A Choice Between Love and Revenge - One Direction (13+)

Den 16-årige Elena Tomlinson – søster til Louis Tomlinson, tidligere bedsteveninde af Eleanor Calder som nu kun tilhører én Tomlinson. 1½ år er der gået siden Louis valgte at splitte de to bedsteveninder ad, og lige siden har en indre hævn luret bag Elenas overfalde. Men med en verdensberømt bror er det ikke så nemt at tage nemme midler i brug, så Elena må tage langt mere personlige midler i brug - som at have sex med to af hendes brors nærmeste venner. Det hele startede som en tanke, blev til en plan og til sidst hævn. Og hvad vil Louis sige til at smage sin egen medicin? Er der andre regler for ham? Og hvad hvis Louis vil have hævn over Elenas hævn? Har det overhovedet en ende? Og hvor går grænsen mellem to søskende? *Læsning er på eget ansvar!*

1613Likes
1496Kommentarer
213138Visninger
AA

14. Keep Holding On.

 

Harrys synsvinkel

Ordet kørte rundt igen og igen inde i mit hoved. De føltes som en sang, der kørte replay, eller var gået i hak ved netop de ord. Gravid.

Fuck, fuck, fuck.

"Hvad?" Fløj det svagt ud af min mund. Ikke engang min stemme ville lystre den følelse, der skreg i min mave.

Det her var fucking løgn.

Hun kunne ikke.. nej.

Jeg så langsomt over på Elena, der var stivnet. Hendes ansigt viste ikke noget, og det gik mig virkelig meget på.

"Sig noget," bad jeg med en bestemt stemme. Hun sagde intet, men kiggede langsomt hen på mig. Hendes blik var ulæseligt, men det var tydeligt at hun var chokeret. Ligesom jeg.

"Nej," mumlede hun, som om lægen løj. "Elen-" "Nej!" råbte hun med en panisk stemme, der fik mig til at tage hendes hånd. "Slap af," bad jeg, men hun og ignorerede mig. "Det er ikke sandt," fastslog hun og så hen på lægen, der kiggede forstående på os.

"Sådan som det ser ud nu, Elena, er det derfor du faldt om. Vi tog nogle tests og en blodprøve-" "Du fucking lyver!" afbrød Elena med en hård stemme. Hun skulle til at fortsætte, men jeg stillede mig hen foran hende og lagde hænderne på hendes skuldre.

"Elena, slap af," insisterede jeg og så alvorligt på hende. "Harr-" "Slap af," sagde jeg hårdt. Hun tiede stille, og jeg tog hurtigt hendes hænder.

Min rolige adfærd undrede mig. Tanken om, hvad Elena havde en maven, fik min mave til at slå en kolbøtte. Det her var virkelig dumt. Men det måtte jeg tænke over senere.

”Tag en dyb indånding,” forlangte jeg og trak hende ind i et kram. Hendes hjerte bankede hårdt mod hendes bryst, og jeg kørte derfor roligt en hånd op og ned ad hendes ryg, imens jeg hviskede beroligende ting i øret på hende.

Til sidst var hun heldigvis faldet ned, og så kunne jeg tage det lidt mere roligt, selvom mit hoved var ved at sprænges.

Min kæreste var gravid, og det var virkelig ikke noget at råbe hurra for. Både for hende, og slet ikke for mig eller drengene, hvis man skulle blande dem med ind. Vi var for helved verdensberømte, og det her ville helt sikkert gå ud over bandet, hvis det slap ud. Udover det var jeg slet ikke klar til at tage mig af et barn, det var i hvert fald sikkert. Det ville jeg heller ikke. Og det ville de andre heller ikke acceptere...

Fuck.

Louis.

Jeg snappede efter vejret og så hen på lægen, der så afventende på os. ”Kan vi lige få lov til at snakke lidt sammen?” spurgte jeg og så bedende på hun. ”Selvfølgelig,” fortalte hun og vendte sig om, hvorefter hun fandt sin vej ud ad døren. Elena forblev stille, imens jeg overvejede, hvad fanden jeg skulle sige.

