I´ll mend your broken heart - 1D

Det her er historien om Elizabeth Simmons, men de fleste kalder hende Beth. Hun er lige fyldt 18, og flytter til London sammen med sin bedste veninde Allison. Beth er lidt akavet, forstår sig ikke på drenge og har ingen anelse hvordan man flirter. Det er måske grunden til at hun ikke har haft et forhold siden 7. klasse.
Men så møder hun Liam, ja den Liam. Liam Payne. Hans sidste forhold endte fornylig, og efterlod ham med et hjerte i tusinde stykker. Han prøver at komme videre selvom det er hårdt, og man skulle tro, at det ville hjælpe at alle piger han møder lægger an på ham. Men nej, Liam vil bare gerne finde en, han kan snakke med.
Vil det lykkedes Beth, bare at være venner med Liam? eller vil en ny kærlighed blomstre? Er Liam overhovedet klar? Eller ville det hele ende i sorg? For begge.....?




7Likes
11Kommentarer
805Visninger
AA

6. En ny ven.

Midt i vores "dans", lagde jeg mærke til 4 yderst tiltrækkende drenge, nærmer sig os. Men det var ikke helt normale 4 drenge, men en 4/5 af One Direction. Og ja, Liam er den femte. Hvilket jeg har været klar over hele aftenen. Jeg er bare ikke typen, der gør meget ud af så noget. Ja de har talent, udseende og ja, de er verdenskendte men det betyder ikke at de ikke er helt normale mennesker ligesom alle os andre. Det var derfor jeg ikke sagde noget til Liam da jeg først så ham. Det, og det faktum jeg havde lidt vigtigere ting at bekymre mig om. Men tilbage til de 4 drenge.

Ham med det lyse hår som hedder Niall, lagde armen omkring Liam og sagde " Liam, hvor blev du af ? Vi troede du var gået hjem". "Ja" forsatte Harry. "Men så finder vi dig her på dansegulvet med kvindeligt selskab". Han kiggede op og ned af mig, før han gav mig et smil. "Undskyld drenge, jeg støtte ind i Beth her, og ja.." Sagde Liam men blev afbrudt af Louis "Det er helt okay Liam, vi forstår". "Men hvad med at præsentere os for den yndige pige". Forsatte Louis. 

Liam smilede. "Nå ja selvfølgelig. Drenge, det her er Beth, Beth det her er Niall, Louis, Harry og Zayn" og pegede skiftevis på dem alle. 

Jeg gav dem alle hånden og sagde "Dejligt at møde jer".

"I lige måde" sagde de i kor.

"Hvad var det for nogle seje dansemoves i havde gang i? Før vi afbrød jer" Spurgte Louis og vi begyndte alle at grine. 

"Jeg tror det var noget i stil med det her" sagde Niall og begyndte at lave "robotten" tydeligt beruset forresten.

Vi grinte allesammen og satte os ned for at lære hinanden bedre at kende eller ja, mig at kende. Drengene kendte jo hinanden i forvejen. 

Harry og Louis fortalte en masse jokes, mest perverse jokes men de var nu ret sjove alligevel. Niall og jeg var i hvert fald, helt røde i ansigtet af grin. Zayn havde været lidt stille det meste af aftenen og rejste sig pludseligt op.

"Eh i må have mig undskyldt, går lige ud og ryger en smøg" Sagde han og jeg lagde mærke til Liam´s blik. Han så bekymret ud og rejste sig også op.

"Jeg går med!" sagde han før de begge forlod klubben.

Jeg kiggede tilbage på Louis, Niall og Harry som rystede på hovedet, som var det noget jeg ikke skulle spørge ind til og det gjorde jeg hellere ikke. I stedet kom jeg med et forslag "Nogle der vil have shots? ". Drengenes øjne lyste op og efter adskillelige shots kom Zayn og Liam tilbage. Alle var stang stive undtagen mig faktisk. Efter 2-3 shots var jeg stoppet, uden drengene opdaget det, så jeg var kun småberuset. 

Liam satte sig ved siden af mig, og kiggede ud på os alle. " Skal vi ikke sige tak for i aften, og se at komme hjem. Inden i tømmer baren". Han sagde det sidste med et smil.

