Wonderwall

Abbelin er en selvstændig ung på 17 år. Hun har stort set taget sig af sig selv siden hendes far døde i Afghanistan da hun var 15. Hun kan klare sig selv og vil ikke have hjælp fra andre. Da hendes far døde begyndte hendes mor at drikke, hun blev fyret og der tog det overhånd, hun lå kun hjemme og drak dag ud og dag ind. Abbelin tog styringen og fik, med hjælp fra kommunen skaffet dem en lejlighed i London centrum. Abbelins mor Susan arbejder nu hos en frisør, men hun drikker stadig til tider. Abbelin har haft svært ved at forholde sig til tingene og dengang tog hun cutting til sig, nu er det en vane.
En dag møder hun Zayn, han ser hendes cut og konfrontere hende med det. Og det fører dem ud i vanskeligheder. Hvad med Perrie? Hvad hvis pressen opdager at de hænger meget ud sammen? Hvad hvis kærligheden lægger sig over dem..

6Likes
4Kommentarer
1301Visninger
AA

6. Noget uventet

 

Jeg kan mærke et par stærke arme der holder mig ind til en muskuløs mave, på en kærlig måde. Jeg glipper med øjnene og åbner dem langsomt. Mit blik falder på Zayns arme, der holder mig tæt ind til ham, jeg kan let mærke hans hage mod mit hår. Jeg må indrømme at der er hyggeligt, betrykkende godt! Men også forkert, jeg skal ikke have et forhold nu, jeg er slet ikke klar nok i hovedet til sådan noget. Jeg rykker en lille smule, for at finde ud af hvordan jeg slipper ud af hans greb. Så begynder han at nusse min arm.

”God morgen. Sovet godt?” hans hæse stemme for mig til at stivne og giver mig gåsehud, hvorfor nu det? Jeg trækker mig let fra ham og drejer mig så jeg ligger med front mod ham. Hans brune øjne er morgentrætte men fyldt med omsorg. Jeg rødmer let og sender ham et sødt smil.

”Jeg har sovet helt fint. Hvad med dig?” Jeg har en underlig følelse inden i, glæde og fortvivlelse har en brydekamp inden i mig.

”Jeg har sovet helt fint. Men du sov noget uroligt, indtil jeg holdte om dig.” han siger det med så stor omsorg at mit hjerte er ved at briste, jeg ved slet ikke hvad jeg skal svare til det. Så jeg ender med at sende et lille undskyldende smil. Han griner let. Hans hånd bliver rakt over mod mig, stryger mit hår om bag øret og lader tommelfingeren stryge let hen over mit kindben, alt imens han holder mit blik.

”Zayn!! Jeg skal låne en t-shrit!” Niall råber og pludselig står han i døren ind til værelset. Zayn trækker sig væk og sætter sig op. 

”Undskyld jeg forstyrrer. Men jeg skal altså have en t-shirt!” han smiler og blinker til mig, så går han over og hiver en hvis t-shirt ud af Zayns skab.

”Tak bro. Du må nok hellere få noget tøj på de andre kommer og henter os.” og så er Niall forsvundet.

”Fuck, fuck, fuck!” Zayn mumler og bander mens han vælter ud af sengen og trækker et par lyse jeans på, og så forsvinder han ud mod badeværelset. Selv kravler ud af sengen og trækker mine shorts, der ligger på gulvet, på. Jeg tager Zayns bluse af og lægger den på sengen. Jeg står lidt og tripper, blusen fra i går er beskidt, burgeren havde ikke holdt på dressingen, så der er en stor plet på den. Jeg vrider den mellem mine hænder, men jeg beslutter for at tage den på alligevel.

”Hey snuske. Ingen grund til at tage beskidt tøj på, jeg har en bluse du må få.” Zayn smiler kærligt til mig og hiver en bluse ud til mig. Den er sort, med en stor gul smiley på. Den er løs, og da jeg trækker den over hovedet, kan jeg se den stumper, så man kan se min mave.

”Tak, du skal nok få den tilbage når den er blevet vakset.” jeg smiler genert. Jeg ved ikke hvad der sker, hvorfor er jeg nu genert.

”Nej, jeg bruger den ikke selv, så bare behold den. Den klæder dig!” han blinker til mig. Jeg kigger ned, og mit uglede hår falder ned foran mit ansigt. Jeg vælger at sætte det op i en høj og rodet knold.

