at grine. Jeg kunne føle alles blikke på mig og rystede bare på hovedet. ”Hvad?” spurgte Elena og smilede lidt til mig. ”Det lød bare så ironisk som noget kunne være!” fastslog jeg med et skævt smil. Jeg så af ren refleks hen på Louis, der kiggede surt på mig. På en måde havde jeg lyst til at spørge, hvad hans problem var. Det var som om, at hans søster ikke måtte være venner med hans venner. Det var da for mærkeligt?

Der var lidt stilhed omkring bordet. Kun Liam og Niall sad og småsummede. Lige indtil han kiggede på os andre. ”Smager maden ikke bare fantastisk?” spurgte han og slikkede ketchuprester væk fra sin mund. Jeg nikkede ligesom de andre. ”Perfekt Nialler,” fastslog Liam smilende og stak sin gaffel ned i kyllingen.

”Det var da mig, der lavede det?” sagde jeg og kiggede undrende på Niall. ”Det var mig, der bestemte, hvad vi skulle have,” forsvarede han sig hurtigt. Drengene grinede kort, og jeg sværgede, at jeg hørte Elenas lave grin, der sendte en form for kuldegysninger igennem hele min krop. Kuldegysninger som jeg helst ikke ville have. Jeg bed mig blidt i inderlæben og rystede på hovedet af Niall.

”Hvor er det vi tager hen i morgen?” spurgte Zayn og hentydede til vores bytur. ”Der hvor vi også var sidste gang,” fortalte Louis, der lød en anelse irriteret i stemmen. Hvis jeg ikke tog meget fejl, var det blandt andet på grund af mig. Ups.

”Men vi skal ud og shoppe inden,” lød det fra Eleanor. Jeg kiggede hen på hende med løftet øjenbryn. ”Har du ikke tøj nok?” sagde Niall undrende. Hun grinede kort sammen med Louis, og da jeg så hen mod Elena, kunne jeg nemt se, at hun sad og bed tænderne sammen. Enten af vrede, eller også havde hun vel bare kvalme over at høre Lou og Els sidde og grine sammen. Men det burde hun så nok vænne sig til, for det ville hun i hvert fald komme til at høre meget mere af.

”Det passer mig fint. Jeg kunne godt bruge nogle nye bukser,” sagde Liam og trak sin telefon op ad lommen og så på den.

”Så kunne jeg godt bruge en ny kjole,” fortalte Elena roligt efterfølgende. Jeg kiggede kort hen på hende og lod et øjeblik mine øjne glide hen over hendes krop for at forestille mig hende i en lille, sexet kjole. Billederne fik mig til at smile, og derfor kiggede jeg hurtigt væk, inden Louis fik mistanke om, hvad jeg sad og smilede af. Han kendte mig, og han ville vide, hvad jeg sad og tænke på.

”Samme her,” begyndte Eleanor og kiggede lidt på Elena, nok i et forsøg på at få hende til at tale til hende. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at Elena kiggede på Eleanor med et koldt blik. ”Godt, så kan I prøve tøj, og jeg finder en Nandos. Hvis der altså ligger en her...” Nialls snak fik næsten os alle til at grine. Alle på nær Elena. Hun sad bare med blikket på Eleanor, indtil hun kiggede væk og ned i sin mad.

Middagen fortsatte i ro. Vi småsnakkede lidt, ikke det store, men det var fint nok. Men det var kun lige indtil Elena lagde sit bestik på tallerkenen for at meddele, at hun var færdig med at spise. ”Tak for mad,” sagde hun og kiggede på mig med et lille smil, hvorefter hun lænede sig tungt tilbage i stolen. Jeg skulle lige til at svare med et 'så lidt', men en anden kom mig i forvejen, ”syntes du selv, at det er så pænt at være så tynd?”

