Just a Game. (1D) 13+

Kærlighed er et spil. Det er det i hvert fald for Reese, da hun bliver tilbudt en million dollers, for at få to af drengene fra One Direction til, at forelske sig i hende. Hun har desperat brug for pengene, for at hendes mor kan overleve og kaster sig derfor ud i opgaven. Hendes første tanke er at få Niall og Harry, bandets to singler, til at kunne lide hende, men da hun møder Zayn skifter hun taktik. Er det en god ide? Vil det lykkedes hende at udfører opgaven? Vil drengene opdage det i virkeligheden bare er en leg? Og kan hun holde alle følelser ude?

46Likes
19Kommentarer
2962Visninger
AA

2. Game on.

”Ved du hvad?” sagde Kaily og aede min hånd. ”Jeg tror at du er for sød til det. Du når lige at se at de begynder at få følelser for dig og så bryder du sammen og fortæller dem det hele.”

”Hold da op en tiltro du har til mig.”

”Jeg kender dig bare. Du kan ikke lide at såre andre.”

Jeg nikkede. Det havde hun fuldstændig ret i, men jeg kunne også sagtens være kold. Uhyggelig kold.

”Hvordan ved ham der Michael tingen egentlig, at du har gennemført din opave?” spurgte hun.

”Jeg skal have en lyd optager på mig hver gang, at jeg er sammen med drengene. Hvis jeg kan få to til at sige at de elsker mig og jeg kan give Michael båndet, så får jeg pengene.”

Ad. Så kommer han til at høre jer have sex.”

Jeg tog mig til hovedet. Nogle gange var det virkelig svært at regne ud, hvorfor vi stadig var venner. ”Jeg giver ham selvfølgelig kun det bånd, hvor de siger at de elsker mig… og nej, jeg skal ikke have sex med nogle af dem. Hvorfor tror du overhovedet det?”

”Undskyld, jeg troede bare at det gik ud på at du skulle få dem til at forelske sig i dig. Så har jeg misforstået det hele. Forklarer du det lige igen?”

Jeg så væk. Sukkende. ”Sex og kærlighed er altså ikke det samme.”

”Det plejer nu, at være et meget effektivt våben alligevel.”

”Ja, men nej.”

Hun grinede og tog en tår af det cola, der stod på mit sengebord. ”Mit hoved gør ondt.”

”Waow, virkelig? Hvor underligt.”

”Hold kæft. Har du så tænkt over hvilke to drenge du vil vælge?”

”Det ender nok med at blive Niall og Harry. Alle de andre drenge har en kæreste, så det ville bare være dobbeltarbejde, hvis jeg først skulle få dem overtalt til at være deres kæreste utro med mig. I øvrigt ville det også være helt forkert.”

”Men det er okay at fucke med singler? Den logik kan jeg ikke lide,” grinede Kailey og jeg kom også til, at smile selv. Selvom hun var irriterende, var jeg glad for at hun var der. Hun var den eneste jeg kendte, som jeg kunne snakke med om det, uden at de ville dømme mig. Kailey var altid på min side. Altså, når hun ikke var så fuld at hun glemte det. ”Hvad gør du egentlig, hvis du begynder at få følelser for en af dem?”

”Det kommer ikke til at ske.”

”Og hvad hvis det gør?”

”Det gør det ikke. Jeg skulle være godt dum for at få følelser for nogen, som jeg ved vil ende med at hade mig i sidste ende.” Jeg førte mit mørke hår bag øret. ”Så naiv er jeg altså heller ikke.”

”Bor de egentlig ikke i London?”

Jeg nikkede.

”Men vi bor jo i USA.”

”Virkelig? Det vidste jeg ikke.” Jeg så ned på mine negle. Den neglelak jeg havde lagt for et par dage siden, var begyndt at krakelere. ”De er ved at afslutte deres tour og USA er sidste stop. Så jeg regner med at få deres opmærksomhed på en eller anden måde mens de er her, og Michael har lovet at hjælpe mig. Hvis det er nødvendigt, må jeg tage med dem tilbage til London når de er færdige.”

”Og efterlade mig her?” Hun lavede hundeøjne.

”Du kan da bare tage med.”

Hun rystede på hovedet af mig, så det røde hår flagrede om hendes skuldre. ”Tsh, som om min mor nogensinde ville give mig lov til det. Skole først.”

”Du lyder jo næsten fornuftig. Hvad sker der?”

”Det ved jeg sgu heller ikke. For et år siden ville du ikke engang kysse ham drengen, til det der væddemål og nu har du tænkt dig at lege med to drengens følelser… som endda er bedste venner. Det er fuldstændig sindssygt… lidt spændende, men mest bare underligt. Hvem er du?” spurgte Kaily og lagde hovedet mod min mave. Hun havde ret. Jeg havde slet ikke lyst til at tænke over, hvad jeg var ved at kaste mig ud, men det var virkelig for underligt. Det ville sikkert blive meget sjovt, mens de ikke vidste noget, men når de først fandt ud af at det hele bare var et nummer… Så ville det blive grimt.

