Just a Game. (1D) 13+

Kærlighed er et spil. Det er det i hvert fald for Reese, da hun bliver tilbudt en million dollers, for at få to af drengene fra One Direction til, at forelske sig i hende. Hun har desperat brug for pengene, for at hendes mor kan overleve og kaster sig derfor ud i opgaven. Hendes første tanke er at få Niall og Harry, bandets to singler, til at kunne lide hende, men da hun møder Zayn skifter hun taktik. Er det en god ide? Vil det lykkedes hende at udfører opgaven? Vil drengene opdage det i virkeligheden bare er en leg? Og kan hun holde alle følelser ude?

46Likes
19Kommentarer
3005Visninger
AA

4. Fuck sleep, let's talk.

 

”Sover du her?” spurgte Niall bag mig. Jeg drejede hovedet mod ham og nikkede.

”Jeg vil gerne låne sofaen, hvis det er okay.”

”Så må jeg nok hellere rydde alt mit affald op.”

”Det behøver du ikke,” svarede jeg og fugtede læberne. ”Jeg er vant til at sove i det der er meget værre.”

”Yeah right. Det er sgu svært at tro på.”

”Du skulle bare vide. Fik du lagt Zayn i seng?” skiftede jeg emne. Han nikkede og førte en hånd gennem det blonde hår.

”Han faldt om lige med det samme, da jeg lagde ham ind. I må fandme have haft det sjovt.”

”Tjo. Det var okay.” Jeg puttede håret bag øret og smilede uskyldigt til ham. Det virkede som den bedste taktik. ”Zayn sagde at du havde efterladt ham alene derinde. Gad du ikke, eller hvad?”

”Efterladt?” gentog Niall.

”Okay, han sagde det sådan mere for sjov agtigt. Ikke som i rigtig efterladt. Var det kedeligt?”

”Det er bare en af de der dage, du ved, så jeg var ikke rigtig i festhumør. Zayn sagde at det var okay, at jeg bare smuttede tilbage til hotellet,” svarede han. Hans stemme var en smule hæs, så der måtte være et eller andet der generede ham. Det ville måske bare være lidt for nærgående at begynde at spørge ham om det, for han var trods alt stadig bare en fremmede.

”Det er jeg ked af at høre.”

”Det behøver du altså ikke at sige, Reese,” svarede han og satte sig på sofaen.

”Jo, jeg gør, for jeg mener det faktisk.” Jeg lagde fødderne op, så de strejfede hans knæ. Han så lidt spørgende ned på dem, før han kastede et blik tilbage på mit ansigt. Hans øjenvipper var så lyse, at jeg næsten ikke kunne lade være med at stirre på dem.

”Må jeg spørge dig om noget?”

”Hmm… Måske,” sagde jeg og trak på skulderne. ”Prøv mig.”

”Hvorfor tog du med Zayn hjem?”

Jeg trak øjenbrynene sammen og brød mig ikke om måden han kiggede på mig. Jeg havde virkelig på fornemmelsen at han troede, at jeg bare var endnu en starfucker. ”Nogen skulle jo bære ham op, ikke?”

”Du ved godt at han har en kæreste, ikke? Perrie?”

”Det har han sagt. Det er jo heller ikke fordi, at der er noget imellem os. Han er bare sjov. Venlig. Sådan venskabsagtig…” sagde jeg. Niall så ikke overbevidst ud, men det var virkelig også en dårlig salgstale jeg havde holdt. ”Selv hvis der havde været noget, døde den lidt, da han brækkede sig på mine sko.”

Niall grinede og rakte ud efter nogle chips på bordet.”Virkelig? Det lyder da ellers meget charmerende.”

”Det er jo ikke fordi, at jeg ikke selv har gjort noget der var værre.” Jeg blinkede og rynkede panden. ”Man er trods alt kun ung en gang.”

”Okay, så lad mig få historien.” Niall satte sig godt til rette og tog mine fødder op på skød, hvilket overraskede mig en smule, fordi han virkede til at have sit panser lidt oppe. Måske var det en forsvarsmekanisme. En måde hvor han kunne komme tæt på mig, uden at behøve at lukke sig helt op. Ellers var han bare sådan.

”Ja, klart, det har jeg da tænkt mig at gøre.”

”Nu kan du jo ikke bare trække det tilbage. Kom så, giv mig historien og med masser af detaljer.”

”Okay, okay.” Jeg rettede mig op og kunne mærke mine kinder blive røde. Hvad fanden havde jeg lige rodet mig ud i? ”Det var for tre år siden. En af de allerførste fester jeg nogensinde havde været til, og jeg havde fået ret meget at drikke, hvilket jeg havde lovet mine forældre ikke at gøre, fordi at jeg skulle cykle hjem. Nå, anyway, det ender med at jeg vågner op flere kilometer fra hvor jeg bor, bag en container og uden sko. Mine forældre var ikke vildt glade for mig, da jeg kom hjem igen. De havde sat eftersøgning i gang og alt muligt.”