Alles blikke fløj hen på Louis, der sad med et ondskabsfuldt blik i øjnene. Jeg rynkede panden af ham. Han plejede da ikke at være sådan der? Mit blik fandt tilbage på Elena, der kiggede på ham. ”Jeg kan bare ikke spise mere?” sagde hun en smule forvirret. Hvis jeg gættede rigtigt, prøvede hun at finde vreden frem i stemmen, men det lykkedes ikke. Hun lød alt for forvirret.

”Du har spist, hvad, en stykke kylling og et par pommesfrites, som om du er blevet mæt af det,” fortsatte Louis ledt og kiggede på hende med et hårdt blik. ”Gider du godt at blande dig udenom?” svarede hun igen med en lav, men hård stemme. Han ignorerede hende og kørte bare videre i det, ”syntes du, at det er pænt, at man kan se dit kraveben så tydeligt?” spyttede han nærmest.

Jeg så en smule undrende på ham. Hvad fanden havde han gang i? Det var da ikke grimt, at man kunne se en kvindes kraveben. Det var da lidt.. frækt.

Jeg kiggede tilbage på Elena, der så rimelig irriteret ud. ”Louis, hvad skulle det til for?” spurgte Liam med en lidt sur undertone. Louis kiggede bebrejdende hen på Liam og så irriteret på ham. ”Prøv at se på hende. Det er sgu grimt, hun så tynd og ma-” ”Louis!” afbrød Liam hårdt, så det blev helt stille ved bordet.

Dog blev stilheden afbrudt, da Elena rejste sig fra bordet og holdt sit vrede blik på Louis. ”Louis, lad være med at blande dig i mit liv! Du er for længst røget ud af det.” Jeg var overrasket over Elenas comeback, og det fik mig måske til at indse, hvor meget hende og Louis hadede hinanden. Jeg mener, selvom hade var et stærkt ord, virkede det virkelig, som om de ikke kunne udstå hinanden, heller ikke selvom de var bror og søster. De talte bare så grimt til hinanden, skændtes hele tiden, og jeg ved ikke hvad, så ja, måske hadede de virkelig hinanden? Det virkede i hvert fald sådan.

Elena var ved at forlade bordet helt, inden Liam også valgte at tage hånd om det. ”Elena, han mente det ikke. Vær sød at sætte dig ned.” Hun rettede sit blik hen mod ham og rystede på hovedet. ”Selvfølgelig gjorde han det.”

Og med de ord skred hun sin vej. Jeg kunne høre en dør smække og vidste straks, at hun var gået ind på værelset.

Mine øjne fandt Louis, som jeg så på, imens jeg rystede svagt på hovedet af ham, uden han lagde mærke til. Hvad var der med ham? Han plejede sgu da aldrig at sige sådan noget lort. Og så oveni købet til hans søster? Det gjorde man for fanden da ikke.

Under resten af middagen var der en ubehagelig tavshed. Drengene sagde ikke rigtig noget, heller ikke jeg. Louis virkede bare fuldstændig lige glad med Elena, og det irriterede mig. Det var ikke den Louis, jeg kendte. Han havde aldrig sagt sådan noget lort. Det lignede måske ikke rigtig, at Elena blev såret over det, som han sagde, men det var da stadigvæk noget lort at sige. Desuden passede det slet ikke. Elena var køn, og det vidste han godt. Selvom det var hans søster, vidste han godt, at hun var køn. Den kunne han ikke komme udenom.

Da vi havde spist, hjalp vi hinanden med at tage af bordet. Zayn, Els og Lou ordnede køkkenet, eftersom Niall og jeg havde lavet mad og sådan. Der så jeg så min chance til at gå ind til Elena. Hun var garanteret virkelig vred og oprevet nu. Måske ikke, der var trods alt gået en halv time, siden hun var gået fra os.

