Wonderwall

Abbelin er en selvstændig ung på 17 år. Hun har stort set taget sig af sig selv siden hendes far døde i Afghanistan da hun var 15. Hun kan klare sig selv og vil ikke have hjælp fra andre. Da hendes far døde begyndte hendes mor at drikke, hun blev fyret og der tog det overhånd, hun lå kun hjemme og drak dag ud og dag ind. Abbelin tog styringen og fik, med hjælp fra kommunen skaffet dem en lejlighed i London centrum. Abbelins mor Susan arbejder nu hos en frisør, men hun drikker stadig til tider. Abbelin har haft svært ved at forholde sig til tingene og dengang tog hun cutting til sig, nu er det en vane. En dag møder hun Zayn, han ser hendes cut og konfrontere hende med det. Og det fører dem ud i vanskeligheder. Hvad med Perrie? Hvad hvis pressen opdager at de hænger meget ud sammen? Hvad hvis kærligheden lægger sig over dem..

6Likes
4Kommentarer
1264Visninger
AA

9. Lad det blomstre

 

Jeg spærrer øjnene op, hvem er denne kvinde? Hun bliver ved med at råbe og skrige ind i telefonen, på et tidspunkt lyder det, som om hun truer mig, men jeg hører ikke rigtig efter. Var det Zayns kæreste.

”Hvad fanden laver du?!” jeg kan hører Zayn råbe i baggrunden og telefonen bliver lagt på. Jeg står målløs med mobilen i hånden, ved hun noget om os? Ved hun at vi havde sex i nat? Det kan umuligt være godt, selvom jeg gerne vil have at Zayn slår op med hende, jeg vil jo gerne have ham for mig selv. Jeg smider min mobil på sengen og vender tilbage til min tegning, den er næsten færdig. Jeg retter de sidste ting, jeg er næsten tilfreds med den.  Men hver gang jeg kigger på den, hører jeg kvinden råbe af mig, så jeg lægger den fra mig og begynder at tegne noget andet. Jeg tegner Niall, jeg genkalder mig hans søde smil og hans blide øjne. Jeg har tegnet længe, for tegningen er næsten færdig, da min telefon ringer igen. Jeg smider mig på sengen og tager den op til øret.

”Halooo?” siger jeg træt.

”Hey Abbi, er du okay? Zayn har fortalt mig det hele. Han kunne ikke selv ringe, han er ved at rede trådene ud med Perrie.” Niall snakker hurtigt, han virker bekymret for mig.

”Hvorfor vil han rede trådende ud med hende? Han fortalte mig jo at han ikke så noget i hende længere, at de længe har haft problemer og at han længe har tænkt på at gøre det forbi.”

”Det er ikke godt for vores karrierer, hvis det kommer ud at han har været i seng med dig, og på samme tid været kærester med Perrie, og som hun opfører sig nu, er vi bange for at hun går til medierne med det.”

”Hvad fanden snakker du om Niall? Hvad vil medierne med jer? Hvilken karriere?” jeg næsten råber af ham, jeg forstår ingen ting lige nu.

”Du ved det virkelig ikke, gør du? Jeg troede at du bare var høflig, og ikke ville snakke om vores band. Abbi, vi er One Direction. Nu er jeg i tvivl om du nogensinde har hørt om os, men vi er ret store verden over, har haft stor succes med vores første album, har været på tourné i Usa og England. Men altså, det er jo ikke godt for os, hvis det kommer ud at Zayn har været Perrie utro, derfor er han i gang med at forhandle med hende og hendes maneger. Hun er for resten også med i et band.” Det hele vælter rundt i hovedet på mig, Zayn i et band? Kærester med en der også er i et band? Jeg kan slet ikke forstå det.

”Men hvorfor fanden gik han i seng med mig, hvis han vidste at det ville skabe problemer? For han må jo have vidst der ville komme problemer?” jeg snakker langsomt og lavt, jeg er bange for at hører svaret.

”Først, fordi han er forelsket i dig, altså virkelig faldet rigtig hårdt for dig. Men jeg tror måske også det var for at tage hævn på Perrie. Det er lige kommet frem at hun havde en affære med en her i starten af sommeren. ” hans stemme bliver lavere og lavere og slutter som hvisken. Det hele siver langsomt ind. Perrie var Zayn utro. Zayn var Perrie utro med mig, men fordi han var forelsket i mig? Nej, det ville jo ikke ske, det var for at få hævn over Perrie. Hvorfor så dum? Selvfølgelig var han ikke faldet for mig, hvem ville dog det? En psykisk ustabil pige med store problemer. 

”Er du der stadig?” Niall’s bekymrede stemme hiver mig ud af mine tanker.

”Ja, men jeg forstår ikke…”

Vi snakker i lang tid, Niall fortæller mig om alt der er sket mellem Perrie og Zayn. Og så snart jeg lægger mig ned, falder jeg i søvn. Min mobil ringer og vækker mig midt om natten, men da jeg ser det er Zayn ignorer jeg det og sover videre.

                             Næste morgen, da jeg vågner, kan jeg hører min mor skramle rundt ude i køkkenet. Jeg rejser mig langsomt fra sengen og trækker et par hotpants og en top på, inden jeg forlader mig værelse. Jeg stiller mig stille i køkkendøren og kigger på hende valse rundt i køkkenet. Jeg kan dufte nybagte boller, jeg strækker halsen og ser dem stå på bordet bag hende. Da hun vender sig om, ser hun mig og sender mig et anstrengt smil.

”Gider du gå ned og hente posten?” hun prøver at bløde hendes hårde tonefald op med et sødt smil, men det virker ikke rigtig. Jeg nikker blot og skynder mig at tage en bolle, inden jeg forlader lejligheden. Jeg træder på noget spidst, og bander højlydt. Da jeg kigger ned ser jeg en langstilket rose ligge på dørmåtter. Det var den jeg trådte på, og en af dens torne, må have boret sig op i min fod. Jeg samler den op, og der ser jeg at der også ligger en konvolut, hvor mit navn hurtigt er blevet skrevet ned på, jeg samler også den op. Jeg holder rosen og brevet i min ene hånd, mens jeg har bollen i den anden. Der er kun lidt post og en avis, jeg går langsomt op igen smider posten på køkkenbordet og skynder mig ind på mit værelse, hvor jeg smider mig på sengen. Jeg lægger rosen på min mave og åbner langsomt brevet.

                            Undskyld!! Jeg ved det her må være svært for dig, det var aldrig min mening at du skulle blive såret. Men jeg havde aldrig troet jeg skulle få disse følelser for dig. Jeg er så forvirret, men det skal ikke gå ud over dig.

Jeg forstår godt, hvis du ikke vil se mig igen. Men hvis du alligevel vil se mig, og lade mig forklare mig. Så mød mig på bænken, klokken 9 i aften.

Din Zayn

Jeg læser brevet igennem flere gange, så han har følelser for mig eller hvad? Jeg ligger brevet fra mig og samler rosen op igen, jeg drejer den imellem mine fingrer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...