A Choice Between Love and Revenge - One Direction (13+)

Den 16-årige Elena Tomlinson – søster til Louis Tomlinson, tidligere bedsteveninde af Eleanor Calder som nu kun tilhører én Tomlinson. 1½ år er der gået siden Louis valgte at splitte de to bedsteveninder ad, og lige siden har en indre hævn luret bag Elenas overfalde. Men med en verdensberømt bror er det ikke så nemt at tage nemme midler i brug, så Elena må tage langt mere personlige midler i brug - som at have sex med to af hendes brors nærmeste venner. Det hele startede som en tanke, blev til en plan og til sidst hævn. Og hvad vil Louis sige til at smage sin egen medicin? Er der andre regler for ham? Og hvad hvis Louis vil have hævn over Elenas hævn? Har det overhovedet en ende? Og hvor går grænsen mellem to søskende? *Læsning er på eget ansvar!*

1615Likes
1492Kommentarer
215956Visninger
AA

3. Glad You Came.

Harrys synsvinkel

”Ready, guys?” spurgte Liam, da vi stod og gemte os ude i gangen. Lottie, Louis' lillesøster, havde fødselsdag i dag, og da hun var Directioner havde han, som den dejlige bror han er, fået One Direction til at komme ud og synge fødselsdagssang for hende. ”Jep,” fastslog vi alle sammen i munden på hinanden.

Vi kunne lige nu høre Louis inde fra stuen ønske Lottie tillykke, og som det sidste nævnte han, at han havde taget en overraskelse med. Det var vores kald.

Zayn førte an ind på den lille scene, imens melodien til Happy Birthday begyndte at spille. Jeg lod mit blik glide rundt på det lille publikum, hvilket fik adrenalinen i min krop til at stige i løbet af ingen tid. Lige meget hvor meget jeg havde optrådt, og lige meget hvor mange det var for, udeblev det rush, der kørte igennem ens krop aldrig, og det var vidunderligt. At optræde var virkelig noget af det bedste.

Især da jeg kiggede på Lottie, der stod med en hånd for sin mund. Hendes øjne strålede, og hun så virkelig lykkelig ud. Jeg smilede stort og tjekkede resten af gæsterne ud, da en lyshåret pige rejste sig og fandt sin vej ud mod gangen i et par alt for høje stiletter, hvilket så rimelig besværligt ud. Dog nåede jeg ikke rigtig at skimte mere af hende, da hun forsvandt ud i gangen, og en klapsalve lød fra publikum.

Jeg så hen på Louis, der modtog et knus af Lottie, hvorefter han kiggede op på os drenge. ”Mine damer og herrer, One Direction,” jokede han, hvilket fik de fleste til at grine. ”Minus en,” tilføjede Niall og hoppede hen til ham. Jeg trådte efter ham, så vi endte henne ved Lottie.

”Tillykke,” smilede jeg. Hun bed sig genert i læben. ”Tusind tak. Tusind, tusind tak,” svarede hun overvældet. Jeg grinede kort og kiggede på Louis, der bare stod og så glad til.

Drengene kom hen og sagde tillykke, og Louis tilbød mig i mellemtiden noget at drikke. ”Jeg henter selv noget,” takkede jeg og gik hen mod Eleanor, der sad og snakkede med Louis' mor, Jay. De fik øje på mig, og Eleanor rejste sig og trak mig ind til et knus. ”Halløj. Godt gået deroppe,” sagde hun og skævede til scenen. ”Tak du,” smilede jeg og så på Jay. Hun fik den samme tur, og takkede samtidig for sangen. ”Det var en fornøjelse,” forsikrede jeg hurtigt og sendte hende et varmt, bredt smil.

Hun forsvandt herefter, da der manglede vin til de ældre. ”Hvad vil du have at drikke?” spurgte Eleanor mig om og så hen på bordet med forskellige drikkevarer. ”Bare noget cola, tak,” svarede jeg og så hen på Liam og Niall, der stod og snakkede, imens Eleanor hældte noget cola op i et glas. Hun stak det i hånden på mig, og jeg takkede, hvorefter vi begge gik hen til Liam og Niall. De sad begge to i den ene lænestol, der stod i hjørnet.

Spørg mig virkelig ikke om, hvorfor den egentlig stod der. Det var Louis' valg, selvom jeg havde protesteret.

”Hey El,” hilste Niall og sprang op fra Liams skød for at give hende et kram. ”Hej Niall,” grinede hun og gik herefter videre til Liam. ”Hvordan går det?” spurgte hun interesseret og skævede til os alle sammen. ”Helt fint,” svarede Liam på alle vores vegne og kiggede rundt, imens Niall og jeg nikkede. ”Glæder i jer til Sverige?” sagde hun begejstret. ”Åh yeah!” fastslog jeg straks og smilede stort. Liam og Niall var blot enige. Vi skulle på efterårsferie til Sverige, og der var ikke noget jeg lige nu glædede mig mere til. Det var rart at få en pause fra virkeligheden og alle menneskerne.

”Nu håber jeg bare, at sommerhuset er så godt, som det så ud til,” begyndte Niall skånsomt. ”Jaja, så længe der er en seng og et tv, kan vi vel klare os,” sagde Liam til ham. Han rystede på hovedet. ”Hvad med et køleskab? Og desuden gider jeg da ikke at sove i seng med 6 andre personer.” Han mumlede det sidste skarpt, hvilket fik mig til at grine lavt. ”Nej, du vil nemlig kun sove med mig,” sagde Liam kærligt og krammede ham. Jeg smilede stort af dem og kiggede på Eleanor, der også smilede.

Jeg tog den sidste tår af mit glas cola og stillede glasset i vindueskammen. Det var alligevel Louis og jeg, der skulle rydde op, så hvorfor ikke?

”Gad vide hvor Elena er,” mumlede Eleanor lidt efter, hvilket fik mig til at kigge på hende med løftet øjenbryn. ”Louis' søster?” spurgte Liam nysgerrigt, som han havde læst mine tanker. Eleanor nikkede og kiggede rundt. Jeg fulgte hendes blik, men vidste egentlig ikke rigtig hvad jeg ledte efter. Sidst jeg havde set Elena var over et år siden. Hun var vist kun 14 eller sådan noget, hvilket vel var rimelig lang tid siden. Louis talte bare ikke så meget om hende, og jeg gættede sådan set på, at de var vokset lidt fra hinanden. Ellers havde hun vel også bare travlt, ligesom han havde.