Niall satte sig til at se fjernsyn, og jeg begav mig ind mod værelset, hvor jeg endte med at banke på. Der lød intet svar, og derfor åbnede jeg bare døren. Elena lå henne på sin seng og stirrede op i loftet. Jeg trådte ind, lukkede døren roligt efter mig og gik langsomt hen mod hende. ”Hey,” sagde jeg muntert. Hun drejede hovedet og kiggede på mig. ”Hvad vil du?” spurgte hun kort, men lød straks fortrydende. ”Øhh, det er også mit værelse,” grinede jeg tøvende. Hun så undskyldende på mig, hvorefter hendes læber langsomt lyste op i et svagt smil. Jeg smilede og satte mig ned på hendes seng.

”Hvad laver du?” sagde jeg interesseret, bare for at få en samtale i gang. Hun trak på skuldrende, hvorefter hendes blik mødte mit. Jeg elskede hendes øjne. Mindede mig så meget om Louis' og så alligevel ikke. De så ens ud, men historien i dem var helt anderledes. Helt ubeskrivelig.

”Ingenting,” svarede hun og kiggede igen op i loftet. Jeg skød et øjenbryn i vejret og var ved at spørge, om hun var okay men lod være. Noget sagde mig, at vi ikke var nået den zone endnu. Jeg skulle til at spørge, om hun havde lyst til at lave noget, men da Niall kom gående ind ad døren med favnen fuld af chipsposer og en stor cola, nåede jeg det ikke. ”Har I ikke lyst til at spille kort?” spurgte han og smilede stort. Jeg nikkede ivrigt og kiggede hen på Elena, der efter nogle sekunder, nikkede.

”Hvad skal vi spille?” sagde jeg og satte mig ned på gulvet, hvor Niall slog sig ned. Elena kom ned til os, så vi sad i en rundkreds. ”Skal vi ikke spille Røv?” foreslog Niall og lagde chipsene i midten samt satte colaen og tre glas, som jeg ikke lige havde set, han havde haft med ind. ”Hvad er det?” spurgte Elena og kiggede på os med løftet øjenbryn. ”Ved du ikke, hvad Røv er?!” udbrød Niall, så jeg begyndte at grine. Elena smilede stort og rystede på hovedet. Niall sukkede og åbnede pakken med kortene i, som han blandede og begyndte at dele ud. Han begyndte at forklare Elena reglerne, til hun sidst forstod dem. Da han endelig blev færdig og i stedet for koncentrerede sig om at hælde cola op i vores glas og åbne chipsposerne, lænede jeg mig langsomt hen mod Elena med et lille smil.

”Bare sig hvis du har brug for hjælp,” hviskede jeg, da jeg nåede hendes øre. Hun drejede hovedet en smule, så vi så på hinanden, og før jeg nåede at stoppe mig selv, røg mit blik ned på hendes læber, som om jeg overvejede at kysse hende, hvilket jeg i øvrigt slet ikke gjorde. Nej. Hun var Louis' søster. Jeg ville gerne være ærlig og sige, at jeg godt ku' hende, men nej. Jeg ville ikke tænke på, hvad Louis ville gøre ved mig bagefter.

”Okay, er vi klar?” Niall kiggede på os, og jeg lænede mig hurtigt tilbage, som om intet var hændt. Jeg kiggede på ham med et smil og nikkede. ”Hvem har klør tre?” spurgte jeg, imens jeg tjekkede mine kort. ”Mig,” svarede Elena og så ned i sine kort. Dernæst lagde hun to treere på gulvet og så på Niall, som var den næste. Han lagde to firere, hvilket jeg også gjorde. Så jeg ryddede bunken og lagde ud med en anden treer.

”Ej, hallo, har du intet lavere?” brokkede Niall sig, da Elena lagde en bonde ovenpå min treer. Jeg grinede, da Elena smilede stort og småfnes. ”Desværre.” Niall lagde en dronning ovenpå, som jeg besvarede med et es. ”Må man godt lægge tre esser ovenpå et es eller..?” spurgte Elena undrende og kiggede på mig. Jeg rystede på hovedet. ”Det er kun, hvis vi spiller med rest,” forklarede jeg, og hun nikkede forstående. Hun lagde en toer og så på Niall som tegn til, at det var hans tur.

