A Choice Between Love and Revenge - One Direction (13+)

Den 16-årige Elena Tomlinson – søster til Louis Tomlinson, tidligere bedsteveninde af Eleanor Calder som nu kun tilhører én Tomlinson. 1½ år er der gået siden Louis valgte at splitte de to bedsteveninder ad, og lige siden har en indre hævn luret bag Elenas overfalde. Men med en verdensberømt bror er det ikke så nemt at tage nemme midler i brug, så Elena må tage langt mere personlige midler i brug - som at have sex med to af hendes brors nærmeste venner. Det hele startede som en tanke, blev til en plan og til sidst hævn. Og hvad vil Louis sige til at smage sin egen medicin? Er der andre regler for ham? Og hvad hvis Louis vil have hævn over Elenas hævn? Har det overhovedet en ende? Og hvor går grænsen mellem to søskende? *Læsning er på eget ansvar!*

1615Likes
1492Kommentarer
215855Visninger
AA

9. Breathe me.

 

Elenas synsvinkel.

Jeg vidste han ville fortryde det, men lige nu lå det vidst langt væk i hans tanker. Lige nu var det vidst hævnen der lå forrest, og det lagde han ikke skjul på. Hans bevægelser var hårde, og jeg måtte bide mig i læben for ikke at skrige. Det gjorde ondt, det gjorde forfærdelig ondt. Han skubbede sine hofter mod mine, mens hans ene hånd holdt så stramt om min hofte, at der helt klart ville komme et blåt mærke.

Men det var rart.

Jeg fandt Zayn tiltrækkende, og fordi han var Louis’ ven, så fandt jeg ham ekstra tiltrækkende. Jeg kunne ikke lade være med at smile en smule. Jeg gjorde det her for Louis. Om jeg så ikke kunne gå i morgen, så var det for Louis. Han havde brug for at føle den smerte han udsatte mig for hele tiden. Han råbte og skreg af mig, og gjorde det umuligt for mig at ignorere ham. Zayn var løsningen – han var hævnen.

Hans vejrtækninger var hurtige og vandet plaksede rundt om os. Jeg turde umuligt tænke på den smerte jeg ville have, hvis vandet ikke var der til at formindske den.

Mine negle borede sig stadig ind i hans ryg, hvilket fik ham til at lægge en hånd om min skulder. Jeg tror ikke han havde den fjerneste ide om, hvor stramt han holdte. Jeg tror ikke han vidste hvor stærk han var i forhold til mig – jeg vidste dog kun, at hans greb om min arm gjorde ondt, men en nydelse helt nede fra maven, spredte sig og fik mig til at glemme alt om smerten i hele min krop. Jeg lagde mit hoved på Zayns skulder for ikke at skrige højt, dog blev til en masse små lyde som åbenbart tændte Zayn, or hans bevægelser blev værre og hårdere, og uden at tænke over det, nåede han sit højdepunkt.

Jeg tænkte ikke mere over det, da jeg var på mine piller, det eneste jeg kunne tænke på nu, var at få luft igen. Zayn slap endelig sit greb om min arm, og trak mig ind til sig – sikkert så jeg ikke frøs. Han kyssede mig et par gange på halsen og trak vejret dybt og hurtigt. Et smil gled over mine læber bare ved tanken om, at Louis på et eller andet tidspunkt nok ville finde ud af hvad Zayn og jeg havde gang i.

For ikke at glemme Harry.

”Hvad siger vi med vores våde tøj?” hviskede jeg mod hans skulder. Et kort grin forlod hans læber, inden han trak sig en smule fra mig. Hans øjne gled over hele mit ansigt og stoppede ved min mund. Vi var stadig begge påvirket fra det lige før, og det var nok det der fik os til at kysse igen.

Ham fordi han var plaget af tanken om hævn, og mig fordi jeg var præcis det samme.

”Jeg prøvede at få dig med tilbage, og du gled i,” sagde han inden han trak sig fra mig og tog min hånd. Vi kom op af stigen og uden held prøvede jeg at få mit tøj på – men det var umuligt. Dog fik jeg mine underbukser og min BH på, og min t-shirt som sad stramt til min krop. Det lykkedes dog Zayn at få det hele på, hvilket i mit tilfælde bare var godt.

Uden at sige et ord til hinanden, begav vi os hen mod huset igen. Mit humør var blevet meget bedre, og det skyldes nok Zayn. Dog var der en knude i maven som blev en smule større da Zayn åbnede døren. Han sendte mig et skævt smil som jeg hurtigt gengældte inden jeg smuttede ind.

”Elena? Zayn?” Lød det fra Liam inden han dukkede op i døren. Hans øjne blev store mens de fløj op og ned af vores kroppe.

”Hvad er der sket?”spurgte han om. Et smil gled over mine læber uden jeg var i stand til at stoppe det. Han skulle bare vide, hvad der var sket.

”Vi faldt i vandet,” lød det fra Zayn som også havde et smil om læberne. Kort efter, før Liam kunne sige noget, kom Harry og Niall ud i døren. Niall begyndte at grine højt, mens et skævt smil gled over Harry ansigt. Hans øjne søgte dog hurtigt mine og gav mig kuldegysninger. Min krop begyndte at ryste igen, og smerten skød frem nu.

”I bliver jo syge!” sagde Liam hurtigt og gik et skridt hen imod os. ”Og hvordan er det muligt at falde i, begge to?” grinede Niall. Jeg åbnede munden for at svare, men der kom ikke en eneste lyd ud. Zayn lagde sin hånd på min ryg for at skubbe mig frem ad, da vi ikke kunne stå i gangen hele natten – men mine ben ville ikke virke. Faktisk havde jeg utrolig ondt i mine ben, mit underlig, mine hofter og min arm.

