Bloddråben

Victoria er 17 år. Hun lever et helt almindeligt teenageliv, indtil en dag, hvor hendes forældre bliver dræbt af tre vampyrer. Victoria flygter til en anden by, hvor hun møder den gådefulde Lucas, som har en dyb hemmelighed.

2Likes
0Kommentarer
108Visninger
AA

1. Ny by, ny skole, nyt alt

Det var præcis en uge, siden jeg flygtede fra Great Falls i Montana til Williston i North Dakota. Jeg flygtede fra tre vampyrer, som netop lige havde dræbt mine forældre. Vampyrer. Jeg havde aldrig troet på, at de fandtes. De hører jo til i det overnaturlige. Eller ikke. Jeg flyttede ind hos min storesøster på 19. Ally. Ally havde fået alt at vide omkring vores forældres død, men jeg undlod dog en mindre detalje. De var jo vampyrer. Det var noget Ally ikke behøvede at vide. Hun ville bare grine af mig eller lave sjov, eller fortælle at vores forældres død, ikke var noget at spøge med!

Det var min første dag på det nye gymnasium i Williston. Der gik ikke så mange studerende. Heldigvis.

Jeg gik hen mod skolen. Regnen silede ned, og jeg var godt gennemblødt. Jeg kiggede på alle vandpytterne, som blidt blev ramt af regndråberne. Jeg rettede hovedet op, og så en stor rødlig bygning. Skolen. Jeg havde ikke engang fået meldt mig ind i skolen endnu, men det gjorde vel egentlig ikke så meget. Jeg gik ind i bygningen, og hen mod kontoret. Heldigvis var der pile til at vise vej. Der sad en buttet mørkhåret dame foran computeren. "Hej," sagde jeg. "Jeg vil gerne melde mig ind på skolen, og jeg vil gerne starte i dag". "Det skal vi nok få klaret," sagde damen venligt. "Hvad er dit navn?". "Jeg hedder Victoria Jones," svarede jeg. "Hvor gammel er du?" spurgte damen igen. "17," svarede jeg kort. "Så er det klaret. Du er ikke helt meldt ind endnu, da dine forældre eller værge skal skrive under på nogle papirer, men du er velkommen til at se om skolen er noget for dig!" sagde hun. "Mange tak," svarede jeg med et kikset smil. Jeg fik skemaet, og gik målrettet og hurtigt imod klasseværelset. Jeg lagde mærke til, at de fleste elever kiggede nøje efter mig. Selvfølgelig, jeg var jo ny!

Jeg gik ind i klasseværelset, og satte mig ved siden af en pige, jeg syntes virkede sød. "Hej," sagde jeg og smilte. "Hej, er du ikke ny? Jeg hedder Elena!" sagde pigen, og vendte sig om mod mig. Hun havde det smukkeste ansigt, jeg nogensinde havde set. Hendes grønne øjne strålede i takt med hendes mørkebrune lange hår. Hun havde en blå langærmet trøje, og et par stramme mørke jeans på. "Jo, jeg hedder Victoria!" svarede jeg. Jeg kiggede op mod døren og ind kom en lyshåret dreng, som jeg ikke kunne tage øjnene fra. Han var sååå ... flot.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...