A Choice Between Love and Revenge - One Direction (13+)

Den 16-årige Elena Tomlinson – søster til Louis Tomlinson, tidligere bedsteveninde af Eleanor Calder som nu kun tilhører én Tomlinson. 1½ år er der gået siden Louis valgte at splitte de to bedsteveninder ad, og lige siden har en indre hævn luret bag Elenas overfalde. Men med en verdensberømt bror er det ikke så nemt at tage nemme midler i brug, så Elena må tage langt mere personlige midler i brug - som at have sex med to af hendes brors nærmeste venner. Det hele startede som en tanke, blev til en plan og til sidst hævn. Og hvad vil Louis sige til at smage sin egen medicin? Er der andre regler for ham? Og hvad hvis Louis vil have hævn over Elenas hævn? Har det overhovedet en ende? Og hvor går grænsen mellem to søskende? *Læsning er på eget ansvar!*

1616Likes
1492Kommentarer
218973Visninger
AA

12. As Long As You Love Me.

 

Harrys synsvinkel

 

Endnu en uge var gået, og jeg havde knap nok snakket med Louis, som jeg plejede. Han var fjern. Jeg var kold og sårbar. Det gik bare af helvedes til, ligeud sagt.

Mit humør havde flere gange været nede og røre bunden. Når jeg var alene, tænkte jeg alt for meget på Elena, og selvom jeg havde prøvetat skubbe hende væk, kunne jeg ikke. Hun lå i mine tanker dagen lang. Jeg havde for længst opgivet at fjerne hende på grund af alle mine følelser. De var vokset en helveds masse, siden vi forlod hinanden. Jeg havde aldrig nogen sinde følt sådan for en pige før, og det gik mig sygt meget på, at jeg så ikke kunne være sammen med hende på grund af min bedsteven.

Bedsteven.

Han skulle forestille sig at være min bedsteven i hvert fald. En bedsteven skulle forstå en. Acceptere en og ens valg. Alligevel forstod Louis ikke at forstå og acceptere. Han gjorde mig så vred og ked af det, selvom det garanteret ikke var hans mening. Han kunne bare ikke fatte, hvor meget Elena betød for mig, og jeg havde efterhånden lyst til at slå ham for det. Hvordan kunne han holde med den pige, jeg var så fucking vild med? Hvordan ville han ikke have det, hvis det var Eleanor? Det kunne godt være, at jeg ikke havde været meget for at forestille mig tanken om, at han var sammen med min søster, men hvis han gennemgik det, som jeg gennemgik nu, ville jeg forstå ham.

Han forstod mig bare ikke. Han havde så pisse travlt med at sende Elena til psykolog og prøve på at hjælpe hende, selvom jeg flere gange havde hørt fra ham, at hun ikke gad at gå til det, fordi hun mente, at hun ikke prøvede at begå selvmord. Og selvom jeg ikke havde hørt det fra hendes egen mund, troede jeg hende. Jeg kendte Elena, og jeg vidste, at hun ikke var dum nok til at tage sit eget liv på grund af hendes bror.

Da jeg til gengæld så hende i dag for første gang i lang tid, måtte jeg indrømme, at hun havde brug for nogle at snakke med. Hun så.. hæslig ud. Hendes udseende havde skræmt mig. Faktisk var det grunden til, at jeg havde været virkelig vred på Louis her på det sidste. Hvorfor kunne han ikke bare forstå, at hun ikke havde brug for hans hjælp?

Jeg ville virkelig gerne sige noget til ham, men kunne ikke få mig selv til det. Det ville altid være ham uanset hvad. Også når det kom til Elena, selvom jeg et par gange havde ønsket det modsatte. Men jeg måtte se det i øjnene, at jeg ikke kunne lade hende ødelægge vores venskab. Ikke engang selvom han var en idiot.

Jeg hadede virkelig tanken om, at det vi havde, ikke kunne bruges mere. Vi havde noget specielt, og jeg var slet ikke parat til bare at smide det ud på grund af Louis. Han burde for helvede indse, at Elena for første gang i lang tid var den rette for mig, men så langt tænkte han vel ikke.

