Just a Game. (1D) 13+

Kærlighed er et spil. Det er det i hvert fald for Reese, da hun bliver tilbudt en million dollers, for at få to af drengene fra One Direction til, at forelske sig i hende. Hun har desperat brug for pengene, for at hendes mor kan overleve og kaster sig derfor ud i opgaven. Hendes første tanke er at få Niall og Harry, bandets to singler, til at kunne lide hende, men da hun møder Zayn skifter hun taktik. Er det en god ide? Vil det lykkedes hende at udfører opgaven? Vil drengene opdage det i virkeligheden bare er en leg? Og kan hun holde alle følelser ude?

46Likes
19Kommentarer
2980Visninger
AA

3. Instant attraction.

”Har du en lighter?” spurgte jeg, med en selvsikker stemmer. Han så op på mig og jeg kunne mærke en følelse spire i mig, som jeg ellers forbandede langt væk. Der var et eller andet der. Ikke på nogen som helst måde kærlighed, men jeg mærkede en svag gnist af energi, som jeg ikke havde haft i lang tid. Ren lyst.

Zayn trak lighteren op ad sin lomme og rakte den til mig. Jeg tændte smøgen og indåndede røgen, selvom jeg ikke havde så stort et behov for det længere.

”Tak.”

”Intet problem.” Jeg kunne mærke hans blik glide ned ad min krop, og jeg rettede skulderne lidt ekstra op. ”Hvad hedder du?” spurgte han og rakte hånden frem mod mig.

”Reese.” Jeg lukkede hånden sammen om hans, og mærkede små kuldegysninger løbe mig ned ad ryggen. Det var også ret koldt.

”Zayn.” Han smilede og pustede røg imellem sine læber. ”Er du også blevet efterladt her?”

”Nope. Jeg kom alene. Jeg er en lille enspænder.” Jeg blinkede til ham. Hans mørke øjne havde låst sig fast på mig og fulgte mine bevægelser, mens hans læber formede et svagt smil.

”Det lyder lidt ensomt.”

Han skulle ikke begynde at få ondt af mig, så jeg gik et skridt tættere på ham og fugtede læberne. ”Der er forskel på at være alene og ensom.”

”Klart.”

”Er du så ensom? Nu hvor du er blevet efterladt?” Jeg tog et langt sug af cigaretten, uden at bryde vores øjenkontakt.

”Det er okay.” Han smilede skævt og løftede diskret et øjenbryn. ”Nu er det i hvert fald.”

Flirtede han med mig? Jeps og ikke engang særlig diskret. Havde han ikke en kæreste? ”Burde jeg føle mig smigret?”

”Det ved jeg ikke. Er du?”

”Måske. Måske ikke.”

”Hvad med at jeg giver en drink, mens du prøver at finde ud af det?” Zayn tog cigaretten ud af min hånd og smed den på jorden. Han så udfordrende på mig, som om han prøvede at læse min reaktion. Jeg forholdt en neutral ansigtsmimik.

”Hmm… Vil du drikke mig fuld, eller hvad?”

”Måske. Måske ikke.” Han blinkede. Jeg var sikker på, at jeg ikke var den eneste der mærkede en slags gnist. Ellers ville han heller ikke spille med på flirten. Han ville sikkert ikke være umulig, at få til at falde for mig. Okay, der var langt fra lidt uskyldig flirt i en baggård, til at han skulle stå og erklære mig sin kærlighed, men det var da en mulighed. En mulighed som jeg måtte undersøge nærmere.

”Hvis det er din plan, så skal nok sørge for at drikke dig dobbelt så fuld,” svarede jeg.

”Oh yeah? Held og lykke.”

Jeg smilede og så fra cigaretstumpen på jorden, der stadig osede en smule og tilbage til hans ansigt igen. ”Det får jeg ikke brug for. Jeg vinder altid.”

 

***

 

Bilen slingrede en smule og jeg kiggede ud på de blinkende lys fra gaden. Ved siden af mig sov Zayn op ad vinduet, fordi at han var så fuld. I virkeligheden var han ikke særlig svær, at få til at drikke. Efter de første fem genstande klarede han selv resten.

Jeg havde ikke ligefrem regnet med at tage med ham hjem, men han trak mig nærmest med ind i bilen, så der var ikke rigtig noget valg. Han var sikkert ikke engang klar over, at jeg sad ved siden af ham lige nu. Jeg kunne nok godt stjæle sofaen, når jeg kom hjem til ham og så ville jeg få lov til at snakke med resten af drengene fra One Direction i morgen, så jeg kunne udse mig endnu et offer. Zayn var åbenbart mit første mål, så var spørgsmålet bare om jeg skulle forsøge mig på Niall, eller Harry som mit andet.

Zayn rakte hånden frem mod mig og trak mig ind til sig. Hans hud føltes kold mod min egen og jeg puttede mig ind til hans skulder. Hans ånde lugtede af sprut og jakken af røg.

”Fryser du?” spurgte jeg.

Han så ned på mig, med et tåget blik og svarede ikke. Damn, han var helt væk.

Bilen holdt ind til siden, og døren blev åbnet for os af chaufføren. Sammen hjælp vi Zayn på benene og jeg fik viklet hans arme om mine skuldre. Han var endnu tungere end Kaily og de hæle jeg havde på i dag, var også højere.

”Skal jeg hjælpe dig med at få ham op?” spurgte chaufføren.

Jeg rystede på hovedet og prøvede at smile normalt. ”Det gør ikke noget. Jeg skal nok ordne det.”

