Try to prevent me - {1D} pause

At være søskende, er ikke altid nemt. For det kender Valerie og Harry Styles nemlig alt til. De hader hinanden, og mest af alt, ønsker de at den anden ikke eksisterede. En dag da Valerie og Harrys forældre tager til Wales i godt og vel en uge, skal det håbeløse søskende par tilbringe den tid sammen alene, og det er bestemt ikke noget nogle af dem har lyst til, så for at gøre det nemt, prøver de så meget det er muligt, at undgå hinanden. Men da Harry samme dag invitere resten af One direction med hjem, bliver det lidt anderledes end forventet. Da Valerie for et lidt tættere forhold til specielt en af dem. Og hvad sker der da noget fuldkommen uforventet for både Harry og Valerie sker?, og som godt og vel kan være livsfarligt for både dem og dem som søskende. Problemerne begynder langsomt at opstå og vil Harry finde ud af Valerie og en af drengenes forhold, hvis han gør vil han så forhindre hende det?.

18Likes
23Kommentarer
1088Visninger
AA

2. 1. How we are

1. How we are

Valeries Synsinkel

”Kom så Valerie du er der næsten”, hviskede jeg til mig selv, kocentreret om den skraber jeg nu sad med i hånden. I et forsøg på at fjerne de to sidste hår, der sad i udkanten af mit øjenbryn, jeg ved godt det var en dum ide, men der skete jo ikke noget, desuden var det fuldkommen umuligt at få dem med pinsetten. og jeg skulle se godt ud til Carolines fest i aften.

Man må jo lide for skønheden som man siger.

Men lige i det jeg satte skraberen, bliver døren åbnet med et brag, og af ren forskrækkelse faldt jeg ned af stolen.

”Valerie, har du nu taget min blazer igen!” råbte Harry, og stod nu i døråbningen med armene over kors. Som sagt var Harry Styles min storebror, ironisk sagt var han helt igennem fantastisk!. Nej han var faktisk rettere sagt skide..irriterende. Godt nok var han verdenskendt, vi boede i en kæmpe villa, og jeg kunne få hvad jeg pegede på, men han skulle altid, komandere eller irritere mig, og derfor endte vi tit i totterne på hinanden.

”Nej jeg har ikke taget din skide Blazer, den er alligevel også grim!”, vrissede jeg, og var i gang med at rejste mig op, da han pludselig begyndte at fnise. ”Hvad er det der er så sjovt?!!”. Jeg slog hurtigt ud med armene, og stod nu som en idiot, der ingenting fattede og så på Harry, der pegede på mit ansigt.

”Dit øjenbryn..haahaahahaa…” og så endte han på gulvet af latter. Jeg kiggede hurtigt ind i spejlet, og et lille skrig kom fra mig, da jeg opdagede at halvdelen af mit øjenbryn var skravet af.

Okay jeg trak mine ord tilbage, og! han kom så meget til at bøde for det her.

”Arhh…forhelvede  Harry, det her  er din skyld!” skreg jeg, og med faste skridt bevægede jeg mig ned i køkkenet, hvor mor stod og lavede frokost. ”Se hvad han har gjort!”, mor kiggede kort på mig, og havde nært tabt den kaffe hun havde i hånden, ned over sig.

”For søren da Valerie!” udbrød hun, og var det samme henne ved mig. ”Hvad har du dog lavet!?”.  Mor tog sig hurtigt for munden, og hånden til hovedet. Jeg begyndte straks at hulke falsk lige idet Harry trådte ind i køkkenet.

”De..tt…var…Harry..der…gjorde..det!”. Mor trak mig med det samme ind til et kram, og strøj mig over håret.