Jeg tog et par chips og smed i munden, inden jeg fandt et passende kort og lagde ovenpå Nialls nye bunke. Sådan blev vi egentlig bare ved, lige indtil Elena valgte at være smart, så hun vandt.

”Du snød!” råbte Niall bebrejdende. ”Vel gjorde jeg ej!” grinede Elena. ”Lad være med at lyve,” sagde jeg og daskede hende blidt på skulderen. Hun så hen på mig med løftet øjenbryn og stoppede øjeblikkeligt med at grine.

”Skal du slå mig?” Jeg smilede drillende og nikkede. ”Jeg kunne nu også gøre noget andet,” begyndte jeg, hvilket satte gang i flere grin fra os alle. Jeg var ikke særlig sikker på, hvad jeg selv mente med det. Jeg ville helst ikke have, at Elena skulle blandes ind i mine seksuelle fantasier, men på en eller anden latterlig måde kunne jeg heller ikke få lov til at lade hende blive ude. Det var forkert, men føltes alligevel så rigtigt.

”Ny omgang,” fastslog Niall og blandede kortene forfra. ”Hey, vi skulle finde røven?” sagde jeg undrende. Han rystede på hovedet med et grin og gik derefter i gang med at dele en ny omgang kort ud.

 

***



Vi havde spillet i ret lang tid efterhånden. Efter flere omgange Røv valgte vi at spille Fisk i stedet for, hvilket var rimelig sjovt. Mest fordi vi spillede om chips. Hver gang man fik et stik, måtte man tage en chips. Og indtil videre var det kun mig, der havde været så heldig at få to stik. Niall sad og ventede utålmodigt på, at det blev hans tur, eftersom chipsposen snart var tom, og han kunne da ikke overleve uden flere af dem.

”Ej, helt ærligt!” halvråbte han, da Elena fik et stik. Jeg grinede højt og tog en tår af min cola, imens Elena fornøjet stak sin hånd ned i posen og tog en chips, som hun stak i munden. ”Min tur!” sagde han hurtigt og kiggede ned i sine kort. ”Hazza, alle dine syvere,” bedte han. Jeg rystede på hovedet, da jeg havde ladet min blik undersøge kortene. ”Beklager Nialler..” Han sukkede højt og tog et kort fra bunken.

”Elena, alle dine se-” ”JEG HAR FÅET ET STIK!” afbrød Niall højtråbende og strakte armene højt op i luften, som det var en sejr. Da Elena ikke kunne stoppe med at grine, kunne jeg heller ikke. Til sidst endte det med, at vi begge lå med mavekramper, fordi vi ikke kunne holde op.

”Der er ikke flere chips,” fortalte Niall og smed posen væk fra os. Jeg grinede kort og rystede på hovedet. ”Der var mere end en chips i den pose lige før.” Han svarede ikke, men smilede bare kort. Min blik faldt hen på Elena, der langsomt havde stoppet med at grine og i stedet for trak vejret roligt nu. Hendes store smil sad dog stadigvæk på læberne, som om det var ikke til at fjerne.

Men lige som da jeg nævnte det for mig selv, skulle døren selvfølelig gå op, og gæt hvem der kom ind?

”Hvad laver I?” spurgte Louis og kiggede rundt på os alle, indtil han næsten så en smule irriteret ud, da han så mig og Elena sidde ved siden af hinanden så tæt. ”Spiller Fisk. Vil du være med?” svarede Niall smilende, som om han slet ikke forstod noget af det, der foregik. Typisk.

”Nej, tak. Vi andre går bare i seng nu, så I må meget gerne dæmpe jer lidt,” sagde han og prøvede at lyde normal, men eftersom Elena sad herinde failede det. Han kunne ikke lægge skjul på hårdheden i stemmen, og det generede mig en smule.

