Never to Forget. ~ Niall Horan.

Niall Horans bedste veninde hedder Kaitlynn. De har været venner siden altid og vil på ingen måde, give hinanden op. Selv efter Niall er kommet i One Direction, har de altid haft tid til hinanden. Kaitlynn bestemmer sig for, at overraske Niall, ved at besøge ham i London, så den aftale laver hun med Harry. De bestemmer sig for, at mødes på en klub, hvor Niall så 'tilfældigvis' vil støde ind i sin bedste veninde. I de to uger, Kaitlynn besøger Niall, sker der så mange mærkelige ting, som aldrig ville være sket, uden den alkohol, de begge indtog på klubben. Deres stabile forhold som bedste venner, bliver vendt på hovedet. For det er ikke nemt, at vågne i en seng og opdage, man har lavet noget forkert med sin bedste ven. Og det bliver ikke lettere, når den ene intet husker og den anden intet glemmer.

55Likes
31Kommentarer
5766Visninger
AA

1. Only A New Beginning

Kaitlynn's P.O.V.

Tankerne kørte som sagt, eller ikke, voldsomt meget rundt oppe i knolden på mig. måske fordi jeg ikke havde set min bedste ven i like.. næsten to år og at jeg ville om.. ti minutter igen? Ja, der ville gå ti minutter hvis jeg blev ved med at stå og glo ned på mine sko. Spændende, meget spændende. Men det ville blive voldsomt akavet. Akavet at se ham igen.

Well okay, vi havde da snakket sammen og sms'et, når mine forældre ikke var hjemme, men det var som regel to minutter og det holder ikke rigtigt i længden. Og det kunne Harry åbenbart mærke på Niall, så derfor havde han fundet mit mobil nummer efter at have nakket min bedste vens mobil og ringet til mig. Så var vi kommet til at aftale at jeg skulle tage til London fra Mullingar og at.. åbenbart skulle genforenes på en klub, fordi at det var drengenes plan for i aften.

Den plan holder temmelig sikkert ikke og jeg kommer til at kede mig ihjel, for jeg kan virkelig ikke fordrage store mængder af mennesker, lugten af sved og alkohol - bare klubber i det hele taget. Hold mig væk fra dem. Men nej, lille mig skal simpelthen udsættes for sådan nogle ting. Og hvad går man dog ikke for at se sin bedste ven igen?

Min fødselsdag ville faktisk ende med at være her - hvis de to uger altså gik efter planen. For.. om ikke særligt længe ville jeg så blive nitten år gammel. Virkelig, jeg er gammel. Ha. Niall er ældre. Ham om det, jeg gider bare ikke være officielt voksen - for det bliver jeg aldrig.

Om ikke andet fik jeg taget mig sammen til at gå inden for, efter at have sat min iPhone på lydløs, for jeg ville højst sandsynligt blive kimet ned af en masse random mennesker jeg kender, fordi jeg er så sød. Noget med heste, så dans, så skole, så hvordan det går. Nej, bare nej. Ingen mennesker udover min bedste ven i aften. Og resten af drengene, ofc. Det bliver akavet, for jeg er akavet.

Min lille 'find Harry Styles mission' begyndte ligesom at træde i kraft nu, efter at have afleveret min jakke - og jeg ville helt sikkert ikke kunne finde den igen. Kort så jeg ned af mit tøj, der bestod af en langærmet bluse, med hvide og meget mørkeblå striber. Jeg hadede den, men Harry havde tvunget mig ned i den. Ergo havde den dreng allerede set for meget af min krop. Ja okay, han havde set mig i undertøj og det var uheldigt. Men mine bukser var så blevet til nogle tætsiddende jeans i samme farve som de blå striber på trøjen. Også mine elskede sko, wii. Kaitlynn elsker dem, selvom de er gået i stykker - eller er meget slidte. Og jeg skal ike tænke i 3. person.

Det endte dog med at harry fandt mig, med et kæmpestort smil, hvilket fik mig til at flytte min vægt nervøst fra den ene fod til den anden. Og bide mig i underlæben, hvilket jeg sikkert ville få ekstremt meget skældud for af Niall - for jeg havde nok nået at bide den totalt i stykker inden vi nåede derhen og ja.. den så heller ikke komplet fejlfri ud i forvejen. Hvor mit liv dog er forfærdeligt.

Harry tog min hånd - hvilket han under igen omstændigheder normalt ville få lov til, men lige nu var okay, eftersom jeg ikke anede hvilken vej vi skulle og jeg heller ikke ville blive væk. Men hen til de andre kom vi, hvor der sad tre andre drenge og.. tre piger, I guess? Ville det være mærkeligt at sige fire drenge, når Niall er en af dem? Så er det vel bedre med tre, right? Bare glem det.

Det var virkelig underligt, bare at så dér, også betragte dem. Jo, jeg vidste da godt hvem der var hvem. Nogenlunde i hvert fald. Hvem forventer dog jeg skal stalke min bedste ven på nettet? Ingen, hahahahaha. Så jeg e ri min fulde ret til ikke ane hvem der er hvem. Okay, det er pinligt hvis jeg ikke kan se Niall og Harry ud fra de andre. Men det kan jeg godt. Men Liam og Louis ligner hinanden. That sucks. Måske burde jeg begynde at stalke dem alligevel så.