Der gik nogen yderligere minutter, hvor vi stod og snakkede om turen til Sverige. Det viste sig, at vi alle var rimelig spændte. Det var der vel heller intet at sige til. Det var lang tid siden, drengene og jeg havde haft ferie. Og Eleanor med. Hun havde travlt med at studere og oveni det havde hun også en verdensberømt kæreste og skulle derfor leve med hate, hvilket også tog hendes tid.

Der hvilede en lille stilhed imellem os, og jeg kunne derfor høre et par stiletter klinge mod trægulvet. Da jeg ikke rigtig kunne komme i tanke om, hvem der ellers havde stiletter på udover hende, hvis balance ikke fungerede optimalt, vendte jeg mig langsomt om for at se, hvem det var.

Men det var tydeligvis for sent.

Jeg nåede ikke rigtig at reagere så meget, før jeg kunne mærke en hånd knuge sig til min skjorte, imens noget vådt røg udover min skjorte og lyden af knust glas rungede i mit øre. Jeg nåede lige netop at høre et par gisp omkring mig, inden jeg mærkede trægulvet under mig.

Det havde ikke gjort ondt at falde, og selvom det havde, ville jeg nok ikke interessere mig for det lige nu. Jeg var mere interesseret i, hvem der i alverden havde landet ovenpå mig. Jeg slog øjnene op og kiggede ind i et sæt øjne, der kun mindede mig om Louis, men at bedømme på ansigtet, var det ikke Louis. Tværtimod var det pigen, hvis balance ikke fungerede helt i hendes høje hæle og udover det, var det også Elena – Louis' søster. Pupillerne i hende øjne var rimelig store, og hvis jeg ikke tog meget fejl, var hun fuld.

Hendes hænder var på mit bryst, og hun sad på mig, som om vi havde gang i noget, og det fik mig til at smile. Hun rødmede, hvilket jeg begyndte at grine af. Vores blikke var fastlåste, og selvom hendes øjne mindede mig alt for meget om Louis', var de alligevel det stik modsatte. På en eller anden mærkelig måde.

Dog gik der ikke mere end et par sekunder, før Louis kom og hev Elena op og stå i et irriteret greb. Jeg blev hjulpet op af Niall, som jeg kunne se kæmpede for at holde nogle grin inde. Jeg smilede til ham og skævede kort til min våde skjorte, inden jeg hørte Louis' sure stemme, ”hvad fanden laver du Elena?” Jeg løftede øjenbrynene, overrasket over Louis' tone. ”Hey, rolig,” sagde jeg hurtigt og trådte frem mod dem.

”Det var jo bare et uheld?” Jeg så forvirret på Louis, der kiggede irriteret på Elena, hvilket undrede mig ret så meget. Han plejede ikke ligefrem at reagere sådan på ting som det her.

Han ignorerede mig og trådte frem mod Elena, hvor han trak hendes kjole op, da man kunne se noget af hendes BH. Jeg begyndte at smile, og kunne ikke helt lade være med at more mig over Louis' opførsel.

Jeg skimtede kort Elena. Som sagt var det virkelig lang tid siden, jeg sidst havde set hende, og lige nu måtte jeg indrømme, at jeg virkelig havde gået glip af noget. Hun så knaldgodt ud. Jeg huskede hende som den 14-årige piger, der ingen bryster havde og nærmest slet ikke var kommet i puberteten, men der var da sket noget siden. Jeg hadede at indrømme det overfor mig selv, da det var Louis' søster, min bedstevens søster, men udseendesmæssigt var hun klart en af de piger, jeg kunne finde på at invitere med hjem og vise 'min bedre halvdel' for.

Jeg slikkede mig ubevidst om læberne, da mit blik gled ned på hendes bryster, der nærmest chokerede mig. Da jeg så Elena som 14-årig, havde jeg praktisk talt ikke rigtig regnet med, at hun ville ende ud med sådan et par bryster! Hun var vel kommet sent i puberteten, men bedre sent end aldrig vel. I hvert fald, så så de pisse godt ud, og stod perfekt til den kjole, der blev ved med at ryge ned, hvilket uden tvivl irriterede Louis.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da Louis' stemme igen lød i min øregang, ”du er jo pisse fuld Elena.” Han lød stadigvæk sur, og ærlig talt virkelig det slet ikke som Louis. Så sur kunne han sgu da heller ikke være over, at hans søster spildte en drink udover mig. Det var jo ikke fordi der skete noget. Desuden var det bare et uheld, og selv han kunne vel komme til det.

Han havde grebet fat om Elenas arm, hvilket jeg kunne se irriterede hende. Hun trak den hårdt til sig og vaklede derfor ind i personen bag hende – Zayn. De havde et par sekunders øjenkontakt, hvorefter Louis ødelagde det, ”du skal hjem, du er pisse fuld.” Han greb ud efter hende igen, men hun undvig, hvilket jeg bed mig i læben over, da en latter var på vej ud. Elena så rimelig kejtet ud, eftersom hun stadigvæk havde hendes høje stiletter på. Hun bøjede sig ned og fik lidt støtte af Zayn til at tage dem af, og Louis kneb øjnene sammen af irritation.

”Jeg er ikke spor fuld Louis, og-” ”du kan ikke engang så på dine egne ben Elena,” afbrød han surt. Hun rettede sig op og gengældte hans blik. ”Du ved ikke hvordan jeg er når jeg er fuld. Så hold nu din kæft og lad mig være.” Mere sagde hun ikke, før hun smed sine sko henne i hjørnet, vendte sig om og gik fra os.

Jeg hørte Louis sukke højlydt, hvorefter han gik ud mod køkkenet, og jeg gættede på, at han ville finde noget at feje glasskårene op med, da folk forsigtigt trådte udenom, hvis de skulle passere os.

