I´ll mend your broken heart - 1D

Det her er historien om Elizabeth Simmons, men de fleste kalder hende Beth. Hun er lige fyldt 18, og flytter til London sammen med sin bedste veninde Allison. Beth er lidt akavet, forstår sig ikke på drenge og har ingen anelse hvordan man flirter. Det er måske grunden til at hun ikke har haft et forhold siden 7. klasse.
Men så møder hun Liam, ja den Liam. Liam Payne. Hans sidste forhold endte fornylig, og efterlod ham med et hjerte i tusinde stykker. Han prøver at komme videre selvom det er hårdt, og man skulle tro, at det ville hjælpe at alle piger han møder lægger an på ham. Men nej, Liam vil bare gerne finde en, han kan snakke med.
Vil det lykkedes Beth, bare at være venner med Liam? eller vil en ny kærlighed blomstre? Er Liam overhovedet klar? Eller ville det hele ende i sorg? For begge.....?




7Likes
11Kommentarer
810Visninger
AA

7. På forsiden.

 Jeg vågnede næste morgen med en frygtelig hovedpine, hvilket ikke var en overraskelse. Men også et stort smil på læben og grunden til det, var Liam. 

Jeg havde virkelig haft en skøn aften i selskab med ham og jeg håbede det ikke ville blive den sidste, men det ville det nok ikke siden vi vekslede telefonnumre. 

Gad vide om jeg skulle skrive til ham, tænkte jeg. Men måske var det lidt for tidligt, jeg ville ikke virke irriterende eller sådan noget. Hvad hvis han sidder og tænker det samme? 

Jeg blev rystet ud af min tanker da Allison kom ind i mit værelse. 

"Tænk du er vågen så tidligt!" var det første hun sagde, for derefter at sætte sig på kanten af min seng. 

Jeg svarede ikke, men begyndte at lede efter min mobil. 

"Klokken er 9 hvis det er det du vil vide" sagde Allison.

Enten kunne hun læse mine tanker eller også var det bare åbenlyst. 

Jeg trak dynen over mit hoved og sagde under dynen. 

"Du har ret, det er alt for tidligt, godnat!" 

Hun trak min dyne væk og jeg skulle lige til at sige noget da hun begejstret fortalte at nu når jeg alligevel var vågen, skulle vi da få det meste ud af dagen og så gik hun i gang med at lave morgenmad, hvilket lød godt da jeg jo havde tømmermænd og intet er bedre en pølser og æg når man har tømmermænd, eller det synes jeg ihvertfald. 

Så jeg rejste mig op, fik trukket en stor t-shirt over hovedet og satte mig ved køkkenbordet. 

Pludselig kom jeg i tanke om Allison´fyr. Så jeg spurgte "Hvor blev din fyr af?" 

"Han gik tidligt" svarede hun kort og kontant. 

"Nå, fik i lavede noget?" spurgte jeg på min helt egen akavet måde og ventede nysgerrig på hendes svar.  

"Ehh ikke rigtig" sagde hun langsomt.

"Hvad mener du?" Jeg var forvirret, lavede de noget eller ikke? Måske nået de kun halvvejs. 

"Han.. ehm faldt ligesom i søvn, før vi nået at lave noget" svarede hun flovt. 

Jeg ville virkelig ikke grine men jeg kunne simpelhent ikke lade være. Hun begyndte at se sur ud, så jeg skyndte mig at redde den. 

"Undskyld, det var ikke meningen at gøre dig sur, det lød altså bare lidt sjovt men skal vi ikke tage ud og shoppe?" sagde jeg og krydsede fingre for at det ville virke.

Hun smilte "Jo, du har ret! Ja, lad os shoppe!" 

Det virkede, men jeg ved ikke om det var en god ide alligevel. For efter vi havde besøgt adskillige butikker ville hun stadig ind i flere. Jeg var blevet godt træt i benene men fulgte alligevel med ind i den næste butik som var en lingeri butik. Allison fik mig til at prøve et lidt mere "sexet" sæt. Da jeg normalt vælger noget der er mere komfortabelt end det er kønt. Jeg havde taget det på og uden nogen advarsel trak hun gardinet fra. 