”Det var altså også synd for ham drengen, som I ville have mig til at kysse. Han var jo tydeligvis glad for mig, så han ville sikkert have troet, at jeg havde det på samme måde.”

”Uh ja, piger der gør sådan noget er virkelig nogle kællinger.”

Jeg ville gerne blive vred på hende, for at sige sådan noget, men det var rigtigt. Jeg skulle til at finde min indre kælling frem og være iskold. Hvis jeg åbnede bare den mindste smule op for den rigtige mig, ville jeg ikke kunne gennemføre det, hvilket jeg var nødt til. Det kunne godt være at det ville blive hårdt, men i sidste ende skulle jeg nok vinde. Uanset hvad der skulle til.

 

***

 

”Nu?” gentog jeg ind i telefonrøret. Chokket rungede gennem min krop og det gik op for mig, hvor lidt klar jeg egentlig var. Det var kun tre dage siden, at jeg overhovedet havde sagt ja til tilbuddet.

”Ja, jeg er ked af at det er med så kort varsel, men jeg har lige fået et tip om at Zayn og Niall er blevet spottet på The Rose Bar. Jeg vil gerne have igangsat det her hurtigt muligt,” sagde Michael.

”Lige nu er bare ikke så godt. Min mor er jo syg og jeg har det ikke så godt med, at skal gå fra hende. Min tante kunne sikkert godt komme og passe hende i morgen, men…”

”Reese, du er ikke den eneste pige, som jeg kan få til at gøre det her. Hvis du ikke vil, eller kan, eller hvad din undskyldning nu er, så ringer jeg bare til en anden,” svarede han. ”Så har du tid i aften, eller giver du allerede op?”

”Fint. Ja, jeg skal nok gøre det,” sukkede jeg. Adrenalinen sitrede i mine fingrespidser og jeg kunne slet ikke indstille min hjerne på at det faktisk var nu.

”Det lyder godt. Jeg kommer og henter dig om ti minutter. Lad være med at tage noget makeup på, det ordner vi i bilen.”

”Hvad så med tøj? Skal jeg bare finde en kjole?”

Han grinede, hvilket jeg ikke kunne lide. Okay, mit klædeskab bestod ikke ligefrem af designer tøj, men den kjole jeg havde haft på da jeg mødte Michael, var da meget fin og det i virkeligheden det eneste han havde at gå efter. Åbenbart heller ikke godt nok. ”Bare rolig, jeg har noget tøj liggende til dig i bilen.”

”Okay.”

”Så ses vi om lidt. Jeg glæder mig til at se hvordan du klarer det.”

Jeg var faktisk også lidt spændt på, hvordan jeg ville klare det. Jeg havde virkelig lyst til at tænke, at det bare ville gå fuldstændig glat og problemløst, men selvfølgelig ville det være svært. Det sværeste ville nok være, at overvinde min egen dårlige samvittighed.

Jeg lagde telefonen fra mig og gik ind til min mor, der lå i sofaen og sov. Ti minutter havde han givet mig. Lige da jeg mødte ham virkede det ellers som om, at han havde tilbudt mig ”jobbet” fordi at han havde ondt af mig, men det var da helt tydeligt nu at han var ligeglad. Det handlede bare om penge, hvilket jeg væmmedes ved, selvom jeg ikke havde nogen ret til det. Jeg gjorde åbenbart selv nogle ret syge ting for penge.

”Mor?” sagde jeg og ruskede forsigtigt i hende. Ingen reaktion. Jeg gentog det igen, indtil hun svarede mig med en brummen.

”Jeg bliver nødt til at tage ud. Tror du at du kan klare dig?”

Hun nikkede og vendte sig væk fra mig.

”Jeg ligger din medicin og noget at drikke til dig på bordet. Så skal du bare tage det når alarmen ringer. Okay?” Hun vidste det allerede godt, men jeg havde stadig brug for at sige det.

Jeg rejste mig og lagde de ting, som hun havde brug for på sofabordet. Jeg nåede det lige, inden at bilen dyttede ude foran. Jeg rullede mig øjnene. Det var i hvert fald ikke ti minutter.

”Vi ses, mor, jeg smutter nu,” sagde jeg og kyssede hendes pande. Jeg trådte ned i mine sorte converse sko og løb ud til bilen. Den så ikke helt så tjekket ud, som jeg havde forestillet mig, men måske var det for ikke at vække interesse. Jeg hoppede på bagsæde og smækkede bildøren efter mig.