Jeg sukkede frustreret af mine tanker og gik for fjerde gang ud i køkkenet og tog mig et glas iskoldt vand. Louis kom lidt efter dumpende ud til mig, imens han var ved at tage jakke på. Jeg ignorerede ham ved at have vendt ryggen til og drak bare vandet fra glasset.

”Jeg smutter nu,” fortalte han kort. Han skulle jo hen til Eleanor og være sove der til i morgen, hvilket jeg egentlig havde det helt fint med. Jeg havde planer om selv at se et par film og gå tidligt i seng. Mit humør var ikke specielt godt i dag, så jeg gad ikke spørge nogle af drengene, om de gad komme over. Klokken var alligevel også rimelig meget, så jeg forstod ikke engang, at Louis tog af sted nu. Men det var vel hans eget valg.

”Vi ses i morgen,” samtykkede han, før han forsvandt ud i gangen. ”Hej,” mumlede jeg mig selv, og kort efter hørte jeg døren smække. Jeg følte mig lettet, da han gik. Jeg blev stående ud i køkkenet og stirrede ind i væggen. Mit hoved var fyldt med tanker, som jeg egentlig ikke tænkte over.

Jeg havde ærlig talt brug for en pause.

Med et suk gik jeg ind i stuen og satte mig i sofaen. Jeg nåede knap nok lige at gribe fat i fjernbetjeningen, før det bankede på døren. Garanteret Louis. Og han havde nok glemt nøglen. Jeg sukkede endnu en gang, før jeg rejste mig op fra sofaen og gik ud i gangen. Dovent tog jeg fat i håndtaget, imens jeg låste døren op.

”Hvad har du glem-”

Jeg stoppede mig selv midt i sætning, da jeg så personen overfor mig ikke var Louis. Et trist, såret ansigt mødte mit, imens de blå, blanke øjne borede sig ind i mine.

”Elena?” hviskede jeg hæst og kunne mærke mit tag om dørhåndtaget blive slapt, hvorefter min hænder faldt ned på siden af mig. Der fik de dog bare ikke lov til at befinde sig meget længere, for jeg tog hårdt et skridt frem, samtidig med hende, så vi mødte hinanden på halvvejen. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at få viklet mine arme stramt rundt om hende, i frygt for at hun ville gå igen. Men hun var her. Hun var her virkelig.

Hendes duft trængte ind i mine næsebor, og gjorde mig allerede nu tilpas. Alle de fucked up følelser jeg havde gået rundt med her på det sidste forsvandt. Til gengæld blev de erstattet af alle mulige ukendte følelser, der fik mig til at føle mig lykkelig, selvom jeg ikke engang vidste, om jeg burde føle mig lykkelig.

Lige nu gjorde jeg i hvert fald.

Jeg hørte et snøft og var derfor bevidst om, at hun græd. Jeg fik det dårligt. Tanken om, at hun gik havde det så dårligt på grund af mig og Louis var forfærdelig. Jeg aede hende op og ned ad ryggen for at vise, at jeg virkelig var der, imens min stemme lavt fandt sin vej ud igennem mine læber. Jeg vidste ærlig talt ikke, hvad jeg selv skulle sige. Jeg følte mig mere eller mindre mundlam. Glæden kunne ikke beskrives. Ikke engang Louis kunne ødelægge den lige nu.

”Shh, du må ikke græde,” sagde jeg roligt og trak mig langsomt tilbage, men kun lige så vi kunne se på hinanden. Mine arme var stadigvæk omkring hende, og jeg ville ikke fjerne dem. Hun var min for et øjeblik.

Hun så undskyldende på mig, imens et par tårer faldt ned fra hendes kinder, som jeg fjernede med min ene hånd. ”Undskyld, Harry,” begyndte hun ærligt, hvilket fik mig til at ville se undrende på hende. Jeg følte bare ikke, at jeg kunne udtrykke mig nøjagtigt lige nu. Jeg var for chokeret.