”Wow, hvad skete der lige der?” mumlede Liam og kom op til os. Jeg trak kækt på skuldrende. ”I have no idea,” svarede jeg med et smil og fulgte Elena med blikket. Hun var på vej over mod en stol ved bordet.

”Jeg smutter lige på toilettet,” sagde Zayn og forlod os straks. Jeg sagde intet, men lod bare mit blik forblive på Elena. ”Måske burde du finde en tør skjorte,” foreslog Liam langsomt. Jeg kiggede ned ad mig selv og grinede kort. ”Tror du ikke et par servietter kan klare det?”

Jeg begyndte at gå op mod bordet for at finde et par servietter, der måske kunne hjælpe lidt på min skjorte. Liam var ved min side. Vi nåede næsten op ved Elena, da jeg hørte Jay kalde på hende. Hun så hurtigt derhen og stoppede tøvende op. Hvis jeg ikke tog meget fejl, overvejede hun at vende om at gå.

”Måske skulle du gå derhen,” sagde jeg roligt. Hun drejede hovedet og kiggede fra mig til Liam, sagde dog intet før hun adlød og gik hen til Eleanor og Jay, der ventede.

Jeg smilede for mig selv og gik helt hen til bordet, greb fat i nogle servietter og tørrede min skjorte, imens jeg holdt lidt øje med Elena. Hun stod med ryggen til, og jeg kunne lige nu kun se Eleanor, der stod med et stort smil på læberne, imens Jay fortalte noget.

”Så, nu fortæller de det,” fortalte Liam mig. Jeg kiggede undrende på ham. ”Fortæller hvad?” Han så dumt på mig. ”Det med Sverige.” Nå, ja for fanden. Elena skulle jo med til Sverige.

Efter en fælles beslutning havde drengene, jeg og Eleanor valgt at Elena skulle tilbringe sin tid med os. Det havde jeg faktisk glemt alt om. Men som jeg tidligere fortalte, Louis taler ikke ret meget om hende, derfor var det nok også sivet ud igen. Derimod han havde nu mere haft travlt med at tale om, hvor meget han glædede sig til at tilbringe sin til med Eleanor. Det var nu lidt underligt.

Jeg betragtede Eleanor og Jay. Jays læber havde bevægede sig nu ikke længere, og jeg gættede på, at hun derfor havde overbragt nyheden.

Jeg kiggede på Eleanor og forventede ikke ligefrem at se hendes smil falme. ”Hvad sker der?” spurgte jeg undrende Liam om. Han trak på skuldrende og kløede sig i nakken, nok fordi det ikke var særlig pænt at lytte.

”Det kan I ikke mene!” hørte jeg Elena sige hårdt til Jay og Eleanor. Jay begyndte at fortælle noget med, at hun trængte til at komme væk, jeg hørte ikke så meget af det, da en eller anden havde sat noget musik på.

”Jeg gider ikke med jer til Sverige!” fastslog Elena rimelig højt, så det ikke var til at undgå at høre. Eleanors så enormt nedtrykt ud, som hun stod der. Det forstod jeg måske også godt. Hun var den, der var kommet med idéen, udelukkende fordi hun savnede Elena og gerne ville begynde at tilbringe til med hende igen.

De havde jo også været bedsteveninder, men det ødelagde hun vel lidt selv, da hun valgte Louis frem for Elena. Når man så på det på den måde, forstod jeg egentlig også godt Elena. Hvem gad at tage på ferie med sin gamle bedsteveninde, der havde valgt dig fra? Ikke Elena, det kunne jeg i hvert fald godt høre.

Oveni købet kendte hun heller ikke engang os drenge. Ja, hun havde set os et par gange, men det var altså over et år siden, og folk ændrer sig. Det var jo ikke sikkert, at hun havde noget tilfældes med os drenge, og som det så ud lige nu, lod det heller ikke til, at hun ville have noget med os gøre. Ikke engang Louis, som hun da næsten burde savne, eftersom det var ret sjældent hun så ham. Men det lod bare til, at det var sådan hun ville have det. Det virkede som om, at der var et had indeni hende til ham. Og det kunne vel kunne være på grund af, at han stjal Eleanor fra hende. Hendes egen bror stjal hendes bedsteveninde. Ikke særlig fedt.

Jeg nåede lige at se Elena rejse sig hårdt op i sin stol, så den røg lidt bagud, imens hun råbte noget, der mindede mig om et 'fuck jer', inden hun stormede ud ad stuen, og jeg hørte dernæst hoveddøren smække.

”Wow, der var en, der blev sur,” sagde jeg og kiggede overrasket på Liam. Han nikkede langsomt og skævede til Eleanor, der stod og kiggede nedtrykt ned i gulvet. Jay sagde noget til hende, hvorefter hun rejste sig og fandt sin vej ud i gangen, nok for at finde Elena og snakke med hende.

Liam og jeg trådte hen til Eleanor og slog os ned på de tomme stole. ”Er du ok?” spurgte jeg forsigtigt. Hun nikkede kort og satte sig selv ned med et suk. ”Hun hadede idéen,” mumlede hun kort. ”Så hun tager ikke med?” sagde Liam langsomt. Eleanor trak på skuldrende. ”Jay prøver at overtale hende...”

”Hvorfor skred Elena?” lød det pludselig bag mig. Jeg vippede hovedet opad, så jeg kiggede op på Zayn. Niall stod ved siden af ham, og jeg så Louis var på vej hen til os. ”Jay fortalte hende om Sverige,” fortalte Eleanor kort. Jeg kiggede på Louis, da han dukkede op ved siden af Niall. ”Holder I spejdermøde eller sådan noget?” jokede han, hvilket fik os alle til at smile og fnise.

”Nahh,” svarede Liam så til sidst. Han løftede et øjenbryn og lænede sig op ad stolen. ”Elena gider ikke med til Sverige,” sagde Eleanor til ham i en trist tone. Han stirrede lidt på Eleanor, men sagde ikke rigtig noget. Jeg havde egentlig regnet med, at han ville træde til som Elenas bror og gå ud og snakke med hende, men han virkede ærlig talt bare lige glad. Det virkede meget besynderligt. Slet ikke Louis-agtigt. Han bekymrede sig altid om sin familie. Dog lod det til, at der var noget mellem ham og Elena. Jeg kunne ikke helt finde ud af, om det kun var angående Eleanor, men til tider virkede det måske også som om, at det var noget langt dybere. Alligevel ville jeg ikke spørge. Det var vel en sag mellem ham og hans søster.

