Never to Forget. ~ Niall Horan.

Niall Horans bedste veninde hedder Kaitlynn. De har været venner siden altid og vil på ingen måde, give hinanden op. Selv efter Niall er kommet i One Direction, har de altid haft tid til hinanden. Kaitlynn bestemmer sig for, at overraske Niall, ved at besøge ham i London, så den aftale laver hun med Harry. De bestemmer sig for, at mødes på en klub, hvor Niall så 'tilfældigvis' vil støde ind i sin bedste veninde. I de to uger, Kaitlynn besøger Niall, sker der så mange mærkelige ting, som aldrig ville være sket, uden den alkohol, de begge indtog på klubben. Deres stabile forhold som bedste venner, bliver vendt på hovedet. For det er ikke nemt, at vågne i en seng og opdage, man har lavet noget forkert med sin bedste ven. Og det bliver ikke lettere, når den ene intet husker og den anden intet glemmer.

55Likes
31Kommentarer
5855Visninger
AA

16. Say it Dosen't Hurt.

Kaitlynn's P.O.V.

Jeg havde ærligt talt brugt min dag på helt ærligt ingen ting. Eller jo, jeg havde dummet mig til mesterskabet, fordi jeg havde et spasser knæ, som jeg egentligt foretrak at kalde det. Sådan var det. Og jo, jeg havde slået Niall to gange, og resten af dagen indtil nu hvor han var gået, havde vi brugt på at være i min seng, fordi jeg ligesom ikke rigtigt kan gå. Eller jo, Niall påstod bare at jeg ikke kunne, og at jeg derfor skulle blive i min seng. Så for at gøre min bedsteven - hvis jeg stadig må kalde ham det - glad, havde jeg gjort som han sagde.

Det var ligefrem ikke fordi jeg havde forventet Liam skulle komme brasende ind på mit værelse, også se på mig med hektiske røde pletter på kinderne, samt tårene strømmene ud af hans blågrønne øjne. "Liam hvad i helvede sker der siden du braser ind på mit værelse og ligner en der har set et spøgelse?" Tro ikke der kom mere end en mumlen fra mig, men fordi jeg ligesom nok er hans evigt overbeskyttende storesøster, fik jeg mig vaklet hen til ham, og trak ham ind i et kram.

"De.. Kaitlynn... Niall, de, de, de kørte ham ned, ha-han er død." Også var det min tur til at skrige. Jeg skreg. Og 'De' var vores forældre. Mine forældre havde fucking kørt min bedsteven, eller kæreste, kald Niall hvad fanden du vil, ned. Og han var død, i følge Liam. Også kom tårene ligesom også som et vandfald. En eller anden hysterisk gråd, der mest bare bestod af skrig. Min eneste grund til stadig at kunne stå, var at Liam holdt mig oppe.

Så efter ligesom at have taget mig sammen, kommet mig over det der chok, så tog jeg mine sko på, fik Liam til at følge mig hen til Niall. Hvor der både var ambulance, politi og jeg ved ikke hvad. Bare synet af mine forældre fik mig til at få lyst til at brække mig ud over dem. De havde kørt ham ned. De havde fucking kørt ham ned! Og de havde ødelagt mig mere end i forvejen. Jeg ville ikke se dem igen, hvilket jeg egentligt også skreg af dem, for bagefter at give dem begge to en på hovedet, ligeglad med at der rent faktisk var politi.

Niall lå fuldstændig livløs, hans ansigt var dækket i blod, han, han.. Jeg satte mig ned, lagde hovedet på hans bryst også græd jeg bare, mens jeg bad til at han stadig levede.

En eller anden direkte fucking idiot rev mig væk, hvilket fik mig til at skrige, og begynde at slå, men fuck dem der fjernede mig fra ham. Fuck dem, fuck dem, fuck dem! Mit knæ knækkede sammen endnu engang, også kunne jeg jo vel ligeså godt få den operation min fysioterapeut havde truet med. Den kom helt klart nu. Så afgjort, for mit knæ gjorde mildt sagt ondt af helvede til, men det var ingenting i forhold til smerten inden i, slet ingenting, og mit knæ fik det ellers til at danne sorte dansende prikker for øjnene af mig, men besvime igen, ellers tak.