”Skal hun med ud og have morgen mad eller hvad? Drengene kommer om 5 minutter!” Niall står igen i døren, han kigger indgående på os.

”Øhm. Abbie, vil du med ud og have morgen mad med os og nogle venner?” han bider sig let i læben. Hvorfor gør han det?

”Hvis ikke der er nogle problemer med jeres venner, så vil jeg da gerne” jeg snakker lavt og kigger ned.

”Fedt, så tager du med!” Zayn lyder glad, og da jeg kigger op er hans smukke ansigt oplyst af et kæmpe smil. Jeg går forbi både Zayn og Niall og smutter ud på badeværelset. Jeg børster mine tænder og vasker de makeup rester af, som er tværet rundt i ansigtet på mig.

                             Da jeg kommer ud fra badeværelset står 3 fremmede drenge og snakker med Zayn og Niall, men da de ser mig bliver de alle stille og kigger på mig. Jeg smiler prøvende, jeg føler mig malplaceret.

”Hej med dig!! Jeg hedder Liam!” siger en drengen med de mørke brune øjne og det uglede hår.

”Og jeg hedder Louis, og der her er Harry” siger drengen med brunt hår og blå øjne, og peger på fyren ved siden af ham, han har mørkt krøllet hår og grønne øjne.

”H-hej. Jeg hedder Abbelin.” jeg smiler nervøst til dem alle sammen.

”Så er vi vidst alle sammen klar!” Zayn afbryder den akavede stemning og åbner døren ud til opgangen, de andre drenge følger efter ham. Jeg kan høre at de genoptager snakken ude i opgangen, mens jeg prøver på at få mine sko på. Jeg tager min læderjakke over armen og går ud i opgangen, hvor Zayn står og venter på mig. Han sender mig et stort smil før han låser døren og sammen går vi ned af trapperne. Drengene har fordelt sig i to biler. De to fyre med brunt hår sidder i Zayns bil. Var det Liam og Harry de hed? Nej de lyder forkert, Harry havde krøller, havde han ikke? Jo, så det må være Liam og Louis der sidder i Zayns bil. Zayn sætter sig ind på førersædet og jeg sætter mig ind på passagersædet ved siden af. Jeg har ingen anelse om hvem af drengene bag mig, der er Liam og hvem af dem der er Louis. Jeg må bare lade være med at tiltale dem med navn.  

På den lille restaurant skynder jeg mig at sætte mig ved siden af Zayn, der er ingen grund til at det skal blive akavet. Niall er den første der kaster sig over menukortet, den dreng er meget glad for mad. Jeg rækker også forsigtig ud efter menukortet og læser det langsomt igennem. De andre drenge ser ud til at have besluttet hvad de skal have, og de begynder at snakke om en eller anden festival de vidst skulle på. En buttet rødhåret tjener kommer hen til vores bord. Alle drengene undtagen Niall smiler venligt at siger at de skal have det sædvanlige.

”Hmm, 3 pandekager, æg, bacon, 3 pølser og en grillet sandwich med skinke og ost.” Niall ligger tilfreds menukortet fra sig. Og så er det min tur til at bestille.

”Ristet fuldkornstoast med frisk frugt og muffin. Og vand, tak” jeg sender hende et venligt smil, men det virker ikke, som om hun opdager det. Hun samler menukortene ind og forlader os. Drengene snakker lystigt, mens jeg sidder og er nærstuderer mine hænder.

”Nå Abbelin.” jeg kigger op, de kigger alle sammen på mig, men jeg får lokaliseret, at det er drengen med brunt hår og brune øjne, der har snakket til mig. ”Hvordan mødte du Zayn?” Jeg bliver helt mundlam, hvad fanden skal jeg sige, han så mine ar på armene fik ondt af mig, jeg brød sammen og han kom og hentede mig i en park? Nej det ville lyde underligt!

”Øhm, jeg. Han øhm...” jeg mumler lidt, og kan mærke blodet stige til mit ansigt.

”Jeg mødte hende i en park, hun sad og græd og det endte med at jeg lod hende sove hos mig. Det er vel en uge siden?” han klemmer mit knæ under bordet, så jeg tvinger mig selv til at kigge op og nikke.