Jeg hørte hoveddøren smække, hvilket fik mig til at se hen mod gangen. Elena kom gående ind i stuen med et vredt ansigtsudryk, imens hun fastholdte sit blik hen mod vores lille gruppe. Louis sukkede bag mig, og jeg gættede egentlig på, at hun stirrede surt på ham.

”Så går det løs,” mumlede han og kiggede på Eleanor, der stadigvæk så nedtrykt ud. ”Mand, det skal nok gå. Hun skal vel bare lære os alle at kende,” fastslog Niall positivt. Zayn erklærede sig enig, hvorimod jeg forblev stille. Elena virkede enormt sur over at skulle med os, og det lignede ikke rigtig, at hun ville have noget med nogen af os at gøre. Hun så det nok garanteret som tvang. Især det med, at hun skulle være sammen med Eleanor og Louis igen. Hendes største frygt måtte da være, at høre dem dyrke lagengymnastik, og jeg bebrejdede hende ikke. Hun var Louis' søster, Eleanors gamle bedsteveninde, og hvis jeg selv skulle kommentere det, var det ikke det fedeste at høre på. Tværtimod.

”Lad os se,” svarede Louis Niall, inden han gik hen til Jay, der så bedrøvet efter Elena. Hun var begyndt at gå rundt og sige farvel til gæsterne. ”Hvor skal hun hen?” spurgte jeg. ”Hjem og pakke,” svarede Eleanor og fulgte hende med blikket. Hun havde taget sine stiletter på igen og gik skævt igen. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Hendes kejtet side havde gjort ret godt indtryk på mig. Hun virkede som en sjov type, når man lærte hende at kende. Hvem ved, måske fik jeg muligheden for det i Sverige?

 

***



”Louis, går du ind og henter hende?” spurgte Eleanor bedende, da vi holdt ude foran hans forældres hus for at hente Elena. Det var vores sidste stop, inden lufthavnen. Han sukkede lavt og klikkede sin sele op, hvorefter han steg ud af bilen. Selvom det var mørkt udenfor, kunne jeg godt se ham gå hen ad den lille sti op til hoveddøren, da nogle små lamper lyste vejen op. Jeg så ham ringe på og nogle få sekunder efter, blev døren åbnet af Jay. Han snakkede kort med hende, inden Elena dukkede op. Hun sagde et eller andet til Jay, hvorefter hun træskede ned ad trapperne og hen af stien, imens Louis gav Jay et kram og derefter smuttede efter hende.

Elena gik stærkere end ham og var hurtigt henne ved bilen. Vores chauffør var i mellemtiden steget ud af bilen og hjalp hende med at få kufferten ind.

”Du skal sidde oppe foran,” hørte jeg Louis fortælle hende, inden han satte sig ind ved siden af Eleanor igen. Hun svarede ikke, men gjorde bare som hun fik besked på. Døren oppe foran ved siden af chaufføren gik op, og Elena satte sig ind.

”Halløj!” råbte Niall frisk, selvom klokken snart nærmede sig de 2 om natten, og vi havde været rimelig tidligt oppe. ”Hej,” svarede hun kort og afvisende, hvilket fik Louis til at sige et eller andet lavmælt i et irriteret tonefald. Jeg rynkede panden undrende og kiggede hen på Zayn, der sad ved siden af mig. Han så mindst ligeså undrende ud, som jeg gjorde. Det hele kom nu også lidt bag på os. Vi vidste ikke rigtig, at Louis havde sådan et forhold til hans søster. Det virkede faktisk som om, at de ikke kunne lide hinanden, hvilket var mærkeligt.

”Next stop: Gatwick Airport,” sagde Liam med en mørk, høj stemme, som fik latter til at fylde hele bilen.

 

***



Det tog os en times tid at komme ud til lufthavnen. Trafikken havde heldigvis ikke været så slem, grundet det var nat. Derfor kom vi også i ret god tid.

Der havde været rimelig roligt i bilen på vej herhen. Jeg havde siddet og småsnakket med Zayn, imens Niall og Liam bag os havde sovet lidt. Eleanor og Louis havde heller ikke sagt det helt store. Elena havde til gengæld bare haft musik i ørerne, og jeg ville ikke sige, at det havde været lavt. Louis havde flere gange spurgt, om hun ikke kunne skrue lidt ned, men hun havde ikke hørt noget, og da Eleanor sagde, at han bare skulle lade være, havde han adlydt hende. Det havde været lidt morsomt at se på.

Nu var vi så på vej ind i lufthavnen. To vagter var kommet os i møde og eskorterede og skulle eskortere os sikkert ind i lufthavnen, eftersom der var mange fans inde i lufthavnen. Jeg gik og talte med Niall, indtil vi begyndte at kunne høre skrig og råb, hvilket fik mig til at smile. ”Så kører vi!” sagde Zayn begejstret bag os og smilede stort.

Vi kom ind i lufthavnen, og fans skreg højt og råbte vores navne. Tanken om, at de gad at dukke op her klokken tre om natten for at se os kort, fik mig til at smile endnu mere. Der var sat en masse grej op, så de ikke kunne komme så tæt på, men det virkede ikke helt så godt. Derfor kom en masse andre vagter hen og skubbede dem tilbage, så de ikke kunne røre os.

Selvom den ene vagt ville have os til at fortsætte, stoppede jeg kort op og skrev med besvær et par autografer og hilste. Det blev dog ikke til så meget, da jeg måtte videre efter de andre.

Til sidst endte vi inde i et venteværelse, hvor vores fans ikke kunne se os. Til gengæld kunne vi sagtens høre dem. Jeg kiggede rundt og lagde mærke til alle drengene og Eleanor.

”Hvor er Elena?” hørte jeg Liam spørge om, som om han havde læst mine tanker. Jeg kiggede rundt igen og trak på skuldrende. ”Hun gik vist bag dig og Zayn?” sagde Niall undrende. ”Hun var da også bag os,” startede Zayn, men hold pause. ”-da vi kom ind i hvert fald.” Han kløede sig i nakken og bed sig i læben.

