A Choice Between Love and Revenge - One Direction (13+)

Den 16-årige Elena Tomlinson – søster til Louis Tomlinson, tidligere bedsteveninde af Eleanor Calder som nu kun tilhører én Tomlinson. 1½ år er der gået siden Louis valgte at splitte de to bedsteveninder ad, og lige siden har en indre hævn luret bag Elenas overfalde. Men med en verdensberømt bror er det ikke så nemt at tage nemme midler i brug, så Elena må tage langt mere personlige midler i brug - som at have sex med to af hendes brors nærmeste venner. Det hele startede som en tanke, blev til en plan og til sidst hævn. Og hvad vil Louis sige til at smage sin egen medicin? Er der andre regler for ham? Og hvad hvis Louis vil have hævn over Elenas hævn? Har det overhovedet en ende? Og hvor går grænsen mellem to søskende? *Læsning er på eget ansvar!*

1614Likes
1496Kommentarer
214354Visninger
AA

15. Na Na Na.

 

Elenas synsvinkel

”Jeg beholder det” Sagde jeg og kunne mærke glæden brede sig igennem min krop. Måden Louis’ krop stivnede på, og måden han langsomt drejede sit ansigt hen imod mig på, fik mig næsten til at smile.

”Hvad?!” spyttede han ud og gik tættere på mig. Måden hans stemme var på, fik det til at løbe koldt ned af min ryg, og fik mig til at genoverveje mit valg, hvilket jeg ikke burde. Jeg var gravid, Louis hadede det, og hvis det ville gøre ham glad, at jeg fik det fjernet, så skulle jeg ikke have det fjernet.

”Du bestemmer ikke over mig Louis, og hvis det er sådan her jeg skal vise dig det på, så gør jeg det gerne.” Mine ord var kolde, og det fik Louis øjne til at gløde endnu mere.

Han trådte tættere på mig. Enhver kunne se hans holdning var stram og ubehagelig, men for en gangs skyld var jeg ikke bange for ham. Jeg havde ham hvor jeg ville. Jeg havde ramt ham.

”Je..” Han blev afbrudt ved en dør der blev åbnet. Harry og de andre drenge stod i døren. Harry så bestemt ikke glad ud, og det hjalp ikke ligefrem da han så Louis holdning.

Han trak sin arm, som Liam holdt, til sig, inden han gik hen imod mig. Han sendte mig et undersøgende blik, for at se om jeg var okay, og da jeg kort nikkede, åndede han tungt ud.

”Din mor er på vej,” lød det fra Niall af. Jeg sendte ham et smil og nikkede, og da jeg kiggede tilbage, så jeg Harry skubbe en smule til Louis.

”Hvad fanden sker der med dig?” spurgte Harry lavt om, men vi hørte det alle sammen.

Louis blik lå stadig på mig. Det havde det gjort i noget tid nu – som om han var i chok over det jeg fortalte ham.

”Hvad der sker med mig?!” Han fjernede sit blik fra mig og skubbede irriteret til Harry.

”Hvordan fanden kan de være, at alle mine fucking venner – eller det der skulle forestille at være mine venner, går imod mig? Hun gør det udelukkende for at ødelægge alt for mig, og I fatter det ikke!” råbte han højt og trådte et skridt fra Harry.

Eleanor gik hurtigt et skridt tættere på Louis, men han stoppede hende ved en hovedrystelse.

”Lige siden I har mødt hende, har hun været alt I kunne snakke om og med. Hun er min søster for fanden da!”

”Og hvorfor er det så svært for dig at respekter, at vi kan lide din søster? Det er ikke vores skyld, at I har et eller andet had på hinanden,” brød Zayn ind. ”Og det skal ikke gå ud over os som det hele tiden gør Louis. Vi kan godt lide Elena, og der er sku ikke noget at sige til, at hun er vred på dig og Eleanor,” sagde han hårdt.

Jeg kunne mærke en varm følelse brede sig i min krop. Hans ord gik direkte ind i hjertet, selvom jeg på den anden side ikke brød mig om, at de direkte tog valg imellem os. Ikke fordi han gjorde det, men det frygtede jeg. Jeg ville ikke ødelægge Louis venskaber. Jeg ville bare vise ham, hvor ondt det gjorde at få alt taget fra sig.

”Lad os se om du også ser så positivt på hende, når hun fucking vælger at få DIT barn udelukkende for at ramme mig,” sagde Louis inden han stormede ud af døren og efterlod os alle i stilhed.