”Det kaldes at blive skubbet i,” sagde Zayn på en underlig måde og gik forbi mig.

”Elena?” Harry trådte et skridt hen imod mig, hvilket også fik Liam til at kigge uroligt på mig. Jeg sendte dem et skævt smil og trådte et meget lille skridt frem, men mere skulle der ikke til for at jeg mistede balancen og faldt – eller næsten faldt, for både Liam og Harry greb om mine arme, og det fik mig til at skrige af smerte.

Liam gav hurtigt slip, hvilket resulterede i, at jeg faldt hen mod Harry som hurtigt slap min arm og tog om mit liv.

”Du er jo is kold,” mumlede han mod min nakke. Et halv fnis røg ud af mine læber. ”S-s-s-jovt nnnnok var vvandet kkooldt,” stammede jeg og kiggede på Liam som sendte mig et smil.

”Få hende i bad,” han rystede langsomt på hovedet og gik hen mod køkkenet. Stemningen herhjemme var vidst lige så dårlig som før, men jeg forstod dem godt. Hvor måtte de glæde sig til vi skulle hjem om to dage. Og det samme gjorde jeg. Før denne tur kunne jeg ikke engang holde Louis ud i fem minutter, og nu ved i måske hvorfor? Han ødelægger mig.

Harry lukkede døren efter os på badeværelset og vendte sig så om imod mig. Hans blik blev denne gang urolig, og da hans øjne havde låst sig fast på min skulder, forstod jeg hvorfor. Der var allerede kommet et stort blåt mærke, og hvis jeg ikke tog fejl, så ville det helt klart være brunt/gult i morgen.

Jeg bed mig i læben i frygt for at Harry måske forstod, hvad der var sket. Han lod en finger glide over det, inden han kiggede mig i øjnene.

”Hvad er der sket?” spurgte han forsigtigt om. Jeg trak langsomt på skulderen og kiggede ham så i øjnene. ”Det måtte være fra da jeg faldt,” sagde jeg en smule ligegyldigt og blev overrasket over hvor ærligt det lød – hvis man altså ser bort fra hvor meget jeg stammede.

”Hvad lavede i overhovedet i vandet?” Harry rystede på hovedet og gik en smule tættere på mig. Hans spørgsmål var ikke rigtig henvendt til mig, så jeg droppede bare at svare. I stedet begyndte min krop at ryste endnu mere end før, hvilket fik Harry til at ligge sine hænder på hver side af mig. Hans berøringer var blide, som om han var bange for at skade mig – han var en modsætning af Zayn, men ham bebrejder jeg ikke.

”H-hvvvor er Louis?” mumlede jeg og nød varmen fra hans hænder, inden han skubbede mig hen mod bruseren. Et sødt men dog charmende smil – selvom det nok ikke var meningen, gled over Harrys ansigt. ”Hvis han ikke har gang i Eleanor, så sover han nok.” Min ryg ramte væggen så et gisp slap ud. Lige nu var jeg fuldstændig ligeglad med Louis og Eleanor, og hvad de lavede. Det eneste jeg tænkte på lige nu, var Harry som havde fat i bruseren. Han bed sig kort i læben, og det ville jeg have kommenteret hvis min stemme havde kræfter til det, men før jeg overhovedet kunne gøre forsøget, ramte det varme vand min krop.

En varm rar følelse gik igennem mig, men det varede kun et par sekunder før Harry slukkede bruseren igen og trak mig hen til sig.

”Af med det våde tøj,” mumlede han roligt og tog fat i min t-shirt. Jeg løftede langsomt armene og lod ham trække den af mig, inden jeg vendte mig rundt så jeg stod med ryggen til ham. Han tændte igen bruseren og rakte den til mig, inden han vendte sig rundt for at finde et håndklæde.

Jeg lukkede langsomt øjnene i og kiggede ned af mig selv. Mit undertøj sad tæt til min krop, men jeg nægtede at tage det af. Ikke foran Harry. Jeg følte mig allerede en smule slutty i forvejen, og det gjorde det ikke rigtig bedre af at Harry opførte sig så sød overfor mig.

Jeg havde bedt ham tage min mødom i dag, for at have alt for voldsom sex med Zayn på samme dag. Mit underliv var virkelig ødelagt og jeg var træt. Jeg havde brug for at sove, og ikke nok med det, så irriterede Louis også mine tanker. Jeg kunne ikke vente med at skulle væk fra ham. Jeg savnede mine fest venner, og jeg savnede alkoholen. Det hele var nyt for mig. At være sammen med Louis og Eleanor, at være omringet af drenge der rent faktisk var søde overfor mig, og at jeg ikke var jomfru mere. Og ikke nok med det, så skal vi da ikke glemme Harry, som havde formodet at komme voldsom tæt på mig.

”Elena, vandet bliver koldt,” sagde han drillende, hvilket hurtigt trak mig ud af mine tanker. Min krop virkede stadig ikke ordentlig. Den var stadig kold indeni og det varme vand var ved at blive kold, derfor slukkede jeg det hurtigt og snurrede rundt. Harry stod med et sødt smil på læben og et udfoldet håndklæde. Han ikke så meget som kiggede op og ned af min krop, hvilket nok var godt pga. mine hofter, hvilket vi kan takke Zayn for.

Jeg trådte nogle få skridt hen mod Harry, som lagde håndklædet om mig, inden han lod sine hænder glide op og ned af min ryg. Vores øjne borede sig ind i hinanden, og det hele føltes som en drøm i det øjeblik. Han var alt for sød ved mig lige nu.

”Elena,” sagde han så efter lidt tid. Jeg nikkede hurtigt og bed mig i læben ved synet af hans læber som var let adskilt.

”Jeg er ked af Louis’ opførelse i dag,” sagde han så og trak mig en smule tættere på. Jeg kunne ikke lade være med at fnise og kiggede så op på ham, da vi stod helt tæt sammen.