Louis sukkede og tog sin telefon frem, hvor han ringede. Vi kiggede alle afventende på ham, indtil han tog den væk fra øret igen. ”Hun tager ikke sin telefon,” fortalte han monotont. ”Hun kan sgu da ikke bare blive væk,” sagde jeg kort og kontant. ”Medmindre hun stak af,” mumlede han for sig selv med en irriteret stemme. Eleanor puffede blidt til ham og rejste sig, hvorefter hun rejste sig og tog sin telefon frem. Inden hun dog nåede at gøre noget, kom der en steward og fortalte, at vi skulle gå ned ad den første gang for at komme ud til check-ind, så vi herefter kunne komme videre til sikkerhedskontrollen.

Jeg hørte, at Louis skulle til at sige, at vi havde et problem, men da døren nåede at gå op inden og rummet blev overdøvet af skrig og sang, stoppede han sig selv.

En vagt kom gående ind med Elena efter sig. Hun så, at vi alle gloede på hende, hvilket fik hende til at rulle med øjnene.

”Hvorfor kan du ikke bare holde dig til os andre?!” spurgte Louis irriteret om, imens han gik tættere på hende. Eleanor sukkede af ham, men blev bare stående og så på. Drengene inklusiv mig blev bare stående og kiggede, som om de var den næste premierefilm. ”Hvis jeg rent faktisk gad med på denne tur, så skulle jeg nok gøre det!” svarede hun igen og stillede sin kuffert ved siden af hende. ”Hvis du ikke gider med, så tag dog for fanden bare hjem,” snerrede han næsten. Elena kiggede irriteret på ham og smilede så ironisk, imens hendes blik gled hen mod Eleanor. ”Det er sjovt nok lidt svært når en hvis person har planlagt hele min ferie,” sagde hun provokerende. Eleanor kiggede lidt ned i gulvet, og Louis skulle til at komme med endnu en kommentar, men Liam nåede at bryde ind, ”slap lige af I to.” Han kiggede fra Louis til Elena. ”Elena, hvad skete der egentlig?” spurgte han så. Hun sukkede og tog sig til til hendes arm.

”En af jeres 'dedikerede' fans stoppede mig - faktisk rev hun mig tilbage, og spurgte hvordan det var at være søster til ham-” hun gjorde et nik mod Louis, som om hun var skuffet og fortsatte så, ”-og det kunne jeg jo ikke svare på på få sekunder, hun skulle have hele historien for at forstå hvordan det er. Men i to, ord hæs-ligt.”

Jeg holdte et grin inde ved at presse læberne sammen, imens mit blik gled hen på Louis, der så vredt på hende.

”Hæsligt er da kun et ord..?” spurgte Niall forvirret. Jeg så hen på ham og kunne denne gang ikke lade være med at fnise lidt. Dog stoppede jeg hurtigt, da Liam sendte mig et sigende blik. Hvor var han dog kedelig.

”Ikke hvis du klapper det,” demonstrerede Elena videre og vendte sig så om, imens hun tog sin kuffert og gik hen mod en gang. ”Elena, det er den anden vej,” fortalte Zayn efter hende. Jeg bed mig i inderlæben for ikke at grine. Dog kunne jeg ikke lade være med at smile til hende, da hun vendte sig om. Hun kiggede kort på mig men så hurtigt væk, hvorefter hun gik lige forbi os alle og hen mod den rigtige gang.

Vi andre fulgte bagtrop, og snart endte vi ude ved check-in. Liam var hurtigt oppe ved en kø, og der gik vi alle så hen, indtil det blev vores tur. Vi afleverede kufferter, viste pas og fik boardingcard, og så gik vi op mod sikkerhedskontrollen. Selvom jeg gik og snakkede med Liam og Niall, opdagede jeg, at Elena var meget i baggrunden. Det skulle ikke undre mig, hvis hun følte sig ret meget udenfor, men det var nu heller ikke fordi, hun deltog så meget i snakken alligevel. Og så havde jeg ikke rigtig lyst til at være den allerførste, der skulle byde ind med noget. Det burde egentlig være Louis og Eleanor, men hun gad ikke og snakke med Eleanor, og det lod ikke rigtig til, at hun gad at snakke med Louis. Så i princippet var det nok Liam, Niall, Zayn eller jeg, der blev nødt til det i den sidste ende. Men jeg ville gerne vente lidt og se, om der var nogen, der tog skridtet før mig.

Vi kom til sikkerhedskontrollen og skulle igennem metaldetektoren. Jeg tog min pung og min telefon op fra mine bukselommer og afleverede. Mere havde jeg ikke, da det lå i min kuffert.

Ingen os bibbede, da vi gik igennem detektoren, og jeg var næstsidst. Heldigvis bibbede jeg heller ikke. Der var intet værre end at blive kropsvisiteret af folk, der troede, du var terrorist eller sådan noget shit.

Jeg tog mine ting i lommerne igen og gik hen mod Louis, da en bibbende lyd bag mig, fik mig til at vende mig om igen. Elena bibbede, og hun så næsten rasende ud. To kvindelige vagter gik i gang med at visitere hende, og jeg hørte Louis pruste utilfredst.

”Mind mig lige om, hvorfor hun kom med. Hun sænker os af helvedes til,” sagde han lavmælt. ”Louis,” sukkede Eleanor. Han ignorerede hende og så bare til, ligesom vi andre gjorde inklusiv en masse andre mennesker, der stod i kø. Zayn tog i mellemtiden Elenas taske, der lå og ventede i en kasse på båndet.

Louis trådte tættere på Elena, der sukkede af de to vagter, da de ikke fandt noget på hende. ”Det er min BH,” forklarede hun dem langt om længe. Jeg rynkede panden lidt og kunne stoppe det smil, der poppede frem.

De to vagter sagde noget til hende og vendte sig så om. Hun så forvirret hen mod dem. ”Skal jeg så tage den af..?” ”Nej,” brød Louis irriteret ind og tog hurtigt fat i hendes arm og trak hende efter sig, hvilket denne gang ikke kunne stoppe mit grin. Idet mindste var jeg ikke den eneste, der grinte. Resten af drengene syntes også, at det var rimelig morsomt, og vi stoppede først, da Eleanor gav os et strengt blik.