"Den skal du købe!" sagde hun. 

Jeg kiggede op og ned af mig selv tvivlende.

"Jeg ved ikke rigtig, du ved sådan noget ikke er mig" sagde jeg og håbede hun forstod hvad jeg mente. 

"Jeg vil vædde med at Liam vil kunne lide det" sagde hun med et blink. Og jeg kunne mærke jeg blev irriteret. 

"Du ved jo godt, han lige er kommet ud af et langt forhold, og desuden er vi kun venner"

"Okay, okay men synes stadig du skal købe det" svarede hun. 

Jeg sukkede fordi hun havde ret. 

Bagefter gik vi på en cafe og fik også noget kaffe. Allison begyndte at snakke om denne lækre fyr, der arbejder i grønthandleren ikke så langt fra hvor vi bor. Midt i samtalen hører jeg et bip fra min taske, og håber inderligt at det er Liam der har skrevet.

Til min skuffelse var det ikke. Det var min mor, kvinden der fødte mig, kvinden der købte min første bh og kvinden der stadig har svært ved at give slip på sin "lille" pige. 

Men ja, hun spurgte om vi ikke snart skulle lave noget sammen. Lige da jeg havde svaret på SMS´en, hørte jeg et højt gips og det næste var en brændende følelse på låret.

Allison havde spildt sin kaffe på MIG. 

Jeg skreg, for av det gjorde ondt. Cafe ejeren var så venlig og pege vej til toilettet. Jeg gik derind, låste døren og skyndte mig at tage bukserne af og skylde den forbrændte hud. 

"bank,bank!" 

Allison bankede på døren, og jeg var ikke ligefrem i humør til at lukke op. 

"Beth, du må virkelig undskylde! Men du bliver nød til at se det her" sagde hun og det lød virkelig som om det var vigtig, så jeg åbnede døren. Kun iført underbukser, forresten. 

Allison holdte op et sladderblad foran ansigtet på mig. Der på forsiden var jeg og Liam. Undskyld, Liam og jeg. Han havde hånden på min ryg og han fulgte mig hen til sin bil. 

Men det var ikke den forfærdelig del. 

Det var overskriften, der fik mig til at spytte vand ud af munden, hvis jeg ellers havdet noget. Du ved, det de altid gør i film. Ligemeget.

 Det stod med store røde bogstaver. 

( Liam's nye kæreste ) 

Jeg tog bladet ud af Allison's hænder og gloede bare på det. Min mund var halvåben og mine bryn rynket, og jeg stod stadig i underbukser. Ikke en af mine bedste "looks". Så jeg lukkede døren og tog min bukser på igen. Allison synes vi skulle tage hjem og får første gang gav jeg hende ret. Tror ihvertfald det var første gang. Men ja det endte så med at være en dårlig ide. 

Da vi nåede til vores lejlighed, blev vi mødt af fem sure piger. Eller jeg blev mødt. De havde ikke nogle grund til at være sure på Allison.

Det første jeg hørte var-

"Hvad laver du med Liam?"

Efterfulgt af-

"Liam og Danielle er meant to be"

Og en masse andet jeg ikke kunne høre, da de alle råbte i munden på hinanden. Jeg sagde ikke noget til dem, men maste mig istedet forbi og ind i lejligheden.

Allison kiggede fortvivlet på mig. Hun vidste sikkert ikke, hvad hun skulle sige. JEG vidste ikke hvad skulle sige, så jeg sagde ikke noget men peget i stedet, på mit værelse. 

Jeg havde brug for at være alene. Jeg krøb ind i min seng, og begyndte at tænke. 

Jeg tænkte på Liam, hvordan han mon havde det med alt der her. Det var det sidste han havde brug for. En dum overskrift.  

Så tænkte jeg på mig, og hvor meget had jeg nu ville få fra hans fans. 

Det hele var noget lort og jeg havde ingen ide, hvad jeg skulle gøre. 

Så hørte jeg et bip, og denne gang var det ikke fra min mor. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...