A Choice Between Love and Revenge - One Direction (13+)

Den 16-årige Elena Tomlinson – søster til Louis Tomlinson, tidligere bedsteveninde af Eleanor Calder som nu kun tilhører én Tomlinson. 1½ år er der gået siden Louis valgte at splitte de to bedsteveninder ad, og lige siden har en indre hævn luret bag Elenas overfalde. Men med en verdensberømt bror er det ikke så nemt at tage nemme midler i brug, så Elena må tage langt mere personlige midler i brug - som at have sex med to af hendes brors nærmeste venner. Det hele startede som en tanke, blev til en plan og til sidst hævn. Og hvad vil Louis sige til at smage sin egen medicin? Er der andre regler for ham? Og hvad hvis Louis vil have hævn over Elenas hævn? Har det overhovedet en ende? Og hvor går grænsen mellem to søskende? *Læsning er på eget ansvar!*

1616Likes
1492Kommentarer
219974Visninger
AA

10. She Wolf.

 

Følelsen af at ligge med Elena lige nu, var ubeskrivelig.

Jeg havde så mange ting kørende inde i hovedet, da hun var løbet sin vej, men nu var jeg fuldkommen afslappet og nærmest træt, hvis man kunne sige det sådan. Det var til gengæld udenpå. Indeni var jeg smadret. Ikke nok med, at det var sidste dag, vi ville være i Sverige, nej, det var også sidste gang jeg kunne få lov til at ligge sådan her med hende. Louis, som skulle forestille sig at være min bedste ven, forbød os at være sammen. Og hvad kunne jeg sige? Jeg ville ikke vælge ham fra for nogen anden, men jeg var virkelig også bare skuffet over, at han gav mig det valg. Selvfølelig ville jeg være blevet rasende over at finde ud af, at han havde følelser for Gemma, men jeg ville aldrig nogen sinde forbyde ham at være sammen med en han er forelsket i. Aldrig.

***

Louis' synsvinkel

Turen til lufthavnen var anspændt. Meget anspændt. Jeg sad i taxa med Harry og Eleanor, og ingen sagde noget. Ikke engang mig. Vi sad bare og kiggede ud af vinduet, skænkede af og til hinanden et par blikket, men det var også det.

Jeg sad nu for det meste og så på Harry, der så ud af vinduet, som om han var ulykkelig. Hvorfor vidste jeg godt. Men ulykkelig ville jeg ikke kalde ham. Han kunne ikke blive forelsket i en på så kort tid og så være ulykkelig, når han måtte forlade.. hende.

Min søster.

Tanken fik mig til at bide mig i læben. Jeg hadede den. Bare billeder af Harry og Elena sammen, fik det til at løbe koldt ned ad min ryg, og jeg det vidste jeg også godt hvorfor. Jeg var så sur. Rasende. Det kunne ikke være rigtigt, at min bedste ven skulle have noget, som jeg aldrig ville få – jeg snakkede ikke om kærlighed. Men et forhold til Elena. Det var det, jeg ville have. Et rigtigt søskendeforhold.

Jeg vidste godt, at jeg havde været en idiot, men der lå så mange grunde bag det hele. Hun havde ikke selv været helt uskyldig, men i hvilket søskendeforhold er begge parter uskyldige? Ingen.

Og hvis jeg virkelig havde villet skændtes med Elena hele ferien, hvorfor fanden skulle jeg så have sagt ja til Eleanor, da hun foreslog vi skulle tage Elena med? Jeg ville jo bare.. lære hende at kende igen. Se den lillesøster, som jeg hadede at indrømme, jeg savnede.

Det hele var bare for sent nu.

Hun havde ødelagt det for sig selv. Hun havde fandeme.. kneppet mine to bedste venner. Hvordan kunne hun få sig selv til det? Hvordan kunne hun få taget sin fucking mødom af Harry? Og hvad fanden tænkte han på? Og det var da ikke nok, han skulle da også lægge lorte følelser i det. Som om det andet ikke var nok.