”Nå, men så smutter jeg også ind til Liam nu,” sagde Niall og begyndte at samle kortene sammen. Jeg opdagede, at Zayn gik forbi Louis i døråbningen og hen mod sin seng. ”Så godnat! Tak for i aften, det har været hyggeligt.” Niall rejste sig op og sendte Elena og mig et smil, inden han forlod værelset. Jeg lod et grin slippe ud igennem mine læber, før jeg rejste mig og så med løftet øjenbryn på Louis.

”Godnat?” sagde jeg og smilede. Han nikkede lidt, inden hans blik gled ned på Elena, der var i gang med at rejse sig op. Jeg vidste godt, hvilke tanker, der løb igennem hans hoved lige nu. Det var tydeligt. Tanker om, at han troede, vi havde gang i noget. Og det havde vi ikke. Slet ikke.

”Godnat,” endte han dog med at sige, hvorefter han vendte sig rundt og lukkede døren efter sig. ”I går i seng nu, ikke?” mumlede Zayn henne fra sin seng. Jeg kiggede på Elena, der var i gang med at finde nattøj frem, så det kunne vel kun betyde jo.

”Jo,” svarede jeg og gik i gang med at gøre mig sengeklar. Så jeg tog et hurtigt smut ud på toilettet, og gik hurtigt ind på værelset igen, hvor jeg smed mig i sengen med min telefon. Det blev til et hurtigt tweet til fansne om, hvor meget vi elskede dem, og så slukkede jeg ellers for den igen.

Elena kom tilbage fra toilettet og så, at Zayn og jeg lå klar i vores senge til at sove. Derfor slukkede hun lyset og bevægede sig hen i sin seng.

Der var stille. Ingen af os sagde noget. Hverken det ene eller det andet. Jeg lå bare og stirrede op i loftet. Et par gange imellem skænkede jeg Elena et blik, men det lod til, at hun sov. Og Zayn kunne jeg ikke rigtig se. Et lille suk undslap mine læber, hvorefter jeg lukkede mine øjne i et forsøg på at kunne falde i søvn. Det gik nu bare ikke rigtig...

”Sover I?”

”Nej.”

”Nope.

 

***
 


”Denne her?” foreslog Eleanor og rakte frem mod mig og Louis. ”Ikke lige mig,” nåede jeg at sige, før jeg gik hen mod Zayn, der var i gang med at kigge på trøjer. Vi var ude at shoppe, som vi snakkede om i går, hvilket vi snart havde været i et par timer nu. Drengene og jeg havde fundet, hvad vi ønskede, og nu manglede Els og Elena bare deres kjoler, og hvad de nu ellers manglede.

”Hvad leder du efter?” spurgte jeg Zayn, da jeg nåede op til ham. Han trak lidt på skuldrende og kiggede træt på mig. Lige præcis som jeg var. Klokken var ikke mere end et, da Louis, Liam, Niall og Eleanor havde besluttet dem for, at vi skulle tidligt af sted i byen, og Zayn, Elena og jeg gik først i seng ved en femtiden om morgenen, så ja, vi var trætte!

”Kigger efter en trøje til Perrie. Måske kan det hjælpe på humøret,” forklarede han kort. Jeg skævede lidt til ham. ”Zayn, jeg tror ikke, at en trøje hjælper på det.. Den vil nok gøre hende mere sur, eftersom hun så hellere ville have været med.” Han sukkede højlydt og lagde trøjen, han havde i hånden tilbage på hylden. ”For fanden Hazza.. Hvad skal jeg gøre?” spurgte han og kørte opgivende en hånd igennem håret.

Jeg trak lidt på skuldrende. ”Jeg ved det ikke, mand. Men lad os tage snakken senere, okay?” Han nikkede og trak i stedet for sin telefon op ad lommen. Jeg kiggede rundt i butikken og fik øje på Elena, der stod helt nede i den anden ende. Et lille smil blev automatisk formet på mine læber, da jeg gik hen mod hende.

