Wonderwall

Abbelin er en selvstændig ung på 17 år. Hun har stort set taget sig af sig selv siden hendes far døde i Afghanistan da hun var 15. Hun kan klare sig selv og vil ikke have hjælp fra andre. Da hendes far døde begyndte hendes mor at drikke, hun blev fyret og der tog det overhånd, hun lå kun hjemme og drak dag ud og dag ind. Abbelin tog styringen og fik, med hjælp fra kommunen skaffet dem en lejlighed i London centrum. Abbelins mor Susan arbejder nu hos en frisør, men hun drikker stadig til tider. Abbelin har haft svært ved at forholde sig til tingene og dengang tog hun cutting til sig, nu er det en vane. En dag møder hun Zayn, han ser hendes cut og konfrontere hende med det. Og det fører dem ud i vanskeligheder. Hvad med Perrie? Hvad hvis pressen opdager at de hænger meget ud sammen? Hvad hvis kærligheden lægger sig over dem..

6Likes
4Kommentarer
1271Visninger
AA

7. Mørket trækker mig væk

 

Jeg står først som frosset til stedet. Det er en god følelse, og han kysser virkelig godt. Jeg overgiver mig at kysser med. Han lægger sin hånd på min kind og den anden på min hofte, jeg lægger mine arme om hans hals og giver mig hen. Så pludselig trækker han sig væk, han slipper mig og træder et par skridt tilbage. Han ser ikke glad ud, han sender mig et undskyldende og forvirret blik og skynder sig ned fra taget. Jeg står forladt på toppen af en 6 etagers bygning, det kunne godt blive grusomt. Min mor har lige slået mig, Zayn har kysset mig og forladt mig uden et ord, hvad fanden er det galt med mig? Er det her et tegn på at jeg ikke betyder noget for nogen? Skal jeg bare hoppe? Jeg falder sammen på tager, tårende vælter ud af mine øjne og jeg falder om i gråd. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg ligger her, men det i hvert fald nogle timer. Da der ikke kan komme flere tårer op, og min hals er helt tør af alt den hulken, samler jeg mig sammen. Jeg rejser mig usikkert og valker lidt, inden jeg finder balancen. Jeg går i tåger ned af trappen og ud i London by. Min mave rumler, men jeg er ikke sulten, der ender alligevel med at jeg går ind og køber mig en flaske vand. Jeg drikker lidt, går videre og drikker igen, og så er der ikke mere vand, jeg smider flaske, nogen råber noget efter mig, men jeg er ligeglad. Jeg er ligeglad med alting, intet betyder noget længere! Jeg er ligegyldig, ingen har brug for mig, jeg er bare en byrde for samfundet. Lad mig dø…

 Jeg går og går, uden at vide hvor jeg er på vej hen. Min hjerne arbejder på højtryk. Jeg vender de sidste år af mit liv, var der nogen grund til at jeg holdt fast i livet, når det bare bliver værre og værre? Jeg ved ikke hvordan jeg er endt her, men jeg sidder på den samme bænk, som den aften jeg mødte Zayn, er det et tilfælde? Jeg er faktisk ligeglad, alt kan rende mig lige nu. ALT! Der er ved at være mørkt, solen er snart gået ned bag byen. Skal jeg vende hjem nu? Jeg kan ikke få mig selv til at vende hjem til min mor, jeg kan ikke se hende i øjnene, efter det der er sket. Trangen rammer mig, jeg må kæmpe imod, der er intet jeg kan bruge. Eller vent lige lidt, der var en mand der smed en glasflaske i skraldespanden for lidt siden. Jeg skynder mig derover, og tager flasken op. Så skal den bare smadres, jeg kigger rundt, der er ikke noget politi at se. Så jeg smadre flasken ned mod skraldespanden, så den går i mange små dele. Jeg finder det skarpeste skår og sætter mig over på bænken. Min arm er klar, jeg er klar. Jeg presser skåret hårdt mod min arm, smerten, ah! Jeg gør det igen og igen. Jeg føler mig befriet, det eneste jeg skal tænke på, er smerten. Herlige, fantastiske smerte, som reder mig hver gang. Blodet løber stille fra mine sår, og min arm er rød af blodet. Der er ikke kommet meget ud, men min arm er stadig dækket af rødt blod. Jeg lægger mig langsomt ned på bænken, stadig med skåret knuget i min hånd. Der lægger jeg, og stirre op i himlen, ser den blive mørkere og mørkere, til sidst hel sort. Mine øjne glider i, jeg glider hen.