Hvad Elena tænkte om Harry, vidste jeg ikke. Jeg havde lyst til at finde ud af det, men kunne ikke gøre det. Ikke efter hun hoppede i søen. Jeg var stadigvæk virkelig chokeret over, at hun virkelig prøvede på at tage sit eget liv. Min fucking søster prøvede at begå selvmord. Og hvorfor? Det kunne jeg ikke være skyld i. Det måtte jeg ikke være skyld i.

Derfor var jeg også fast besluttet på at fortælle det til min mor, når vi kom tilbage til London. Eleanor og jeg havde snakket om det i går aftes og var blevet enige om, at det måske kunne hjælpe hende. Hvis hun virkelig gik med tanker om at tage sit eget liv, måtte hun have hjælp. Det andet var ikke til at bære at tænke på.

Jeg sukkede lydløst og fulgte vejen med blikket. Der var heldigvis ikke mere end nogle minutter, til vi var ved lufthavnen. Jeg kunne ikke sige mere, end jeg virkelig glædede mig til at komme hjem lige nu.

 

***

Zayns synsvinkel

 

Jeg kiggede hen på Elena, der lå med hovedet hvilende op ad ruden. Hun havde lukket øjnene og lignede mest af alt en, der bare ville væk herfra. Tanken gav mig kuldegysninger. Jeg var ikke kommet mig over i går. Det havde virkelig været chokerende, at hun hoppede i. Og at jeg havde hoppet i af mig selv, var også chokerende fra min side. Men jeg var glad for min handling. Og jeg var glad for, at Elena var i god behold.

Der var en tavs stemning i bilen. Niall og Liam snakkede lidt sammen, men Elena og jeg forblev helt stille. Jeg vidste, at hun var virkelig ked af det. Både på grund af slaget af Louis og også på grund af, at Harry blev taget fra hende. Og det var forståeligt. Jeg havde virkelig ondt af hende. Hun fortjente det slet ikke. Alt hun egentlig fortjente var en ordentlig undskyld fra Louis. Jeg var virkelig sur, nærmere rasende, på ham. Han var en idiot. Lige nu havde jeg ikke en skid tilovers for ham. At han kunne behandle sin egen søster, som han gjorde. Føj.

”Så er vi her,” lød det langt om længe fra Niall, der straks klikkede sin sele op. Jeg så ud af vinduet og åndede lettet op. Taxaen stoppede, og Liam betalte, hvorefter han forsvandt ud af bilen med Liam. Jeg klikkede langsomt min sele op, imens jeg kiggede på Elena, der bare blev siddende som før.

”Vi er her nu,” fortalte jeg roligt. Hun sukkede lidt, før hun åbnede øjnene og rettede sig op. Jeg sendte hende et opmuntrende smil. ”Bare hold dig i baggrunden med mig,” sagde jeg seriøst. Hun rystede på hovedet. ”Zayn, du får bare problemer,” mumlede hun sukkende. Jeg trak monotont på skuldrende. ”Jeg kan umuligt få flere, end jeg allerede har.” Hun så lidt på mig, inden et svagt smil gled hen over hendes læber. ”Så er jeg da ikke den eneste..”

Jeg grinede kort og fulgte hende med blikket, imens hun klikkede sin sele op og steg ud af taxaen. Jeg steg ud af samme dør og fandt min vej om til bagagerummet, hvor min kuffert allerede stod på asfalten. Elena tog sin, og så gik vi langsomt op mod Liam og Niall, der var på vej hen til indgangen, hvor jeg kunne se, Harry, Louis og Eleanor stå. Jeg kunne praktisk talt allerede mærke Louis' brændende blik på mig men ignorerede det. Som sagt, lige nu var jeg pænt lige glad med ham lige nu.

Jeg kiggede rundt og lod mærke til, at flere folk havde fået øje på os. Faktisk som om de havde ventet os. Det skulle nu ikke undre mig, at de havde det. Derfor var det nok også meget godt, at vi havde fået fat på nogle sikkerhedsvagter, der kunne eskortere os sikkert ind i lufthavnen.