Han så ikke helt overbevidst ud, men hoppede alligevel tilbage i bilen. Jeg vendte mig mod hotelindgangen og mærkede hvordan Zayn rev sig ud af mine arme. Jeg skulle lige til at skælde ham ud, da jeg opdagede at han brækkede sig op af bygningen. Woaw. Der røg den tiltrækning i hvert fald, og han skulle kæmpe for at vinde den ordentlig tilbage igen. Jeg lagde armen om ham og prøvede at holde hans hoved oppe, mens han kastede op. Fuck, hvor jeg håbede at der ikke var nogle papperazier i nærheden. Både for hans og min egen skyld.

Da han var færdig, slæbte jeg ham ind i lobbyen og placerede ham i en sofa. Han koldsvedte, men så alligevel en smule bedre ud. Selvom bedre, selvfølgelig ikke var specielt godt, i hans tilfælde.

”Zayn?” spurgte jeg.

Han gemte hovedet i sine hænder og brummede.

”Hvilket værelse er det du bor på?”

”Hundred og et eller andet.”

”Et eller andet? Virkelig?” sagde jeg. Han var begyndt at gå mig lidt på nerverne. Selvom det selvfølgelig dels var min egen skyld, for jeg skulle aldrig have fået ham til at drikke så meget. Jeg havde også selv været fuld, men hans brandert havde virket som en kold spand vand og jeg var helt klar i hovedet igen. ”Må jeg låne din mobil?”

Han rakte langsomt hånden ned og trak en mobil op af sine bukser, for derefter at give den til mig. Jeg gik ind i hans telefonbog og ledte numrene igennem indtil jeg fandt et jeg kunne kende. Niall.

Jeg trykkede på det grønne telefonrør og ventede indtil han tog den. Zayn rakte sin hånd frem og lagde den over min. Jeg greb hverken fat i den, eller skubbede den væk. Han ville sikkert heller ikke kunne huske det her i morgen, så hvad var pointen?  

”Hej, det er Niall,” lød en irsk accent i den anden ende. Hans stemme lød en smule tør.

”Hej Niall. Ved du hvilket værelse Zayn bor på? Han sidder ret fuld nede i lobbyen og kan ikke huske det.”

”Hvem er det?” spurgte han.

”Jeg hedder Reese, men det er lige meget. Pointen er at jeg sidder nede i lobbyen sammen med Zayn, men han er så langt væk at han ikke engang ved hvor I bor. Så, lidt hjælp?”

”Kan jeg ikke lige snakke med ham?”

Jeg sukkede og holdt telefonrøret hen til Zayn. Niall troede sikkert at jeg var en eller anden fan, der havde stjålet Zayns telefon. Hvis han vidste hvad min plan var med dem, havde han nok håbet at jeg bare var en besat pige.

”Sig et eller andet til Niall.”

Hans blik flakkede en smule og der var stadig ikke rigtig nogen kontakt at få.

”Come on, Zayn, et eller andet. Det er lige meget hvad du siger!”

Han så irriteret på mig og sukkede. ”Bare gør hvad hun vil, Niall.”

Okay, super. Nu fremstod jeg som en eller anden kontrollerende kælling. Lige hvad jeg havde tænkt mig. ”Please, sig at du hørte det,” sagde jeg.

”Vi bor på værelse hundred og femten, på etage syv. Skal jeg komme ned og hjælpe ham op?”

”Nej, det behøver du ikke. Bare sørg for at døren ikke er låst,” svarede jeg og lagde på.

Jeg fik Zayn op at stå igen og hjalp ham hen til elevatoren. Jeg trykkede på syvtallet, som straks lyste op og fik elevatoren til at køre. Zayn så på mig fra siden og jeg kunne mærke at han blev lettere at holde. Han var åbenbart selv begyndt, at finde balance på benene.

”Har jeg ødelagt din aften?” spurgte han.

Jeg rystede på hovedet. ”Altså, afslutningen var ikke helt så god som jeg havde håbet, men det kan du jo altid gøre op for en anden gang.”

”Hør… Jeg ved godt, at det er lidt sent at sige det, men jeg har en kæreste, så… Du ved.”

”Så er det godt, at jeg kan finde ud af at være diskret.”

Elevator døren gik op og han så lidt chokeret på mig. Helt ærligt, hvad havde han regnet med? At han bare kunne trække hele nattens småflirt tilbage uden videre?

”Reese…”

”Jeg mente det for sjov, Zayn. Det er ikke noget problem. Vi kan sagtens være venner. Meget gode venner endda.”

Han smilede. Sikkert ikke fordi at han havde lyst, men fordi at han ikke kunne lade være. Vi gik ned ad gangen indtil vi kom til værelset. Niall stod ude foran og overtog Zayn, ligeså snart han så os.

”Tak, fordi du passede på ham. Jeg troede ellers at han var stor nok til at passe på sig selv, men åbenbart ikke.” Niall klappede drillende Zayns skulder og Zayn rullede øjne.

Vi gik ind på hotelværelset og Niall fulgte Zayn ud på badeværelset. Det var virkelig et luksushotel. Sådan et sted, som jeg aldrig ville få lov til at være normalt. Der lå allerede en masse ting på sofaen og en film var pauset på storskærmen. Det måtte være Niall, der havde set den inden vi kom og forstyrrede ham. Der lå et billede i sofarevnen og jeg samlede det op. Jeg kunne kende Niall, sammen med en brunette. De smilede begge to stort til kameraet, og det så ud til at det var blevet taget for et par år siden.

Bag mig kunne jeg høre dem komme tilbage og jeg lagde billedet tilbage i revnen. I hvert fald for nu.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...