”Hvad..nej!” råbte Harry, og som den eneste, stod han måbende tilbage.  Mor tyssede kort på ham, og jeg blev nød til at holde mig for munden for ikke at begynde at grine, selvom jeg snart var 17, elskede jeg stadig når jeg vandt. Mor kiggede på mig og skød underlæben frem, hun kyssede mig på panden og sagde:

”Er du okay?”. jeg trak på skuldrene, og lod en falsk tåre trille ned af min kind. ”Det var også syndt for dig skat, men vi må lige få fikset det øjenbryn, når far og jeg kommer hjem på søndag. Jeg trak mig hurtigt fra mor, og lavede store øjne, lige idet hun sagde ”hjem på søndag”, oh no, betød det så at jeg skulle tilbringe næsten en hel uge alene med Harry?, det ville aldrig gå godt.

”Hvad!!” udbrød vi begge to, og havde nær tabt vores underkæbe.

”Ja vi tager til Wales om et par timer, det har vi da fortalt jer!”. Vi rystede begge på hovedet. ”Så siger jeg det igen, vi-tager-til-wales-i-et-par-dage-fo......". jaja du behøvede ligesom ikke ligge mere dybde i det!.

”Jeg skal ikke være alene hjemme med den dreng!” afbrød jeg, og det så vidst ud til at komme bag hende, nok fordi jeg pludselig var gået fra at være helt nede, som jeg egentlig slet ikke var, men til pisse sur.

”Det skal i, og det skal ikke diskuteres!” råbte far inde fra stuen af og jeg vendte øjne af ham. Både mig og Harry hadede når far blandede sig, vi kiggede på hinanden og jeg sendte selvfølgelig blikket. Han lavede bare en grimasse af mig hvorefter han traskede surt op på sit værelse. Jeg kiggede hurtigt hen på mor der bare trak på skuldrene. Et suk kom fra mig, så jeg vendte mig om på hælen og gik irriteret ind på badeværelset.                                

                                                          ***

Mor og far var kørt, og maridtet var kun lige begyndt. Vi sad overfor hinanden i sofaen og ansede ikke et ord. Jeg havde aftalt med Victoria at hun skulle komme over, og underholde mig. Jeg havde jo ligesom ikke regnet med at jeg bare skulle bringe næsten 168 timer med Harry, og lade den akavede stemning være over os hele tiden. Det ringede på, og jeg var den første op af sofaen. Det var lige det perfekte tidspunkt hun kunne komme på , men da jeg åbnede døren, stod selvfølgelig Harrys band.

Aig...hvad havde jeg egentlig også regnet med?..at han bare skulle side i sofaen og trille tommelfingre?. Dumt Valerie...dumt

”Hej drenge!” råbte Harry inde fra stuen, og lavede en håndbevægelse, der betød at de bare kunne komme indenfor. De gik alle direkte forbi mig, uden at sige et ord. Når ja for dem var jeg jo også luft, sådan kunne vi også lege. Harry rejste sig hurtigt op, og gav dem alle et kram. Jeg lukkede døren og rystede bare på hovedet.

Min mave rumlede.

Madtid!..

Jeg åbnede køleskabet, og kiggede nysgerrigt ind i det. Hm der var et æg tilbage, skulle jeg være sød og gemme det til ham?. Ej hvad var det for nogle tanke jeg havde, selvfølgelig ville jeg tage det selv. Jeg fnøs kort af mig selv og rettede lige på mit pandehår, som skulle dække mit "halve øjenbryn".

Man må jo lide for skøndheden, sir'det bare.

Jeg havde også skrevet til Caroline at jeg ikke kunne komme, da jeg var syg. Det var selvfølgelig løgn, men jeg nægtede at komme med sådan et fjæs.

Jojo, jeg ankommer da bare til Carolines fest, med et halvt øjenbryn og lader så alle kalde mig: "Det omandrene monobryn!" resten af mine dage.

Nej tak...

Jeg tog en stegepande, slog ægget ud og nu skulle jeg bare vente. Jeg satte mig på en af vores barstole, og lagde hagen i hvile på min håndflade, imens jeg legede med en lok af mit hår. Min iphone brummede højlydt på vores køkkenbord. Det var Victoria der skrev.

'Hej søde, jeg kan ikke komme alligevel:(, familien.... kommer over i morgen<3. Men håber du overlever alligevel!, knuz Vic!:*'.