”Kommer I?” halvråbte Niall og tog sin solbriller op fra øjnene. Det var bare en af de dage, hvor han havde lyst til at have dem på, selvom solen slet ikke skinnede. Derimod var det pisse koldt og blæste en halv herregård. ”Jep,” fastslog jeg. Han smilede stort og satte solbrillerne på plads igen.

Da vi alle sammen var samlet, og vagterne var ved os, gik vi ind mod lufthavnen. Der var rimelig mange mennesker, hvilket der ikke var noget at sige til, siden det var slutningen af en ferie. Deriblandt var der os mange fans, som kom løbende hen med blokke og kuglepinde, og det fik mig til at smile lidt. Desværre var vi allerede en smule forsinket, så vi kunne ikke nå at stoppe op. Indtjekningen var allerede klaret over Louis' telefon, så vi kunne bare gå direkte op til sikkerhedskontrollen, hvilket vi også gjorde. Jeg gik som sagt stadigvæk i baggrunden med Elena, der slentrede af sted i et sløvt tempo. ”Lad os se om du bibber igen,” jokede jeg. Hun så op på mig med et ondt blik i øjnene, som jeg grinede af. ”Bare du ikke bibber,” svarede hun kort. Jeg sendte hende et lille smil og puffede blidt til hende, i et forsøg på at løfte hendes humør lidt. Selvfølelig var det virkelig svært, når både Harry, Louis og Eleanor gik foran hende. Det var klart.

Vi kom hurtigt igennem sikkerhedskontrollen, og denne gang bibbede Elena ikke men Harry. Han havde åbenbart ikke overvejet at tage bæltet af. Faktisk havde han slet ikke overvejet noget i morges her. Han virkede rigtig nedtrykt, hvilket nu var forståeligt.

Jeg havde snakket med ham i går aftes om Elena, da Liam, Niall, Eleanor og Louis var gået i seng. Han fortalte om hans følelser for Elena. Om deres første gang sammen. Om Louis' ufattelige bestemmelse. Om hans triste humør på grund af, at Elena havde brugt ham til at have sex med. Der havde jeg selvfølelig forsikret ham, at jeg slet ikke lagde noget i det, da jeg var sammen med Elena. Det var bare ren og skær sex. Hævn. Heldigvis gik det ikke udover mig og ham. Det var mere en sag imellem ham og Elena, som jeg ikke havde lyst til at blande mig i.

Det var sådan set også derfor, jeg sov på sofaen. Jeg havde tilbudt Harry at få snakket lidt med Elena om det hele, men han havde egentlig ikke været med på idéen. Alligevel fandt jeg dem sovende sammen næste morgen og var nødt til at vække dem, før Louis stod op. Det ville give os alle tre problemer. Og ja – dem havde vi nok af.

Da en tanke langsomt sneg sig ind i mit hoved, sukkede jeg. Et kort øjeblik havde jeg næsten glemt, hvad jeg selv skulle hjem til nu. Perrie. Jeg havde ikke tænkt meget på hende, siden jeg var sammen med Elena. Jeg ville ikke ligefrem sige, at jeg havde fortrudt. Men samvittigheden var måske ikke helt ren. Jeg elskede jo Perrie, og jeg savnede hende. Og så selvom der havde været så mange problemer her på det sidste. Men måske kunne vi endelig få rettet op på dem.

”Hvad tid skal vi flyve?” hørte jeg Liam spørge om, da vi stod og ventede i et privat cafeteria. ”Om en time,” fortalte Eleanor sukkende. Han nikkede lidt. Jeg trak min iPhone op ad lommen og låste den op. Billedet af Perrie sad stadigvæk på min baggrund, og jeg bed mig blidt i læben, hvorefter jeg fast besluttet rejste mig op og gik lidt væk fra de andre. Elena kiggede undrende på mig, og jeg mimede bare et kort '2 sekunder' til hende.

