Om natten

I året 3010 sker der mange ting - Siden Nyxia har overtaget været i et diktaturisk håndgreb, havde verden været ucivilseret som i 20 århunderede - ja nogen mente endda at det føltes som om de levede i en tidsalder før det 20 århundrede. Det er her Loraine bor, og det er her, hendes verden bliver sat fuldstændig på hovedet, da Martha pludselig kommer med et tilbud hun ikke må afslå.

15Likes
16Kommentarer
948Visninger
AA

3. Farvel

Loraine var gået hjem i stilhed. Kvinden havde med det samme gået ind for at købe Starlight, og Loraine fik muligheden for at få halvanden time derhjemme. Tankerne var fløjet omkring hende. Positive ting, var hun nød til at tænke på. Deriblandt at Starlight ville blive hendes hest igen - men det var som om, ligegyldig hvor meget komfort Starlight havde bragt hende, havde familien altid kæmpet for Loraine og de var blevet knyttet. At familien bare skulle glemme Loraine virkede urimeligt. 

Hun havde tænkt over hvad hun skulle sige. Skulle hun forklare at nu skulle hun væk? De sidste halvanden time de var sammen, skulle hun have komfort og de være kede af det? Eller skulle hun prøve at nyde tiden med dem? Hun åbnede døren til det lille ydmyge hjem de havde, hvor spisestuen med det sammensatte lille køkken var lige ved siden af hinanden.

-"Hej smukke, hvordan var ridning idag?" spurgte hendes mor mens hun drejede i suppen de skulle have til aftensmad. Loraines søster Sophia løb ned af den faldefærdige trappe  

-"MOR, vil du ikke flette mit hår?" spurgte hun højlydt. Sophia var en lille spinkel pige. Loraine havde altid prøvet at beskytte hende, men det var ikke altid muligt. Sophia var så uafhængig. Deres mor skruede nede for gasovnen og gik hen til Sophia og begyndte at flette hendes hår. Loraine gik hen til hendes mor og krammede hende bagfra.

-"mor, jeg elsker dig. Jeg elsker dig så højt. Jeg er evigt taknemmelig for det i har gjort for mig. I har kæmpet så hårdt, og jeg vil være jer i evigt gæld" hviskede hun. Hendes mor krammede hende bare tilbage og sagde "Vi elsker dig så højt, vi vil gøre alt for dig" og dernæst havde den næste halvanden time bare gået så hurtigt. Hun havde endt med at skrive et brev med regningerne til rideskolen og lagt dem under brædderne ved hendes og Sophias værelse.

Det frygtede bank på døren kom endelig. Loraines mor åbnede den, før Loraine kunne sige noget. Martha - kvinden med det hvide upraktiske hår - stod forrest, og to store mænd med sort tøj på stod bag hende. Loraines mor blev så forskrækket over en kvinde med så smukt tøj på, pludselig stod i hendes lille forfaldne hus. Man kunne se hun blev helt rød i hovedet

-"Jeg kommer nu" sagde Loraine og gik i gang med at kramme alle i husholdningen. i

-"Hvad sker der Loraine?" spurgte hendes mor. Loraine gik mod hoveddøren, vendte sig om og sagde "Jeg gør det her for jer. Jeg elsker jer så højt" med tårer i øjnene. 

Hun havde for første gang siddet i en bil. Timen til lufthavnen havde gået så hurtigt, for Loraine havde tænkt på hvordan hun kunne hoppe ud af bilen. Hun vidste at hukommelsen om hende nok allerede var blevet slettet, så hun gjorde ikke noget. De var ankommet til en overdådig lufthavn, som Loraine ikke engang havde set før. Det var et flot palads men storset ingen fly fløj derfra. Det var ulovligt at flyve uden Nyxias skriftlige tilladelse - og den fik man sjældent. Da de havde gået igennem det tomme palads, var de kommet udenfor igen, hvor et mindre fly stod. Loraine havde af logiske årsager aldrig prøvet at flyve. Hun satte sig ind i flyet.

-" Vi har en lang rejse foran os. Dit værelse er i bunden af flyet" sagde Martha. Loraine bevægede sig bare ned i flyet. Hun havde ikke bekymret sig over at tage nogen ting med. Det var alligevel ikke acceptabelt havde hun forestillet sig. Hendes tøj var en joke i forhold til Marthas. Hun tog gardinerne fra til enden af flyet. Det var større end hendes værelse derhjemme, og der var en seng på den ene side, og en stol der kunne trækkes ud. Der var også noget der lignede et tv - men hun havde kun set en i kulturhuset hvor pigerne i kommunen en gang om ugen samledes for at se tv. Hun havde sit eget tv. Hun havde også et lille skab, som hun var sikker på indeholdte mange prægtige farver. Hun lagde sig bare i sengen, og kunne mærke flyet lette stille og roligt.

Hendes liv ville aldrig blive det samme igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...