”Jeg har aldrig prøvet at begå selvmord, uanset hvor meget de andre siger, jeg prøvede. Du må ikke tro dem,” hulkede hun, imens flere tårer gled ned ad hendes kinder. Jeg nikkede hurtigt og så kærligt og forstående på hende. ”Elena, jeg tror dig,” sagde jeg, inden hun fortsatte for at prøve at overbevise mig endnu mere. Jeg havde hele tiden haft på fornemmelsen, at hun ikke prøvede at tage sit eget liv. Så hvorfor ikke tro hende helt, nu når hun fortalte mig det?

”Jeg forstår ikke, hvorfor Louis ikke kan forstå, at der ikke er noget galt. Han tvinger mig til at tage af sted, og den der kælling af en psykolog sidder og bliver ved med at snakke om, at jeg skal tilgive ham, Harry.” Hun så på mig og rystede på hovedet. ”Jeg kan ikke tilgive ham,” hviskede hun. Jeg tog hendes hænder og gav dem et klem, imens jeg nikkede forstående. Jeg vidste egentlig ikke, hvad jeg ellers skulle gøre.

”Jeg savner dig så meget,” fortalte hun igennem gråd og tårer. Jeg ville gerne have sagt 'i lige måde', men hun gav mig ikke rigtig chancen. Hun have travlt med at forklare videre.

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre mere. Mor tror Louis, han slæber mig til psykolog, selvom det er er fuldstændig spild af penge, Lottie er nærmest bange for mig, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre, Harry.” Hun holdt en kort pause for at komme ud med noget mere gråd, imens jeg stod og ventede på, at hun fortsatte. Ordene skulle lige trænge ordentligt igennem. Jeg følte mig så dårlig tilpas ved dem. Hun havde det virkelig elendigt, og alt det her var Louis' skyld.

”Jeg kan ikke mere, Harry. Jeg har brug for dig,” startede hun snøftende ud, hvilket fik mig til at se nervøst på hende, fordi jeg godt vidste, hvad hun var på vej til at sige. ”Jeg forstår godt, at du vælger Louis frem for mig, det skal du ikke tro, at jeg ikke gør.” Min mave vendte sig uroligt, og jeg kunne hurtigt mærke, at sorgen steg.

Det var klart, at jeg ville vælge Louis. Jeg havde kendt ham i så lang tid, han var min bro, min hoe, mit alting efterhånden. Men når Elena ligefrem dukkede op med så store ord, var jeg ikke i tvivl. Selvfølelig ville jeg ikke vælge Louis fra, men heller ikke Elena. Aldrig.

Jeg trykkede hende lidt mere ind til mig, inden hun åbnede munden for at sige noget mere, ”men jeg har virkelig brug for dig. Hvis det vi har er ægte, burde Louis ikke komme imellem os, og hvis dit og Louis' venskab er ægte, burde han ikke bede dig om at vælge.”

Hun så mig ærligt i øjnene, og jeg bed mig lidt i inderlæben. Jeg vidste, at hun havde ret. Louis burde ikke bede mig om at vælge. Han var min bedsteven. Han burde støtte mig, uanset om et var hans søster eller ej. Uanset om han kunne lide det eller ej.

Elena så på mig og tørrede sine øjne med sit jakkeærme. Hun ventede nok på, at jeg sagde noget, men det gjorde jeg ikke. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg følte slet ikke, at min stemme var stærk nok lige nu.

”Du skal bare vide, at jeg godt forstår, at du vælger Louis. I har været meget mere igennem, end vi har, og-” Jeg rystede ihærdigt på hovedet, og hun stoppede derfor med at snakke. ”Ti stille,” mumlede jeg insisterende.

Og så nåede jeg lige netop at se hendes forvirrede ansigtsudryk, før jeg pressede mine læber mod hendes.

De velkendte, savnet læber lå endelig mod mine, og jeg kunne roligt føle, hvor glad jeg blev for hvert sekund, vi stod smedet sammen. Jeg knugede hende længere ind til mig, og kunne ikke lade være med at smile lidt for mig selv. Det her var det sidste, jeg havde gået og drømt om de sidste par dage. Et ægte kærlighedskys. Lød plat, men det var virkelig sådan jeg havde det. På så kort tid havde jeg fået store følelser for Elena, og jeg hadede det på grund af Louis, men lige nu kunne jeg ikke være mere ligeglad. Jeg havde Elena med ved min side, og vi skulle nok finde ud af det hele. Det vidste jeg.