Til sidst fandt jeg dog noget, der mindede om den rette sætning, der måske også ville hjælpe lidt, ”Elena, hør her,” begyndte jeg, så hun kiggede på mig. Jeg gav hendes ene hånd et beroligende klem. ”Jeg er her for dig. Jeg støtter dig hele vejen igennem det, okay?” Hun så stadigvæk chokeret ud, men nikkede dog.

”Men vi bliver nødt til at snakke med de andre drenge, og så må vi tage den derfra..” Hun spærrede øjnene op og rystede på hovedet. ”Elena, vi bliver nødt til det,” pressede jeg på, selvom jeg ikke havde lyst. At se Louis om lidt var det, jeg mindst ønskede lige nu. Hans ansigt stod klart foran mig, og det var ikke et glad blik, der sagde 'wuhu, jeg skal være onkel!'.

For fanden mand.

”Sæt dig ned, så henter jeg drengene,” mumlede jeg og kyssede hende en enkelt gang på kinden, før jeg slap hendes hånd. Hun gjorde ikke, som jeg sagde men blev bare stående og så ud i luften med et ulæseligt blik, der fik mig til at bide mig hårdt i læben.

Jeg krummede tæerne, da jeg åbnede døren til stuen. Drengene og Eleanor stod ude foran og så spændt på mig. Jeg ignorerede dem og kiggede på Louis, der så bekymret på mig, indtil hans så mit ansigtsudryk. Så kunne han godt fatte, at det her ikke var noget godt.

”Hvad sker der?” spurgte Eleanor og så nervøst på mig. Jeg tog en dyb indånding og sank en klump. ”Kom lige med ind,” sagde jeg langsomt og uden at sige mere, vendte jeg mig om og marcherede tilbage på stuen. Elena stod stadigvæk det samme sted som før. Hun mindede mig lige nu om en statue, hvilket fik en tung sten til at lande på bunden af min mave.

”Okay, hvad sker der?” spurgte Louis en smule hårdt om, da Liam havde lukket døren efter dem. Jeg skævede til Elena, da jeg ikke vidste, hvad fanden jeg skulle sige. Tanken om, at min bedsteven stod foran mig og skulle høre, at jeg havde gjort hans lillesøster gravid, var forfærdelig. Jeg følte mig som et svin, hvis ikke værre.

Jeg skar tænder og kiggede på drengene, der så indtrængende på mig. Mit blik fandt langsomt gulvet, før jeg med et meget lavt tempo så op mod Louis. Han fangede mit blik og løftede øjenbrynene. Jeg bed mig i læben og stirrede bare på ham, indtil hans øjne langsomt blev hårdere og hårdere i takt med, at han rystede på hovedet.

”Det har du bare ikke gjort,” sagde han mellem sammenbidte tænder og trådte et skridt frem mod mig - han havde regnet det ud. ”Louis, lad være!” bad Eleanor højt om, inden han fortsatte. Han ignorerede hende, imens den rasende, røde farve steg i hans ansigt.

”Louis, de-” ”Er hun gravid?” afbrød han i et isende tonefald, der fik det til at løbe koldt ned ad min ryg. Jeg sank en klump og kiggede på Elena, der stirrede på ham med små øjne. Men der kom intet svar fra ham og heller ikke fra mig. Derfor kendte han også til svaret.

”Det er løgn,” mumlede Zayn henne fra mængden, hvor drengene stod og så måbende på os. Fuck, hvor var det her dog fedt. Herre fedt!

”Og hvad har I tænkt jer at gøre ved det?!” hvæsede Louis af os. Han beherskede sig for ikke at råbe, det var nemt at se. Jeg spidsede læberne og så på Elena. ”Vi skulle jo nok snakke med jer først,” fortalte jeg skingert. Min stemme var ikke så hård, som jeg gerne ville have den til at være. Jeg havde virkelig lyst til at vise Louis, at jeg havde styr på det, men det havde jeg ikke. Jeg anede ikke, hvad fanden jeg havde gang i. Elena var gravid, og jeg var alt for rolig, selvom jeg burde fare rundt. Jeg var overhovedet ikke klar til det her. At have far som en titel hængende over mit hoved var ikke noget jeg, drengene eller min karriere havde brug for.

Jeg mødte Eleanors blik, og hun var den eneste, der så på mig med medlidenhed, som om hun vidste, at det hele nok skulle gå. Man kunne vel kun håbe.