”Lyder interessant bro! Hvorfor græ…” Harry? Ham med krøllerne bliver afbrudt da vores mad kommer. Glad tager jeg imod min tallerken og begynder hurtigt at spise, så der ikke blive stillet flere spørgsmål omkring vores møde og hvorfor jeg græd.” Samtalen drejer sig ind på den helt nye film der går i biografen, jeg snakker distræt med og lader som om jeg morer mig, men det er svært, rigitg svært. Jeg kan mærke trangen til at smadre et glas og mærke den skarpe kant skære igennem huden på mig. Dyb indånding, så slap helt af.

                             Resten af morgenmaden går fint, jeg skubber trangen helt bagerst i hovedet og smiler glad og tilfredst. Zayn kører mig hjem efter vi har sagt farvel til drengene. Det var akavet nogle akavede kram jeg fik, undtaget det jeg fik af ham den livsglade med det brune hår og blå øjne. Zayn følger mig op til lejligheden, jeg ved ikke om han forventer at jeg invitere ham ind. Jeg har ikke lyst til det, jeg vil ikke have at han møder min mor.

”Jeg ville gerne invitere dig med ind, men det er ét stort rod lige nu, såå. Men jeg har stadig din kagedåse, vent her så henter jeg den til dig.” jeg smutter hurtigt ind i entreen, lader døren stå på klem efter mig. Jeg lister ud i køkkenet, hvor jeg sidst have dåsen. Der står min mor, lænet op af køkkenbordet med en cigaret i hånden, der lugter surt af spiritus, og hendes øjne er slørede af alkoholen.

”Hvad er det for et tidspunkt at komme hjem på?! Uden at fortælle mig hvor du tager hen. HVAD BILDER DU DIG IND?!!” hun valker lidt men tager så to selvsikre skridt og står lige foran mig. Hun lugter langt væk af sprut og røg.

”Svar pigebarn! Hvor har du været?” hun er sur, rigtig sur.

”Jeg… Jeg var hjemme hos en ven.” jeg stammer og mumler.

”Kig på mig når du taler til mig! Du kan ikke bare rende ind og ud i tide og utide. Jeg skal vide hvor du er, jeg er din mor!” KLASK! Hendes hånd rammer min kind og jeg valker et par skridt baglæns af forskrækkelse. Tårende vælder op i mine øjne og begynder at løbe ned af mine kinder.

”Hvis du skal være sådan, gider jeg slet ikke have en mor!” Jeg griber Zayns kagedåse der står på køkkenbordet og løber ud af køkkenet. Zayn er på vej i mod mig, han må have hørt det hele. Jeg går forbi ham og ud i opgangen. Jeg begynder at løbe, jeg løber op, op på tager hvor jeg plejer at søge tilflugt når hun bliver for slem. Jeg står og knuger dåsen ind til mig, da jeg hører nogen komme gående mod mig. Et par stærke hænder bliver lagt på mine skuldre og tvinger mig rundt, jeg står og kigger op på Zayns bekymrede ansigt.

”Hvad skete der?” hans visker, som for ikke at forskrække mig eller gøre mig mere ked af det. Jeg begynder at græde igen.

”Hun. Hun slog mig” jeg stor tuder nu, jeg kan ikke styrer mig, jeg står og stor tuder mens jeg presser dåsen ind mod min mave, det gør ondt, men jeg har brug for det. Zayn lægger sine arme om mig og trækker mig ind til ham, han vugger mig blidt og hvisker i mit hår. Jeg kan ikke hører hvad han visker, men jeg falder mere til ro, tårende falder stadig, men jeg hulker ikke længere. Zayn trækker sig lidt fra mig og jeg kigger op på ham. Hans øjne er fyldt med omsorg og noget andet jeg ikke kan sætte fingre på. Vi står sådan lidt, bare og kigger på hinanden. Så sker der noget uventet. Zayn bukker sig ned mod mig, og presser blidt sine læber mod mine.

Igen, jeg undskylder for at det ikke er rettet igennem. Men jeg skriver mest denne movelle for at skabe en person jeg kan identificere mig med, og jeg kan se op til. 

Det tog en lidt uventet drejning for mig, og derfor brugte jeg lidt lang tid på at skrive det, da jeg lige skulle lave lidt om på nogle ting. Hope you enjoy!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...