Never to Forget. ~ Niall Horan.

Niall Horans bedste veninde hedder Kaitlynn. De har været venner siden altid og vil på ingen måde, give hinanden op. Selv efter Niall er kommet i One Direction, har de altid haft tid til hinanden. Kaitlynn bestemmer sig for, at overraske Niall, ved at besøge ham i London, så den aftale laver hun med Harry. De bestemmer sig for, at mødes på en klub, hvor Niall så 'tilfældigvis' vil støde ind i sin bedste veninde. I de to uger, Kaitlynn besøger Niall, sker der så mange mærkelige ting, som aldrig ville være sket, uden den alkohol, de begge indtog på klubben. Deres stabile forhold som bedste venner, bliver vendt på hovedet. For det er ikke nemt, at vågne i en seng og opdage, man har lavet noget forkert med sin bedste ven. Og det bliver ikke lettere, når den ene intet husker og den anden intet glemmer.

55Likes
31Kommentarer
5834Visninger
AA

15. Promises.

Liams P.O.V.

Jeg havde på fornemmelsen, at i dag ville blive en god dag. Måske var det fordi, jeg lige havde købt en promise ring (link: http://weheartit.com/entry/45987739/via/lolopimpkins) til Zayn og jeg havde tænkt mig at give ham den og spørge, om vi ikke kunne gøre vores venskab til noget mere.

Der har aldrig været specielt mange spørgsmålstegn ved, om jeg elsker ham. For det gør jeg.

Det må indrømmes at elsker er et stærkt ord, men det var sådan jeg havde det med ham. Jeg kunne li’ ham før vores.. oplevelse på badeværelset, men nu var det bare blevet dybere. Det var en del af mig, at elske ham og sådan vil det blive ved med at være. Lad os starte med for evigt.

Jeg elskede virkeligt ringen, som jeg havde købt. Den var enkel, pæn og alt for dyr, men alt for min Zayn. Selvom jeg nok ikke kunne kalde ham min helt endnu.

Lige nu sad jeg i en taxi på vej hen til Zayn; men hey, det er ikke alle der har taget kørekort endnu.

”Det bliver..” begyndte chaufføren, men jeg afbrød ham ved at række et tilfældigt beløb penge hen til ham og træde ud af bilen; jeg ville bare gerne ind til Zayn.

Bare tanken om ham, fik mig til at smile.

”Behold bytte pengene!” og så var jeg ellers på vej. Jeg gik hen mod døren, så langsomt så muligt. Prøvede at bevare roen. Jeg skulle sådanset spørge Zayn om vi skulle komme sammen. Det var stort. Og måske kludret jeg rundt i min tale. Det ville være et helvede.

Nå, men i hvert fald var jeg på vej op til døren. Jeg åbnede den og gik hen til elevatoren, for så at tage den op til Zayns etage. Da jeg kom der op, trådte jeg ud ad elevatoren og gik hen mod Zayns dør, mens jeg fandt ringen i min lomme og knugede den hårdt, mest af nervøsitet.

Til min store overraskelse stod døren åben, men jeg tænkte ikke mere over det. Jeg gik bare ind og tog mine sko af. Hvor kunne han være?

Jeg skulle til at åbne min mund, da jeg hørte nogle lyde inde fra køkkenet. Så der var han. Tja, det er også tideligt for Zayn klokken 12, når vi ikke laver noget. Han lavede sikkert morgenmad.

Så jeg gik ind i køkkenet, men ikke for at finde Zayn lave morgenmad. Det var tættere på, at han lavede Perrie. Eller, de kyssede i hvert fald, ret groft. Og så følte jeg mig bare dum. Men ja, ham og Perrie er jo stadig sammen, selvom han kinda er hende utro med mig. Hvis alt går vel, dropper han hende til fordel for mig. Men ja, det er også kun måske.

Man kan altid håbe. I hvert fald hostede jeg, sådan falskt, for at fange deres opmærksomhed. Og det virkede, for de trak sig fra hinanden.

”Oh. Hej, Liam. Hvad laver du her?” spurgte Zayn og sendte mig en af hans søde smil. Sådanset er alle hans smil utrolige og søde på hver deres måde.

