Om natten

I året 3010 sker der mange ting - Siden Nyxia har overtaget været i et diktaturisk håndgreb, havde verden været ucivilseret som i 20 århunderede - ja nogen mente endda at det føltes som om de levede i en tidsalder før det 20 århundrede. Det er her Loraine bor, og det er her, hendes verden bliver sat fuldstændig på hovedet, da Martha pludselig kommer med et tilbud hun ikke må afslå.

15Likes
16Kommentarer
1010Visninger
AA

1. Helvede

Loraine lå med hovedet ned af Starlights hals. Hun nød den hvides hest langsomme vejrtrækning der virkede så beroligende. Det var bedre end den bedste smertestillende og den bedste anti-depressive. Hun nussede hestens hals. Den gik rolige skridt.e 

Hendes forældre mente også at Loraine blev fuldstændig forandret af Starlights nærvær, så de havde kæmpet med kløer for at give Loraine forsat mulighed til at ride. Starlight havde startet med at være Loraines hest - i den gård som hendes forældre havde ejet. Så havde de været nød til at sælge gården, og til sidst havde de gjort så hesten var en halv-part. Til sidst havde de været nød til at sælge Starlight til rideskolen, og lade Loraine få tre timer om ugen med hende. Loraine havde været hjerteknust hver gang de havde forbudt hende at se Starlight - men hun var så taknemmelig over at hun stadigvæk fik lov. Det var de færreste der kunne ride, for prisen havde steget til at være urimelig og ingen havde råd. At ride var en ting der viste status og rigdom, som var noget Loraines forældre ikke havde mere.

Loraine havde et naturtalent for at ride, men det betød ikke så meget. Hun kunne ikke udnytte det her, i denne verden hun levede I. Hun kunne måske være ridelærer, men prisen for at passe på hesten ville være højere end hendes løn hun ville få.  
Hun galloperede med Starlight. Loraine viste sine evner, og Starlight sin kærlighed for dens tidligere ejer. De var et smukt par. De nød luften i hovedet, og den frie fornemmelse - en fornemmelse de ikke havde i dagstimerne. Hun kiggede op imod uret. Timen var ovre, hendes illusion om frihed ligeså. Hun steg ned af hesten, og lagde mærke til en stor skikkelse over imod døren. Det var ikke unormalt at i denne tid at folk så ville plyndre hende. Tyve var der mange af omkring rideskolen fordi folk der kom der tit var velstående. Loraine var lille af sin slags med en lille kropsbygning og hun var mest alene når hun var hernede. Hun var et let offer. 

Hun hørte savsmuldet i ridehallen blive trådt på bag hende, og den kom nærmere og nærmere. Hun åbnede sadlen til Starlight, og trak vejret roligt. Skikkelsen kom nærmere bag Loraine kunne hun høre. 

Hun stoppede med hvad hun lavede for at høre skikkelsen. Til sidst var han bag hende, og udbrød et krigsråb - så hun tog hurtigt fat i armen som var ved at ramme hendes skulder, og sparkede ham i maven. Det var endnu et talent hun havde, men dette ville hun hellere holde skjult. Hvis hendes forældre vidste det, ville de ændrer deres holdning til hende. Hun ville bare gerne være Loraine der kunne beskytte sig selv, hvis mænd som disse kom. Hun vendte manden om og trak hans hænder op så de stod et smertefuldt og invaliderende sted på ryggen.

-”Hvad vil du?” spurgte hun næsten for roligt. Manden råbte et højt råb, og hun løsnede grebet lidt, hvilket hun ikke skulle have gjort. Manden kom nemlig ud af hendes greb, og var stærkere end hende, så han kastede hende ned på jorden, mens han rejste sig op. Hun hoppede elegant op, og stod med næverne knyttet og klar til at forsvare sig selv. Hans næver blev kastet i hendes retning, men hun undveg dem begge to, så slog hun ham i maven så hårdt hun kunne - hvilket åbenbart var hårdt nok, for manden trak sig sammen med mavesmerter, men rejste sig hurtigt op igen. Han prøvede at sparke efter hende, men sparket tog hun på vejen og kastede ned væk fra sig. Hun tog sine hænder og slog dem på hver sin side af hans hoved hvilket hun vidste ville give ham tinnitus. Han tog sig til hovedet i smerte, og så sparkede hun ham i solar plexus, hvilket pustede alt liv ud af ham. Han fik overbalance og lagde sig ned på jorden. Loraine vendte sig imod Starlight og greb fast i hendes tøjler. 

Manden tog fat i hendes ankler, og fik hende til at ligge ned hurtigt. Hun vendte sig om, og så han gjorde klar til at smadre hans næve ned i hende. Hun reagerede ikke hurtigt nok, da næven fik smadret sig ned i hendes kind. Hun kiggede op mod ham. Han havde ulækre tænder, hvilket var vist i et perverst smil. Han var utrolig beskidt og ulækker. Hun rejste sine hænder og gav ham lussinger som distraherede ham. Han tog fat i hendes hænder og bevægede sig fremad - nok fremad til at give Loraines ben noget plads, til at sparke ham i hans kønsorganer, og samtidig prøve at kaste den tykke mand væk. Han lå ned i smerte. Hun tog satte en fod på hans brystkasse, og pressede hårdt til.

-”Jeg vil ikke længere vide hvad du vil. Du er for klam til at give dig en chance” Så sparkede hun hans kæbe, så knasende lyde kunne høres. 

Hun kunne høre at han pev, mens hun tog Starlights tøjler om igen, og gik endelig med hesten. Hesten prustede et tilfreds prust. Endnu en gang så hun en skikkelse i døråbningen ud til gårdene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...