"Ta' Kaitlynn med, og få ordnet hendes knæ. I burde kunne finde en eller anden tingest på at hun skal opereres." ordren kom fra Liam, hvilket fik mig til at skrige som en sindsyg igen, også nærmest gå amok på den der havde trukket mig væk fra min elskede lille Niall.

En eller anden nål blev stukket i min arm, så kom noget væske ind i kroppen af mig, og ved i hvad så? Jeg blev træt. Træt siger jeg jer, jeg faldt til ro. Forbandede læger der gør sådan noget. Så i ren protest rev jeg mig fri, og satte begge hænder omkring min hals. Jeg ville ikke leve mere, slut. Ikke uden min bedsteven, kæreste, hvad end det er. "Operer hendes knæ, indlæg hende på en lukket afdeling, giv hende en psykolog og få en behandling sat igang.." denne her gang kom stemmen fra en eller anden fremmed.

Mine hænder var der en der holdte væk fra mig, og trætheden kom mere og mere. Hygsomt. Og nu skulle jeg så have en psykolog, bare fordi jeg havde forsøgt at tage livet af mig selv? Det var da også bare mit knæ's skyld, altså. Hvis det ikke havde gjort det der halløj under konkurrencen, havde Niall aldrig kørt mig hjem, så var han ikke gået på det tidspunkt, så sad vi nok hjemme hos hans nok så søde mor, eller far, også var han aldrig kørt ned.

I en ren tåge af træthed blev jeg igen flyttet, lagt på en eller anden ting, også gled jeg væk i søvnen nok så fint. En drømmeløs og tung behagelig søvn, der ikke engang var bedøvelse. Bare et sovemiddel.

*

Da jeg vågende igen var det i en pænt ubehagelig seng i forhold til min egen. Efter alt det hvide at dømme, var jeg på hospitalet, alene på en eller anden stue, en tingest var sat rundt om mit håndled, i ved, dem der, når man bliver indlagt? Hele aftnens hændelser gik igennem mig, hvilket fik gråden til at komme.

Jeg var indlagt på en lukket og psykiatrisk afdeling, fordi jeg åbenbart havde reageret voldsomt, Niall lå i koma, for jeg havde da hørt en læge fortælle mig det, endnu inden jeg helt var vågnet. Liam har et eller andet sted, mine forældre i fængsel og min storebror et sted her i Dublin. Og å gud, drengene vidste jo ingenting! Med et let suk kunne jeg konstatere jeg havde min iPhone, hvilket var den eneste opmuntring i hele elendigheden.

Beslutsom fandt jeg Liam's nummer - fordi jeg vidste han var den mest fornuftige af dem, og bedst kunne klarer sådan situationer - og trykkede ring op. Det undrede mig virkelig hvor hurtig Liam var til at tage sin mobil, i forhold til Niall, der gik af og til flere forsøg, men Liam, bare et og et halvt af de der dut. "Hva' så, Kaitlynn?" lød Liams rolige stemme i den anden ende af røret. "Niall .. han, han.." min stemme var ikke rigtigt mere end en hvisken, også brød jeg virkelig også for alvor sammen.

Tænk at græde overfor hans bedsteven. Trods alle de gange Liam bekymret sagde mit navn, holdte jeg ikke op med at græde, og jeg kom for den sags skyld heller ikke videre. Først da han simpelthen råbte af mig. "Han., han. Han er blevet kørt ned, Liam." Liam holdte endelig mund, nok fordi han skulle fatte hvad jeg havde sagt?

Liams P.O.V.

Justine og jeg havde sms’et nærmest uafbrudt siden hun var taget hjem og hun havde fået mig til at glemme Zayn, fordi hun var så utroligt venlig. Selvfølge lagde han et sted inde bag vores sms’er, men jeg kunne ignorere det. Engeligt sad jeg og så tv, mens jeg ventede på Justines svar på min seneste sms. Nyhederne havde lige sagt noget om en spritbilist der havde kørt en ung mand ned i Irland, men der var ikke detaljer om hvem det var. Han var vist i live endnu, men man var ikke sikker på om han ville overleve det. Stakkels fyr.