Bilen gassede op og en kvinde, som sad på sædet ved siden af mig, rakte mig en knælang grøn kjole, med empiresnit. Stoffet føltes blødt og det var tydeligvis en designerkjole.

”Skal jeg skifte her?” spurgte jeg.

Kvinden nikkede. ”Vi skal helst nå derhen, så hurtigt vi kan, så drengene ikke når at tage hjem.”

Hvor pinligt. Jeg havde aldrig skiftet i en bil før. Det virkede ikke særlig behageligt og tanken om at menneskerne i de andre biler kunne se en… Ja, det var i hvert fald ikke det jeg have mest lyst til. Jeg måtte bare bide det i mig.

Jeg trak mine jeans af og tog toppen over hovedet, så jeg kun sad i en BH og et par hotpants. Hurtigt fik jeg den grønne kjole på og trak den helt ned til mine knæ. Bagefter tog jeg de sorte Christian Louboutin sko på, med de røde hæle.

Straks efter jeg var færdig med at skifte, begyndte kvinden ved siden af mig at lægge min makeup. Det føltes lidt akavet og pludseligt, men det skulle åbenbart gå hurtigt.

”Er du nervøs?” spurgte Michael fra forsædet.

”Hvorfor skulle jeg være nervøs?”

”Jeg tror de fleste ville være nervøs, men det er vel derfor jeg har valgt dig.”

Jeg trak på skulderne. Jeg var nervøs. Indeni var jeg var jeg ved at smuldre fra mig selv, men det behøvede han ikke at vide. Jeg prøvede at tømme mit hoved og holdt nærmest vejret, indtil vi nåede frem til klubben.

Jeg steg ud af bilen og blev guidet hen til klubbens indgang af Michael. Han fik øjenkontakt med dørmanden og pegede på mig. Dørmanden nikkede og Michael skubbede mig frem. Man skulle åbenbart være nogen, eller kende nogen for at komme ind sådan et sted.

Dørmanden rykkede sig og lod mig komme forbi. Jeg tog en dyb indånding. Nu var jeg alene om det. Klubben var stor og mørk, så jeg kunne ikke få øje på Niall eller Zayn. Det ville måske også være lidt stalkeragtigt, hvis jeg bare gik direkte hen til dem uden en grund.

Jeg gik op i baren og bestilte en drink. Ved siden af mig sad der en lyshåret dreng, med store overarme og lidt for nysgerrige øjne. Tjeneren satte drinken foran mig, jeg betalte for den og tog den med mig. Alle derinde virkede til at kende nogen og jeg følte mig fuldstændig udelukket. Efter en enkelt runde i klubben, gik også op for mig at jeg ikke ville finde Niall eller Zayn. Der var alt for mange mennesker, til at det nogensinde ville lykkedes.

Mit hovedet snurrede og jeg følte mig stresset. Jeg tog den sidste sjat af min drink og satte den fra mig. Normalt røg jeg ikke, men når jeg blev presset, fik jeg altid en trang til at ryge. Jeg tjekkede min taske og der lå heldigvis en cigaretpakke i bunden.

Jeg gik op i baren igen og spurgte om der var et sted, hvor jeg kunne ryge. Jeg var bange for at de ikke ville lukke mig ind igen, hvis jeg gik ud af hovedindgangen. Bartenderen pegede mig i retningen af en aflukket baggård, hvor de andre gæster plejede at ryge. Jeg takkede ham og begyndte at gå. Damn. Mine fødder var allerede trætte af, at gå i stilliterne og jeg havde ikke engang været der særlig længe. Hvor var det bare typisk.

Da jeg trådte ud i baggården, kunne jeg mærke mig selv blive rolig igen. Luften var frisk og musikken kunne kun svagt høres. Jeg en smøg frem og ledte min taske igennem efter en lighter. Når jeg tænkte over det, havde jeg vidst brugt den til, at tænde lys på mit værelse, for et par dage siden og den var aldrig blevet lagt tilbage igen. Fuck mit liv.

Der stod et par andre og røg, så overvejede hvem jeg skulle spørge om jeg måtte låne deres lighter. Hvem så venlig ud? Baggårdsdøren knirkede og jeg så derhen. Mine håndflader blev straks svedige og jeg kunne mærke mit hjerte slå hurtigere. Zayn havde en stribet rød og hvid T-shirt på, en læderjakke og et par mørke jeans. Jeg spottede et par tatoveringer ned ad hans arme og måtte se væk, fordi jeg blev rød i kinderne.

Okay, hvad lavede jeg? Det var heldigt, at han kommet derud og nu havde jeg min chance, men i stedet stod jeg som en eller anden genert teenagepige og lod som om, at han ikke var der. Jeg rettede mig op og satte diskret mit hår på plads. Game on.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...