”Men han havde jo ret,” hviskede jeg og stillede mig en smule på tæer. ”Jeg flirter jo med jer.” Harry forstod straks hvad jeg mente og lagde armene om min krop.

”Men det er nok bare sådan du er,” drillede han og tog forsigtigt fat om mine hofter. Jeg bed smerten i mig, og uden helt rigtigt at vide hvorfor, lænede jeg mig frem mod ham og lod mine læber ramme hans. Han kyssede hurtigt med og denne gang blev jeg også varm indeni.

***

”Den film er SÅ god,” lød det fra Niall. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Natten i går havde været fin nok. Jeg havde sovet utrolig godt, måske pga. Harry og mit kys. Jeg ved ikke hvorfor, men det sendte en varm følelse rundt i hele min krop.

Lige nu sad jeg og læste i et blad mens Liam og Eleanor gjorde køkkenet rent. Klokken var omkring halv seks, og eftersom ingen af os orkede noget i dag, så havde vi spist tidligt for at kunne slappe af foran tv’et og nyde den sidste aften – men den var Zayn vidst ikke med på. Han var gået ind på værelset, men det var vidst noget med Perrie.

Det burde være akavet imellem Zayn og jeg, men vi havde vidst begge bare valgt at ignorere hvad der skete. Vi havde ikke snakket så meget sammen i dag, men vi var heller ikke dem der snakkede allermest sammen – det var Harry og jeg, og det hadede Louis. Han sad hvert fald hele tiden og sendte os blikke, når Harry af og til kommenterede nogle af de piger i bladene – og deres tøj.

”Har du overhovedet set den før?” spurgte Harry om. Jeg kiggede på Niall ud af øjenkrogen og så ham ryste på hovedet.

”Så ved du da ikke om den er god?” sagde Louis, og lød underligt nok ikke sur eller vrissende. Det kom vidst bag på os alle, men vi valgte ikke at kommentere det.

”Starten var god, okay?” sagde Niall og lagde armene over kors. Jeg fnes kort og bladrede side.

”Wow, flotte shorts,” sagde Harry og slog hånden i bladet. Jeg kiggede hurtigt på ham og ned på pigen igen. Et grin lød fra Louis hvilket fik mig til at rulle med øjnene. Faktisk forstod jeg ikke helt hvorfor.

”Det da kun fordi du kan se halvdelen af hendes ben Harry,” lød det fra ham, og igen blev vi alle overrasket. Louis havde aldrig snakket pænt til Harry hvis han var i nærheden af mig, eller snakkede til mig – men denne gang, så gjorde han det. Og han blandede sig endda i vores samtale, på en ordentlig måde.

Måske var han blevet træt af at være sådan en idiot?

”Hvad? Nej da! Se lige strikningen her,” sagde han og lod en finger glide langs hendes shorts. Jeg rystede langsomt på hovedet. ”Harry, det der er ikke strikket,” mumlede jeg så, hvilket fik ham til at skubbe til min skulder.

”De er flotte, okay?” vrissede han, hvilket både fik Louis og jeg til at grine. Det kom virkelig bag på mig, men for første gang i flere år havde jeg grint sammen med Louis. Det føltes rart. Jeg forstod ikke hans ændring, men jeg ville ikke køre i det og risikere at han ville blive sur.

Der var stilhed i noget tid. De fokuserede sikkert på filmen igen. Stemningen var blevet en smule mere behagelig, og et øjeblik kunne jeg tillade mig at sige, at det hele føltes godt – lige indtil Zayn kom ind i stuen med et frustreret blik.

”Louis, jeg skal snakke med dig,” sagde han og kiggede mig direkte i øjnene. En kold følelse gik hurtig igennem mig og fik mig til at kigge hen på Louis, som satte sig forvirret op.

”Er det noget med Perrie?” spurgte han om. Jeg bed mig hårdt i læben og rystede langsomt på hovedet så Zayn skulle forstå, at han intet skulle sige. Jeg ved godt, at jeg gjorde det for at Louis skulle få det at vide, men han var endelig begyndt at opføre sig en smule fornuftig, og det skulle Zayn ikke ødelægge nu!

”Både og,” sagde han og ignorerede mit blik. Jeg kiggede hurtigt hen på Harry og Niall som også fulgte med. Nej nej nej. Ikke nu.

”Zayn,” sagde jeg langsomt. Jeg blev nødt til at stoppe ham! Forfanden da.

”Elena,” sagde han afvisende. Louis’ blik landede på mig og hårdt kneb jeg øjnene sammen.

”Hvad sker der?” spurgte han en smule utålmodigt og vidste vidst godt nu, at det var vigtigt.

Zayn trippede fra det ene ben til det andet og kiggede undskyldende på mig, inden han langsomt vendte blikket mod Louis. Mit hjerte sprang hårdt i mit bryst, faktisk havde det sat sig op i halsen. Ikke nu, var det eneste jeg kunne tænke.

”Perrie har været mig utro,” sagde han kort, hvilket fik Niall til at gispe, Harry til at rykke uroligt på sig, og Louis til at se helt uforstående ud.

”Wow mand,” sagde Harry langsomt. ”Det er jeg ked af,” brød Niall ind. Zayns øjne fangede mine igen. Jeg kunne se han ikke ville det her, men jeg kunne ikke stoppe ham. Han havde taget sin beslutning.

”Og jeg har været hende utro,” sluttede han det så af med. Der blev helt stille i rummet. Eleanor og Liam kom gående ind i stuen, men stoppede da de så på os.

”Wooah, hvad sker der?” grinte Eleanor, men stoppede da Louis vidst sendte hende et blik der bad hende holde kæft.

”Du har hvad?” lød det fra Niall som havde rejst sig. Zayn nikkede og kiggede stadig direkte på mig. Han håbede sikkert de selv fandt ud af det.