”Finder du noget?” spurgte jeg nysgerrigt, da jeg nåede hen til hende. Hun vendte sig om mod mig og trak på skuldrende. ”Jeg har fundet to indtil videre, men jeg ved ikke, hvilken en jeg skal prøve,” fortalte hun. Jeg løftede øjenbrynene lidt. ”Må jeg se?”

Hun svarede ikke men vendte sig om og fandt to kjoler frem, der han på bøjler. ”Den,” fastslog jeg og pegede på den sandfarvet (link i kommentar). Hun tøvede lidt men nikkede. ”Okay så.” Jeg sendte hende et stort smil, inden hun gik hen mod prøverummet. Som en lydig hund fulgte jeg med. Men jeg var da nødt til at se resultatet, ikke?

Elena fik hurtigt et prøverum og skiftede i løbet af ingenting. Jeg sad og ventede tålmodigt udenfor, ret spændt på at se hende. Det var en rimelig lille og sexet sag, jeg havde valgt, og med den krop hun havde, kunne det ikke se alt andet end godt ud.

Og jeg havde ret.

Da hun trådte ud fra prøverummet, måtte jeg styre mine tanker, der foregik i mit hoved. Det gjorde jeg blandt andet ved at smile. ”Wow, du ser virkelig god-” ”den der skal du ikke have på!” lød en stemme fra sidelinjen. Mit smil falmede, og vi kiggede begge hen mod indgangen til prøverummene, hvor Louis stod med et hårdt blik og så på os. Jeg sukkede lydløst og kiggede hen på Elena, der så irriteret på ham. ”Hvad er der galt med den?” spurgte hun surt. ”Tror du selv, at vi andre gider at have drenge slæbt efter os hele aftenen, fordi du skal have sådan noget billigt på? Man kan jo for fanden se halvdelen af dine bryster, og jeg ved ikke hvad, Elena,” svarede Louis igen i en høj tone.

Elena lignede et, der var ved at koge over af vrede. Jeg sukkede for mig selv. Hvor var det typisk. Når hun endelig gad at smile og være sig selv, skulle Louis ødelægge det. Jeg vidste godt, at jeg bebrejdede ham, men det var altså sandt. Han behandlede hende sgu ikke helt fair.

”Så kan I jo bare lade være med at følges med mig? Du gad jo ikke at have mig med, så hvorfor skal du lege babysitter for mig, som du prøver på?” vrissede hun. Louis rystede på hovedet. ”Jeg forbyder dig at købe den. Og du har bare at høre efter for en gang skyld!” Der opstod noget stilhed, indtil Elena sukkede surt og trampede ind i prøverummet.

Jeg kiggede bebrejdende hen på Louis, der så surt på mig. ”Harry, drop det du har gang i” varslede han, inden han vendte sig om og gik sin vej. Jeg løftede øjenbrynene forvirret, imens jeg så efter ham. Hvad skulle jeg droppe? Jeg havde ikke gang i noget? Jo, jeg var sammen med hans søster, men betød det ligefrem noget?

Okay jo, måske betød det lidt, eftersom jeg godt ku' Elena lige nu og her, men det skulle vist bare forblive inde i mit hoved.

”At du kan være bedste venner med ham,” mumlede Elena, da hun trådte ud fra prøverummet. Jeg så på hende og sukkede lidt. ”Du er ikke den eneste, der syntes, at han er lidt for meget lige nu,” sagde jeg kort. Hende øjne lyste til op, og hende øjenbryn blev skudt i vejret. ”Mener du det..?” Jeg nikkede. ”Jeg har aldrig set Lou sådan der,” forklarede jeg. Hun grinede kort og falskt. ”Så var det da noget på tide,” fastslog hun og satte sig ned i sofaen, der stod og gjorde rummet mere stilet.

