Wonderwall

Abbelin er en selvstændig ung på 17 år. Hun har stort set taget sig af sig selv siden hendes far døde i Afghanistan da hun var 15. Hun kan klare sig selv og vil ikke have hjælp fra andre. Da hendes far døde begyndte hendes mor at drikke, hun blev fyret og der tog det overhånd, hun lå kun hjemme og drak dag ud og dag ind. Abbelin tog styringen og fik, med hjælp fra kommunen skaffet dem en lejlighed i London centrum. Abbelins mor Susan arbejder nu hos en frisør, men hun drikker stadig til tider. Abbelin har haft svært ved at forholde sig til tingene og dengang tog hun cutting til sig, nu er det en vane. En dag møder hun Zayn, han ser hendes cut og konfrontere hende med det. Og det fører dem ud i vanskeligheder. Hvad med Perrie? Hvad hvis pressen opdager at de hænger meget ud sammen? Hvad hvis kærligheden lægger sig over dem..

6Likes
4Kommentarer
1261Visninger
AA

2. Tilbage til hullet

 

Det går jo meget godt for tiden, jeg er ved at færdiggøre 1.g og jeg mangler ikke så mange eksamener nu. Min mor klare også det hele fint. Hun har været clean i 2 måneder, og der har været så fantastisk at hun ikke har drukket, hun har haft overskud og hun har været glad. Mine sår er helet, og de dybeste ar er nu kun en lys stribe på min lyse hud. Jeg er det, jeg vil kalde lykkelig, lige nu kører mit liv på skinner og lat er bare godt. Men alligevel går jeg med det hele i hovedet, det går galt på et tidspunkt, det kan ikke blive ved med at være godt det hele, det kan det bare ikke.

                             Sommerferien er for mit vedkommende begyndt, jeg bruger det meste af min tid på stranden med mine venner, eller også tager jeg ned i den lokale park, læser og tager sol, jeg gider ikke gå rundt som en bleg skid hele sommeren. Jeg har fået mig et sommerjob i en lokal købmand ikke langt lejligheden, det skal nok blive godt at få nogle flere penge at feste for, normalt lever jeg jo af de penge jeg gør mig fortjent til ved at hjælpe til hjemme, men nu får jeg flere penge at gøre godt med.  Men jeg sagde jo at det hele ikke kunne blive ved med at være godt, 4 engelske soldater døde i Afghanistan for et par uger siden, og min mor har slået sig på flasken igen. Og jeg har cuttet siden, det er så svært at se sin mor sådan, jeg troede, nej jeg håbede at hun var blevet bedre, at hun ikke ville falde tilbage igen. Men det gjorde hun, og det er så svært at se sin mor sådan. Det er svært at håndtere den psykiske smerte, det er lettere at forholde sig til en fysisk smerte, det er derfor jeg cutter.

 

Jeg har siddet bag kassen i mange timer nu, ej måske kun 4, men det er røvsygt at skulle lade som om, at jeg er glad og ønske alle en god dag. Det var ret så varmt inde i butikken, så jeg havde trukket mine ærmer op. Denne her super lækre fyr, skal købe mælk, cornflakes og 2 pakker smøger. Og idet jeg rækker op for at tage hans 2 pakker smøger, gør han store øjne. Shit, han kigger på mine nye cuts. Fuck, fuck, fuck, hvad gør jeg? Lader som ingenting? Jep, det må være det jeg gør. Jeg biber hurtigt hans vare ind.

” Det bliver 133,5” siger jeg smilende til ham, mens jeg for hevet ærmerne ned under disken. Han kører kortet igennem.

”Vil du have bonen med?” jeg tager bonen og smiler til ham.

”Ja tak.” hans store brune øjne smiler sødt til mig. Da han tager bonnen, tager han fat i min arm og læner sig ind til mig.