Min opmærksomhed blev overladt til min telefon, som jeg stod med i hånden. Jeg fandt det rette nummer, som jeg søgte efter og ringede dernæst op.

”Hej, det er Perrie. Jeg er her desværre ikke lige nu, men du er velkommen til at lægge en besked efter duttonen. Hej hej.” Jeg kløede mig lidt i håret og slikkede mig koncentrerede om læberne, inden duttonen lød. ”Hey babe, det er mig. Vil du ikke være sød at ringe til mig, når du har tid? Gerne inden en time, tak. Ses.”

Jeg lagde på igen og sukkede let, inden jeg vendte mig om igen og gik tilbage til de andre. Eller Elena. Hun sad og så afventende på mig. ”Hvad skulle du?” spurgte hun nysgerrigt. ”Jeg prøvede bare at ringe,” svarede jeg kort. Hun skød et øjenbryn i vejret. ”Til hvem?” Jeg kunne godt se, at hun allerede vidste det, og bare ville have det presset ud af mig. ”Perrie,” mumlede jeg modvilligt. ”Tog hun den?” Jeg rystede på hovedet og sukkede.

”Har du tænkt at fortælle hende det?” sagde hun langsomt. Jeg bed tænderne lidt sammen og nikkede så. ”Men ikke, at det var dig. Bare rolig. Du får ingen problemer med det,” fortalte jeg. Hun så bekymret på mig. ”Er du sikker på, at det er en god idé, Zayn? Hvad hvis det gør det værre...” Jeg grinede ironisk kort. ”Hun holdt det hemmeligt for mig. Jeg fandt ud af det, da hun fortalte mig det i brandert, imens hun var fuld,” svarede jeg. Hun så overrasket på mig. ”Ja, okay,” mumlede hun herefter. Jeg sendte hende et svagt smil og kiggede over mod drengene, der sad og snakkede. Eller nogle af dem gjorde. Alle på nær Harry. Han kiggede ned i sin telefon med det samme ulykkelige blik, som han havde haft i øjnene hele morgenen. Stakkels ham.

Jeg kiggede hen på Elena og ville egentlig tilbyde hende at købe noget the, hvis ikke min telefon begyndte at ringe. Jeg så på bordet, vi sad foran og på skærmen. Perries navn meddelte, at det var hende, der ringede. Hurtigt og beslutsomt tog jeg den og skyndte mig at gå lidt væk fra de andre.

”Hallo?” sagde jeg, ligeså snart jeg fik besvaret opkaldet. ”Zayn?” lød det i røret. En tung fornemmelse landede i min mave, da jeg hørte hendes stemme. Hun lød slet ikke ligeså glad, som hun plejede, hvilket hun ikke havde gjort her på det sidste overhovedet. Men det var nok rimelig klart, når vi havde været uvenner. Hvorfor spille glad, når man ikke var det?

”Perrie,” sagde jeg kort og skar tænder. ”Du har ringet,” mumlede hun langsomt. Jeg nikkede for mig selv, imens jeg bed mig i læben. Et suk forlod mine læber, hvilket fik Perrie til at spørge, om der var noget galt

”Der er ikke noget galt,” fik jeg sagt. Jeg lukkede øjnene lidt og slikkede mig koncentrerede om læberne. ”Perrie, jeg elsker dig,” hørte jeg mig selv sige lidt efter. Der blev stille i røret, og jeg vidste, at det var fordi, jeg lige havde sagt det. Hun havde nok ikke lige regnet med det.

”Og.. det ringer du for at sige..?” spurgte hun forvirret. Jeg grinede kort og dumt af mig selv. ”Det gør jeg vel. Men jeg har også en tilståelse,” fortalte jeg sikkert. ”Zayn, du behøver ikk-” ”Perrie, jeg har været i seng med en anden,” afbrød jeg hende, imens jeg klemte øjnene hårdt sammen. Det røg en smule hårdt ud af min mund, hvilket ikke helt var meningen. Men det skulle ud, og det kom det.