 

***
 

Jeg var ikke vild med at gå om bag min bedstevens ryg, men jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre lige nu. Hvis han ikke støttede mig eller Elena, måtte vi vel gøre, hvad der skulle til for, at vi kunne være sammen.
Der var gået 2½ uger, siden vi fandt sammen igen. I de uger havde vi været sammen, så ofte vi kunne, selvfølelig kun når Louis ikke var hjemme, da det altid var hos os. Der var ingen, der kendte til det, da det ligeså let ville kunne slippe ud. Derfor var vi også meget diskrete omkring vores forhold. For eksempel havde jeg givet Elena et helt andet navn på min telefon, og ofte slettede jeg vores beskeder, på grund af Louis nogle gange godt kunne finde på at tage min den engang imellem og tjekke mine beskeder for sjov. Det måtte for guds skyld ikke ske. Jeg vidste ikke, hvad han ville gøre ved det, hvis han fandt ud af det hele, og havde ærlig talt heller ikke lyst til det.

Udover det havde jeg heller ikke lyst til at gemme det hele for ham. Han var trods alt min bedsteven. Men når han ikke kunne acceptere noget så simpelt, måtte han gå glip af min glæde, som jeg skulle gå og gemme på. Jeg hadede det virkelig.

Jeg havde skændtes med ham i går, fordi Elena havde droppet psykologen for anden gang samme uge. Da jeg så prøvede at fortælle ham, at hun måske bare ikke havde brug for det, tændte han næsten helt af. Så begyndte jeg at fortælle ham, at han måske bare burde indse, at hun ikke havde så meget brug for ham, som han egentlig mente. Og fordi jeg blev så gal over de ting, han kaldte hende, havde jeg spurgt, om han overhovedet havde tænkt over situationen fra hendes synsvinkel. Om han egentlig havde tænkt over, at han var the badguy i denne her situation. Og så blev han stille, bad mig om at blande mig uden om og skred ind på sit værelse.

I morges da jeg vågnede, var han så taget over til Eleanor og ville først komme hjem i aften. Der havde jeg så benyttet mig chancen for at invitere Elena over, hvilket lige nu kun kunne glæde og opmuntre mig.

”Er du sulten?” spurgte jeg langsomt og kørte en hånd igennem hendes hår. Vi havde sat en film på, og jeg havde ikke rigtig spist frokost, så jeg var ret sulten. Hun drejede hovedet hen mod mig og smilede lidt. ”Hvis du er.”

Jeg smilede stort og kyssede hende på kinden, inden jeg rejste mig fra sofaen. Jeg hørte hende fnise let, før jeg jeg gik ud i køkkenet og fandt nogle kiks og et par mandariner. Med det samme smil som før, fandt jeg min vej tilbage i stuen, hvor Elena sad og kiggede opslugt på fjernsynet. Vi så Step Up, hvilket åbenbart var en film hun var vild med. Men jeg brokkede mig ikke, da jeg selv syntes, at den var fed.

”And you're back,” hørte jeg hende mumle, da jeg satte mig ned ved siden af hende igen. ”I'm back,” fortalte jeg og rakte hende en mandarin, som hun glædeligt tog imod. Hun lænede sig blidt op ad mig, og jeg smilede lidt for mig selv med høje tanker om, hvor heldig jeg egentlig var.

 

***
 


Vi holdt åbenbart Step Up Maraton, på Elenas kommando. Eller, hun spurgte, om jeg havde lyst til at se dem alle, og jeg lod hende bare få sin vilje, for at gøre hende glad. Hvis hun var glad, var jeg glad.

Vi var nået til tredje film, og jeg kedede mig måske lidt. Så fordi vi havde sat os, så jeg sad op af sofalænet, og hun lå med hovedet på min mave, gav det mig fri benyttelse til at kærtegne hendes ansigt og kysse hende engang imellem. Da jeg gjorde det for syvende gang, begyndte hun at grine og rettede endelig sin opmærksomhed over mod mig med et smil.