”Det du har gjort mod dig selv, på dine arme. Det er ikke nødvendigt. Du er fantastisk som du er, der burde ikke var nogen eller noget der giver dig en grund til at skade dig selv. ” hans hæse stemmer lyder blidt i mit øre. Jeg bliver varm inden i, men samtidig lidt irriteret, hvordan kan han sige at der ikke er nogen grund til at gøre det jeg gør. Han ligger en seddel på varebåndet, tager sine ting og går. Jeg sidder længe og måber efter ham, inden jeg stopper sedlen i lommen og skynder mig at komme videre med mit job.

                             Da jeg stille trasker hjem, trækker jeg sedlen jeg fik af fyren op af lommen. Det er en hurtigt skrevet seddel.                             Vær sød ikke at gøre sådan noget mod dig selv.

                                                          Du er dejlig som du er.            

                                                          Hvis du har brug for at snakke så giv mig et ring.

                                                                                       Xoxo Zayne

Gud fandme om han ikke havde været så fræk at skrive sit nummer ned så jeg kunne ringe? Jo, hvad tænkte han dog på? Jeg ville jo ikke bare ringe til en vildt fremmed person og snakke om mine psykiske problemer. Men jeg folder alligevel sedlen sammen og ligger den i lommen, hvis nu?

                             Hjemme lugter der er røg og sprut, fedt! Min mor ligger og snorker på sofaen. Stiller askebægerret ud på altanen og smider den halvtomme cigaretpakke ned på gaden, og lader døren stå open så der kan komme luft ind i stuen. Inde på mit værelse smider jeg mit tøj til jeg kun står i undertøj og tanktop. Jeg lister stille ind på badeværelset og finder mit barberblad frem. Jeg sikrer mig at døren er låst hvorefter jeg lader mig glide ned af døren og læner hovedet mod den. Min underarm vender op mod loftet, jeg tager barberbladet og lader det langsomt glider over huden, kun en lille ridse kommer til syne. Endnu en gang lader jeg barberbladet glide gennem såret, men jeg presser hårdt nu. Jeg lukker øjnene og sukker, smerten overtager og jeg tænker kun på den, jeg lukker øjnene og fokusere kun på smerten. Jeg trækker vejret dybt ind og sidder bare og nyder smerten, der dunker i mit nye sår. Jeg nyder smerten, den for mig til at glemme alle problemerne, eller det gør den jo ikke, men jeg kan bedre håndtere den fysiske smerte end jeg kan håndtere den psykiske smerte, der langsomt nedbryder mig inde fra. Jeg sidder og venter på at smerten langsomt fortager sig, og så tørrer jeg blodet af armen, smider tøjet og tager et bad.

                             Da jeg kommer ud fra badeværelset en time senere, sover min mor stadig. Jeg trækker hurtigt i en alt for stor hoodie. Jeg gider ikke vække hende, jeg varmer bare noget lasagne til mig selv, som jeg tager med ind på mit værelse og spiser. Jeg føler mig rastløs, jeg ved ikke hvad jeg skal lave. Til sidst ender jeg med at trække et par shorts på. Jeg går en tur, så kan jeg tænke over tingene. Jeg går og går, jeg ved ikke hvor jeg er på vej hen. Jeg har gået en times tid nu, jeg sigter efter den nærmeste park og finder en bænk jeg kan synke sammen på. Jeg har ikke lyst til at tage hjem, der er ikke noget at komme efter, min mor har sikkert ikke engang opdaget at jeg er gået. Jeg lægger mig ned på bænken og kigger op på himlen, solen er langsomt ved at synke ned, men der er alligevel lang tid til solnedgangen. Jeg kunne bare blive liggende her, bare ligge uden nogle bekymringer, se solen gå ned over London. Jeg ligger lidt, men stikker så hånden i lommen efter min mobil. Der ligger et sammenkrøllet stykke papir sammen med den. Jeg hiver begge ting på af lommen.  Jeg læser sedlen igen, skal jeg ringe til ham? Det ville ikke være helt galt at snakke med en lige nu, jeg er ret forvirret. Langsomt sætter jeg mig op igen, jeg taster langsomt nummeret. Skal jeg ringe op? Jeg trykker og tager mobilen op til øret. Biiiiiiib, biiiiib, en raslen lyder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...