Mit blik søgte ned på mine hænder. Det var ikke lige sådan jeg havde regnet med at fortælle dem det – hvis det overhovedet var hvad jeg ville. Men hvordan skulle jeg også kunne dræbe en lille baby?

”Hvad?” hørte jeg så Niall sige, og ud af øjenkrogen kunne jeg se Harry træde et skridt tættere på.

”Er det rigtig?” spurgte han om. Mine hænder blev helt svedige, og på en eller anden underlig måde turde jeg ikke kigge på ham.

”Ja, men je..”

”Hvad fanden Elena?!” hørte jeg Zayn råbe højt. Jeg kiggede forskrækket hen på ham og så hans øjne lyse af vrede – hvilket jeg kun havde set dem gøre mod Louis.

”Zayn det var ikke..”

”Selvfølgelig vil jeg støtte dig, det ved du. Men det her er fanme for langt ude. At få et barn udelukkende pga. af hævnen? Hvordan fanden.. Elena du er syg,” vrissede han og slog mod dørkarmen, inden han skred ud.

Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, og jeg kunne ikke engang gøre noget for at stoppe ham. Jeg lå i denne latterlige seng fordi jeg havde ondt i maven, fordi et lille barn lå derinde. Hvordan fanden skulle jeg kunne tage et liv fra en..

”Drenge,” hørte jeg Harry mumle mellem sammenbidte tænder. Eleanor var smuttet efter Louis, hvilket jeg egentlig var ligeglad med. Det eneste der bekymrede mig lige nu, var Zayn og den måde Harry havde vrisset af drengene på. Det lignede ham ikke, og det måtte betyde, at han var sur. Rigtig sur.

Da Liam lukkede døren efter dem, kunne jeg nærmest mærke Harrys vrede i værelset. Jeg turde stadig ikke kigge på ham, så jeg holdt blikket mod mine hænder.

”Elena,” sagde han surt. Jeg kneb derfor øjnene sammen og rystede på hovedet. Jeg ville ikke høre ham være sur på mig. Han var den jeg havde brug for, han kunne ikke smutte nu.

”Elena, forhelved da!” råbte han højt og slog til metal stangen som hang på sengen.

Det gav et spjæt i min krop, og langsomt kunne jeg mærke en varm tåre glide ned af min kind.

”Hvad tænker du på?” Han rystede på hovedet og gik en smule frem og tilbage, inden han vendte sig rundt og kiggede hen på mig, som stadig sad med lukkede øjne.

”Jeg ved dig og Louis hader hinanden..-”

” – Jeg hader ham ikke!” fastgjorde jeg hurtigt uden at vide hvor det kom fra. Det føltes virkelig som om jeg hadede Louis af og til.

”Hvorfor fanden gør du så dig alt det besvær, for at få ramt på ham? Hvad er meningen Elena? Det fint du går i seng med Zayn og jeg, men at få et fucking barn? Som oven i købet er Zayns?! Forfanden Elena, han er verdensberømt. Han har en kæreste. Hvad fanden vil du stille op? Du kan ikke klare det her alene, og du er 16 år! Hvad havde du ærligtalt tænkt dig? Du kan fucke alt op for Zayn, fordi du vil have hævn på Louis? Hvad fanden… hvad sker der med di..”

”Jeg kan ikke dræbe det barn, okay?” skreg jeg højt. Jeg var træt af at høre hvor latterlig jeg var. Jeg var træt af at høre jeg kun var 16 år og ikke kunne passe det skide barn. Jeg var træt af at høre hvor stor en fejl jeg var. Jeg vidste sku da godt jeg havde gjort utrolig dumme ting mod Louis forfanden da.

”Og det kan godt være jeg kun er 16 og ikke kan passe det skide barn, okay? Men hvordan skal jeg…” Jeg rystede på hovedet. ”Hvordan skal jeg kunne dræbe et barn Harry? Hvordan skal jeg komme mig over at vide, at jeg har ødelagt chancen for en lille baby?”

Et hulk slap ud.

”Jeg er ligeglad med Louis. Jeg så chancen for at såre ham, og jeg tog den. For sådan er jeg Harry. Jeg har brug for at Louis skal forstå hvad jeg har gået igennem pga. ham! Jeg tog chancen for at såre ham med det barn fordi jeg vidste jeg alligevel ikke kunne få det fjernet.” Endnu flere hulk forlod min mund.