”Hvornår Zayn?” spurgte Louis om. Jeg kunne sagtens høre der var en bagtanke med hans spørgsmål… og Louis var ikke dum.

”I går,” sagde han og fjernede så sit blik fra mig. Jeg rystede på hovedet og lagde mit hoved i mine hænder. Et kort øjeblik var der stilhed. Jeg turde ikke kigge op. Selvfølgelig var det da ikke Eleanor.

”Fandt du en eller anden pige?” spurgte Louis vredt om – selvom han nemt kendte til svaret.

”Nej,” sagde Zayn så mit hjerte sprang et slag over.

”Så du har knaldet med min søster,” sagde Louis koldt. Jeg bed mig i læben. Det her ville ikke gå godt.

”Sig det Zayn, sig det,” sagde han højt og rejste sig fra sofaen. Jeg kunne høre det – men jeg turde stadig ikke at kigge op.

”Sig du fucking har knaldet med min søster!” skreg han højt og slog hånden i bordet så det gav et sæt i mig – og sikkert alle de andre.

”Louis, der var ikke noget i det! Det var hævn over Perrie, jeg lover det! Der var ingen følelser i. Jeg ved ikke hvorfor det skete,” sagde Zayn i en lang køre, men Louis afbrød ham.

”Min fucking søster!?” skreg han højt og virkelig nedladende, hvilket fik mig til at reagere. Jeg gjorde alt for at ignorere de andres blikke på mig. Jeg turde slet ikke kigge på Harry, derfor rettede jeg mit blik mod Louis.

”Og hvad er der galt i det?” Spurgte jeg koldt om, selvom jeg præcis forstod hvordan han havde det – og jeg kunne ikke lade være med at fryde mig, og da slet ikke da hans øjne fandt mine. Han var rasende, og jeg var ligeglad. Det var det her der var planen. Det var derfor jeg tog med og nu skulle han vide det.

”Se på dig selv forfanden,” skreg han højt, hvilket fik vreden til at brede sig i min krop. ”Se på mig selv?” spurgte jeg om og rejste mig. ”Jeg ser på mig selv hver dag! Jeg ser på en pige der mistede sin bedsteveninde til sin bror. De to hun stolede mest på! Jeg ser på mig selv hver dag. Jeg kan ikke kende mig selv Louis. Jeg kan ikke stole på folk, og jeg skal fucking leve med det hver evig eneste dag mens du går og leger superhelt for hele verden!” skreg jeg og gik tættere på ham, så de andre drenge reagerede.

”Og så beder du mig SE på mig selv?” vrissede jeg og havde lyst til at skubbe til ham – men jeg nåede lige at stoppe mig selv.

”Elena, du kan ikke blive ved med at hænge dig i jeg, at Eleanor og jeg er sammen. Kom over det! Det er din egen skyld. Du skubber alle væk forfanden,” råbte han højt, og det ramte mig. Men det gjorde alt han sagde, så det var ligegyldigt.

”Hvordan vil du have jeg skal lukke nogen ind, når dem jeg stolede mest på, valgte hinanden frem for mig?” spurgte jeg koldt og fastholdt mit blik. Hans øjne lynede virkelig.

”Du ødelagde det selv Elena, du gjo..” ”- Ødelagde jeg det selv?” jeg rev mig hårdt i armen fordi jeg havde brug for at gøre et eller andet for ikke at hoppe på Louis. ”Jeg ved fanme godt du går og siger til alle, at jeg ødelagde vores forhold, okay? Jeg er ikke dum Louis! Men hvordan skulle jeg leve med at se jer have sex, kysse og kramme hver evig eneste dag? Hvordan skulle jeg kunne klare at se Eleanor hver dag i MIT hus for at være sammen med DIG? Hvordan skulle jeg kunne klare følelsen at du valgte hende frem for mig? For det er det du har gjort! DU brød vores bånd, DU ødelagde det, I ødelagde det,” råbte jeg og kiggede kort på Eleanor, som stod med tårer i øjnene.

”Elena, jeg prøvede at gøre det go..” ”- Ved at knalde min bror på mit værelse?” spurgte jeg spydigt om, hvilket fik Louis til at skubbe irriteret til mig så min opmærksomhed igen lå på ham.

”Du forstår det ikke – og du har aldrig forstået det,” sagde jeg og kiggede endelig hen på Harry som sad helt forstenet. Jeg blev nødt til det.

”Men det håber jeg virkelig du har nu,” hvæsede jeg af ham og gik tættere på ham. ”Jeg håber du har det pisse elendigt over Zayn valgte at trodse dig. Men jeg kan sige, at han ikke var den eneste.” Et gisp lød fra Niall, og ud af øjnekrogen kunne jeg se Harry rejse sig.

”Personen du stoler allermest på, personen du sætter din ild til hver dag, personen du lavede alt med,” jeg kiggede kort på Eleanor inden jeg kiggede på Louis igen. ”Personen du kalder din bedsteven, gjorde præcis det samme.” Et smil gled over mine læber – men det var langt fra et glad smil.

Louis’ øjne gled hurtigt hen på Harry.

”Elena,” sagde Harry og rystede på hovedet. Jeg bed mig i læben. Jeg blev nødt til at skubbe mine følelser for Harry væk lige nu. Louis skulle fatte hvad jeg gik igennem hver evig eneste dag.

”Nej,” sagde han koldt og kiggede så på mig. ”Det har han ikke gjort. Han ved bedre.” Jeg rystede langsomt på hovedet og vidste, at Louis benægtede fordi han ikke ville indse, at hans bedsteven stak ham i ryggen.