”Du har hvad?” sagde hun, som om det var løgn. Jeg sukkede. ”Jeg har haft sex med en anden,” mumlede jeg og skar tænder. Der kom intet svar fra hende, og jeg var ikke sikker på, om det var en god eller dårlig reaktion.

”Perrie?” spurgte jeg langsomt. ”Hvorfor, Zayn?” lød det fra hende. Ud fra hendes tonefald lød hun ikke sur. Heller ikke glad. Et sted midt imellem. ”Fordi jeg var vred,” fortalte jeg. ”Du var vred,” gentog hun misbilligende. ”Jeg var vred,” nikkede jeg. ”Jeg var vred og tænkte ikke rigtig over, hvad jeg egentlig lavede,” indrømmede jeg kort. Hun fnøs lidt. ”Og derfor skulle du have sex med en anden?” sagde hun hårdt. ”Perrie, du har for helvede gjort samme,” udbrød jeg og bed tænderne hårdt sammen for ikke at fortsætte.

Hun sukkede højlydt. ”Zayn, jeg gjorde det, fordi jeg savner dig. Der er stor forskel,” anerkendte hun, denne gang roligt og lidt trist. Jeg lænede mig op af en stol, imens jeg bed mig i læben. ”Ved du, hvad jeg syntes?” spurgte jeg langsomt. ”Nej?” svarede hun kort.

”Jeg syntes, at vi skal glemme denne her episode. Og så-” ”-kom hjem til mig, når du er landet,” afbrød hun, inden jeg nåede at fortsætte. Jeg rynkede panden lidt. ”Skal jeg?” spurgte jeg forvirret. ”Ja. Og så taler vi ikke mere, om det andet.” Langsomt blev et smil placeret på mine læber. Jeg var klog nok til at regne ud, hvad der så skulle ske.

”Jeg er der ved en ni-ti tiden,” fastslog jeg og rettede mig op igen. ”Fint. Så ses vi,” svarede hun. ”Jep. Elsker dig.” ”I lige måde.” Og så lagde jeg på. De lettede følelse i min krop var ikke til at fjerne nu. Det at jeg endelig havde fået snakket ud med Perrie, var virkelig rart.

Jeg sukkede tilfredst og vendte mig om, hvorefter jeg gik hen til Elena, der kiggede spændt på mig. Jeg sendte hende et smil og satte mig ned ved siden af hende. ”Jeg gætter på, at det gik godt,” konstaterede hun. Jeg nikkede lidt diskret. Det var måske ikke helt så fedt for hende, at jeg virkede glad, fordi jeg endelig havde fundet ud af det hele med min kæreste. Hun var jo selv pisse ked af det over Harry, så hvorfor skulle jeg belejre hende med min lykke?

”Dejligt,” hørte jeg hende mumle. Jeg svarede ikke. ”Har du lyst til noget the? Kakao? Kaffe?” ”Noget the ville været rart, tak,” sagde hun. Jeg nikkede og rejste mig. Roligt fandt jeg min vej op til disken, hvor jeg bestilte en kop the og en kop kaffe. Der gik et par minutter før jeg fik kopperne, og derefter gik jeg tilbage til Elena med hendes kop. ”Her,” sagde jeg og rakte den til hende. ”Tak,” smilede hun. Jeg gengældte smilet og tog en tår af min kaffe.

”Zayn, Elena, vi skal ud til flyet om fem minutter,” sagde Liam henne fra det andet bord. ”Vi kommer om lidt,” svarede jeg uden at skænke ham et blik. Jeg gad ikke kigge derover. Jeg vidste, at jeg bare ville få Louis' dræberblik på mig, og det magtede jeg ikke. Jeg magtede ikke ham.