”Jeg kan bare ikke, jeg … det er så lille, jeg … den har intet at sige.” Et par arme lagde sig om mig, og lidt efter lå mit hoved mod Harrys bryst – og det fik mig til at bryde helt sammen.

Jeg ville aldrig gå så langt at få et barn for at sårer Louis. Jeg havde taget chancen og sagt det, fordi det ville såre ham, og fordi jeg vidste jeg ikke kunne få det barn væk. Det havde aldrig været min mening at såre Zayn – aldrig. Jeg elskede ham jo!

”Harry jeg kan ikke,” græd jeg, hvilket fik ham til at tysse på mig og stryge mig over håret.

”Vi finder ud af det her, okay? Shh,” hviskede han og plantede adskillige kys i min pande.  

***

”Hun sover,” hørte jeg en stemme mumle. Jeg bevægede mig en smule i sengen og kunne mærke Harry løsne sit greb en smule om mig.

”Zayn, det er ikke som du tror,” sagde han, og det fik mig til at knibe øjnene hårdere sammen.

”Hvordan kan det ikke være sådan? Harry, jeg kan ikke have et barn, og da ikke et barn der kun lever pga. hævn!”

Ordene ramte hårdt, og som om Harry kunne mærke det, strammede han igen grebet om mig, og nussede mig forsigtigt på ryggen.

”Hvordan kan du overhovedet støtte hende i den beslut..”

”Zayn forfanden, hør nu efter,” afbrød Harry ham. Jeg bed mig i læben og var virkelig taknemmelig for at ligge med ryggen mod Zayn lige nu.

”Det har ikke en skid med hævn at gøre. Det var bare noget hun slyngede ud, fordi chancen for at få ramt på Louis, var der. Selvfølgelig greb hun det. Det kan du ikke bebrejde hende for.” Mumlede han lavt for ikke at vække mig.

Der var stilhed i noget tid, og det fik mig til at spekulere på, om Zayn var gået, men da han langsomt åbnede munden, fik jeg bekræftet min teori var forkert.

”Så hun vil ikke have det?” spurgte han forsigtig om. Jeg havde lyst til at sætte mig op og fortælle ham hvor lidt jeg ønskede det barn, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg var så træt og lige nu ønskede jeg ikke flere problemer eller diskussioner.

”Jeg ved det ikke Zayn. Hun har brug for at tænke det igennem. Hun ønsker det nok lige så lidt som dig, men hun har svært ved at indfinde sig med at tage et liv.”

Nu var det sagt. Jeg kunne ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet. Timingen var slet ikke til det, men Harry fik det fortalt meget bedre end jeg ville. Jeg ville nok tude i frygt for at Zayn ville forblive sur på mig, og fordi jeg var så god til at fucke alle tingene op – så havde jeg sikkert også fucket det op.

”Hvad fanden skal jeg sige til Perrie?” Udbrød Zayn, og fortvivlsen i hans stemme var ikke til at tage fejl  af. Han lød fuldstændig forvirret, bange og såret – og det fortjente jeg ikke. Det var ikke Louis smerte eller hævn værd. Zayn betød mere end det, og hvis det var fordi der ikke var nogen konsekvenser, så havde jeg fået det fjernet med det samme – men jeg ville gerne kunne se mig selv i øjnene igen, og kunne jeg det, hvis jeg dræbte en baby?

Min krop begyndte langsomt at ryste. Jeg var faldet i søvn til de tanker, og nu var de her igen. Det var som om jeg ikke havde tænkt på andet de sidste mange timer – og det gjorde ondt. Jeg stod i et kæmpe dilemma.

”Elena?” Harry rystede blidt i mig. Min krop begyndte at ryste endnu vildere og tårerne sprang frem i mine øjne.

”Hvad sker der?” spurgte Zayn bekymret om.

Eftersom mit hoved lå på Harrys bryst, blev han nødt til at rette sig op, for at kigge på mig.

”Elena,” mumlede han igen og tog mit ansigt i hans hænder. Jeg rystede igen på hovedet. Jeg følte mig så svag og så latterlig, men jeg kunne ikke få tanken ud af hovedet. Der ville ikke følge noget godt med til nogen af valgene.

”Elena,” sagde han hårdt for at få min opmærksomhed.