”Hvad laver du?” spurgte hun fnisende, og jeg smilede bare svagt. ”Kysser dig,” mumlede jeg hæst. Hun løftede øjenbrynene en smule, imens det lille smil, der var placeret på hendes fine læber, blev lidt lusket. Jeg bed mig svagt i læben og sendte hende et forførende blik.

”Harry, ikke her,” sagde hun og rystede lidt på hovedet med et lidt mere seriøst blik. Jeg svarede hende ikke imod, da jeg vidste, at hun havde ret. Det sidste sted, vi skulle dyrke sex var i sofaen. Og selvfølelig Louis' seng. Det ville jeg ikke gøre imod ham.

Jeg smilede svagt til Elena, løftede hendes hoved en smule og sprang så op fra sofaen. Ligeså snart jeg var kommet på benene, lænede jeg mig ned mod hende og tog hende op i brudestilling. Hun begyndte at grine lidt og tog lidt fat i min skjorte for at være sikker på ikke at faldt ned.

”Så rykker vi da bare ind i min seng,” samtykkede jeg tilfredst. Hun smilede og sendte mig en kyssemund, hvilket jeg smilede svagt over.

Vi kom ind på mit værelse, og da jeg havde lagt Elena elegant i sengen, gjorde mig umage med at lukke og låse døren. Hvis der nu skulle ske noget. Der skulle ikke ske noget, men vi var nødt til at være helt sikre. Hvis Louis kom hjem før tid, var vi screwed. Da vi boede på fjerde sal, kunne Elena heller ikke springe ud fra vinduet, så det var noget med, at hun måtte gemme sig eller sådan noget shit.

Jeg så bort fra de tanker og overlod min fulde opmærksomhed til Elena, der så afventende på mig. ”Kommer nu,” sagde jeg lovende og trådte hen til sengen. Jeg sendte hende et smil, før jeg bevidst lagde mig hen over hende. Jeg støttede min vægt på mine albuer og på mine knæ, imens Elena studerede mit ansigt lidt.

Til sidst endte hun op med at hive i skjorten, så mit hoved blev trukket ned til hendes. Vores læber mødtes i et fantastisk kys, som forsatte langt ud. I mellemtiden blev det mere og mere grådigt, og jeg begyndte langsomt at fjerne diverse klæder fra hende, indtil hun kun var klædt i undertøj.

Forundret over, hvor stærkt det gik trak jeg mig kort fra Elena for at få vejret. Hun smilede drillende til mig og kørte en hånd igennem mit hår. ”Kan du ikke følge med?” spurgte hun hånligt, og jeg himlede med øjnene. ”Bare vent – så skal vi nok se, hvem der ikke kan følge med,” sagde jeg fornærmet og tog en dyb indånding. Hun fnes svagt og tog fat i kanten af mine bukser, som stadigvæk ikke var røget af.

Jeg smilede for mig selv, før jeg tog mit bælte af. Og så lod jeg ligesom Elena overtage, fordi hun var lidt utålmodig. I fællesskab fik vi dem så taget af, og lod derefter vores læber mødes i et kys. Jeg kunne mærke Elena lade sin hånd køre ned ad min ryg, hvorefter hun lod den glide ned mod mine boxershorts, som hun efterfølgende fik hevet af. Jeg tøvede derfor ikke med at få fjernet hendes undertøj, så vi begge til sidst lå nøgne.

”Er du klar?” mumlede i et kys. ”Mmh,” hørte jeg hende svare fast, før jeg så gjorde mit arbejde og trængte ind i hende. Min puls kørte på højtryk, da jeg satte farten lidt op, imens lettelsen inde i mig flød rundt i min krop.

Hver gang vi havde haft sex, siden vi fandt sammen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvad jeg virkelig havde gået glip af – selvfølelig ikke kun angående sex, men også bare mit glade humør, der ikke ville forsvinde, når jeg var sammen med Elena. Hun gjorde mig praktisk talt lykkelig.

Hun stønnede højt, hvilket fik mig til at smile for mig selv i vores kys. Hende, som sagde jeg ikke kunne følge med...