Min telefon begyndte at ringe og jeg regnede med at det var Justine, men dog var det Kaitlynns navn der viste sig på displayet. Jeg trykkede hurtigt accepter og tog iPhonen op til øret.

”Hva’ så, Kaitlynn?” sagde jeg, ganske roligt ind i røret. Der gik faktisk en del tid, før hun svarede med en ganske svag stemme. ”Niall.. han, han..” og så begyndte hun at græde.

”Kaitlynn!” sagde jeg, ganske roligt. Da hun bare fortsatte med at græde, blev jeg ved med at gentage hendes navn og til sidst råbte jeg lidt, hvilket jeg fortrød. Pigebarnet var ked af det, men jeg var bange for hvad der var sket med Niall.

”Han.. Han.. Han blev kørt ned, Liam.”

Og så var det som om verden holdt op. Hvad foregik der? Havde hun lige sagt.. ”Han.. Han blev kørt ned? Som i, af en bil?” min stemme var vist heller ikke specielt sikker længere og der gik noget tid før Kaitlynn svarede.

”Mine forældre.. en fest.. for meget at drikke.. Niall gik hjem.. kørt ned.. blod..” og sådan fortsatte hun, mens jeg bare sad og fik det mere og mere dårligt.

”Kaitlynn, pus. Jeg oplyser drengene om det og så tager vi det første fly til Irland!”

Hun sagde noget uforståeligt i den anden ende og vi sluttede opkaldet, hvorefter jeg straks ringede til Louis, så han kunne oplyse Harry (og så jeg kunne vente med Zayn til sidst, anyway).

”Whatzz’up Leeyum?” lød Louis’ stemme fra den anden side af røret. For at være ærlig, lød det til han havde fået lidt af drikke. ”Ej, stop Hazz! Det kilder!” grinte Louis.

”Tag dig nu sammen, Louis. Din bedste ven ligger på hospitalet!” små-råbte jeg og så blev der stille på den anden side.

”Hvad er der sket med Za-” jeg afbrød ham; ”Niall er blevet kørt ned..”

Der var en lang pause og det lød som om telefonen blev tabt, men kort efter var der en anden, dybere, stemme i røret. ”Hvorfor blev Louis lige pludseligt stille?”

”Kaitlynns forældre har kørt Niall ned efter en fest. Han er på hospitalet i Dublin.”

Endnu mere stilhed, men ingen telefon blev tabt – eller hvad der nu end skete – denne gang. Lidt efter lød Harrys stemme igen. ”Er han.. er han død?”

”Heldigvis, nej. Men til gengæld er det ikke sikkert at han overlever..”

Endnu en lang pause, hvilket jeg forstår. Hans bedste ven er blevet kørt ned, overlever måske ikke.

”Oh shit.. Jeg ringer til Zayn og tager mig af Louis. Ses i lufthavnen!”

Og så lage han på, hvorefter jeg lagde min iPhone i bukselommen og styrtede ud i mine sko og i min jakke, for at kører mod lufthavnen. Tak til guderne for at min pung allerede lagde i min lomme, sammen med mit pas, for ellers var jeg fucked..

__________________________________

A/N: 'sup, bitches? Undskyld vi lod jer vente i så lang tid, det er ret ondt af os. Den 21. januar har min kæreste og jeg 2 års dag. Han ditchede mig til fordel for freaking vollyball. Ville bare lige dele det med jer. I kommer til at se mere til Louis og Liam i de næste par kapitler, men først noget Kaitlynn!:) Er det åndsvagt at sige, jeg glæder mig til at skrive 3'eren, i vores 'serie'? Nej, okay. I hvertfald har i et kapitel, som hovedsageligt er skrevet af Julie, men så cirka 500 ord af mig her til sidst. Ang. Justine, tror I det biver Lustine (Justine+Liam), Jurry (Justine+Harry), Jayn (Justine+Zayn) eller Jouis (Justine+Louis)? CYAAA!!:DDD'

xx EmmelieHoran

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...