Jeg åbnede mine øjne og kiggede direkte ind i Harrys grønne urolige øjne. ”Jeg er så ked af det, undskyld.” Hviskede jeg og trak mig væk fra Harry, for at kigge på Zayn. Det vi havde gjort dengang, var dumt. Det var gjort af hævn, og se hvor hævnen førte hen? Den kom tilbage. Det var karma som havde ramt mig, og jeg fortjente det.

Jeg havde været så opsat på at ødelægge alt mellem Louis og mig, at jeg helt glemte de andre omkring mig – konsekvenserne der fulgte med – alt. Hvordan kunne jeg være sådan? Og så imod Zayn. Han havde været der for mig lige meget hvad.

Hans brune øjne fandt mine, og det fik mig til at græde endnu mere.

”Undskyld Zayn, jeg er så ked af det,” gentog jeg. Der gik ikke lang tid, før Zayn hurtigt var henne ved mig. Han trak mig hurtigt ind i et kram og aede mig over håret.

”Elena, det skal nok gå, okay?” sagde han og strammede grebet om mig. Jeg ville så gerne tro på hans ord, men jeg kunne ikke. Det ville jo ikke gå. Ingenting havde gået efter mit hoved. Alt var fucked op – og det var min skyld.

”Nej,” hviskede jeg og rystede på hovedet. ”Det kommer ikke til at gå. Får jeg det barn, så vil jeg ødelægge det for dig, for mig selv og for alle omkring jer! Og dræber det – hvordan skal jeg så leve med det? Zayn, jeg er så forfærdelig ked af det. Det var en fejl det hele, jeg kan virkelig ik..”

Min stemme knækkede, og det samme ville min krop have gjort, hvis det ikke var fra Zayn, som holdt mig i sine arme.

”Jeg har ødelagt det hele. Jeg var så besat af at ødelægge det imellem Louis og mig – og se hvor jeg står nu. Intet af det jeg har gjort de sidste uger, har lykkedes. Han hader mig, han hader mig så meget.”

Mine hulk blev højere, og selv da døren blev åbnet, stoppede de ikke. Inden jeg lukkede øjnene hårdt sammen, nåede jeg lige at få et glimt af Perrie, Eleanor og de andre drenge. Dog overraskede synet af Perrie mig – især fordi jeg stod i Zayns favn. Men jeg kunne ikke orke det mere. Jeg var træt af problemerne, haden, hævnen – det hele.

”Zayn,” mumlede Harry, og det fik Zayn til at løsne grebet om mig. Han kiggede sig over skulderen, og så Perrie. Udfra hans øjne, kunne jeg se han var overrasket og bange, men til vores alles held, sendte Perrie ham et svagt smil.

Jeg bed mig hårdt i læben da jeg slog mit blik hen på Louis. Han stod lidt bag de andre og prøvede at få styr over alt der skete omkring ham – men jeg kunne sagtens se, at han var forvirret, og hvis jeg ikke tog fejl, så så han ked af det ud.

Jeg sank den klump jeg havde i halsen og kiggede hurtigt til siden, da Harry roligt aede mig på ryggen. Han sendte mig et svagt smil som skulle vise, at det hele nok skulle gå.

Men min frygt var, at det hele ville blive meget værre – men hvis de troede så meget på det, så burde jeg også. Jeg skulle nok få taget den rigtige beslutning – lige nu havde jeg bare brug for Harry, for han var den eneste der kunne berolige mig, og det havde han altid været den eneste der kunne.

Jeg måtte se positivt på det her. Jeg havde fået Harry, og det var nok det der betød mest.

***

Jeg var kommet hjem fra hospitalet efter Jay var kommet for at hente mig. Jeg havde fortalt hende det hele. Jeg havde frygtet hun ville flippe ud, men hun overraskede mig altid. Hun havde også taget en snak med Louis, og den kunne umuligt have været positiv, for det var virkelig længe siden jeg havde set ham være så trist. Han var gået ind på mit værelse, taget sine ting og var smuttet.

Det bekræftede bare endnu engang mine tanker om hvor fucked up vi efterhånden begge to var blevet, men jeg havde alligevel ikke lyst til at snakke med ham. Jeg vidste jeg havde gjort nogle fucked up ting imod ham – det var jeg ganske klar over, men jeg var ikke klar på at tilgive ham. Han havde ødelagt så meget inden i mig, og for at være ærlig, så havde han ingen ide om det. Det var jeg sikker på. Jeg havde prøvet at få ham til at føle hvad jeg følte, men det virkede umuligt.