Men ja, jeg tog mig lidt sammen og svarede ham, mens jeg knugede ringen endnu hårdere; ”Jeg tænkte om vi to kunne snakke sammen. Sådan, under fire øjne?” – ja, jeg kiggede sådan lidt (se: meget) bebrejdende på Perrie, men altså.. hun havde lige kysset med min Zayn. Jeg har ret til det.

”Emh, jo. Det kan vi da. Jeg har faktisk også noget, jeg vil snakke med dig om. Perrie, kan du ikke gå ud af den her lejlighed og lukke døren efter dig. Jeg henter dig om lidt, ikke?” han sendte Perrie et utroligt charmerende smil og hun gik. Så var vi alene.

”Du starter bare, Z!” sagde jeg og smilte til ham, begge hænder i lommen og lænet op ad hans køkkenbord, med hånden knuget om ringen, jeg ville give til Zayn lige om lidt.

Han nikkede og begyndte; ”jeg synes vi skal stoppe med at se hinanden!”

Og det fik mig til at slippe mit greb om ringen. Så fortsatte han.

”Mine følelser for Perrie er vendt tilbage, men jeg har virkeligt nydt den tid, vi har haft sammen, Liam. Selvfølge vidste vi begge, at det aldrig rigtigt ville blive til noget. – Men selvfølge skal vi da forblive venner. Vi fjerner bare fordelene. Jeg kan ikke gøre det mod Perrie længere!”

Han sendte mig et hurtigt smil og så spørgende på mig. Nå ja, jeg ville også sige noget til ham.

”Umh, jeg ville egentligt på en måde, næsten sige cirka det samme!” fik jeg fremsagt; ”jeg har, eh, jeg har mødt en virkelig sød pige og jeg tror ikke det ville være så godt, hvis vi var sammen vedsiden af. Jeg vil gerne se om hun i virkeligheden er noget for mig, så..”

”Hvor fantastisk! Kunne I tænke jer at tage med på dobbeltdate, sammen med Perrie og mig?” spurgte han, mens han sendte mig en af hans fantastiske.. nej, det kunne jeg ikke tænke. Jeg skulle bare væk her fra. Væk fra Zayn og.. Perrie.. Og ud og møde en sød pige, så det ikke ville virke som om jeg løj.

”Vi er sådanset ikke sammen endnu. Bare venner. Men nu må du undskylde mig, jeg har et andet sted at være!” jeg sendte ham et hurtigt smil, gik ud i gangen og tog mine sko på, åbnede døren for at finde Perrie og skred så, uden rigtigt at se på hende.

Jeg ville have været løbet, hvis ikke det var fordi Zayn havde vinduer og det ville se lidt mistænkeligt ud. Jeg skulle bare tilstrækkeligt langt væk og så kunne jeg løbe, bryde sammen, gøre hvad jeg nu end ville.

Faktisk endte jeg i St. James’s Park, hvor jeg slog mig ned i tæt ved søen, under et træ. Her fra kunne man se Buckingham Palace, men det var ikke det, jeg var kommet for.

Jeg ville bare gerne væk. Væk fra Zayn, væk fra Perrie. Have tid til at græde og skille mig af med ringen. Den ring, som jeg nu fandt frem fra min lomme og som jeg sad og studeret, igen. For det var nok, hvad jeg havde gjort mest af i dag.

Hvorfor fanden havde jeg brugt så mange penge på den, når han alligevel ikke ville tage imod den? Han havde fucking været Perrie utro med mig –altså, vi var så aldrig nået længere end til at kysse, men okay- og så havde han forladt mig til fordel for hende.

Idiot.

Og så dog. Han var en skøn, dejlig, perfekt idiot. Som jeg ville ønske, at jeg kunne hade. Men det er umuligt for mig.

Lige som jeg skulle til at tillade mig selv at græde, blev jeg afbrudt af et lille bump og en hæs, dæmpet pigestemme; ”så det er sådan den berømte Liam Payne ser ud tæt på. Jeg havde forventet at kendisser altid havde det perfekt, men det ser ikke ud til at beskrive dig lige nu. Care to share?”

Jeg så op fra ringen, hen på en lille, rødhåret pige. Hendes accent var ikke til at tage fejl af; hun måtte komme fra nede omkring Wales, men ikke helt fra selve.. Wales? Meget tyk accent, det må man sige. Hun så ud til at være ret spinkel, men hendes krop var dækket med store trøjer, lange bukser og ja, et par SUPRAS. Hun havde brede armbånd på, lavet af stof; jeg ved de ikke er kaldt armbånd, men jeg kan ikke huske, hvad fanden de hedder.

