Wonderwall

Abbelin er en selvstændig ung på 17 år. Hun har stort set taget sig af sig selv siden hendes far døde i Afghanistan da hun var 15. Hun kan klare sig selv og vil ikke have hjælp fra andre. Da hendes far døde begyndte hendes mor at drikke, hun blev fyret og der tog det overhånd, hun lå kun hjemme og drak dag ud og dag ind. Abbelin tog styringen og fik, med hjælp fra kommunen skaffet dem en lejlighed i London centrum. Abbelins mor Susan arbejder nu hos en frisør, men hun drikker stadig til tider. Abbelin har haft svært ved at forholde sig til tingene og dengang tog hun cutting til sig, nu er det en vane.
En dag møder hun Zayn, han ser hendes cut og konfrontere hende med det. Og det fører dem ud i vanskeligheder. Hvad med Perrie? Hvad hvis pressen opdager at de hænger meget ud sammen? Hvad hvis kærligheden lægger sig over dem..

6Likes
4Kommentarer
1287Visninger
AA

10. Genforening

 

Det er ikke mørkt, men der er heller ikke lyst. Jeg går ned ad grusvejen i parken, næste gang stien drejer kan jeg se bænken, så kan jeg se om han sidder der. Jeg tager det sidste skridt og bænken kommer til syne, ganske rigtigt sidder han der. Han vrider sine hænder og kigger ned i jorden. Jeg stopper, skal jeg fortsætte? I det samme kigger han op, og jeg ved jeg bliver nød til at gå over og snakke med ham. Jeg har modstridende følelser, på den ene sider hader jeg ham for at have brugt mig, gået bag om ryggen på en kvinde der nok har elsket ham, på den anden side glæder jeg mig til at se ham, hører ham snakke, og forhåbentlig mærke hans krop mod min. Jeg går langsomt over mod ham, en masse tanker løber igennem hovedet på ham. Hvad vil han sige? Dropper han mig helt nu? Vil han undskylde? Skal vi bare være venner? Mit hoved er ved at eksplodere af spørgsmål, og inden jeg har set mig om står jeg ved bænken, han kigger op på mig og smiler svagt.

”Vil du ikke være sød at sætte dig?” han lyder træt, og nu hvor jeg kigger på ham, så har han også store mørke rander under øjnene. Han sukker dybt og drejer sig i mod mig, han kigger mig i øjnene og tager mine hænder i hans. Sådan sidder vi lidt, bare og kigger på hinanden. Det forklare en del, det er tydligt at se på Zayn at han har været en masse igennem. Hans altid perfekte hår sidder langt fra perfekt og til og med er det også lidt fedet, hans har slået en lille smule ud, han har tydeligvis været stresset. Alt i alt ser han bare brugt og træt ud.

”Jeg ved ikke hvad du forventer af mig.. Men du må forstå at jeg er uendelig ked af, at jeg har såret dig, for jeg ved at jeg har såret dig. Jeg har været et kæmpe røvhul, jeg har kun tænkt på mig selv. Jeg har glemt at tænke på dig, og jeg har glemt at tænke på Perrie. Hvis…”

”Perrie var din kæreste? Ifølge sladderbladende er hun gået fra dig, fordi du var hende utro. Det kan ikke være godt for din karriere?” jeg afbryder ham hårdt, jeg har ondt af ham, men er samtidig rigtig sur på ham. Hvorfor har han ikke fortalt mig at han var verdensberømt sanger i boybandet One Direction, ikke at det gjorde nogen forskel, men det ville have været rart at vide. Og at han har været Perrie utro med mig, jeg er hende den anden, hende alle de direct… et eller andet nu vil hade fordi jeg har ødelagt Zayns forhold, eller elske for at have sørget for at han er blevet single, jeg tror mest på det første er gældende. Han kigger forundret på mig, han ligner lidt en der er blevet slået hårdt i hovedet. Hans øjne bliver blanke, det er tydelig at han er tæt på at græde.

”Det har ikke været godt for min omtale nej, men fansene er hengivende. Nogle er selvfølgelig sure, men flertallet ønsker det bedste for mig. Perrie er sur, management er sur, og det værste af det hele er, at du også er sur.” Nu løber tårende ned af hans kinder. Jeg bider mig i læben, rækker hånden på og tørrer hans kind for tåre, jeg lader min hånd hvile på hans kind.

”Jeg er ikke sur, jeg er bare utrolig skuffet. Nej, det passer ikke, jeg er også sur. Men det hele bunder i at jeg har det dårligt over at jeg er hende den anden, andetvalget, jeg vil ikke være andetvalget.” jeg tvinger mit selv til ikke at græde.

”Du er ikke andetvalget, siden jeg har mødt dig har du været mit førstevalg. Jeg har det så dårligt med at du skulle være den anden. Har du aldrig hørt citatet: If you fall in love with two people, pick the second. If you really loved the first person, you wouldn't have fallen for the other. Det er derfor jeg har valgt dig.” nu løber tårerne også fra mine øjne. Han kigger på mig og tørrer tårerne af mine kinder. Og da hans læber rammer mine er der intet andet i verden en os, kun os to og bænken. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...