Nå men det var da i det mindste noget hun tænkede på mig. Jeg skrev koldt tilbage.

'Du kommer bare..!'

Og sukkede kort hvor efter jeg lagde min mobil ned i lommen. Mit blik blev sat på Niall, som sad og kiggede intents på mig. Jeg slog ud med armene og mimede "Hvad?!", og han kiggede med det samme væk igen. Jeg gik over til spejlægget, det var vidst færdigt så jeg tog en tallerken og tog spejlægget op på den. Jeg nåede lige akkurat at sætte mig ned, før Harry var henne og kommentere det.

”Kan du ikke være et andet sted, vi prøver ligesom på noget?!”. Jeg løftede et øjenbryn og krydsede armene over brystet. Harry kiggede pludselig fornærmet på mig, og lavede sådan en fimset håndbeægelse, som vores farmor altid gjorde, når hun ble flov. "Lad være med at kigge sådan på mig!".

"På hvilken måde?!".

"Som om du er bedre end mig!", Haha.....han skulle bare vide.

"Jamen jeg er bedre end dig!" flabet svar, men han skulle jo have lidt modspil. Og desuden var det heller ikke løgn. Jeg rejste mig op, og tog min tallerken i hænderne da han puffede til min skulder.  

"Hallo gå!" snerrede han.

"Kunne du ikke være skide ligeglad?!", vrissede jeg og daskede med et ordentlig slag, hans hånd væk.  Han rystede på hovedet, og satte hænderne i siden. Jeg kiggede kort ned på mit glas, hvor mælken lå og svømmede rundt i små cirkler. Med et snert af ondskab i øjet, kiggede jeg op på ham igen. Hurtigt tog jeg glasset, kastede mælken i hovedet på ham og løb alt hvad jeg kunne op på værelset for derefter at låse døren.

”VALERIE!!”

Et par timer efter.

Okay efter en godt halv times tid havde Harry endelig givet op, for at prøve på at slå døren ind, så han kunne gøre et forsøg på at dræbe mig. Til sidst endte det med at drengene blev nød til at gå i aktion. Jeg synes egentlig bare det var skide skægt, jeg havde siddet på mit værelse og delt mine oplysninger på facebook. Nu var klokken så til gengæld to om natten, og det var snart fire timer siden Harrys sammenbrud. Jeg lå i min seng og kiggede op i det hvide gips loft med hænderne flettede ind i hinanden.

Hvorfor kiggede Niall sådan på mig?...hvor lang tid havde han siddet og gloet på mig, før jeg opdaget det....euw...

Mine tanker blev afbrudt, da der pludselig lød trin ude på gangen, det gav et sæt i mig, og mit hjerte begyndte og banke lidt hurtigere. Jeg rejste mig langsomt op, tog mine sutter på, og åbnede forsigtigt døren.

Og så så man lige mig, kun iført en pink silketop og grå adidas shorts, træde ud på gangen i det mørke. Personen gik rundt nede i køkkenet. Jeg kiggede mig hurtigt rundt omkring for at finde noget, jeg måske kunne slå personen ned med.

Hvis nu det var....

Jeg fik øje på vores vores kost, der stod midt i det hele. Jeg gik over og tog det, trak kostehovedet af, så hurtigt på det og trak på skuldrene.

Nå ja....det kunne nok godt bruges..

Ned af trappen listede jeg, imens jeg holdte med et fast greb rundt om kosteskaffet. Men lige i det jeg nåede rundt om hjørnet, åbnede personen køleskabet, og lågen ramte hårdt, lige i knolden. Med et ordentlig brag slog jeg hovedet ned i gulvet, og alt blev ja.. hva' kan man sige?.....sort!.....

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så mit aller første kapitel af, "Just try to prevent" :-D. Det er nok ikke så spændene endnu, men jeg skulle lige igag i ve'..

Men super mange tak fordi i gad og bruge jeres tid på at læse det.

I er nogle englebasser!<3

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...