***

”En time endnu,” sukkede Elena, fra sin plads i flyet. Jeg nikkede tamt. ”Det bliver vejligt t komme hjem,” konstaterede jeg. ”Meget,” svarede hun og så ud af vinduet, hvor det var begyndt at blive mørkt. Og så regnede det også. Snart var det jul, og så ville det garanteret begynde at sne. Kønt.

”Jeg skal lige på toilettet,” fik Elena sagt lidt efter. Jeg rejste mig op og lod hende komme ud. Et taknemligt smil blev sendt til mig, inden hun gik videre ned ad gangen mod toilettet. Et ufrivilligt suk undslap mine læber, da det føltes som om der var 100 år endnu, til vi landede i England.

Jeg lænede mig tungt tilbage i sædet og lukkede øjnene kort, indtil jeg pludselig kunne høre en stemme runge i mit øre, ”Zayn, vi skal snakke.”

Jeg åbnede øjnene og så Louis stå foran mig. Og han så bestemt ikke glad ud. ”Om hvad?” spurgte jeg kort og afvisende. Han så surt på mig, nok fordi jeg kendte svaret. Jeg sukkede luttede ørerne. ”Hvad er der?” sagde jeg mindre irriteret. ”Hvorfor er du sådan der?” vrissede han næsten. Jeg himlede med øjnene og ignorerede hans vrede. ”Hvorfor er du sådan der?” spurgte jeg kort.

”Zayn, du.. hold dig væk fra Elena,” befalede han næsten. Jeg så vredt på ham. ”Louis, bland dig uden om, okay? Du skal ikke bestemme over mig. Det kan godt være, at du bestemmer over Harry, men du skal fucking ikke bestemme over mig,” hvæsede jeg. Han bed tænderne hårdt sammen, kunne jeg se. Kæmpede nok for ikke at råbe. ”Hvorfor kan du ikke bare holde dig væk fra hende?” sagde han surt.

”Hvad er dit problem, Louis?!” udbrød jeg lidt for højt. ”Hvorfor kan du ikke bare indse, at nogle af os godt kan lide Elena? Hun er for fanden din søster, som du burde gøre noget for at få et bedre forhold med. Du teer der efterhånden som en på 13 år, tag dig dog sammen.” Han så rasende på mig og et kort øjeblik var jeg i tvivl, om han ville gøre noget dumt. Vi var trods alt et offentligt sted.

”Hvordan ville du have det med, at din søster kneppede to af dine bedste venner?” vrissede han og så ud som om, han fik kvalme med tanken. ”Louis, skrid med dig, jeg gider ikke at snakke med dig lige nu,” sagde jeg afvisende. ”Zayn, svar mig,” bad han hårdt. Jeg rystede på hovedet. ”Hvis du siger undskyld til Elena over det blå mærke, hun har fået på kinden, skal jeg nok svare dig,” fortsatte jeg uden at se det mindste på mig. Han blev stille, indtil jeg kunne fornemme, at han rystede på hovedet. ”Fuck dig,” mumlede han surt, inden han vendte sig om skred sin vej tilbage til sin plads.

Jeg kiggede irriteret på sædet foran mig, og drejede derfor blikket hen mod sædet på den anden række, der var skråt overfor mit, hvor Liam og Niall sad og kiggede på mig med løftet øjenbryn. Jeg rystede på hovedet og så hen mod gangen, hvor Elena kom gående tilbage.

Jeg rejste mig, da hun kom tættere på, og hun fik lov til at sidde ned igen. Der var ingen af os, der sagde noget. Mit humør var faldet igen. Jeg var simpelthen så sur på Louis lige nu. En del af mig havde lyst til at gå hen og råbe af ham, men det ville jeg selvfølelig ikke gøre. Det ville være virkelig åndssvagt af mig. Og jeg gad absolut ikke at synke så lavt som ham lige nu.