Jeg kunne mærke, at jeg ikke var så langt fra mit klimaks, hvilket fik mig til at sætte farten lidt mere op end før. Mit navn begyndte at forlade Elenas mund, og jeg kunne igen ikke lade være med at smile.

Men det smil forsvandt så, da jeg hørte min telefon ringe henne fra mit sengebord. Jeg stoppede op, hvilket Elena også gjorde. Kun vores høje vejrtrækninger var til at høre lige nu. Jeg sukkede og trak mig ud af hende, inden jeg bøjede mig hen mod bordet for at se på skærmen. Det var Zayn.

Jeg sukkede endnu en gang, før jeg tog telefonen og besvarede opkaldet. ”Hallo?” sagde jeg og skjulte irritationen i min stemme, imens jeg satte mig opgivende op ad væggen. Elena kiggede på mig med løftet øjenbryn, og jeg mumlede derfor bare et 'Zayn' til hende, hvorefter hun nikkede forstående.

”Hey, mate,” lød det fra Zayn i røret. ”Hva' så?” spurgte jeg en smule forpustet, men prøvede at formindske lyden af den en smule, så han ikke fik de forkerte tanker. ”Ikke så meget,” fortalte han kort. Jeg rynkede panden lidt og lænede mit hoved opgivende op ad væggen.

”Hvorfor ringer du så?” Jeg kiggede kort hen på Elena, der var begyndt at bevæge sig hen mod mig. Hun kiggede drillende på mig, før hun langsomt lænede sig hen over mig og begyndte at kysse min mave. Jeg pressede læberne sammen til en smal streg og prøvede at fokusere på Zayn.

”Jeg ville bare høre, om vi snart skulle finde en dag,” svarede han. ”Det er længe siden, og jeg tror efterhånden, at du trænger til lidt opmuntring,” konstaterede han, og jeg nikkede uden at prøve at sætte for meget fokus på Elena, der begyndte at køre sine læber længere ned. I virkeligheden slugte jeg slet ikke Zayns ord, da jeg begyndte at fantasere om, hvad Elena ville begynde at gøre.

”Du siger bare til,” sagde jeg en smule uroligt med blikket hvilende på Elena. Jeg ville gerne skubbe hende væk, men jeg nåede det ikke, inden hun lod sin mund glide ned over den. Jeg forsøgte at holde et støn inde, hvilket ikke gik særlig godt, og jeg vidste uden tvivl, at Zayn havde hørt det.

”Okaaay,” begyndte Zayn en smule undrende. Fuck.

”Enten sidder du og spiller den af, ellers har du besøg,” fortsatte han i samme tone. Jeg skævede til Elena, der stadigvæk var i gang, imens jeg kæmpede for at holde diverse støn inde. Jeg bed mig lidt i læben og prøvede at skubbe Elena lidt væk, men hun ignorerede mig bare – uden tvivl for at drille mig.

”Hmm, hvad tror du selv?” mumlede jeg og sank en stor, fed klump, der havde sat sig i min hals. Han svarede ikke, hvilket jeg egentlig ikke havde så meget imod, da jeg derfor kunne koncentrere mig lidt om Elena. Jeg bad inderligt til, at hun ville fortsætte grådigere, end det hun havde gang i nu, men det var virkelig dumt, når jeg sad og talte i telefon med Zayn. Det måtte være virkelig nederen for ham.

”Jamen, det glæder mig, at du er kommet videre,” fastslog han lidt lavt. Jeg så fra Elena til væggen med rynket panden. ”Hvad?” spurgte jeg forvirret og holdt et støn, der var parat til at forlade mine læber, inde. ”Men du bør nok holde lav profil overfor Elena, så hun ikke bliver såret,” sagde han lidt efter, hvilket fik mig til at se på Elena igen.

Jeg bed mig selv i læben. Han.. fuck. Det her ville gå galt, og det vidste jeg allerede. Jeg forsøgte igen at skubbe Elena væk fra mig, og endelig kiggede hun op på mig med et spørgende blik. Denne gang ignorerede jeg hende, hvilket fik hende til at se bekymret på mig.