Jeg så på Louis igen, der så på mig. Han rystede på hovedet, imens der gled et smil hen over hans læber, og et kort øjeblik var jeg i tvivl, om han var skizofren. ”Ikke nok med, at du vælger at holde et forhold med min lillesøster hemmeligt for mig, så knepper du hende kraftedeme også gravid. Sikken køn bedsteven du er, Harry. Det må jeg sige,” sagde han sarkastisk. Jeg rynkede panden en smule irriteret og åbnede munden for at svare, men Louis var efterhånden kendt for at tage ordet fra mig, ”hvordan fanden kunne I gøre det uden beskyttelse?!”

Han så bebrejdende rundt på os begge, indtil hans blik endte på mig, fordi han havde regnet ud, at Elena ikke ville sige så meget. Jeg så på ham med klar øjne og rystede lidt på hovedet. ”Det gjorde vi også,” fortalte jeg kort og så på Elena, der kiggede lidt på mig. Hun havde rynket pande, som om hun ikke selv huskede det.

”Det kan I jo så ikke have gjort, siden Elena har dit afkom i maven,” vrissede Louis og så rasende på mig. Jeg kiggede hurtigt rundt på drengene, der så skuffet på mig, men alligevel sendte de mig hver især blikke, der sagde, at det nok skulle gå.

”Louis, hvis Harry siger, de brugte beskyttelse, så brugte de nok beskyttelse,” indvendte Zayn sig en smule irriteret. Louis kiggede på ham med et varsomt blik, der fik Zayn til at se surt på ham.

”Og du er da også på p-piller, er du ikke?” spurgte Eleanor usikkert om og så på Elena. ”Jo, hun er,” svarede jeg for hende og kørte frustreret en hånd igennem mit hår. Louis så på mig, stadigvæk med et vredt blik. ”Hvordan fanden kan hun så blive gravid? Det er to gange beskyttelse I er gået igennem. Det er for fanden da ikke muligt!” Denne gang lagde han ikke skjul på frustrationen i hans stemme. Han var bange, og jeg forstod ham ærlig talt godt.

”Det er muligt,” indskød Liam langsomt, så vi andre så på ham. Han så nervøst frem og tilbage imellem Louis og jeg. ”Men jeg vil nok hellere sige, at det så er mere muligt, at det ikke er Hazza, der er faren,” sagde han og rømmede sig. Jeg spærrede øjnene op og så vredt på ham. ”Siger du, at Elena går og knepper andre?” snerrede jeg, hvilket fik ham til at vige lidt tilbage.

Men langsomt gik det op for mig, hvad han mente, og det gjorde det også for de andre. Alle vores blikke endte i hvert fald henne på Zayn, der så virkelig forfærdet ud. ”Nej,” mumlede han og rystede på hovedet. ”Det er fandeme løgn,” sagde Louis for sig selv, og før jeg vidste af det, havde Eleanor slået ham på skuldren. ”Nu tier du stille, okay?!” forlangte hun, hvilket fik ham til at måbe. Den handling fra Eleanor havde ingen af os vist regnet med, men Louis lukkede arret, så det var meget rart.

”Stop, det er jo ikke sikkert,” begyndte Liam hurtigt igen, men ingen af os hørte på ham. Alle så afventende på Zayn, der kiggede målrettet på Elena. Jeg kunne pludselig mærke en hånd tage min og uden at se på den, vidste jeg, at det var Elenas. Hun gav den et klem og trådte frem, så vi kiggede på hende.

”Vi brugte ikke beskyttelse,” sagde hun lavt og så trist på Zayn, der så ud som om han holdt vejret. ”Og jeg var ikke på p-piller, da vi var i Sverige,” tilføjede hun lidt efter. Han klemte øjnene hårdt samme og vendte sig om, så vi andre ikke kunne se hans reaktion.

”Hey, mand,” mumlede Niall stille og lagde hjælpsomt en arm på hans skulder.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige lige nu. Hvis jeg skulle være helt ærlig, ville jeg hellere have, at barnet var mit end Zayns, fordi Elena var min kæreste. Og jeg syntes ikke, at Zayn burde have det ansvar på sig nu. Han havde lige været så meget igennem med Perrie, og det her ville med garanti også slippe ud og gøre det hele være.