”Det behøvede du ikke,” sagde Elena pludselig. Jeg kiggede hen på hende med et forvirret ansigtsudryk. Men ud fra hendes sårede blik, kunne jeg sagtens se, hvad hun mente. Et suk forlod mine læber. ”Jo, jeg gjorde,” svarede jeg. Hun rystede langsomt på hovedet. ”Han er en idiot, Elena,” mumlede jeg. Hun så endelig på mig og smilede så skævt. ”Dejligt, at der idet mindste er en, der kan indse det,” fortalte hun og lagde ikke rigtig skjul på sorgen i hendes øjne. Jeg svarede ikke, men gav i stedet for kort hendes hånd et klem, velvidne om at hun bare trængte til en eller anden form for omsorg lige nu. Hvis hverken hendes bror eller Harry kunne give hende det, måtte jeg vel.

 

*** 

Louis' synsvinkel

At sidde i en bil med Harry, Eleanor og Elena var forfærdeligt. Jeg var sur, og det gik udover min kørsel. Jeg var simpelthen så vred på Zayn. Hvad fanden var der galt med ham, siden han støttede Elena sådan? Hun havde for helvede haft sex med ham for at få hævn over mig. Jeg kunne brække mig ved tanken.

Det tog os ikke yderligere lang tid at komme hjem til Eleanor. Hun skulle sættes af først. Og selvom jeg ikke havde lyst til at forlade bilen i frygt om, at Elena og Harry ville komme til at snakke med hinanden, men jeg blev nødt til det. Det blev nu bare ikke den store afsked, da vi begge var virkelig trætte, hun var ked af det, og jeg var sur. Perfekt slutning på vores ferie. Helt perfekt.

Jeg racede nærmest ud til bilen, og til mit held sad Elena og Harry bare og kiggede ud af vinduerne. Harry havde sat sig forrest, og Elena sad stadigvæk bag ved i et forsøg på bare at gemme sig væk fra mig. Jeg sukkede for mig selv, inden jeg satte mig ind i bilen. Næste stop var hos min mor, Elena skulle sættes af. Og der skulle jeg til at forklare en del for min mor, selvom jeg ikke var så meget for det. Men det skulle gøres. Elena havde brug for hjælp. Og jeg ville gerne hjælpe hende. Det virkede måske ikke sådan, men det ville jeg. Og det skulle jeg.

”Sikke lidt trafik der er,” sagde jeg henkastet, da stilheden var virkelig tung i bilen. Men ingen svarede. Harry nikkede bare kort og overrakte sin telefon opmærksomheden igen. Elena sagde slet intet. Det havde jeg nu heller ikke ligefrem forventet. Men hvis hun ikke ville snakke til mig eller lade mig hjælpe hende med noget som helst, måtte jeg vel bare tage hånd om de problemer, hun gik inde med og få skaffet hjælp.

Der gik heldigvis ikke yderligere lang tid, før vi var endt hjemme hos det gamle, velkendte hus. Jeg var hurtigt ude af døren, hvilket Elena var en evighed om. Jeg betragtede hende, imens hun fik sin kuffert ud af bilen. Mit blik hvilede udelukkende på hende kind, hvor mærket sad, fra da jeg slog hende.

Jeg var ret forundret over mig selv. At slå min egen søster, havde aldrig være mine intention. Men jeg blev virkelig vred. Hun havde virkelig leget med ilden. At have sex med både Harry og Zayn havde været alt for grænseoverskridende. Og bare den måde, hun sagde det på.. hun havde i den grad skudt sig selv i foden.

Da Elena smækkede bagagerummets dør i, gik jeg op til hoveddøren. Jeg åbnede døren, velvidne om at den var åben som altid. Alt det velkendte kom mig i møde. Selv min mor. ”Louis,” smilede hun. ”Hey,” hilste jeg og gav hende et knus og et kys på kinden. ”Hvor er Elena?” spurgte hun undrende. ”Hun kommer nu,” fortalte jeg og gik ud i køkkenet, hvor jeg satte mig ved spisebordet. ”Har I haft en god tur?” fortsatte hun og fulgte efter mig. Jeg bed mig hårdt i læben, imens jeg så hende sætte sig ned. Roligt og rystede på hovedet. ”Mor, det gik slet ikke. Og vi skal snakke om noget,” svarede jeg langsomt.