                             Solen skinner mig i øjnene, og jeg vågner. Hvor fanden er jeg? Jeg kan se en overskyet himmel over mig, jeg sætter mig forvirret op. Når ja, jeg er i parken. Jeg kigger ned på min arm, den ser ikke særlig tiltrækkende ud indsmurt i tørret blod. Min hånd har det heller ikke for godt, jeg har knuget så hårdt om skåret at det er gået igennem huden og der er også indtørret blod i min hånd. Jeg kaster skåret fra mig i væmmelse. Mit hoved snurre da jeg rejser mig op, jeg har ikke spist siden i går morges. Jeg ved ikke hvad jeg vil nu, hjem og have et bad hvis ikke min mor er hjemme. Jeg kunne gå forbi salonen og se om hun er på arbejde? Det gør jeg. Der er et godt stykke hen til salonen, og folk kigger og går i en stor bue rundt om mig. Men jeg er ligeglad, de kan rende mig alle sammen. Hun er der inde, klippers folks hår som alt var normalt. Jeg skynder mig hjem, hun skal ikke se mig, jeg vil ikke se hende. Hjemme tager jeg et langt bad, jeg er øm i hele kroppen af at have sovet på bænken. Jeg får vasket blodet væk, og se mine ny tilkommende sår, smukt! Efter badet tager jeg en løs striksweater på, og går ud og leder efter min mobil. Den ligger i gangen, jeg må have tabt den, da jeg skyndte mig væk fra min mor. 25 mistede opringninger, 22 fra Zayn og 3 fra et nummer jeg ikke kender. Zayn har ringet hele dagen i går, og igen et par gange her til morgen, hold da op. Men hvad vil han? Det var ham der efterlod mig på et tag, efter min mor havde råbt af mig og slået mig, og han havde kysset mig. Jeg låser døren ind til mit værelse og smider mig i min seng, der ligger jeg bare og stirre op i loftet. Min mobil begynder at vibrer, det er Zayn. Jeg vil ikke snakke med ham, så jeg smider den fra mig på sengen, og til sidst holder den op med at ringe. Den vibrer igen, denne gang er det et nummer jeg ikke kender, så jeg tager den.

”Abbie? Er du okay?! Zayn er ved at gå fra forstanden. Hvorfor har du ikke svaret ham?” den varme irske accent strømmer ud, Niall snakker hurtigt og han lyde bekymret.

”J…jeg har ikke haft minmobil på mig siden jeg kom hjem i går, jeg har først lige fundet den.”

”Hvor har du været? Han har været forbi dit hus et par gange, men han fik bare at vide at du ikke var hjemme.” han lyder lidt vred men på samme tid omsorgsfuld.

”Øhm, rundt omkring. Udforsket Londons gader og bænke.” jeg prøver at lyde jokende.

”Har du sovet ude på en bænk? Zayn har ikke ville fortælle hvad der er sket, men gider du fortælle det?” Niall lyder streng, men han for mig alligevel til at føle mig tryg.

”Altså, han kørte mig jo hjem, og fulgte mig op. Jeg havde en kagedåse der var hans, som jeg ville hente til ham. Da jeg kom ind i køkkenet stod min mor der, hun var fuld, lugtede langt væk af alkohol. Hun skældte mig ud, og… og… så slog hun mig…. Jeg løb op på taget, Zayn fulgte efter mig. Han trøstede mig, og så lige pludselig kyssede han mig... Og.. og så gik han, uden at sige noget..” det var vel det der var sket, jeg vender det igen i hovedet, hvad havde jeg gjort, der fik ham til at gå.

”Den store kraft idiot! Han skal fandme have nogle bank! Men, hvordan har du det nu?” Han lyder virkelig sur, og han kæmper med at få stemmen i ro.

”Altså jeg er øm i kroppen, bænken var ikke yderst komfortabel.” mit humør er på vej tilbage.

”Okay, det er godt du ikke har det dårligere. Hov vent, nu kommer Zayn. Jeg snakker med ham, og så synes jeg altså, at du skal snakke med ham!” og så ligger han på. Jeg klukker lidt for mig selv, han er nu en sød dreng ham Niall.

                             Jeg tror jeg faldt i søvn, for jeg vågner da min mobil går amok, eller den vibrer kun, men det var voldsomt når man lå og sov. Det er Zayn, i første omgang har jeg ikke lyst til at snakke med ham, men jeg tager den alligevel.

”Abbie, er du okay? Du ved ikke hvor bekymret jeg har været for dig. Jeg er på vej over nu, Niall kører mig. Jeg er virkelig virkelig ked af det, det var ikke fair. Der er vidst en masse ting jeg skal forklare dig når jeg kommer.”

”Hej Zayn,” siger jeg afmålt ”jamen, jeg kan nok ikke stoppe jer nu. Hvis jeg kender Niall ret, er der ikke noget der stopper ham, andet end sult” haha, jeg kan stadig joke, tag den Zayn, jeg er oven på!

”Nej, Naill er ikke til at stoppe. Ved du hvad, vi holder faktisk foran dit hus nu, så gider du ikke lige lukke os ind.” han lægger på og jeg kan høre dørklokken summe. Jeg går langsomt der ud, min mor er ikke kommet hjem, selvom hun fik fri for en time siden. Jeg åbner hoveddøren og åbner min dør på klem. Så går jeg ud i køkkenet og drikker vand direkte fra hanen. Te, jeg har lyst til te. Jeg stiller mig på tær for at nå krusene på øverste hylle. Nogen pifter, jeg for fat i tre krus og snurre rundt. Der står Niall med et stort smørret grin på sit ansigt, Zayn står bag ham, også han ser fornøjet ud over situationen. Jeg kigger hurtigt ned af mig selv, ingen bukser, kun et par små sorte trusser der passer til bh’en jeg har på, under den sweater som er gennemsigtig, super!