Lige nu lå jeg og så film med Lottie og Harry. Harry havde været herhjemme de sidste to dage. Det havde nok været ret svært for dem i starten, at se Harry og jeg sammen, når de altid var vant til at se Harry og Louis sammen – men Lottie respekterede det hurtigt. Hun havde fortalt Jay, at hun var glad for at se mig glad igen – og desuden var hun jo vild med Harry, så det gjorde hende slet ingenting.

Jeg kiggede over på Lottie, som næsten allerede lå og sov.  Jeg kunne ikke lade være med at grine. Vi var alene hjemme, o det skulle vi være til i morgen. Lottie var syg, så jeg havde sagt ja til at passe hende, og Harry kom alligevel forbi.

Jeg trak mig forsigtig fra Harry, inden jeg langsomt gik hen til Lottie. Jeg aede hende på panden, og langsomt åbnede hun øjnene.

”Du skal i seng,” sagde jeg og hjalp hende op at stå. Hun fik sagt godnat til Harry, og lidt efter lå hun i sin seng – helt udmattet.

”Du kalder bare hvis der er noget, ikke? Især hvis feberen bliver slemmere,” sagde jeg roligt. Hun nikkede kort og vendte sig om på siden. Jeg lukkede hurtigt dynen omkring hende, og forsvandt ud i stuen, hvor Harry lå med sin mobil.

Han kiggede hurtigt op på mig da jeg kom ind. Han sendte mig et smil som jeg hurtigt gengældte, inden jeg smed mig ved siden af ham. Mit hoved fandt hans skulder. Han var på twitter. Der havde været utrolig mange ting i nyhederne om det fordi drengene var blevet set gå ind og ud af hospitalet.

Der var rygter om det var Zayns onkel der var død, så blev der Gemma der var noget i vejen med, og så var det Nialls mor. Det var lidt forskelligt. Jeg var bare glad for, at de ikke havde fundet ud af det var mig.

”Sover hun?” spurgte han rolig om. Jeg fjernede langsomt mit blik fra fjernsynet og kiggede op på Harry.

”Der går hvert fald ikke lang tid,” sagde jeg roligt. Han nikkede kort lod sin hånd glide hen langs mit ben, som lå over hans. Hans hånd gled langsomt op under min bluse, og lagde sig på min mave.

En ubehagelig følelse gik igennem mig, da tanken om hvad der lå derinde, kom frem. Jeg havde stadig ikke besluttet mig for hvad jeg skulle gøre. Jeg var så i tvivl. Jeg havde snakket lidt hist og pist med Zayn. Ham og Perrie havde vidst fundet ud af det – hvilket gjorde mig så glad. Hvis jeg havde ødelagt det imellem dem, så ville jeg ikke tilgive mig selv.

Jeg havde til gengæld ikke snakket med Louis - og det havde Harry heller ikke. Han var sammen med Eleanor for tiden, ellers de andre drenge. Det havde han vel også brug for, så jeg lod ham være. Ikke ligefrem fordi jeg frivilligt ville kontakte ham.

Harry derimod savnede ham, men han sagde, at det nok skulle blive bedre. Louis skulle bare have tid.

Jeg lagde forsigtig min hånd oven på Harrys og flettede vores fingre sammen. Jeg lagde mit hoved en smule bagud, og så op på Harry som kiggede hen på tv’et.

Der gik ikke lang tid før han vendte hovedet hen imod mig. Et smil gled over hans ansigt, og forsigtig lod han en finger glide fra øret, ned langs min kæbe og hen under min hage.

”Elena Tomlinson,” mumlede han intenst og trak mit ansigt hen imod sig.

”Det er ikke pænt at stirre,” sagde han så, hvilket fik mig til at grine. Dog ikke specielt meget, for Harry pressede vores læber sammen, så fyrværkeriet i min mave, sprang. 

Jeg lod forsigtig min hånd glide hen bag hans nakke. Hans hænder fandt ned til mine hofter, og som vejede jeg ingenting, fik han rykket mig hen på hans ben.

Jeg lagde en hånd på hans kind og lod ham udvikle kysset. Jeg var fuldstændig forelsket. Det gjorde næsten helt ondt så forelsket jeg var – men det var en god smerte.

Mit hjerte slog hårdt mod i mit bryst, og Harry opdagede det, og lagde en hånd på mit bryst. Han grinte kort, inden han tog om mit liv, og skubbede mig ned i sofaen, inden han lagde sig ovenpå mig og imellem mine ben.