Langsomt satte jeg mig ned ved siden af hende, imens jeg smilede svagt. ”Har du en kjole derhjemme?” spurgte jeg nysgerrigt. Hun trak lidt på skuldrende. ”Jeg kan vel finde noget,” fortalte hun med et lille smil. ”Godt,” fastslog jeg hurtigt og kløede mig i nakken.

”Haz! Elena! Vi smutter nu!” lød det pludselig henne fra indgangen af prøverummene. Jeg rejste mig op, da Nialls skikkelse kom til syne. ”Vi kommer nu,” sagde jeg og gik hen mod ham med Elena i hælene.

 

 

***


 

”Kommer hun ikke snart?” spurgte Louis utålmodigt og kiggede hen på sit ur. ”Slap nu af, Lou,” mumlede Eleanor blidt. Han ignorerede hende og gik hen mod hoveddøren. ”Hun er langsommere end dig,” sagde Niall overrasket og så på Zayn, der kiggede ondt tilbage. Liam og jeg grinede af hans kommentar, men stoppede da vi hørte et par stiletter klikke mod gulvet, hvilket fik mig til at se hen mod gangen, hvor Elena kom gående.

Jeg ville virkelig lyve, hvis jeg sagde, at hun ikke så godt ud. For det gjorde hun fandme! Hun havde en lille kjole (link i kommentar) på, der afslørede virkelig meget hud. Den var værre end den hun prøvede i tøjbutikken. Sig mig, var hun ude på at blive dræbt af Louis? Jeg bed mig hårdt i læben for at stoppe alle de tanker, der kørte rundt inde i mit hoved.

”Endelig!” sukkede Niall og gik hen mod døren. ”Hvad er det der for en kjole?” vrissede Louis næsten. ”Louis, stop nu,” bad Eleanor pludselig en smule irriteret om, hvilket fik ham til at kigge undrende på hende. De udvekslede et par blikke, så jeg kiggede i mellemtiden på Elena, der også så på mig.

Jeg ville have smilt charmerende til hende, men så ville hun nok bare tro, at der var noget, hvilket der ikke var. I hvert fald ikke så vidt jeg vidste. Kun mit begær til hende.

”Skal vi gå?” lød det efter nogen tid efter fra Eleanor. ”Yep!” svarede drengene i kor og vendte rundt og gik hen mod døren. Jeg fulgte efter dem og gik med vilje lidt stille, så jeg endte ved siden af Elena.

”Er det forkert at sige, at du ser godt ud?” spurgte jeg langsomt og en smule lavt, så det kun var hende, der hørte det. Liam gik trods alt lige bag os, eftersom han skulle låse hoveddøren af. ”Ikke hvis vi antager, at jeg ikke er Louis' søster,” svarede hun med et suk men smilede alligevel. Jeg nikkede og trak på skuldrende. ”Men så siger vi det. Elena, du ser godt ud.” Hendes smil blev større, og jeg kunne ikke lade være med at smile flirtende til hende, selvom jeg prøvede på at lade være. Tanken om at hun var Louis' søster udeblev fra mit hoved. Et kort øjeblik så jeg hende bare som Elena. En køn pige med flotte bryster og en god røv. Og mer til.

”Liam, Haz og Elena, I får den anden taxa,” sagde Niall, inden han smækkede døren til den ene taxa, der hold ude på fortorvet og ventede. Jeg løftede øjenbrynene lidt og kiggede undrende på Liam, inden vinduet gik ned. ”Vi ses derhenne,” fastslog Zayn og stak hovedet halvt ud ad vinduet. ”Helst ikke,” mumlede Elena meget lavt. Jeg smilede til Zayn, selvom jeg var ved at grine, ”yes,” svarede jeg og nikkede. Han smilede stort og vinkede, og så kørte taxaen.