”Hvad tror du selv?!” spurgte Louis Elena hårdt om og slap hendes hånd. Hun kiggede uskyldigt på ham. ”Det kunne da godt være. Jeg er sjovt nok ikke vant til at flyve,” svarede hun igen og gik hen til Zayn, der stod med hendes taske. ”Tak,” mumlede hun og tog den ud af hånden på ham. ”Så lidt,” svarede han roligt og sendte hende et smil, som hun tydeligvis ikke lagde mærke til, da hun bare begyndte at gå hen mod en af de store parfumebutikker.

”Elena, bliv nu her,” råbte Louis efter hende. Jeg var ved at grine, da hun bare fortsatte med at gå. Hun kunne umuligt undgå at høre det, så hun ignorerede ham vel bare. Sikke et kønt forhold de havde. ”Jeg går med hende,” sagde Eleanor kort og så på Louis. Han sukkede og nikkede, og Eleanor forsvandt derfor hurtigt.

”Jeg finder noget mad,” fortalte Niall og kastede et blik hen mod en kiosk. ”Jeg går med,” svarede jeg og gik hen til ham. ”Okay, så mødes vi her om en time?” spurgte Louis og så ned på sit ur. Jeg nikkede, hvilket resten af drengene også gjorde. ”Godt så.”

 

***



Den følgende time gik rimelig hurtigt, og før jeg vidste af det, sad vi i flyet. Selvom det var en kort flytur, sad vi på første klasse, men jeg klagede ikke. En gang første klasse, altid første klasse.

Da sæderne var delt op i rækker med to på hver sin side, sad jeg ved siden af Zayn. Han havde fået vinduespladsen, så jeg sad også ved siden af gangen.

Vi sad bag ved Niall og Liam. Louis og Eleanor havde pladserne i den modsatte side af os, og Elena sad så alene foran dem.

Eftersom jeg havde set sikkerhedsinstrukserne mindst 100 gange, gad jeg ikke at følge med. Jeg kiggede skråt hen mod Elenas sæde og kunne lige netop se, at hun var i gang med at finde sit headset frem. Klar til at lukke hele omverdenen ude, indtil vi landede i Sverige, hvor hun så kunne begynde at diskutere med Louis igen.

Piloten begyndte at snakke over højtalerne, og fortalte at vi skulle til at lette. Jeg så ud ad vinduet, hvor der var helt mørkt.

”Fuck, jeg er træt,” mumlede Zayn og lænede sig tungt tilbage. ”Samme her,” svarede jeg kort og rettede af ren vane på mit hår engang. ”Nu håber jeg de senge er gode, ellers flytter jeg på hotel,” sagde han med et grin. Jeg smilede og lænede mig selv tilbage i sædet.

Der gik ikke længe, før flyet lettede. Jeg sukkede, da jeg fik propper i ørerne og kiggede på Zayn. ”Har du noget tyggegummi?” spurgte jeg. Han rystede på hovedet. Jeg så hen på Louis og Eleanor, der sad og snakkede. ”Har I noget tyggegummi?” De rystede begge på hovedet og fortsatte deres snak. Jeg sukkede og skulle til at spørge Liam og Niall, men da flyet stadigvæk larmede en del, besluttede jeg mig for at vente, indtil vi var helt oppe i luften.

Det tog næsten en evighed. Men da vi endelig var deroppe, og sikkerhedsbælte-lyset ikke var tændt mere, tog jeg bæltet af og rejste mig, så jeg kunne se ned over Liams og Nialls sæder. ”Har I noget tyggegummi?” spurgte jeg håbende. ”Jep!” fastslog Niall og gik i gang med at rode i sine lommer. Jeg sukkede lettet og kiggede hen mod Elena, der var sunket helt tilbage i sædet og kiggede op i loftet. Hun så helt bleg ud i ansigtet og lignede virkelig en, der havde det forfærdeligt.

Jeg prikkede blidt Liam på skulderen, hvilket fik ham til at se underligt på mig. Da jeg så kastede et nik hen mod hende, kiggede han derhen og rynkede panden. Niall så i vores retning og så bekymret ud. ”Elena, er du okay?” spurgte han langsomt og forsigtigt.

Hun sagde intet til at starte med, stirrede derimod bare videre. Men så rystede hun på hovedet. Jeg kiggede tilbage på Louis, der så ud til at have hørt os. Jeg pegede på hende og gjorde tegn til, at han skulle gå over til hende, men han blev bare siddende, og det var sådan set ikke særlig venligt af ham.

Liam og Niall rejste sig op og gjorde det samme, som jeg lige havde forsøgt, men det kom der heller ikke noget ud af. Han ignorerede os bare og kiggede ud ad vinduet.

Jeg så hen på Elena, der virkelig så rådden ud. ”Louis, gør et eller andet,” sagde Liam en smule irriteret. Jeg havde egentlig regnet med, at Louis ville træde til, men nej, han gjorde intet. Jeg så på ham med et undrende blik og kiggede så på Eleanor, der så på mig med et tøvende blik.

”Helt ærligt, mand,” vrissede Niall og rejste sig for at gå hen til Elena. Han sagde et eller andet til hende. Det foregik ret lavt, så jeg hørte ikke så meget, udover jeg fandt ud af, at Elena ikke kunne lide at flyve.

Niall kiggede tilbage på Liam og mig og stak en finger op til halsen som et tegn på, at Elena nok skulle brække sig. Jeg kiggede tilbage på Eleanor og Louis, der ikke gjorde en skid, selvom Elena nok mest var deres 'problem'. Jeg rystede på hovedet af dem og endte så selv med at rejse mig og gå hen til Elena og Niall.