Vi stod begge i lort til randen.

”Det her er simpelthen for meget,” begyndte Louis, hvilket fik mig til at kigge på ham igen. Eleanor gav ham et advarende blik. ”Stop,” sagde hun bestemt. ”Hvordan fanden kan du sige, at jeg skal stoppe?!” udbrød han højt og slog ud med armene. ”Eleanor, min bedsteven har været sammen med min lillesøster i flere uger, uden jeg har vidst det, og ikke nok med det, så har min kammerat også kneppet hende gravid. Hvordan fanden ville du ikke have det med det?!” ”Tror du, at det var planlagt?” indblandede Zayn sig pludselig med en høj stemme, der fik Louis til at se på ham med et blik fuld af vrede.

”Det håber jeg da så sandlig ikke, at det var,” vrængede han i et skarpt tonefald. ”Hvis det var det, havde vi nok ikke stået sådan her lige nu, Louis. Undskyld, jeg kneppede din søster gravid, undskyld, at Harry er forelsket i hende, men hvad fanden vil du have, at vi skal gøre ved det?!” Zayn tog et skridt frem mod Louis, og Liam tog derfor hurtigt fat i hans arm.

Vi havde aldrig skændtes sådan her før, og det var ærlig talt ikke særlig fedt.

”Jeg bedte jer om at holde jer fra hende fra start,” svarede Louis køligt, dog med et ligeså surt tonefald som før. Og det fik så mig til at tage et skridt frem mod ham. ”Hvorfor, Louis? Hvorfor kunne du ikke bare acceptere, at vi gerne ville lære hende at kende? Hun er din søster for helvede! Lige nu har hun brug for din, min, Zayns og drengenes støtte, men du gør fucking ikke andet end at stå her og være så skide klog! Hvad fanden er du for en bror, helt ærligt? Hvad fanden er der galt med dig?!”

Han så rasende på mig, men for første gang var jeg fuldstændig ligeglad. Jeg havde virkelig brug for at komme ud med alle de aggressioner, jeg havde gået inde med, imens jeg ikke havde set Elena. Dem, han var skyld i.

”Luk røven, Harry,” insisterede Louis bestemt, som om han var fuldkommen ligeglad med, hvad jeg lige havde sagt, og det pissede mig bare endnu mere af. ”Hvorfor? Kan du ikke tåle at høre sandheden?” halvråbte jeg, hvilket så ud til at bringe ham op i det røde felt. Han trådte frem mod mig, og jeg trådte et frem mod ham, indtil en person stillede sig ind imellem os.

”Så stopper i!” sagde Liam højt og bestemt, hvilket fik mig til at se vredt på ham. Han rystede på hovedet og sendte mig et varsomt blik. Jeg sukkede og vendte mig om mod Elena, som jeg først nu havde opdaget stod med tårer i øjnene. Jeg kneb øjnene sammen og vendte mig om, så mit blik faldt på Eleanor, der stod ved siden af Louis med tårer rendende ned ad kinderne.

Jeg ignorerede dem og slog armene om Elena. Hun reagerede langsomt, men endte til sidst med at besvare mit kram og begrave sit hoved i min skulder. Jeg hørte Eleanor sige et eller andet til Louis, og kort efter forlod de stuen. Niall, Zayn og Liam kiggede langsomt på mig og Elena. Niall og Liam så på mig, som om de ikke rigtig vidste, hvor de skulle gøre af dem selv. Derimod så Zayn virkelig chokeret ud, og det var selvfølelig forståeligt.

Jeg tog en dyb indånding og åndede ud igen, hvorefter jeg kiggede hen på Liam, der så en smule bebrejdende på mig. ”Han var selv udenom det,” sagde jeg kort og hentydede til Louis. Han løftede øjenbrynene, og jeg sukkede derfor. ”Slap af, Hazza, jeg vælger ikke side. Du kunne måske bare godt have været lidt roligere,” svarede han og sendte mig et sigende blik. Jeg svarede ikke, men kort i stedet for en hånd igennem Elenas bløde hår.