”Er det ikke en forfærdelig følelse?” spurgte jeg drillende og kunne mærke min facade ligge sig. ”Er det ikke forfærdelig at vide, at Harry og jeg…” ”-” Hold kæft,” vrissede Louis men ude af stand til at gøre noget.

”Jeg gætter på du har en tom følelse og en trang til at smide os begge ud?” Jeg snakkede af erfaring, og da Louis intet gjorde, vidste jeg det var sådan han havde det. ”Og jeg gætter på du har lyst til at græde, men ikke vil spilde din tårer på os, eller mig?” ”Hold kæft Elena!” sagde han højere.

”Elena,” lød det fra Liam da han vidst indså, at jeg ikke ville stoppe.

”Beskriv dine følelser Louis. Hvordan har du det med, at jeg bad Harry om at tage min mødom?” Louis øjne blev store. Han havde sikkert regnet med jeg havde haft sex med utrolig mange førhen, men det måtte da betyde noget ekstra, når man var jomfru, ikke?

”Hvordan har du det med, at jeg tiggede og bad Harry om at tage min mødom?” spurgte jeg igen og kunne mærke trangen til at græde – men kun fordi det var som om jeg oplevede det hele igen.

”Hvordan har du det med, at Harry fucking har tilfredsstillet mig på det groveste?!” skreg jeg højt og nåede ikke længere, før en hånd ramte mit ansigt med sådan en kraft, at jeg fløj ned på gulvet.

”Hold din fucking kæft Elena!” råbte Louis højt og skulle til at træde et skridt tættere på, men hurtigt var Liam henne ved ham.

Jeg kravlede hurtigt tilbage og tog hånden til min kind. Jeg var svimmel og smerten var forfærdelig. Han var forfærdelig. Jeg var forfærdelig. Han havde slået mig. Min egen bror havde fucking slået mig.

Jeg skubbede hånden væk, som prøvede at hjælpe mig op. Han var syg i hovedet. Han var fuldstændig sindssyg.

”Elena,” lød det fra Louis. Jeg rystede på hovedet og gjorde ingenting for at stoppe tårerne der gled ned af mine kinder.

”Du er syg i hovedet,” hviskede jeg og trådte et skridt bag ud. Aldrig i mit liv, havde jeg troet, at Louis ville slå mig. Jeg havde gjort præcis det samme som han havde gjort, men det var åbenbart forkert ifølge ham. Det var forkert at få ham til at føle hvad jeg følte. Han var altid så fucking anderledes! Jeg hadede ham.

”Jeg hader dig,” hviskede jeg inden jeg fik kræfterne tilbage. ”Jeg FUCKING hader dig!” skreg jeg højt og vendte rundt og løb. Jeg ignorerede råbene fra de andre og fortsatte. Jeg var fuldstændig ligeglad med jeg var i nattøj og det regnede. Jeg skulle væk. Jeg ville aldrig se Louis igen.

Harrys synsvinkel:

Jeg forstod slet ikke lige, hvad der var sket. Alt kørte på replay inde i mit hoved, og mine følelser var slet ikke til at finde rundt i lige nu.

Hun havde sagt det. Elena havde fucking sagt til Louis, at jeg havde taget hendes mødom. Og udover det havde hun også været sammen med Zayn om aftenen, efter vi havde været sammen?

Jeg var sur. Ked af det. Allermest skuffet. Men det var netop kun fordi, at jeg på små dage allerede havde fået bygget følelser op for Elena, uanset om det var forkert eller ej. Og jeg havde egentlig troet, at vi kunne gå videre med det vi nu havde, men hun havde for fanden da været sammen med Zayn.

Som hun sagde det, var det hævn. Men inderst inde følte jeg virkelig, at der var noget mere imellem hende og mig end det. Hun havde bedt mig om at tage hendes mødom. Det er da ikke noget man bare går hen og beder en om. Hun havde også fortalt, at hun var tryg ved mig, og det var de færreste, der blev trygge ved nye personer i løbet af ingen tid.

Der måtte være noget. Der var noget. Det vidste jeg.

Derfor begyndte jeg også at gå sammen med Zayn, da Eleanor løb efter Elena, der havde smækket med døren. Hun måtte være virkelig oprevet lige nu, og hvem vidste ikke, hvad hun kunne finde på, når hun var det? Jeg ville ikke risikere noget.

"Det gør I ikke," lød det hårdt fra Louis, da Zayn og jeg passerede ham. Jeg drejede hovedet og skulle til at sige noget, men Zayn kom mig i forkøbet. "Hvad vil du gøre?" spurgte han om med en monoton stemme. "Hvis I går, er det slut," svarede Louis, og det fik mig til at stoppe op. Eleanor løb bare videre, og Zayn rystede derimod bare på hovedet og himlede med øjnene, inden han skred ud i gangen og videre ud ad hoveddøren, hvorefter han smækkede den.

Jeg blev stående musestille og kunne næsten ikke bevæge mig. Af en eller grund ville mine fødder ikke reagere, når jeg fortalte dem, at jeg skulle vende mig om og se på Louis. Jeg kunne ikke. Jeg ville ikke. Jeg turde ikke se det blik, der var i hans øjne lige nu. Jeg havde ikke lyst til at høre ham skælde mig ud for at være sammen med hans lillesøster. Ikke, at jeg bebrejdede ham, for jeg ville også være virkelig vred, hvis han var sammen med min søster. Men det var noget andet nu.

Det havde virket følelsesløst, men det var det jo ikke. Jeg kunne godt lide Elena. Men hvad han ville sige til det, turde jeg slet ikke tænke på.

"Havde du ikke tænkt dig at gå?" vrissede Louis bag mig. Jeg bed tænderne lidt sammen og fik taget mig sammen til at vende mig om. "Loui-" "Havde du virkelig tænkt dig at gå efter hende?" Han hævede stemmen, hvilket gjorde mig en smule irriteret. "Du er simpelt hen for langt ude!" fastslog jeg lidt hårdt, imens jeg betragtede hans ansigtsudtryk blive mere og mere fjernt, men jeg var lige glad og fortsatte bare, "du slog Elena, Louis. Du slog for helvede din egen søster."