”Er du der?” lød det fra Zayn i røret. Jeg sank en klump og slikkede mig om læberne. ”Ja,” mumlede jeg og mødte Elenas blik med et suk.

Han blev nødt til at vide det. Ellers ville det ende med alt muligt pis, som jeg ikke havde brug for. Men jeg vidste, at Zayn var på Elenas side, så måske.. måske var det det rette at gøre.

”Zayn,” sagde jeg fast besluttet. ”Mm?” svarede han utålmodigt. Jeg holdt en pause, før ordene langsomt forlod min mund, ”det er Elena.”

Elena så på mig med store øjne, men jeg trak bare på skuldrende og tog hendes hånd, der lå på dynen. ”Hvad?” spurgte han vantro, dog med en glad klang. Jeg nikkede for mig selv, tog telefonen væk fra mit øre, satte den på højtaler og holdt den op foran Elenas mund som tegn på, at hun skulle sige noget.

”Hej, Zayn..” sagde hun langsomt. Der var først stille, men pludselige brød han ud i grin, hvilket fik os begge til at smile. ”Jeg vidste det!” råbte han, som om han havde vundet en sejr. Jeg rynkede på panden og så over på Elena, der bare sad og smilede. ”Jeg vidste, at du kunne gøre det, Elena,” grinede han.

Hun smilede en smule og lænede sig op af mig. ”Hvor lang tid?” spurgte han nysgerrigt. ”Snart tre uger,” fortalte jeg roligt. ”Og Louis ved intet?” ”Intet,” gentog jeg kort. Han grinede skingert, og jeg fnes derfor og rystede på hovedet.

”Du afbrød os lige i noget vigtigt, er du klar over det?” sagde jeg en smule skarpt. Han lo let. ”Var du ved at nå 'bjergtoppen', hva'?” drillede han. Jeg himlede med øjnene, men undlod at svare, da det ligesom var rimelig sandt.

”Hmm, så vil jeg lade jer, gøre jeres arbejde igen,” sukkede han tilfredst. ”Tak,” lød det fra Elena. Jeg smilede til hende og nikkede enigt. ”Jeg skriver senere,” meddelte jeg hurtigt. ”Okay. Så må I hygge jer,” svarede han fast. ”Tak. Vi ses,” sagde jeg og kørte en hånd igennem mit hår. ”Jep. Og lige en ting til – tillykke. I klæder hinanden.”

Og så lagde han på.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så hen på Elena igen. Hun så faktisk rigtig glad ud, og det gjorde jeg nok også. Måske fordi vi var så glade for, at Zayn tog det pænt og egentlig sked på, at Louis ikke vidste en skid. Men det var rart. Virkelig rart.

Jeg ville bare ønske, at Louis også kunne tage det sådan.

”Det gik da..” jeg løb tør for ord, hvilket fik Elena til at smile endnu mere. ”Godt?” foreslog hun. Jeg nikkede bestemt og kyssede hende blidt på kinden.

”En anden gang gør du ikke det der igen,” sagde jeg og hentydede til hendes værk fra før. Hun grinede let af mig. ”Du kunne jo godt lide det,” smilede hun. Jeg trak på skuldrende og lagde mig tungt ned i sengen med et suk. Hendes arme var hurtigt omkring mig, og hun lagde sig ned ved siden af mig, imens hun hvilede sit hoved på min brystkasse.

”Du er varm,” mumlede jeg og nussede hende kærligt på armen. Hun trak på skuldrende og aede mig blidt på maven, hvilket fik mig til at smile en smule, da det kildede. Elenas hånd fortsatte ned af min mave, indtil hendes hånd nåede den. Jeg bed mig blidt i læben, da hun drejede sit hoved og så på mig med et smil.

”Vi blev aldrig færdige,” sagde hun. Jeg grinede kort og rystede på hovedet, imens jeg kunne mærke erektionen på grund af hendes hånd. Jeg tog fat i hendes skulder og fik lagt hende nederst. Så pressede jeg forberedt mine læber mod hendes, imens jeg kærligt kærtegnede hendes mave.

Der gik ikke længe, før vi begge var klar igen. Jeg skulle til at trænge ind i hende igen, men den velkendte ringetone fra min iPhone afbrød mig.