Hun så bekymret på mig, men kiggede så hen mod køkkendøren, da en velkendt skikkelse dukkede op i døren. ”Hej skat, hvordan har du det?” spurgte hun og rejste sig for at trække Elena ind til et kram. Alt uden at se mærket på hendes kind. Lige indtil hun trak sig væk igen i hvert fald.

”Elena, hvad er der sket med din kind?” udbrød hun alvorligt. Jeg sukkede og kneb øjnene hårdt sammen, da Elena blik langsomt gled hen på mig. ”Spørg Louis,” svarede hun kort. Irritationen i mig steg, da mor så tilbage på mig. Da hun så mit hårde ansigtsudryk, kunne hun vel nok regne det ud.

”Louis, har du slået Elena?!” spurgte hun højt og chokeret om. ”Mor, det var hendes egen skyld,” var jeg hurtig til at forsvare mig. Hun så virkelig vred ud. Inderst inde forstod jeg hende vel godt. ”Hendes egen skyld?! Hvad kan være så slemt, at du slår hende?” råbte hun alvorligt og så vredt på mig. Jeg stirrede udelukkende på Elena. ”Hun havde fucking sex med både Harry og Zayn!” hvæsede jeg og så rasende på hende. Jeg kunne høre mor gispe endnu mere chokeret end før. Ellers blev der helt stille i køkkenet. Et kort øjeblik skulle man tro, at der næsten ikke var nogen.

”Elena?” spurgte mor og vendte sig om mod hende igen. Hun kiggede bare ned i gulvet, hvilket tydeligt afslørede hendes svar. ”Herre gud,” sukkede mor og tog sig til hovedet. Der var en ubehagelig stilhed, hvor jeg stod og kiggede på Elena. Hun så irriteret på mig, hvilket jeg bare ignorerede. Hun var skyld i det her. Helt aldeles.

”For helvede,” mumlede jeg surt. ”Hvad sagde du?” hørte jeg mor spørge vredt om, da hun havde vendt sig om mod mig igen. ”Louis, hvad har du ærlig talt gang i?” spurgte hun alvorligt. ”Mor, bare bland dig udenom,” vrissede jeg næsten.

”Gu' vil jeg ej blande mig udenom!” sagde hun højt. Jeg sukkede provokerende, hvilket garanteret tændte af på hende. ”Du holder bare op med at spille hellig lige nu, Louis, det kan jeg godt sige dig! Uanset hvad Elena har gjort, så slår du hende fandeme ikke!” Hun var virkelig vred. Og det irriterede mig virkelig. Det var som om hele skylden blevet lagt over på mig. Derfor fik jeg også rejst mig op med en arrig bevægelse, så stolen røg tilbage med et brag, ”det er vel ikke være, end at hun prøvede at tage sit eget liv!” råbte jeg rasende. Mor åbnede munden, men der kom ingen lyd ud af hendes mund.

”Mor, det passer ik-” ”Elena, hold din kæft!” afbrød jeg vredt og så hen på hende. ”Det var vel ikke for sjov, at du hoppede i en iskold sø efter at få læsset alle dine problemer i hovedet, vel?! Det var vel heller ikke for sjov, at Zayn skulle hive dig op af vandet! Vidste du overhovedet, at han ikke kan svømme? Han satte sit fucking liv på spil for dig, så du har bare at være taknemlig, tøs!” ”Louis!” råbte min mor vredt og så strengt på mig. Jeg tiede stille og kiggede bare ledt på Elena, der stod og så på mig.

”Hvordan fanden skulle jeg kunne vide, at Zayn ikke kan svømme, når vi havde sex midt i den sø?!” spurgte hun med en flabet tone, der fik mig at tage et skridt tættere på hende, som en truende adfærd, indtil mors stemme rungede højt i mine ører, ”så stopper i fandeme!” skreg hun og så rasende på os begge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...