Han så koldt på mig, og trangen til at spytte noget mere i hovedet på ham var jeg nødt til at modstå. Mest fordi jeg ikke havde lyst til at være uvenner med ham. Han var jo min bedste ven.

Vi kiggede i et langt øjeblik på hinanden, indtil han trådte tættere på mig. Han pressede læberne sammen til en streg og så så en smule mere afslappet ud. "Var der følelser i?" spurgte han og lukkede af for alt det, jeg lige havde sagt til ham. Nu stod han derimod bare og så gravalvorligt på mig for at få svar. Og jeg kunne vel ikke andet end at give ham det.

"Det tror jeg," svarede jeg efter noget tid og så ham direkte i øjnene.

Hans blik som ellers var blødt en smule op, blev stenhårdt og jeg kunne nemt se, at han kæmpede for ikke at råbe af mig.

"Du-" begyndte han, imens han rystede på hovedet af mig. "Du holder dig væk fra hende, Harry. Jeg mener det. Jeg forbyder jer at ses ellers er det slut."

Elenas synsvinkel:

”Elena,” lød en stemme bag mig – en alt for sød stemme, som jeg virkelig ikke kunne klare at høre på lige nu. Faktisk havde jeg lyst til at vride nakken om på hende.

”Skrid med dig,” råbte jeg. Jeg var så vred. Aldrig havde jeg været så vred og såret. Nok mest fordi Louis havde slået mig. Han havde bevist hvor lidt jeg betød for ham. Det gjorde forfærdelig ondt.

”Elena, vendt nu,” sagde Eleanor opgivende. Jeg stoppede hårdt op og drejede rundt. Mit blik fandt hendes, og et øjeblik så det ud til hun fortrød at hun gik efter mig.

”Jeg skylder dig ingenting Eleanor.” sagde jeg koldt. Hun skulle ikke på noget tidspunkt tro, at hun havde retten til at bestemme og sige hvad jeg skulle gøre.

Eleanor sukkede. ”Var det virkelig nødvendigt?” spurgte hun og lavede et nik mod huset. Jeg kneb øjnene kort sammen og så en skikkelse kom gående bag hende.

”Var det virkelig nødvendigt at gå i seng med to af hans venner, Elena?” hendes stemme lød virkelig bebrejdende og jeg kunne ikke klare det. Hun skulle altid virkelig så perfekt, så fucking fantastisk!

”Spar mig. Louis er her ikke til at høre din fucking lange snak om hvor latterlig jeg er,” bare ved navnet af Louis, gik en smerte igennem mig. Mit hoved dunkede og min kind brændte. Det var ikke bare en lussing han havde givet mig – han havde virkelig slået mig.

”Elena, jeg er ked af hvad der er sket imellem os,” lagde hun ud med, men det hele lød som lort i mine øre, og smerten gav fra hendes stemme gav mig lyst til at skrige højt.

”Du. Er. Ikke. Ked. Af. En. Skid,” råbte jeg højt. Skikkelsen kom tættere på, og jeg kunne nemt se, at det var Zayn, men jeg var ligeglad.

”Du gjorde som Louis, og du undskylder kun fordi jeg fangede jer i at have sex! Du undskylder kun nu, fordi du ikke kan klare, at alle fucking mennesker ikke bryder sig om dig, okay? Du gør det ku..” ”- Fordi jeg savner dig Elena!” sagde hun med en skinger stemme. ”Der er en grund til jeg inviterede dig med på den her tur,” næsten hviskede hun.

En dråbe landede på min ind. Så det var hendes plan.

”Så det var din plan?” vrissede jeg og gik et skridt tættere på hende, så der ikke var så meget afstand imellem os. Jeg var vred. Jeg havde lyst til at slå hende. Jeg havde lyst til at slå alt og alle. Jeg hadede det her og jeg hadede mig selv så voldsomt lige nu.

”Hvordan synes du selv den gik? Hvordan kunne du overhovedet invitere mig med, når du fucking ved hvordan jeg har det med jer?” skreg jeg.

”Elena, det var virkelig ikke meningen.. jeg..” ”- Tænker kun på dig selv, igen! Du har ikke en skid ændret dig Eleanor. Det eneste du tænker på er min bror. Man skulle kræftdeme tro du var vild efter hans berømmelse siden du kan droppe din bedsteveninde for en FUCKING dreng,” skreg jeg højt, og vidste jeg var gået over alle grænser.

”Elena, så er det nok,” lød det surt fra Zayn, som tog fat i den nu grædende Eleanor. Jeg rystede på hovedet og vendte rundt. De kunne rende mig. Ingen forstod der. Ingen forstod hvordan det var at miste alt man stolede på, og måtte leve som en fucking bitch. Ingen vidste hvordan det var som en 16½ årige pige, at være så fucking alene – og folk ville ikke engang forstå!

”Elena,” råbte Zayn efter mig, men jeg rystede bare voldsomt på hovedet, hvilket var en dum ide, da smerten igen overtog.

Jeg skubbede irriteret til et par grene og fortsatte ned langs broen. Jeg havde en stor trang til at hoppe i, men kun for at mærke mig selv – mærke at det her virkelig var virkeligheden. Jeg havde brug for at mærke jeg virkelig var til stede.

Uden at tænke over det, hev jeg min bluse af. Regnen ramte voldsomt min skulder, men det var ikke nok. Jeg blev nødt til at føle mig levende.

Jeg smed blusen på jorden og hev mit elastik ud af håret. En latterlig tanke om, at jeg håbede jeg ville blive kvalt i det fucking hår, så smerten var overstået – men jeg havde ikke lyst til at dø, kom frem.