”Det er fandeme løgn,” mumlede jeg en smule irriteret, da jeg havde trukket mig fra Elena. Hun sukkede lidt. ”Lad være med at tage den,” bad hun næsten. Jeg nikkede, men lænede mig alligevel hen mod bordet for at kigge på skærmen.

”Fuck,” sagde jeg og skar tænder. Elena rynkede panden, og jeg trak mig hurtigt helt væk fra hende. ”Det er Louis,” mumlede jeg og tog hurtigt telefonen. Hun nåede ikke at sige noget, før jeg havde besvaret opkaldet og sat telefonen op til øret.

”Ja?” sagde jeg kort og gøs ved tanken om, at han ikke vidste, hvad jeg lavede lige nu. ”Hey,” svarede han roligt. Jeg kunne høre noget baggrundsstøj, og vidste dermed at han var ude og køre. ”Jeg kommer hjem om en halvanden times tid, og jeg finder noget aftensmad på vejen,” fortalte han, hvilket fik mig til at ånde lettet ud. Så var han da i hvert fald ikke på vej hjem. ”Okay,” sagde jeg en og kiggede på Elena, der var stivnet. Jeg sendte hende et svagt, sikkert smil, hvilket så ud til at gøre hende lidt mere rolig.

”Hazza, jeg er på vej hjem til Elena.”

Jeg spærrede øjnene op, og Elena så bekymret på mig. ”Hvad? Hvorfor?” Min stemme var høj og usikker, hvilket jeg også var. Det her var virkelig noget lort.

”Jeg har tænkt over det, du sagde i går. Og jeg vil gerne undskylde. Til jer begge. Jeg har ikke været en fair bror eller bedsteven,” sagde han langsomt, men ærligt. ”Jeg har sagt til psykologen, at Elena ikke kommer mere,” fortsatte han, imens jeg sad og bed tænderne sammen.

Elena kunne høre telefonsamtalen, da min lydstyrke var rimelig høj, og fordi vi begge sad musestille. Til gengæld havde hun rejst sig nu og var i fuld gang med at tage tøj på.

”Det er i orden,” mumlede jeg fraværende til Louis. Han sukkede frustreret i røret. ”Jeg er hjemme snart. Så vi ses bare der, okay?” Jeg nikkede for mig selv og bed mig lidt i læben. ”Ses,” sagde jeg, og inden han overhoved nåede at svare, lagde jeg på.

”Hvad sagde han?!” spurgte hun en smule panisk, da jeg rejste mig op og tog mine boxershorts på. ”Han er der om lidt,” svarede jeg med et suk og greb min skjorte fra gulvet. Hun mumlede noget utydeligt for sig selv og rettede så på sit hår. ”Jeg kører dig,” fastslog jeg og tog mine bukser på. Hun så på mig og rystede skarpt på hovedet.

”Harry, hvis han ser din bil, regner han det ud,” sagde hun stille, men bestemt. Jeg sukkede højlydt og kørte en hånd frustreret igennem mit hår. Elena fortsatte ud i gangen, hvor hun tog sine sko og sin jakke på. Jeg gik hurtigt efter og så en smule trist på hende, da hun så på mig igen.

”Undskyld,” hviskede hun. Jeg rystede på hovedet og trak hende ind til et kram. ”Sæt ham på plads,” mumlede jeg og kyssede hende blidt i håret. Hun trak sig en smule væk, så hun kunne nå at give mig et kys på munden, inden hun gik hen til døren. ”Vi ses,” sagde jeg og bed mig i læben. Hun nikkede og åbnede døren, som hun gik ud af og smækkede, så det gav genlyd i mine ører.

Hun var væk.

Jeg stirrede på døren og vendte mig til sidst om for at gå ind i stuen med et suk, imens panikken ligeså stille steg i min krop.

Det her tegnede bestemt ikke godt.

 

As Long As You Love Me - Justin Bieber

 

***

 

Åh åh.. Det er vist ikke så godt! Tror I Elena, når hjem inden Louis?

Tak for jeres evige tålmodighed!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...