”Kom nu,” lød det fra Liam, der satte sig på forsædet i den anden taxa. Jeg gik hen til døren og åbnede den for Elena. Hun smilede til mig, inden hun satte sig ind. Jeg forfulgte hende og smækkede døren i. Liam forklarede chaufføren, hvor vi skulle hen og begyndte ellers bare at køre. Jeg tog min sele på og satte mig lidt til rette med mit blik rettet hen mod Elena, der kiggede lidt ud af vinduet, indtil hun tog initiativ til at se hen på mig. Vores blikke mødtes, og jeg lod mig glide helt ind i hendes øjne, da jeg hørte Liam sige mit navn.

”Hvad?” spurgte jeg hurtigt og så på ham. Han så mærkeligt på mig, men svarede så, ”jeg sagde bare, at vi skal huske at ringe til Paul i morgen.” Jeg nikkede, selvom jeg egentlig ikke rigtig vidste, hvorfor. Det viste vel bare, hvor meget jeg egentlig fulgte med.

Køreturen var heldigvis ikke så lang, og før jeg vidste af det, holdte vi på en parkeringsplads, som åbenbart var det tætteste taxaerne kunne komme på klubben. Eleanor, Lou, Zayn og Niall var allerede ankommet, og vi andre steg hurtigt ud til dem, efter Liam havde været så gavmild at betale for turen i taxaen.

”Haha, vi kom føøørst,” drillede Niall og slog Liam blidt på skulderen. Han himlede med øjnene og rystede på hovedet. ”I kørte også først,” sagde jeg. Niall kiggede hen på mig og smilede sjovt.

”Elena og Els, I kan bare gå. Vi kommer lige om lidt,” begyndte Louis og kiggede på dem – eller Eleanor. Hun nikkede og så på Elena med et lille smil, der så ud som om hun absolut ikke gad at være sammen med Eleanor. Derfor sendte jeg hende et lidt opmuntrende smil, da hun så hen i min retning.

Dog ignorerede hun det, vendte sig om og begyndte at gå. Eleanor kiggede hurtigt på Louis, inden hun vendte sig om og fulgte efter.

Det efterlod os drenge tilbage alene. Vi samlede os i en lille rundkreds og så afventende på Louis, som han var vores leder. ”Jeg tænkte på, vil I ikke godt holde øje med Elena,” begyndte han. Jeg løftede øjenbrynene lidt og betragtede Louis' ansigtsudryk blive en smule fjernt. ”Er du bange for, at andre fyre bliver tiltrukket, huh?” drillede Niall, imens han smilede, men da Louis bare blev ved med at kigge alvorligt på ham, falmede hans smil en smule.

”Jeg vil bare ikke have, at hun render og laver alt muligt lort, så hun får et dårligt ry, for så ender med, at jeg får et dårligt ry. Det vil sige, at vi får et dårligt ry,” forklarede han kort og en smule langsomt, som om han stod og tænkte over det hele. Jeg så undrende på ham. Det virkede ikke som om han løj. Men det virkede heller ikke rigtig som sandheden. Hvis det havde været hundred procent sandt, vidste jeg, at han havde sagt det bittert og irriteret, eftersom det gjaldt Elena. Og han hadede Elena. Det var i hvert fald det jeg gik og troede. Men efter det han lige havde sagt, virkede det måske mere som en bekymring.

Jeg var forvirret og følte mig en smule malplaceret, men nikkede alligevel. ”Skal vi nok,” lovede jeg og smilede til Louis, der også nikkede lidt, imens han søgte jorden med blikket.

”Nå, skal vi smutte derind?” spurgte Zayn frisk og smilede stort, og vi nikkede alle og begyndte at gå.

 

Trouble - Chirs Rene

 

_______________________________________________________________________________

 

Beklager ventetiden.. Har nogle problemer her for tiden og er samtidig ret stresset, og derfor mistede jeg lidt lysten til at skrive, men her er endnu et kapitel. Håber I kan lide det xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...