”Vi må altså finde ud af det her,” fortsatte Liam og spidsede læberne på en faderlig måde. ”Kan jeg gøre noget?” spurgte Niall hurtigt. Hvis han ikke havde stået her, havde jeg glemt, at han havde været her under hele.. skænderiet. Han deltog ikke, hvilket jeg egentlig var glad for. Jeg vidste, at han hadede at høre på sådan nogle ting.

”Gå ud og se til Eleanor og Lou,” bad Liam ham venligt om, og han nikkede en enkelt gang, før han også forsvandt ud fra stuen, og dermed efterlod Zayn, Liam, Elena og mig tilbage.

Jeg skævede til Zayn, der kiggede ned i gulvet. Han tænkte med et udtryksløst ansigtsudryk, der fik mig til at skære tænder. ”Elena,” mumlede jeg. ”Nej.” Jeg bed tænderne sammen og prikkede hende på skulderen. ”Vi skal finde ud af det her,” insisterede jeg. Efter et par sekunder kiggede hun op på mig med triste øjne, som hurtigt fandt Zayns ansigt.

”Først og fremmest bliver vi nødt til at finde ud af, hvis det er, hvis det kan lade sig gøre,” begyndte Liam. Jeg så dumt på ham. ”Er det ikke lidt indlysende, at det er Zayns og ikke mit?” spurgte jeg med en undertone af irritation, som han heldigvis ikke tog notits af. ”Vi bliver nødt til at være sikre,” fastslog han og sendte mig et blik, der sagde, at jeg skulle tage det roligt.

”Det er bare spild af tid,” mumlede Zayn kort. Mine øjne fandt roligt hans, og endelig havde han taget initiativ til at kigge på os andre. Han rømmede sig kort og så på Elena med et bedrøvet blik. ”Jeg er virkelig ked af det,” sagde han oprigtigt. Hun rystede på hovedet. ”Det her er min skyld,” svarede hun lavt, som om hun var ved at græde.

Han sagde intet, men kiggede derefter på mig med et undskyldende blik, som jeg hurtigt nikkede til for at vise, at det var fint, selvom det ikke var fint. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg ville ikke bebrejde Zayn for det. Det var ikke hans skyld.

 

Louis synsvinkel

Jeg var svimmel, da jeg satte mig ned på stolen overfor stuen, hvorinde drengene og Elena befandt sig. Trangen til at gå ind og gøre et eller andet var der, men jeg bekæmpede den og så bekymret på Eleanor, der stadigvæk græd. Det gjorde ondt at se hende sådan. Især fordi jeg vidste, at jeg blandt andet var skylden for det.

Hun havde tydeligt sagt, da vi ventede herude, imens Harry og Elena snakkede, at jeg skulle tage det roligt, uanset hvor slemt det var. Jeg havde nikket.

Men nu var det hele fucked up, fordi jeg havde flippet på både Elena, Harry og Zayn. Jeg anede bare ikke, hvad fanden jeg skulle stille op. Elena kunne ikke være gravid. Hun var 16 år, gik stadigvæk i skole, havde en hel fremtid foran sig. Det skulle ikke ødelægges på grund af et barn. Især ikke et barn, min kammerat var far til. Og når hun ikke engang var kærester med ham.

Jeg kunne mærke vreden stige og tog derfor en dyb indånding for at få lidt mere styr på mig selv. Det var mærkeligt, men siden Elena dumpede sådan her ind i mit liv, havde jeg haft virkelig svært ved at styre mit humør. Hun gjorde mig fucking sindssyg.

Døren til stuen blev åbnet, og Niall kom forsigtigt ud og lukkede den efter sig. Han trådte roligt hen mod mig og Eleanor og placerede sig på stolen ved siden af mig. ”Hva' så?” spurgte han kort og skævede til mig. Jeg trak på skuldrende og fastholdte mit blik på gulvet.

Der var stille i lidt tid. Jeg gættede på, at jeg havde skubbet Niall væk, så han ikke havde lyst til at spørge om noget. Eleanor sagde heller intet, og jeg spekulerede lidt på, hvad hun sad og tænkte over.