Han smilede og rystede på hovedet af mig. ”Det er ikke så slemt igen.”

”Åh, virkelig? Så lad mig da høre din drukhistorie.”

”Der bliver jeg nødt til at skuffe dig.”

”Næ, den tror jeg ikke på. Jeg er sikker på, at du ikke er ligeså uskyldig, som du gerne vil virke,” sagde jeg med et blink.

”Virker jeg uskyldig?”

”Er du ikke det?”

Han trak på skulderne, med et underspillet smil, som kunne betyde lidt af hvert. ”Nok, ikke ligeså meget som du tror.”

”Så modbevis mig.” Jeg satte mig ordentlig op i sofaen og lagde et tæppe over fødderne.

”Og hvordan kan jeg vide at det ikke havner på forsiden af et eller andet blad i morgen, så du kan tjene nogle nemme penge?”

”Det ved du heller ikke.” Jeg trak på skulderne og rømmede mig.”Du bliver bare nødt til at stole på folk nogle gange.”

”Det må være nemt for dig at sige.”

Og det var det bare ikke. Overhovedet. Tillid var i virkeligheden det som jeg havde sværest ved. ”Så du tror at man kan stole på folk, bare fordi at man ikke er kendt?”

”Det var måske også lidt forkert sagt. Jeg mente det ikke sådan,” sagde han og så ud til oprigtig at mene det. Jeg prøvede at smile, så jeg ikke ville se ligeså skrøbelig ud. ”Jeg laver ikke ligefrem det bedste førstehåndsindtryk, hva?”

Jeg grinede og rystede på hovedet. ”Jo, du gør. Jeg er bare lidt… Svær at komme rigtig ind på.”

”Virkelig? Jeg synes det er omvendt. Normalt lukker jeg bare fuldstændig op og er ligeglad, men jeg ved ikke… Du virker bare lidt…”

Farlig, Niall. Det er det jeg er. I virkeligheden var Niall klog, hvis han ikke lukkede mig ind. Om han kunne blive ved med at være det var spørgsmålet, men jeg var nu ret sikker på at jeg nok skulle få sneget mig ind på en måde. Det virkede allerede som om, at jeg var halvt på vej. ”Lidt hvad?”

”Mystisk, tror jeg.”

Jeg fugtede læberne og så ned på hans hænder.”Mystisk er vel godt, right?”

”Og lidt skræmmende.”

Jeg smilede og så ind i hans øjne, mens jeg blinkede. ”Skræmmende godt.”

 

***

   

En dør knirkede og jeg kunne svagt høre stemmer. Mit hoved snurrede og jeg vendte mig om på sofaen. Kunne de ikke bare holde kæft, så jeg kunne sove? Jeg havde været oppe det meste af natten, for at snakke med Niall. Alle de ting, som vi havde snakket om pirrede under min hud. Det irriterede mig voldsomt, men jeg kunne faktisk godt lide ham. Han var meget rolig. Hans fødder var nærmest klæbet fast til jorden, hvilket var rart og dårligt, for jeg skulle jo ikke kunne lide ham. Hvorfor kunne han ikke bare være pisse irriterende og snobbet? Det ville gøre det hele meget nemmere.

”Du må hellere smutte derned, ellers når du det ikke.”

”Harry,” sukkede en pigestemme fra gangen. ”Du ringer til mig, ikke?”

”Selvfølgelig, smukke. Jeg ringer ligeså snart jeg får tid.”

”Okay… Ja, det fint. Så ses vi snart.”

”Klart, men du bliver nødt til at gå nu. Jeg tror taxaen holder dernede.”

”Den kan sikkert godt vente, Harry.”

”Ja, men det er uhøfligt.”  

”Okay, så. Husk at ringe.”

”Jaja.”

Jeg knugede puden ind til mig. Jeg var allerede så vågen, at det ville være umuligt at falde i søvn igen. Damn, Harry og den pige derude. Jeg hørte døren smække og sukkede lettet.

Gulvet knirkede og jeg bed tænderne sammen igen. Jeg havde virkelig lyst til at springe op og smide Harry tilbage i sin seng, så jeg kunne få noget mere søvn. Hmm. Jeg kunne nok ligeså godt opgive det.

Niall ville nok være nemmere at få til at falde for mig end Harry. Jeg havde læst lidt om dem, efter at Michael havde fortalt mig om min mission og Harry var lidt af en player. Hvilket nok ville gøre det nemmere at score ham og sværere at beholde ham. Til gengæld kunne jeg godt lide en udfordring og jeg stolede ikke nok på mig selv, til at gå den sikre vej med Niall. Han var for sød og derfor havde jeg ikke lyst til at såre ham.

Men hvordan scorede man en player? Det var lige det. For at få en player, måtte man vel selv spille et spil, hvilket ikke var noget problem for mig.

Pas på, Harry Styles, du har mødt din overmand… og det bliver ikke kønt.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...