Jeg tog en dyb indånding og stillede mig ved kanten af broen. Hårdt rev jeg mig selv i armen for at føle mig levende, men det gjorde jeg ikke. Hele min krop var opbygget med så meget smerte, at jeg næsten blev helt lammet. Det skræmte mig. Jeg havde aldrig haft det sådan før – men nu havde Louis jo heller ikke ligefrem slået mig før.

”Elena!” lød det fra enden af broen, hvilket fik mig til at snurre rundt, men broen var glat, hvilket resulterede i, at jeg faldt ned fra broen, og endte hvor jeg allerhelst ville ende.

Den iskolde vand, lagde sig om min krop og gik igennem alt stoffet. En stikkende fornemmelse bredte sig i hele min krop, og i det øjeblik følte jeg vandet var min bedsteven. Det gjorde ondt, men det var på en måde beroligende. Den tog den indre smerte og gav mig ro indeni – hvert fald indtil en hånd hårdt tag fat om min skulder, og hev mig hen mod sig.

Mit hoved kom over vand og et råb lød ved siden af mit hoved. Det eneste jeg kunne koncentrere mig om lige nu, var smerten der igen lagde sig inde i kroppen. Frustreret slog jeg til personen – som kun kunne være Zayn. Hans arme fandt om mit liv, og hev mig væk fra vandet – væk fra den dejlige smerte, som ikke engang var særlig slem. Det var jo ikke fordi jeg skar i mig selv eller sådan noget.

”Elena, hvad fanden i helved har du gang i?” skreg han højt og lagde mig på broen. Jeg spyttede noget vand ud og begyndte at hoste, indtil det egentlig gik op for mig, hvad jeg havde gjort, og hvad Zayn troede jeg ville havde gjort. Jeg ville protestere, sætte mig op og sige jeg ikke ville tage mit eget liv, men i stedet lød et hulk efterfulgt af et mere.

Det hele var bare for meget.

Zayn greb ud efter mig, men jeg undveg hurtigt. ”Elena,” sagde han og prøvede igen at tage fat i mig. ”Hold nu,” vrissede jeg surt og hostede kort. ”Du kan ikke blive her,” sagde han igen og greb så om mig. Et skrig forlod mine læber. Jeg ville ikke tilbage til Louis. Jeg ville ikke engang se på ham, eller høre hans stemme. Jeg hadede ham!

”Zayn, SLIP mig,” skreg jeg højt, men med frosne arme, så hjalp ingenting.

”Elena, undskyld,” hviskede han og trak mig op i sin favn. Han troede det var hans skyld. Han gav sig selv skylden for at Louis slog mig – og for at jeg ville begå selvmord, selvom det slet ikke var det jeg var ude på. Men jeg var ude af stand til at snakke.

”Hvad fanden er der sket?” lød det fra Niall som havde åbnet døren. Jeg lukkede mine øjne i og ville helst bare lukke omverdenen ude. Jeg ville ikke tilbage hertil, men lige nu havde jeg ikke noget valg.

”HUN PRØVEDE HVAD?” skreg Eleanor og begyndte at hulke. Jeg rystede afvisende på hovedet og ville rejse mig, men Zayn skubbede mig ned i min seng igen, og begyndte at tage mine bukser af.

”Zayn,” lød det hurtigt, vrissende og advarende fra Louis. Zayn drejede sit ansigt hen mod ham. ”Hun bliver sku da nødt til at få det kolde tøj af,” og uden flere protester fra Louis, rev han mine bukser af og foldede mig ind i min dyne.

Jeg ville ønske jeg var blevet på bunden af den fucking sø lige nu. Jeg havde ikke lyst til at være her. Jeg ville hjem, hjem til min mor – og det lød dumt, men jeg savnede hende.

***

Jeg vågnede ved lyden af en person, som gik på værelset.. Jeg åbnede øjnene og kiggede på Harry, som langsomt smed sin trøje på den toppe seng, hvor Zayn skulle ligge, men af en eller anden grund, var han der ikke.

Jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere. Jeg havde hørt dem snakke. Jeg havde hørt Niall fortælle Zayn, hvad Louis sagde til Harry – og det var det eneste der afholdt mig fra at rejse mig, selvom han havde brug for en forklaring. Jeg havde følelser for ham. Det var sket alt for hurtigt, men det havde jeg, og han troede jeg havde brugt ham.

Jeg lukkede langsomt mine øjne igen, da han kiggede hen på mig. Med et suk lagde han sig i sengen, hvilket gav mig den største trang til at græde. I morgen skulle vi hjem til London igen. Ingenting ville blive det samme. Alt ville være anderledes, og jeg ville være fuldstændig ulykkelig, men det var Louis ligeglad med.. Han bestemte alt – åbenbart også over Harry. At han truede ham, gjorde at jeg mistede alt respekten for ham. Tænk at stille sin bedsteven i sådan et valg.

Men hvis han truede ham, så måtte det jo betyde, at Harry ville være fulgt efter mig, og hvis Harry fulgte efter mig, så måtte det betyde, at han også havde følelser for mig… og i morgen ville alt være anderledes, så jeg havde kun denne nat.

”Harry?” sagde jeg langsomt og fortrød det en smule. Men der var ingen vej tilbage.

Han svarede ikke, men jeg vidste han havde hørt mig. Han var sur, skuffet og sikkert ked af det – og jeg forstod ham.

Jeg rejste mig langsomt op og gik hen mod hans seng. Han lå med ryggen til, hvilket fik mit hjerte til at slå hurtigere – af nervøsitet.