”Søde ven, du stirrer!”

Oh.. ”Jeg.. Undskyld!” mumlede jeg og så ned, hvilket bare fik pigen til at grine, lavt og usikkert. Det lød som om, hun ikke plejede at grine specielt meget, hvilket nok er lidt sørgeligt i det. Hvad ved jeg?

”Det’ fint, Liam. Undskyld jeg ikke har introduceret mig selv. Mit navn er Justine. Justine Hope Brooks!” sagde pigen – Justine – og smilte svagt til mig, mens hun kørte sin hånd igennem hendes hår. Hendes meget.. pangfarvet agtige, røde hår.

”Umh.. Hej, Justine?” ærligt talt, var jeg pænt forvirret. Var det normalt for mennesker, at bare sætte sig ned og snakke med fremmede? Altså, især når ’fremmede’ så ud til at være nedtrykt?

”Liam Payne, vil du være så venlig at dele med mig, hvad der går dig på?” det var den sætning, der fik mig til at fortælle den fremmede, eller Justine, hvad der var sket. Hvad min historie gik ud på. Og da jeg var færdig, kommenterede hun det endeligt;

”Så du har været vild med Zayn i så lang tid, i blev venner med fordele, af en eller anden grund, du nægter at fortælle mig og så dropper han dig til fordel for Perrie, som han har været utro, den dag du havde tænkt dig, at gøre jeg mere til mere end bare venner med fordele. Åh, Liam pus da!” – åbent menneske, må jeg sige. Meget åbent. Især da hun lidt efter lagde sine arme om mig og trak mig ind i et kram.

Og fordi jeg havde brug for nogen at kramme, ja, så krammede jeg med. Jeg kunne ikke mærke hendes hud mod min, men jeg kunne der i mod mærke hendes tynde krop under de mange trøjer.

Lidt efter trak hun sig væk og hun rejse sig, for derefter at trække mig op fra græsset, hvilket jeg gjorde. Efter som det var min hånd hun tog fat i, fik jeg endelig lov at føle hendes hud mod min; og pigebarnet havde en blød hud, det må man sige. Promise ringen holdt jeg i min anden hånd, mens hun trak mig ned mod søen.

Jeg kastede et kort blik på Buckingham Palace, hvorefter jeg så op Justine og sendte hende et hurtigt smil. Hun så bare ud over søen og bed sig i underlæben, men da hun mærkede mit blik, vendte hun sit hoved mod mig og sendte mig et kort smil, før hun slap min hånd og rødmede en lille smule.

Imens hun så ud over søen, tog jeg fat i hendes hånd og puttede promise ringen på hendes finger; ringefinger, for at være præcis. Så så hun på mig, med forvirring i blikket.

”Men.. det er Zayns?”

Det fik mig bare til at grine lidt; ”Behold den. Så lover jeg, at vi skal være venner for evigt og altid, lige som der står i den!”

Det fik bare Justine til at smile utroligt sødt til mig. – ikke fordi hun anstrengte sig, det så faktisk lettere dumt ud. Men altså, det så sødt ud. Sødt og ægte. Så trak hun mig ind i et lille kram og fandt sin mobil frem, låste den op og trykkede sig hurtigt ind på kontakter, hvor efter hun rakte den til mig.

Jeg skrev mit navn ind på den  - faktisk skrev jeg YOUR BEST FRIEND 4EVARH.<3, but that’s beside the point - og derefter mit nummer, hvorefter jeg gemte og sendte en SMS til mig selv. Bare nogle tilfældige bukstaver og ikke rigtigt noget andet.

Så gav jeg hende telefonen igen og hun så på navnet, hvilket bare fik hende til at smile. Gud, jeg elsker hendes smil. Jeg har fundet mig en god ny bedste ven, som jeg ikke kender specielt godt. Men fuck det.

Vi gav hinanden et smule akavet kram, da vi havde talt i en times tid og det var tid for Justine til at gå hjem; jeg havde spurgt om vi skulle følges, men hun havde afslået det meget hurtigt. Så ja, jeg vinkede bare til hende og satte mig på jorden, foran vandet.

