Om natten

I året 3010 sker der mange ting - Siden Nyxia har overtaget været i et diktaturisk håndgreb, havde verden været ucivilseret som i 20 århunderede - ja nogen mente endda at det føltes som om de levede i en tidsalder før det 20 århundrede. Det er her Loraine bor, og det er her, hendes verden bliver sat fuldstændig på hovedet, da Martha pludselig kommer med et tilbud hun ikke må afslå.

15Likes
16Kommentarer
951Visninger
AA

2. WSA

Skikkelsen i døren, var heldigvis ikke mandlig. Loraine kunne bedre klare kvinder. Hun holdte et fast greb om tøjlerne til Starlight. Da hun kom tættere på, kunne hun se at kvinden foran hende havde et elegant og utrolig upraktisk tøj-sæt på. En hvid nederdel, og en flot elegant smuk hvid jakke. Kvinden var ældre - hun havde et ansigt der lignede en 30 års kvinde, men hendes hår var helt hvidt. Håret var sat op i krøller. Loraine grinte bare over hvor upraktisk det var. 

-"Vi har holdt øje med dig i lang tid" sagde kvinden så. Loraine ignorerede hende og gik videre med Starlight. 

-"Vi kender til dine evner til både at ride og kæmpe, og vi har brug for folk som dig." Kvinden fulgte efter Loraine, og Loraine kunne høre kvindens irriterende høje hæle i baggrunden. 

-"Jeg har ikke lyst" svarede Loraine lavt, men kvinden hørte stadigvæk Loraine. Hun fulgte hende roligt, og kvindens stemme var beroligende og rolig

-"Du vil ikke sættes i den position, hvor vi bliver nød til at tvinge dig" Loraine stoppede op. Hun hviskede til sin hest, som virkede som om hun forstod Loraine. Loraine slap derefter tøjlerne, og gik over mod kvinden der stod en meter bag hende. 

-"Og hvorfor dog ikke det? Hvad vil i sølle mennesker dog gøre." Loraine var så sur. Hun vidste at kvinden kom fra Nyxia. Ingen i dette land havde råd til sådan et sæt i hvid - ikke engang dem der red. Hun vidste fra kvindens sære hår, at hun ikke kom her fra. Krøllerne så så planlagte og falske ud. 

-"Det ville være et brud på reglement 12405a hvori det siges at hver individuel må føje sig til Nyxias services når der er brug for dem. Det vil sige hæren, eller lignende. Da du er under 21 år er det dine forældre der bliver straffet for en dårlig opdragelse. Straffen er døden" sagde kvinden koldt. Loraine kiggede på kvindens lyseblå øjne og vidste at hun ikke løj. Hvis hun nægtede at tage afsted, ville hendes forældre bliver dræbt. Hun vendte sig om imod Starlight der ikke havde rykket sig en centimeter.

-"Fortæl mig mere. Hvad præcist vil du ha mig til" Loraine greb fat i tøjlerne, og gik mod stalden Starlight boede i. 

-"WSA, Women Secret Agency. En militærisk service gruppe udelukket for kvinder med specielle missioner. Der vil være 5 kvinder, og de vil blive behandlet som æresborgere af Nyxia. Herved vil de beskytte Nyxia og dens lande den beskytter" Loraine grinte næsten af ordet beskytter. Hun vidste, det betød alle andre lande - men Nyxia beskyttede ingen. De kontrollede kun. Loraine skjulte sine følelser omkring at skulle forlade hendes familie. 

-"Hvor er basen vi bor ved?" spurgte Loraine koldt. De var kommet til en stor fælles stald med store smukke heste, der stod i deres egen afføring. Der var ikke råd til staldpiger, og det var de færreste snobbet piger med masser af penge på baglommen, der ville skrabe afføring op fra gulvet.

-"Vi har hjembase i et sted i det tidligere Asien, som under Nyxias styre kaldet Terra Solis. Du vil blive fløjet dertil i aften" sagde kvinden med det opsatte hår. Loraine kunne knap nok fordrage hende - og hun havde knap nok spenderet 10 minutter med hende.

-"Jeg tager med på to betingelser. Et: Jeg får Starlight med. I skal købe Starlight af rideskolen. Giv dem et generøst pristilbud de ikke kan afslå, og som de faktisk kan bruge til for et eksempel staldpiger. To: jeg tager hjem til min familie og må sige farvel inden vi tager afsted" sagde Loraine hårdt og kontant.

-"Betingelser accepteret. Du vil måske ønske at vide, at så snart vi er i flyet på vej væk, vil hele din familie blive hukommelsessvækket og deres hukommelse om dig vil blive fjernet. Din mor vil ikke huske at hun har født dig. Hun vil måske kunne huske det som var det en drøm - men hun vil nære ingen følelser for dig" Loraine fik tårer i øjnene. Alt det her var for meget. Hun ønskede sig tilbage til da hun bare var en lille pige. Tænk hvis aldrig havde fået lov til at ride; så ville hun aldrig sidde i det her møg. Hun trak sig selv op. Hun svarede koldt

-"Okay." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...