Niall sad og beroligede hende med at sige, hun bare skulle tage nogle dybe indåndinger og sådan, men hun sagde bare, at det ikke hjalp, og kvalmen steg. Niall endte med at sukke og kiggede op på mig. ”Bliv her, så skaffer jeg en pose,” mumlede han og fjernede sig fra sædet, så jeg kunne komme til. Jeg nikkede og så på hendes blege ansigt, inden jeg kiggede irriteret hen over sæderne mod Louis og Eleanor. ”Er I dumme eller sådan noget? Gør et eller andet,” sagde jeg en smule højt. Louis skænkede mig et enkelt blik, før han trak på skuldrende og kiggede væk igen. ”Hvad vil du have, jeg skal gøre? Hun gider jo ikke at snakke med mig,” sagde Eleanor kort. Jeg gloede dumt på hende. ”Ja, for det er jo også en måde at vinde hende tilbage på,” svarede jeg ironisk og dumpede ned ved siden af Elena. Det irriterede mig virkelig, at de begge var sådan der. Især når de også var de ældste. De burde tage ansvar.

”Her Hazza,” lød det fra Liam, der rakte mig en flaske vand. Jeg tog taknemligt imod den og drejede låget af. ”Elena, her,” sagde jeg og overrakte hende flasken. Hun tog en lille tår, men fjernede hurtigt flasken fra munden igen og rystede på hovedet. ”Det hjalp ikke,” fastslog hun straks, og af ren refleks rykkede jeg mig lidt tilbage. Man kunne vel godt sige, at jeg var lidt bange for, at hendes maveindhold kom op og landede på mig.

Jeg så Niall dukke op på gangen. Han kom hen til os og rakte mig en brækpose, hvorefter han satte sig ned på sin plads. ”Tak for det,” mumlede jeg og rakte Elena den. Det gav mig næsten selv kvalme at kigge på den. Jeg havde altid haft det dårligt med bræk, hvilket der nok ikke var noget at sige til. Så at jeg sad her var ikke det fedeste, måtte jeg indrømme.

Elena tog imod posen og åbnede den langsomt. Hun så hen på mig og trak vejret dybt. ”Jeg skal brække mig,” fortalte hun kort. Jeg sank en klump og kløede mig i håret. Jeg følte mig enormt hjælpeløs lige nu. Især fordi jeg slet ikke kendte Elena. Jeg vidste ikke, hvad der kunne berolige hende.

”Prøv at fokuser på noget andet,” forsøgte jeg og bed mig lidt i læben. ”Som hvad?” spurgte hun en smule højt. Ja, som hvad? For fanden da.

Jeg kiggede hjælpeløst hen på Niall og Liam, der havde startet lidt af deres egen samtale. Jeg fik et glimt af Zayn, der lå og sov bag dem. Typisk. Ingen hjælp herfra.

Tilbage til Elena, der kneb øjnene sammen i kvalme. ”Snak med mig,” endte jeg med at sige. Hun så mærkeligt på mig. ”Om hvad?” Jeg tænkte ikke klart, mere panisk, og det var nu også grunden til mit forhastede svar. ”Du har, øhh... fået større bryster.” Af en eller anden grund var det det første og bedste jeg kunne sige, da jeg lod mit blik glide ned ad hendes før. Hun begyndte at grine, hvilket fik mig til at smile og fortsætte, så vi kunne komme på rette vej, ”de er flotte..”

Det skulle jeg måske ikke have sagt, for det næste Elena gjorde, var at stikke sit hoved halvt ned i posen og brække sig. Jeg drejede hovedet lidt for at undgå at se noget og lukkede så godt som muligt ørerne, imens jeg denne gang prøvede at fokusere på noget andet. Jeg slikkede mig om læberne og sank en klump. ”Du er vist ikke så god til at tage imod komplimenter, hva?” mumlede jeg stille og så hen på hende igen. Heldigvis var hun færdig. Og posen hun sad med var fyldt, hvilket gav mig kvalme.

Jeg så lidt på hendes ansigt, der var vendt ned mod gulvet, indtil hun begyndte at grine og så på mig med et undskyldende blik. ”Beklager..” Jeg nikkede og skævede kort til posen, hun havde i hånden. ”Så skal jeg føle mig stødt eller glad over din kommentar?” spurgte hun. Jeg løftede det ene øjenbryn lidt. ”Jeg har hørt en del rygter om dig Harry Styles,” sagde hun langsomt og smilede lidt flirtende, hvilket sendte et gys igennem min krop. Jeg betragtede hende lidt og sendte hende så et afslappet smil og lænede mig tilbage i sædet. ”Du er Louis' søster – tag det som en god ting.” Hun fik et forkert ansigtsudryk, som om hun fik mere kvalme. Åh nej. ”Fordi jeg er Louis' søster? Så skal jeg da tage det som en dårlig ting.”

Okay, hun fik vist ikke mere kvalme.

Jeg bed mig i inderlæben for ikke at grine over det dis, hun lige tildelte Louis. Selvom det var rimelig sjovt, bad jeg til han ikke havde hørt det. Jeg håbede heller ikke, at han havde hørt mine kommentarer om hendes bryster, for det ville han sgu nok ikke tage særlig cool – og det forstod jeg måske også godt. Men det så da ud til at have hjulpet på Elena. Det virkede ikke helt som om, hun havde det så dårligt mere.

”Hvem havde troet, at det hjalp at brække sig, før man fik det bedre?” spurgte hun sig selv om. Jeg grinede kort og trak på skuldrende. ”Er det første gang, du er ude og flyve?” sagde jeg nysgerrigt. Hun rystede på hovedet. ”Anden.” Jeg løftede øjenbrynene en smule. ”Hvor var du henne første gang?” ”Paris,” fortalte hun med et lille smil. ”Fedt,” fastslog jeg hurtigt. Hun trak på skuldrende. ”Det var okay. Studietur...” Jeg nikkede lidt og smilede, hvorefter jeg kiggede ned på hendes brækpose. ”Måske skal du smide den der ud.. Medmindre du får mere brug for den?” spurgte jeg forsigtigt. Hun kiggede på den og nikkede så en smule forlegent, og rejste sig uden at besvare mit spørgsmål. Jeg gættede dog bare på, at hun så ikke havde brug for den mere. Heldigvis.