En læge kom pludselig hen til os, og jeg opdagede, at det var den samme, som før havde snakket med Elena og Harry. ”Er I okay her?” spurgte hun med en skotsk accent og sendte os et venligt smil. Jeg nikkede kort, hvilket fik hende til at løfte øjenbrynene lidt. ”Jamen, okay. Nu må I endelig sige til, hvis I har brug for hjælp.” ”Jo, tak,” svarede Niall for mig, og så gik hun igen. Jeg sukkede og begravede hovedet i mine hænder. ”Hvad fanden skal jeg gøre?” spurgte jeg mig selv om.

”Gå ind og snak med hende,” hørte jeg Niall sige lidt efter. Jeg løftede hovedet og så undrende på ham. ”Hvad?” sagde jeg og så vantro på ham. Han ignorerede mit blik og gentog sig selv. ”Og hvad skulle det hjælpe?” spurgte jeg kort. Han lænede hovedet på skrå og kiggede på mig, som om jeg godt vidste det.

”Louis, I har begge brug for at snakke med hinanden stille og roligt. Gør det nu. Mand dig op og.. gør det nu bare.” Han så bedende på mig, og hvis ikke det var fordi hans blå øjne borede sig sådan ind i mine, havde jeg aldrig rejst mig op.

Jeg sukkede, inden jeg gik hen til døren til stuen og åbnede døren. Fire ansigter mødte mit, og ingen af dem var til at juble over. Jeg trådte ind på stuen og gik hen mod dem. ”Jeg vil gerne snakke med Elena,” sagde jeg kort og kiggede udelukkende på Harry, der havde en arm om hende. Han rystede på hovedet, hvilket fik mig til at se en smule irriteret på ham.

”Harry, det er okay,” konstaterede Elena og sendte ham et betryggende smil. Han rynkede panden af hende, men så så på mig med et advarende blik. Liam tog hans arm og trak ham med hen mod døren. Jeg fulgte alle tre drenge med blikket, da de gik ud fra stuen. Zayn lukkede pænt døren efter dem, og først efter et par sekunders stirren på den vendte jeg mig om mod Elena, der så afventende på mig.

”Hvad har du egentlig tænkt dig?” spurgte jeg en smule hårdt om, efter vi havde kigget et par sekunder på hinanden. Hun så koldt på mig og trak på skuldrende. ”Kan du ikke være ligeglad? Det ville jeg ærlig talt sætte pris på,” svarede hun ondskabsfuldt. ”Elena, stop,” bad jeg surt om. Hun himlede med øjnene, og jeg sukkede højlydt.

”Hvordan regnede du ærlig talt med, at jeg ville reagere?” sagde jeg og observerede hende nøje. Ironisk nok gled der et smil hen over hendes læber, der gjorde mig irriteret. ”Jeg havde egentlig regnet med noget vold,” fortalte hun, hvilket jeg blev virkelig såret og vred over.

Jeg havde fortrudt, at jeg slog hende, og hun skulle virkelig blive ved med at køre i det. Det var så fucking typisk.

”Elena, du..” Jeg stoppede midt i en sætning, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. På en måde havde jeg lyst til at lade al lortet vælte ned over hende, men på den anden side ville det også være dumt. Det ville ende galt.

”Jeg fatter dig ikke,” sagde jeg lidt efter. Hun løftede øjenbrynene en smule. ”Du fatter mig ikke?” gentog hun. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg fatter hverken dig eller Harry,” fortalte jeg. ”Og jeg fatter ikke dig, Louis, so what's the point?” Hendes monotone toneleje gjorde mig virkelig sur, fordi det lød som om det slet ikke betød noget, det vi snakkede om.

”Pointen er, at du skulle have holdt dig fra Harry og Zayn, som jeg sagde, inden vi tog til Sverige. Prøv at se, hvor meget lort du har lavet,” vrissede jeg irriteret. Hun måbede, imens hendes øjne blev iskolde, så det hårene i min nakke rejste sig.

”Prøv at se, hvor meget lort jeg har lavet? Louis, er du blind?!” snerrede hun hårdt. Jeg tog et skridt tættere på hende og hævede min pegefinger. ”Du tier bare stille, frøken,” forlangte jeg med en vred stemme.

Hun himlede med øjnene, og jeg tog derfor hårdt fat i om hendes håndled. ”Elena, stop med at være så fucking flabet,” hvislede jegmellem sammenbidte tænder. Hun så på mig med et vredt blik og rev sin hånd til sig igen. ”Du skal ikke røre mig. Du skal slet ikke snakke til mig, Louis. Bare gå.”