”Te?” flot comeback, bare lad som ingenting. De nikker begge og jeg koger vand og finder en te kande og et tebrev. Da vandet er kogt, hælder jeg det i te kanden. Niall tager krusene og jeg tager kanden, og med mig i spidsen går vi ind på mit værelse. Der er ikke meget plads, en halvandenmandsseng, en stol til mit skrivebord og en lille taburet. Jeg hælder te op til mig selv og sætter mig midt på min seng, hentydning til at der ikke er nogen, der skal sætte sig ved siden af mig. Jeg holder kruset mellem mine hænder og kigger på de andre, men de hælder te op. Til min fryd sætter Niall sig på stolen, og Zayn får taburetten. Der er stille, akavet stille. Niall begynder at fortælle lidt om Irland, jeg snakker interesseret med, og vi får snakket meget om Irland, kultur og barndom. Jeg kommer til at kigge over på Zayn, og jeg kan se at han sidder og kigger på mig. Jeg sender ham et undrende blik og han sukker dybt. Niall holder op med at snakke og kigger på Zayn. Zayn sender ham et blik, og Niall nikker.

”Jeg er virkelig ked at i går, det var ikke pænt af mig bare at gå” tror han at alt bliver godt bare ved at sende mig et undskyldende smil. Jeg løfter mistroisk på ham, intet smil, intet svar.

”Det her er virkeligt dumt. Men jeg har en kæreste.” Hvad var det han sad og sagde? Han havde en kæreste? Men alligevel havde han ligget og puttet med mig, de gange jeg havde sovet hos ham, og han havde kysset mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare til det, så jeg siger slet ikke noget. Zayn sukker igen.

”Vi har nogle problemer, det går ikke så godt for os. Du er virkelig en dejlig pige, du har den dejligste personlighed og du ser skide godt ud.” selv om jeg ikke vil, smiler og rødmer jeg. Jeg synes jo også han er dejlig, og han ser godt ud.

”Hvad fanden har du så tænkt dig at gøre nu?” det slipper ud af min mund, før jeg når at stoppe mig selv.

”Abbie, jeg ved det ikke. Jeg er så forvirret lige nu. Perrie betyder meget for mig, men det er ikke, som det var engang. Og de følelser jeg har for dig, det er underligt, der kommer så pludseligt. Men det er ikke fair over for dig, jeg vil ikke være med til at trække dig ned.” er det en tåre der løber ned af hans kind? Ja, for der kommer der flere. Kruset er tomt, så jeg lader det ligge på sengen. Jeg kravler ned til Zayn og tager hans hoved i mine hænder og tørrer tårerne af hans kinder. Han trækker mig ind i et kram, der sider vi så. Jeg kan mærke Zayns tårer lander i mit hår. Til sidst rømmer Niall sig, og vi trækker os fra hinanden.

”Jeg kan mærke der vidst er nogle ting i skal have snakket om alene. Jeg kører hjem.” Han sender os et smil og forsvinder ud af mit værelse, og vi kan hører døren smække efter ham. Zayn og jeg begynder at grine, begge to på samme tid. Jeg ved ikke, hvordan det sker, men pludselig ligger vi i min seng. Zayn kysser mig blidt, mens han holder mig fast i mine hofter. Jeg har mine hænder om nakken på ham. Jeg kan mærke hans hånd glide længere op under min bluse, hans fingrer brænder mod min hud. Han trækker forsigtig men sweater af, så jeg kun ligger i undertøj. Jeg føler mig alt for nøgen, men jeg føler mig tryk og tilpas. Jeg får med besvær trukket Zayns bluse af. Det er vidst tydligt, hvem af os der er vant til sådan noget. Zayn lade sine hænder glide over min hud, og hvor han rør starter han en ild. Jeg lader også mine hænder udforske Zayns krop, hans muskler spiller let under huden. Hans holder sig over mig på hans arme, han sænker sig længere ned, så vores kroppe rør. Hans veltrænede mave mod min bare hun, det brænder. Zayn nusser mit lår, så mit inderlår, han lader hans hånd glide længere op. Jeg kan mærke hans hånd mod mine trusser nu, han nusser stadig mit inderlår som om intet var hændt. Jeg griber efter hans bukser, jeg får åbnet bæltet med besvær, før Zayn træder til og selv tager sine bukser af. Han er tændt, der er tydeligt. Jeg lader mine læber glide væk fra hans læber og ned af hans hals, han stønner lavt, det er tydeligvis noget han kan lide. Han finder mine læber igen, kun for at forlade dem igen. Han kysser mig på halsen mens hans hånd finder min trussekant, han hiver dem let af, han nusser nu igen mit lår. Og pludselig er han oppe i mig, jeg stønner let.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...