Jeg bed mig i læben og kiggede op på Harry. Hans øjne lyste ned i mine.

”Jeg elsker dig,” sagde han så på den samme intenste måde som før, og det fik min krop til at reagere fuldstændig sindssygt.

Hvis jeg ikke sad ned lige nu, så ville jeg være faldet.

”Og jeg elsker dig,” sagde jeg så og lukkede mine hænder om hans nakke. Han grinte kort, inden han igen bøjede sig ned for at kysse mig – men denne gang gik det ikke specielt godt. Lyset i stuen blev tændt, og lidt efter lød et højt drengeskrig som helt klart prøvede at lyde som et pigeskrig.

”Vi burde seriøst have banket på,” lød den irske stemme, som både fik Harry og jeg til at grine, inden vi akavet trak os fra hinanden.

Foran os stod Perrie, Liam, Niall og Zayn – og de så alle glade ud. Noget jeg ikke havde set i lang tid, og at se Zayn med Perrie, det gjorde mig fuldstændig varm i kroppen.

Og at Perrie ikke hadede mig, hvilket hun havde alt ret til, gjorde det endnu bedre.

”Hvad ser I?” spurgte Niall og smed sig der hvor Lottie havde været. Jeg lod Harry lukke sine arme tæt omkring mig, inden jeg forsigtig lagde hovedet på hans bryst. Jeg følte mit helt ør i hovedet og jeg var træt – og glad.

”Oh se dem liiige,” hørte jeg Liam sige inden han satte sig ned ved siden af Niall. Zayn og Perrie blev stående i et øjeblik. Jeg havde aldrig direkte hilst på Perrie. Dengang på hospitalet var det ikke ligefrem fordi vi brændte for at møde hinanden, men nu var tingene faldet en smule på plads og eftersom vi sendte hinanden smil, så måtte der vel være en eller anden ’tilgivelse’ i det? Det håbede jeg, for hun virkede smadder sød.

”Sæt jer endelig,” sagde Harry på en sjov måde, hvilket fik dem til at bløde op. Det var som om de havde haft et moment med øjenkontakt, som så blev brudt.

”Har i ikke noget cola?” Niall lænede sig hen over Liam for at kigge på mig.

”Niall, det spørger man ikke bare om. Du kunne tage det med selv, vi er uventet gæster,” sagde Liam og kiggede undskyldende på os. Jeg kunne ikke lade være med at grine inden jeg rejste mig. Det var så typisk Niall.

”Bare sæt en ny på, den er alligevel snart færdig,” sagde jeg hen over skulderen på mig selv, inden jeg gik ud i køkkenet for at hente en cola.

Jeg tændte lyset i køkkenet og åndede lettet ud. Forsigtig lukkede jeg mine fingre om håndtaget på køleskabet og trak til. Lyset tændte, og hurtigt fik jeg øje på en cola.

Det var helt rart at se dem alle sammen igen. Sidst vi havde været ’sammen’ var på hospitalet med en virkelig dårlig stemning – men det var lettet nu.

Jeg smækkede køleskabet i og fløj nærmest op i luften.

”Undskyld!” sagde personen hurtigt imens jeg forskrækket tog mig til hjertet, som var begyndt at banke virkelig hårdt imod mit bryst.

”Det er okay,” sagde jeg hurtigt og havde allermest lyst til at skrige, at man ikke skulle snige sig ind på mig, men da jeg var ovre chokket, gik det hurtigt op for mig, at det var første gang personen havde sagt noget til mig, og det var første gang jeg stod så tæt på personen.

Og gud i helved hvor var hun flot.

”Har du tid et øjeblik?” spurgte hun om og kiggede sig over skulderen. Jeg kunne mærke en ubehagelig fornemmelse brede sig i min krop. Perrie var Zayns kæreste. Jeg havde været i seng med Zayn, og jeg var gravid med Zayns barn.

Det her kunne umuligt ende godt. 

Na na na - One Direction 

***

Endnu et kapitel er ude. Hvad synes I? Og hvad synes I om hendes holdning til det barn? Og Harry, og Zayn? xx

& for lige at få noget klart, så har en masse skrevet alt muligt om det ville ødelægge historien hvis Elena fik en bebs - og hvis hun får den, så bliver I altså nødt til at give det en chance. :) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...