Jeg grinte.

Drengene nikkede og rejste sig op. Niall mumlede et " Det kunne ellers være sjovt" og fulgte trop. 

"Zayn kør du drengene hjem, jeg kommer senere. Skal lige køre Beth hjem!".

"Okay" sagde Zayn. "Forresten hyggeligt at møde dig Beth!"

"Tak, det var også hyggeligt at møde jer!" sagde jeg og kiggede på dem allesammen.

"Håber vi får dig at se igen!" sagde Harry og smilede stort.

"Det skal i nok" svarede Liam. "Men se nu at komme hjem og i seng ikke?".

De nikkede og sagde farvel. 

Liam lagde sin hånd forsigtig bag min ryg og fulgte mig ud til bilen. Jeg fortalte ham min adresse og han klikkede den ind på sin GPS.

Stilhed.

Jeg sagde ikke noget, og det gjorde han hellere ikke og det gjorde faktisk ikke noget. For det var ikke en ubehagelig stilhed eller noget. Jeg kiggede bare ligeud og på vejen og det samme gjorde han. Ja, selvfølgelig gjorde han det, han kørte jo. Så hans øjne skulle jo være på vejen.

Jeg tjekkede hurtigt min mobil. Intet. Lagde den tilbage og tog en dyb vejrtrækning og vendte mit blik mod Liam. Det lignede at han tænkte over noget. Jeg kiggede længere ned. På hans læber. De åbnede sig let og lukkede sammen igen.

Hvorfor kunne han ikke bare sige, hvad  han ville sige ?

"Ehm Beth.."

"Ja Liam" sagde jeg med et smil selvom det kunne være ligegyldigt da hans øjne stadig var limet til vejen. 

"Du læser sladderblade ikk? Eller jeg mener, gør du?" spurgte han.

"Ikke rigtig, eller hvis jeg keder mig rigtig meget, så tager jeg et fra Allison´s værelse. Hun har en masse, hun elsker sådan noget".

"Ved du så at jeg for ikke så lang tid siden kom ud af et forhold?". 

Det har Allison faktisk nævnt, hun hed vidst Danielle. Det er egentligt ret sjovt han ikke spurgte, om jeg overhovedet vidst hvem han var, først. Men jeg tror han har haft på fornemmelsen at jeg har vidst det hele tiden. 

"Ja, det ved jeg" sagde jeg og rødmede. Jeg synes det var lidt pinligt at jeg vidste sådan noget om en person jeg ikke kendte før i aften.

Han kiggede kort på mig og forsatte.

"Ehm ja, det tog ret hårdt på mig. Eller det tar hårdt på mig. Drengene har prøvet at få mig til at gå ud i en evighed. Og jeg har afvist alle gange".

"Men du gik endelig med til det i aftes". Afbrød jeg.

"Ja, og det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde". Sagde han og smilede til mig.

"Hvorfor" spurgte jeg og spillede lidt dum.

"Fordi jeg mødte dig". Sagde han og kom med et lille grin.

"Og fordi jeg ikke kan huske sidste gang, jeg har grin så meget". 

"Jamen, det er jeg rigtig glad for". sagde jeg og mente hvert et ord.

 

Han stoppede foran huset og vendte opmærksomheden mod mig

."Jeg er også glad for at jeg mødte dig her i aftes. Du er rigtig sød, og jeg har haft en skøn aften". 

Jeg kiggede ned på mit skød og tilbage på Liam.

"Jeg er ked af det der skete mellem dig og Danielle".

Og da så jeg noget jeg ikke havdet set i hans øjne før.

Ren tristhed. 

Vi var lidt stille igen før han sagde.

"Jeg kan bare ikke komme over hende, og det er som om ingen forstår. Alle de piger jeg møder er ligeglade, de vil bare.."

"Jeg er ikke ligeglad" afbrød jeg. Igen. 

"Hvis du har brug for en ven, er jeg her". Forsatte jeg og lagde min hånd på hans. 

Han smilede mimede et "Tak". 

Vi vekslede telefonnumre og jeg trådte ud af bilen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...