Det eneste jeg lavede før jeg gik hjem, var at smide småsten i vandet. Og da jeg endelig var kommet hjem, tjekkede jeg min telefon. To beskeder fra det samme ukendte nummer:

Hhgfdvvqt7j

Jeg er kommet sikkert hjem, hvis du er en af de slags mennesker, der har brug for at vide det. Vi ses Liambasse! YOUR BEST FREIND 4EVARH.<3 xxx

Nialls P.O.V.

Jeg kunne høre Kaitlynn humpe hen i mod mig, efter som jeg li’som havde fortalt hende, at jeg var forelsket i hende, ved hjælp af de dejlige stjerner, som hun havde ret i, var umulige at tælle. Jeg havde bare læst at piger elsker sådan noget kliché hejs på internettet og efter som Kaitlynn er en pige og det her var ret kliché.. jeg kan bare sige at Niall Horan lige har fået jackpot. Tror jeg.

Jeg vendte mig i hvert fald om og så ned i – for jeg er lidt højere end Kaitlynn, ihh – min bedste venindes is blå øjne. Kunne man overhovedet kalde os bedste venner længere? Vi havde været så pokkers meget igennem og hun så ud til at være færdig med mig.

Briste eller bære må, tror jeg nogen har sagt engang. I hvert fald, så pressede jeg mine læber mod hende og–

We were best of friends since we were this high. So why do I get nervous every time you walk by.

-jeg begyndte at bevæge mine læber mod hendes. Ganske stille og forsigtigt. Der gik ikke specielt lang tid, før hun begyndte at bevæge sine læber også.

Det var engeligt en dejlig følelse at kysse Kaitlynn. Jeg lagde forsigtigt mine arme om hendes liv og hendes fandt min nakke.-

In my head we're already together. I'm good alone but with you I'm better. I just wanna see you smile, you say the word and I'll be right there. I ain't never going nowhere.

-Efter kort tid, løftede jeg hende op. Ganske forsigtigt. Og så bar jeg hende hen til hendes seng, hvor jeg lagde hende, uden at bryde kysset vi havde gang i.Jeg brød dog vores kys, for at sætte mig på hendes mave, et ben på hver side af hendes krop, uden at ligge vægt i.

Så placerede jeg en hånd på hendes kind, før jeg vendte tilbage til at kysse hende. Hun besvarede kysset utroligt hurtigt.-

Should I tell her how I really feel? Or should I move in close or just be still? ‘Cause if I take a chance and touch her hand, will everything change? How do I know if she feels the same? Could there be a possibility, I'm trying to say what's up. 'Cause I'm made for you, and you for me, Baby, now it's time for us. Try’na to keep it all together, but enough is enough. They say we're too young for love; But I'm catching feelings.

-I et par sekunder eller minutter, hvad ved jeg, lagde vi bare og kyssede, men snart lod jeg min tunge glide over hendes underlæbe og lidt efter, havde vi udviklet kysset.

Der gik et par minutter før jeg trak mig væk, helt uden noget der føltes som luft tilbage i mine lunger. Men man har altid tid til at se på Kaitlynn med et smil, hvis man hedder Niall James Horan. Og det er, sjovt nok, mit navn.

Da vi havde fået pusten igen, så jeg bare ned i hendes øjne og gjorde klar til at fortælle hende det. Og det gjorde jeg.

”Er det nu jeg fortæller dig, at jeg har haft det mærkeligt omkring dig lige siden den nat hvor vi. Du ved? Og at jeg har fundet ud af, at det er fordi jeg er faldet for dig. Faldet, virkeligt dybt?” sagde eller spurgte jeg, kald det hvad du vil, men i hvert fald så smilte jeg til hende igen.

”Er det nu jeg fortæller dig, at jeg har det på samme måde?” spurgte hun og trak mit hoved ned for endnu et kys, men jeg trak mig væk igen, efter som jeg ikke rigtigt kunne holde til mere. Selvom det var Kaitlynn.

Før jeg nåede at sige noget, afbrød hun sig selv. Eller mig. Eller bare nogen, for der er en afbrydelse i hvert fald; ”vent. Så det var derfor du blev jaloux og overbeskyttende omkring Louis? Og derfor, du inviterede mig på date? Og derfor at.. mini Niall kom på besøg tidligere?”

Den sidste ’kommentar’, fik os begge til at rødme let. ”Umh.. Ja, ja og dels, ja. Du sad sådanset på ham og bevægede dig pææææææænt meget, så. Din skyld!”