”Jeg er virkelig ked af det,” hviskede jeg og gjorde alt for ikke at græde. ”Det var ikke meningen det skulle ske sådan her. Det var ikke meningen jeg skulle fortælle Louis om os to. Den oplevelse ville jeg gerne have holdt for mig selv,” hviskede jeg lavt. Harry bevægede en smule på sig og drejede sig så endelig rundt.

Jeg havde mine øjne lukket. Jeg ville ikke se hans øjne – ikke lige nu.

”Du var hævn i starten, men der er en grund til jeg bad dig om at tage den, og ikke en eller anden random dreng.” Tårerne pressede sig virkelig på. Jeg viste slet ikke hvad jeg skulle sige.

 ”Harry jeg er så ked af det,” endte jeg med at få frem inden hans hånd greb fat om mit håndled og trak mig hen til sig. En varm følelse bredte sig, da han fik trukket mig ned i sengen.

”Shh Elena, det fint,” sagde han roligt og strøg mig over håret. ”Jeg stoler på dig,” hviskede han så og kyssede mig i panden. Et smil gled over min mund på samme tid som en varm og virkelig fantastisk følelse gled igennem min krop.

Det vigtigste var, at Harry ikke var sur på mig.

”Jeg er virkelig ked af, at jeg har ødelagt det hele,” mumlede jeg mod hans bryst, og kiggede så op på ham. Han bed sig i læben, og denne gang var det vidst fordi han var ked af det.

Min hånd fandt forsigtigt om bag hans nakke og blidt tog jeg fat i hans nakkehår. Hans hånd lagde sig på min hofte, og lidt efter tegnede han små cirkler på min nøgne hud.

”Vi skal nok finde ud af det. Louis bliver god igen,” mumlede han. Jeg ved ikke om han var klar over, hvor usikkert det der lød. Der var ikke håb, ikke inde for det her. Louis måtte hade mig lige så meget som jeg hadede ham, siden han kunne finde på at slå mig.

”Harry,” hviskede jeg. ”Han slog mig.” Harrys krop stivnede et kort øjeblik, inden hans hånd langsomt fandt min kind. Jeg bed mig i underlæben og trykkede blidt mit ansigt mod hans hånd. Der var et eller andet imellem os. Ligegyldigt hvor mange piger Harry havde været sammen med, og ligegyldig hvor stor en player han havde været, så var der noget specielt imellem os.

”Vi finder ud af det Elena, okay?” hviskede han og løftede mit ansigt op. Jeg nikkede hurtigt, selvom jeg var ret overbevist om, at der ikke var det mindste håb – men jeg måtte nyde min sidste nat med Harry, for i morgen ville alt være anderledes.

Jeg tog forsigtigt hans hånd og flettede mine finger ind i hans på samme tid som vores læber ramte hinanden. Min mave slog gnister og følelsen af, at det her var sidste gang jeg ville føle den følelse, gjorde mig ivrigere.

”Hvor er Zayn?” mumlede jeg mod hans læber. Hans krop blev igen helt stiv – sikkert fordi han kom i tanke om hvad Zayn og jeg havde lavet.

”På sofaen,” mumlede han og skulle til at trække sig væk, men jeg trak ham hurtigt hen til mig igen. Mine øjne fandt hans, og tårerne i hans øjne var ikke til at tage fejl af.

”Harry,” mumlede jeg og kørte min hånd over hans mave.

”Elsk med mig.” Jeg kunne slå mig selv i panden over hvor dumt det lød, men sex passede ikke ind her.

Et smil gled over Harrys ansigt inden han begyndte at grine.

”Kan du holde til det?” spurgte han drillende og lænede sig ind over mig. Mit smil forsvandt hurtigt.

”Harry, det med Zayn var en fejl..” ”- Shhh, det ved jeg,” mumlede han mod mine læber inden han kyssede dem.

En brændende fornemmelse gik igennem mig, og denne gang besluttede jeg mig for at nyde det. Denne gang skulle jeg ikke græde. Det ville være dumt. Jeg skulle nyde den sidste tid med Harry.

Jeg skød ryggen i vejret og lod Harry klipse min BH op. Han fjernede den forsigtigt og kiggede et kort øjeblik, inden han kyssede mig igen. For første gang så han mig helt nøgen.

Han kærtegnede blidt min kind, inden hans hænder langsomt fandt ned mod mine underbukser. Jeg bed mig i læben og kyssede ham så langs halsen, hvilket fik ham til at stønne. Han gjorde det samme, kyssede mig ned langs halsen og ned af maven. Han tog blidt fat i mine underbukser og trak ned i dem, inden han lagde sig ind over mig. Der var så mange følelser i det, at jeg ville græde, hvis det ikke var fordi jeg havde lovet mig selv ikke at gøre det. Jeg ville virkelig savne ham forfærdelig meget.

 Jeg måtte tage dette med som et minde. Denne tur havde lukket mange døre, men en positiv dør var blevet åbnet, og denne gang fortrød jeg ikke, at jeg havde bundet mig med Harry. Jeg vidste det ville såre mig utrolig meget, men denne gang var det ikke Harry der forlod mig. Vi kunne ikke være sammen, men jeg vidste i det mindste hvordan det var at have nogen – og jeg vidste hvordan det var at være forelsket. 

Breath me - Sia

-------------------------------------------------------

Så for søren. Så gik alt vidst galt.. Hvad synes I om kapitlet? & hvad håber I der vil ske nu?

 

Elena prøvede IKKE at begå selvmord.
Zayn har slet ikke følelser for Elean, eller omvendt.
Louis SLOG Elenna.
Louis bad Harry om at blive - ellers var deres venskab slut.

Eleanor prøvede at blive veninder med Elena igen.
Harry tilgav Elena.
Harry har følelser for Elena - og Elena er forelsket i Harry.

Lige de vigtigste ting i movellaen. Det kunne nemt misforstås, så der står der direkte. :) Smid gerne en kommentar om kapitlet. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...