I´ll mend your broken heart - 1D

Det her er historien om Elizabeth Simmons, men de fleste kalder hende Beth. Hun er lige fyldt 18, og flytter til London sammen med sin bedste veninde Allison. Beth er lidt akavet, forstår sig ikke på drenge og har ingen anelse hvordan man flirter. Det er måske grunden til at hun ikke har haft et forhold siden 7. klasse. Men så møder hun Liam, ja den Liam. Liam Payne. Hans sidste forhold endte fornylig, og efterlod ham med et hjerte i tusinde stykker. Han prøver at komme videre selvom det er hårdt, og man skulle tro, at det ville hjælpe at alle piger han møder lægger an på ham. Men nej, Liam vil bare gerne finde en, han kan snakke med. Vil det lykkedes Beth, bare at være venner med Liam? eller vil en ny kærlighed blomstre? Er Liam overhovedet klar? Eller ville det hele ende i sorg? For begge.....?

7Likes
11Kommentarer
803Visninger
AA

4. Det første møde.

Alli og jeg fik danset os igennem en masse sange, drukket lidt for mange farverige drinks og grinet en masse. Jeg havde det skønt, ved ikke om det var alkoholen der talte eller... ..Jo det var nok alkoholen. Jeg var ihvertfald i rigtig godt humør, og begyndte derfor også at synge med på sangene, ekstra højt hvilket lyseslukkeren ved siden af mig, ikke var så vild med. For i næste øjeblik trækker Allison mig, med hen til baren. Med et ret alvorligt blik. Som heldigvis hurtig bliver erstattet af en høj latter. Jeg griner med, uden endelig at forstå hvad der er vi griner af. Men det er vel også en af bivirkningerne ved alkohol. Det kunne endeligt være ret sjovt hvis det stod på flaskerne. "Overdreven indtag, kan føre til latter uden et eksisterende grundlag", Ha-ha det ville da være mega fedt. Men ja, når vi endelig blev færdige med at grine, lænede Allison ind over mig med nød og næppe, og stammede i mit øre "Du-du skal altså holde op-op med at syyyynge, jeg vil rigtig meget gerne komme her igen" og så forsatte hun ellers med at grine derudad. Et stykke tid efter, er hun ved at falde på de 20 cm hæle hun har på, over en random dreng ved siden af hende. Jeg når heldigvis at gribe fat i hende, så hun genfinder sin balance. Nogenlunde da.

"For hvis du synger igen, tror jeg ikke vi får lov til at komme mer´"

Jeg opfanger ikke et eneste ord da jeg lægger mærke til en ulidelig smerte i foden. Hendes.meget.høje.hæl.er.på.min.f..... fod!

"Avvvv" vrænger jeg ud i hele klubben. 

Allison fjerner hurtigt sin fod og undskylder et par hundrede gange.

"Ja ja, koncentrer du dig hellere om at holde balancen Alli!"

Jeg satte mig ned på den nærmeste barstol og fik straks udleveret en ispose over disken. Mumler et "tak" og tager min sko af. For derefter at lige så forsigtig ligge isposen på min fod. Det føltes såååå godt. Jeg klemmer øjnene i og tager en dyb vejrtrækning. 

"Beeeeth?" 

Jeg åbner langsomt øjnene.

"Jaaaa?"

"Du er ikke sur vel?" siger Allison med den mest barnlige stemme.

Har jeg nævnt hvor mærkeligt Allison opfører sig når hun er fuld?.  Hun har det med at stamme og grine, og så bliver hun også helt 10-årig agtig, og så græder hun også, på et eller andet tidspunkt men det håber jeg vi kan undgå i aften.

"Nej nej, jeg klare den nok"

" Er... du... sikker?"

"Helt sikker, lad være med at tænke på det. Det er allerede glemt!"

"O..kay men Beth.. ved du hvor toilettet er?

Jeg skulle til at svare da bartenderen kom mig i forvejen. 

"Forbi Vip sektion, til højre, for enden af gangen"

"Tak" sagde Allison og gik sin vej.

Jeg vendte mig om og bestilte en drink. Noget skulle jo løfte mit humør lidt. Og før jeg vidste af det, havde jeg en samtale med bartenderen om alt mellem himmel og jord. Det var enlig kun mig som snakkede og han, ja han lyttede bare. Men jeg tror også selv jeg ville have haft svært ved at svare på de spørgsmål jeg selv stillede. Som fx "Hvad drømmer hunde om? Kan de endelig drømme? " "Hvordan smager asparges og lakrids, hvis du altså spiser det på samme tid?" "Har du nogensinde mast dig ind i en pap kasse?". Jeg var godt nok fuld. 

"Ehm hvor bliver din veninde af? det er næsten gået en hel time siden hun gik" sagde bartenderen pludseligt.

"EN TIME!" udbrød jeg. Bare der ikke var sket hende noget. Hun var stadig fuld da hun gik. Åhh nej hvad er jeg for en veninde? Der kan have sket alt muligt med hende. Jeg må finde hende lige NU.

Jeg hoppede ned af stolen og gik uden at sige eneste et ord.

Maste mig forbi et dusin mennesker, mens mit tempo og hjerte banken steg og steg. Jeg går normalt aldrig i panik, men nu var jeg helt og adeles skrækslagen. Jeg nåede endelig dame toilettet, gik ind og bankede på alle døre mens jeg i en hysterisk tone råbte "Allison! Allison, er du der? Allisoooon". Hvor pokker var hun?.

Jeg løb ud af toilettet og hen til dansegulvet i en fart. Skubber og maser mig forbi folk, hvor jeg normalt ville have sagt "Undskyld mig" eller "Kan jeg lige komme forbi?". Men det var da sku ikke noget af. Jeg skulle finde Allison og det skulle være lige nu, ikke før eller senere men lige nu. Ellers ville jeg få et hjerteanfald.

Ud af ingenting kommer en albue frem. Men en retning. Og det var mod mig. Den ramte mig lige på skulderbladet og jeg mister balancen. I stedet for at lande på gulvet, som en normal fuld person. Støder jeg ind i nogen. Og det hårdt. Personens hænder er om mine arme og min balance er genfundet. Mine kinder er knaldrøde og jeg kigger ned i gulvet.

"Er du okay?" spørg en blid mandestemme. 

Jeg kigger op, og ser lige ind et par bekymrede brune øjne. Wow tænkte jeg og bed mig selv i læben. En høj, bredskuldret dreng, med de flotteste brune øjne jeg nogensinde har set stod lige overfor mig.Hans hår var karseklippet og han havde en simpel hvid t-shirt på og et par sorte bukser på. Jeg blinkede et par gange med øjnene da det gik op for mig at jeg ikke havde besvaret hans spørgsmål.

Pinligt. 

"Jeg er okay, tak" svarede jeg. 

Han fjernede sine hænder fra mine arme. 

Jeg kiggede til højre og venstre, frustreret over det faktum, at finde Allison i en propfuld klub, var som at finde en nål i en høstak, sikke en kliche. Jeg ved det, men det passede.

Drengen kiggede forsat på mig.

"Leder du efter nogen?" sagde han så.

"Ja min bedsteveninde Allison, det er helt umuligt at finde hende!" sagde jeg og fik tårer i øjnene af frustration. Bare til jeres orientering er Allison ikke den eneste som græder når hun bliver fuld. 

"Jeg skal nok hjælpe dig, vi skal nok finde hende!" sagde han og gav mig et forsigtigt smil.

"Vil du virkelig hjælpe mig? Hvor er du sød" sagde jeg. 

"Ja selfølgelig!" sagde han. 

"Forresten mit navn er Liam" forsatte han.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...