Det fik bare Kaitlynn til at grine hendes søde, lille latter, som jeg havde savnet forfærdeligt meget, i de sidste par dage.

Bagefter det, fik vi snakket en del. Og tændt hendes TV, for at finde et klip af hende, slå mig i ansigtet, hvilket vi begge bare grinte over. Kaitlynn fik sat sig i mit skød og jeg blev ved med at kysse hende i håret eller på halsen. Faktisk alle steder jeg kunne komme til, uden at bevæge mig for meget.

Der gik en time.

Der gik to timer.

Der gik tre og fire.

Der gik fem og Kaitlynns telefon lyste op. Hun havde fået en sms og den læste hun. Så kunne jeg se hende bide sig i underlæben, efter som hun nu lagde vedsiden af mig i sengen, mens vi så på hinanden; eller nu, hende på telefonen.

”Mine forældre kommer tidligere hjem end de havde forventet.. Der er opstået nogle problemer, så de er på vej..” mumlede hun og jeg følte mig pludseligt nervøs.

Hvis hendes forældre havde været til en form for fest, havde de sikkert fået noget at drikke. Og hvis de havde det, var de endnu mindre sjove at være sammen med dem. Og jeg var for træt til at overskue det.

Så i stedet kyssede jeg bare Kaitlynn, først på hendes kind, så på hendes mund; ganske kort begge gange.

”Lov mig at du vender tilbage i morgen og at vi stadig er sammen, ikke bare bedste venner?” sagde –eller spurgte, WHAT EVARH!!- Kaitlynn og så på mig, med sine dejlige, blå øjne.

”Selvfølge, Love. Det lover jeg!” og så pressede jeg mine læber mod hendes, endnu en gang.

Og det var sådan jeg endte ude på vejen, på vej ind mod byen. Kaitlynn sad der hjemme og ventede på sine forældre, jeg gik ned langs vejen. Vi havde endelig fået hinanden, så jeg kunne ikke lade hver med at smile.

Da et par billygter lyste alt op, trådte jeg ud i vejkanten, men bilen slingrede lidt (se: meget) og den kørte ud over vejen. Ramte ind i mig. Det hele gjorde ondt i et øjeblik.

Men så blev alt sort.

_____________________________________________________________________

A/N: To updates på én dag. Tre på omkring 30 timer. Det kræver et like, hvis I vil være så venlige. For at få det på det rene: Niall er blevet kørt ned af en spritbilist, ja. Hvem mon det er? Hvad kommer der til at ske?

Nu har vi så også mødt Justine Hope Brooks, som I kan fornemme, bliver Liams bedste veninde. Måske nakker hun en af de andre drenge, hvem ved? Er det Harry, Louis, Liam eller Zayn? Man kan aldrig vide; indtil man har læst 2'eren (se: eller 3'eren).

Tillykke, I slipper for mere Ziam, for det fik Zayn endt. Er I glade, skuffede eller bekymre I jer ikke?:o Okay, jeg vil gerne være venlige mod jer og fortælle jer 4 ting;

1. Der kommer en 2'er, som vil hedde Over Again. 2. Der kommer sansynlinvis en 3'er, der vil hedde Three Little Words. 3. Never to Forget vil slutte i Febuar, hvis alt går efter planen. 4. På et eller andet tidspunkt, vil Julie og jeg også skrive endnu en historie, kaldt Picture the Perfect Love.

Det var godt nok alt for meget. Jeg burde simpelthen have en til at råbe "STOP DIG SELV!" når jeg gør sådan noget. Men kæft jeg har arbejdet på det her kapitel hele dagen.. 3.052 ord. Vær stolt af mig. Det er over dobbelt så langt som et standart kapitel.

THIS MIGHT OR MIGHT NOT COME AS A SUPRISE FOR YOU: Uden vores (se: mine) små one shots, vores korte (se: lange) A/N's og sådan noget crap, har I læst 26.601 ord, hvilket svarer til 46 sider i word. Og vi mangler stadig 5 kapitler + et epilog. Jeg synes det er ret godt gået. Men ja, det er også fra siden oktober. Men i hvert fald, bye. CYA.

(Det her skulle først være publiceret den 31., men jeg kunne ikke vente. Måske skal I vente længe på et nyt kapitel, men altså.. hvem ved?:o xx)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...