Elena kom efter et minut eller tilbage uden sin brækpose og satte sig ned igen. Det var lidt nemmere at starte en samtale med hende nu, da vi sådan set var kommet en smule tættere på hinanden efter episoden. Det havde jeg nu ikke rigtig noget imod, eftersom hun virkede rimelig venlig egentlig. Derfor undrede det mig altså også, at Louis var sådan der overfor hende. Der var da noget, der ikke hang helt sammen.

Resten af turen foregik stille og roligt. Liam, Niall og Zayn var faldt i søvn. Jeg havde ikke kigget på Louis eller Eleanor og havde nu heller ikke tænkt mig at gøre det. Nu havde jeg også haft rimelig travlt med at snakke med Elena. Vi var kommet bedre ind på hinanden, og hun var faktisk rimelig sød. I hvert fald indtil hun begyndte at bide sig i læben og smile/snakke flirtende til mig, for så tænkte jeg på noget andet. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at hun ikke allerede havde formået at tænde mig, hvilket helst ikke skulle ske. Ikke når hun var Louis' søster. Det ville jeg ikke gøre imod ham. Men det var vel sådan set for sendt. Det skulle dog ikke udvikle sig mere.

”Så.. dig og Louis?” spurgte jeg interesseret. Hun kiggede på mig med løftet øjenbryn og et ulæseligt blik. ”Ja, mig og Louis?” gentog hun en smule afvisende. Jeg tøvede lidt, da hun ikke virkede så meget for at snakke om ham. ”Hvorfor hader I nærmest hinanden?” sagde jeg langsomt. ”Jeg hader ham ikke!” udbrød hun straks, hvilket fik mig til at vige lidt tilbage. ”Men hvorfor er I så sådan overfor hinanden?” Hun kiggede væk fra mig. ”Det er vi bare,” svarede hun kort og afvisende, og der vidste jeg, at jeg skulle lukke af for det emne.

Der var lidt stilhed, inden kaptajnen valgte at afbryde den over højtaleren ved at sige, vi var på vej til at lande i Stockholm. Sikkerhedsbælte-lyset lyste, og jeg tog derfor min sele på igen. En stewardesse kom og så til folk på gangen. Hun vækkede Niall og Liam for at fortælle, at de skulle tage seler på. Heldigvis vækkede hun også Louis og Eleanor, så det virkede ikke umiddelbart som om, at de kunne have hørt vores samtaler.

Vi kom hurtigt ud ad flyet, da vi var landet. Et bundt sikkerhedsvagter var samlet og fik eskorteret os ud til bagagehallen. Der var ikke særlig mange folk, hvilket vi vist alle var ret taknemlige for. Det havde været en lang dag, og vi var alle trætte.

”Hvorfor har de ikke senge i en lufthavn?” mumlede Niall træt. Jeg smilede til ham og rystede en enkelt gang på hovedet.

Da vi kom ud til bagagehallen, fortalte en af vagterne os, at vores bagage lå på rullebånd nummer 8, så der gik vi hen. Det var helt nede i den anden ende, hvilket var til at sukke over, men da vi endte dernede, fik vi idet mindste fat på vores kufferter. I hvert fald hurtigere end forventet.

”Yees. Ready to go,” sagde Zayn begejstret, men kunne ikke skjule trætheden i hans stemme. ”Denne her vej,” guide en vagt os, og vi fulgte bare efter. Jeg valgte med vilje at gå langsomt, hvilket fik mig til at ende sammen med Elena bagerst i troppen. Jeg skævede til hendes kuffert, der så ud til at være rimelig svær at køre, eftersom hun samtidig skulle gå i et par stiletter, og hun så ret død ud.

”Skal jeg tage den der??” spurgte jeg og fastholdte blikket på kufferten. Hun så på mig i lidt tid, men sendte mig så et lille smil og nikkede. Jeg tog hendes kuffert, hvilket gjorde at vi kunne gå lidt hurtigere denne her gang. Vi kom hurtigt op bag drengene igen, og jeg så Louis kigge tilbage. Han løftede øjenbrynene og så mere eller mindre irriteret på mig, men jeg ignorerede ham bare. Han var lidt latterlig lige nu.

Vi kom ud til indgangen af lufthavnen, hvor der stod nogle fans. Ikke det helt store. Nu havde vi også prøvet så meget som muligt at gøre denne her rejse privat, da vi alle trængte til en smule privatliv. Jeg smilede til vores fans og hilste nogle gange, det blev dog ikke til mere, da Elena og jeg havde en vagt lige oppe i røven på os, og jeg havde desuden to kufferter efter mig. Dog stoppede drengene hurtigt op og gav et par autografer.

Til sidst endte vi udenfor, hvor der holdt to store firehjulstrækkere og ventede. ”Hvem kører med hvem?” spurgte Liam og kiggede rundt på os alle. ”Liam, Niall, Zayn og Elena i den ene, og Els, Harry og mig i den anden,” svarede Louis kort. Jeg løftede øjenbrynene lidt og kiggede hen på ham. Han nåede dog bare at vende sig om og rakte chaufføren sin kuffert.

Elena fnyste, da hun gik forbi mig og hen til Zayn og fulgte med ham hen i deres bil. Jeg blev stående med hendes kuffert, men trådte så frem og gav chaufføren den og min egen. Jeg så hen mod hende og opdagede, at hun så på mig. Vi smilte kort til hinanden, inden jeg åbnede døren til passagersædet foran og satte mig ind. Så kunne Louis og Eleanor dele bagsæderne. Desuden havde jeg ikke lyst til at se Louis i øjnene lige nu. Især ikke fordi jeg vidste, hvorfor han havde sat mig i bil med ham og Eleanor. Det virkede som om, han havde virkelig meget imod, at jeg snakkede med Elena. Og det lignede ham altså ikke. Han havde virkelig noget imod hende.

Jeg tog min sele på og nænnede ikke at tænke mere over det. I stedet for lagde jeg bare mit hoved tungt op ad vinduet og lukkede øjnene i håb om, at vi snart var fremme ved sommerhuset, så jeg kunne falde i søvn i en dejlig, varm seng.

 

The Wanted - Glad You Came

 

_____________________________________________________________________________

 

Det her er så andet kapitel af A Choice Between Love and Revenge. 7869 ord, så jeg undskylder, hvis det er langt, haha.

Tak for alle kommentarer, likes og favoritter :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...