Jeg løftede øjenbrynene, og da hun bevarede sit ansigtsudtryk rimelig godt, begyndte jeg at grine hånligt. ”Skal jeg gå?” spurgte jeg. Hun svarede ikke. ”Elena, hvis jeg går, hvad fanden har du så tænkt dig at gøre? Du er hjælpeløs og-” ”Louis, hold din kæft,” afbrød hun hårdt.

”Hvorfor skulle jeg, Elena? Tror du ikke, at jeg vil prøve at sætte en stopper for, at du er sammen med min bedsteven?” vrissede jeg højt.

Hun ignorerede mig, og jeg vendte frustreret om og gik lidt væk fra Elena. Hvorfor skulle hun være så.. argh. Jeg havde lyst til at råbe af hende. Få hende til at fatte, at hun skulle holde sig væk fra Harry og Zayn. Egentlig bare os alle. Hun kunne skride tilbage til sit eget liv og leve perfekt der. Bare jeg ikke skulle se på hende, så ville jeg være glad.

”Mor skal have det at vide,” fortalte jeg kort og vendte mig derefter om mod hende igen. Hun hævede et øjenbryn og lignede ikke rigtig en, der havde tænk over det. ”Fint,” svarede hun kort, dog med en lidt usikker klang i stemmen, hvilket jeg havde lyst til at more mig over men egentlig ikke kunne. Der var intet ved denne situationen, der lige nu kunne få mig til at grine. Jeg var så.. gal og indebrændt.

”Og så dropper du efterfølgende al kontakt med Harry,” fortsatte jeg. Hun kiggede fra gulvet op til mig med kolde øjne. ”Det er godt, at vi er to til at bestemme det,” påpegede hun. ”Elena, hold. Dig. Væk. Fra. Ham.”

”Louis, vi kunne diskutere det her i flere timer og begge vide, at jeg vinder, så drop det.” Hun så hårdt på mig, og jeg kunne mærke vreden stige i mig. ”Hvorfor skal du ødelægge alting, hva'? Tror du ikke, at du har lavet nok lort i forvejen? Behøver du virkelig at gøre alting værre?!” råbte jeg og trådte frem mod hende. Hun åbnede munden og skulle til at svare, men jeg afbrød hurtigt, ”kan du for fucking en gangs skyld bare lytte til mig?!”

Hun svarede ikke, og jeg håbede derfor, at jeg havde gjort hende mundlam. Vreden i mig kogte, og jeg havde brug for luft. Derfor vendte jeg mig også om og gik hen mod døren. Jeg måtte se at komme ud herfra.

Et par skridt længere fremme, vendte jeg mig hårdt om og pegede på Elenas mave. ”Og så får du fjernet det der!” forlangte jeg vredt, hvilket fik hende til at lægge armene over kors. Hendes blik fik mig til at stoppe op. Ikke nok med, at det var ondskabsfuldt og hånligt, så åndede hun også lettet ud, som om hun slet ikke hørte, hvad jeg sagde.

”Elena, jeg mener det,” hvæsede jeg langsomt. Hun kiggede ned på sin mave og så tilbage på mig med et beslutsomt blik. ”Louis, ved du hvad?” spurgte hun og trådte et enkelt skridt frem mod mig. Jeg forholdt mig stille, fordi jeg havde bange anelser om, hvad hun ville sige, imens en tung sten landede på bunden i min mave. Vores øjne mødtes, og hun vidste derfor, at hun havde mig. Denne her gang var det hende, der havde kontrollen, ikke mig og hun kunne virkelig udnytte det, hvilket hun så valgte at gøre.

”Du her lige gjort valget nemmere for mig,” fortalte hun roligt, så jeg åndede lettet op. Selvfølelig ville hun ikke beholde det barn. Hvad havde jeg ærlig talt også regnet med? ”Godt, du er heller ikke ansvarlig til at få et-”

”Jeg beholder det.”

 

Keep Holding On - Avril Lavigne

 

***
Oh!

Okay, det var en stor mundfuld; Zayn er faderen til barnet, og Elena beholder åbenbart barnet, hvilket vi nok mener, at hun ikke er i stand til. Hvad syntes I?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...