Og.. jeg fortsatte egentligt bare med at stirre sådan på Niall - der sandsynligvis også stirrede på mig, at dømme ud fra hans øjne. Der også syntes skulle give mig det såkaldte elevator blik. og hvor jeg hader når folk gør det, det er pisse ubehageligt. "Ka-Kaitlynn..?" fik Niall ganske spagt fremmumlet. "Hvis jeg ikke er mig, så ved jeg ikke hvem jeg skal være, Ni." svarede jeg. og til mit forsvar, jeg har fuld ret til at komme med et latterligt svar. Fordi Niall er min bedste ven, dumdidum. Han er faktisk ikke din bedste ven, men min. Måske tidligere? Nope, umuligt. Vi har aldrig droppet den titel til hinanden.

"Dit hår er blevet længere." Kom det spagt fra Niall. Somme tider undre jeg mig altså virkelig over hvad der sker oppe i hovedet på ham. men det fik mig til at tage fat i en tøt af mit løst hængende hår (hvis man ser bort fra de hårnåle der holder det lidt på plads) og kiggede på spidserne. "Du har faktisk fat i noget. Det er blevet længere. Men det vokser jo sjovt nok, skal du se." mumlede jeg og slap mit hår. det er jo underligt og stå og stirre på ens hår. Eller, stå og stå, jeg blev skubbet ned og sidde på Nialls skød. Af Harry. Fuck Harry. Eller ikke.

Men på den anden side, så var det ikke noget nyt jeg sad der, jeg havde alligevel siddet der alt for mange gange, så. Men jeg sad godt, virkelig godt endda.

"Jeg har savnet dig," sagde Niall. Er det så der jeg skal sige det kom bag på mig? Eller nej måske ikke, også gjorde det rent faktisk alligevel lidt. "I lige måde.." Ja, min stemme var svag, jeg er svag generelt - og pisse træt. Okay nej, ikke træt generelt, ellers ville jeg da aldrig overleve både ridning dans og skole, så ville jeg dø. og Niall ville græde sig selv ihjel. Eller det ved jeg jo ikke.

*

Harry fik placeret et glas et-eller-andet foran mig, som han åbenbart havde i tankerne at jeg skulle drikke - hvilket jeg helt bestemt ikke havde tænkt mig, selvom det mest af alt duftede af lime eller de der mynte blade, der var deri. Hvis det er mynte? I don't know. jeg er faktisk også pænt ligeglad. men jeg sad stadig på Nialls skød, og hans arme befandt sig rundt om mit liv og gud ske tak og lov for det, for ellers var jeg sikkert endt nede på gulvet, fordi jeg stirrede så utroligt meget på det glas et-eller-andet.

"Harry fortæl mig lige helt præcis jeg skal med det der?" Blank, blondine dum, alt det der, ja det er så godt som vel mig. "Drikke det, Kate. Det er ikke særligt svært. Fem minutter og hvis du stadig ikke har drukket det der, så kysser du Niall." fik jeg fortalt af søde lille Styles. Ja jeg elsker ham. Kan du mærke ironien? Sikkert ikke, men den er der.

Bare tanken om rent faktisk at skulle drikke det der, gav mig en lettere form for kvalme, for nej, bare nej. men på den anden side, hele fem minutter? Og glasset var ret lille, så det kan vel ikke være så slemt? Men jeg fortsatte med at stirre på det, uden at ane hvor lang tid der rent faktisk var gået. Måske et eller to minutter. Højst tre. Så jeg ville tabe og jeg anede virkelig ikke hvorfor jeg i det hele taget på forhånd gik med til det her - uden at vide hvad det var jeg skulle. Someone kill me.

Trods det hele valgte jeg at smage på det, selvom jeg mest af alt havde lyst til at smide glasset skrigende ned i gulvet og løbe væk - stadig skrigende. Forestil jer lige hvor meget opmærksomhed der ville komme af det, huh? Så jeg gjorde det ikke, men drak en minimal smule af det, kun for at finde ud af at det mest af alt bare smagt af vand med lime i. Jeg kan godt lide lime, det er fantastisk.

Det endte faktisk med at jeg drak noget mere af det, ekstremt uvidende om tiden og altså.. ja, det endte nok med at påvirke mig sådan lidt for hurtigt, selvom det blev drukket ekstremt langsomt. Jo, jeg havde da godt regnet ud, at jeg havde brugt mere end fem minutter på det. Men jeg foretrækker til en hver tid at holde mit hoved klart. Trust me. Der er en grund til jeg undgår alkohol. "Du skal kysse Niall, wuhuuuu!" harry nærmest sang det og det gav mig hovedpine, for han var allerede pænt påvirket. Men well, vi havde vel også været her i nogle timer nu, havde vi ikke?

Harry fik mig i hvert fald til at se ned på det kun halvtomme glas, som fik mig til at ryste på hovedet af mig selv, over hvor tåbelig jeg var.

Det der gjorde mest ondt var nok det var min egen bedste vens idé. men på den anden side, så var det jo også bare et kys, så det ville sikkert gå fint nok. Og det var sket før, sådan et hurtigt et, fordi vores venner havde tvunget os til det i skolen og sådan. Så det kunne vel ikke være så meget anderledes?

Jeg faldt ganske roligt ind i mine egne tanker, fyldt med små og rare minder fra en fantastisk barndom. dem blev jeg dog revet brat ud af, af Liams hånd der blidt klappede min kind. Eller Louis' måske? Jeg ved det ikkeeeee. "Din lille konsekvens, Kate." At dømme ud fra stemmen måtte det være Liam. Det undrede mig faktisk at det lige var ham der havde mindet mig på det her. Virkelig meget. Men hvem forventer også jeg ikke skal undre mig? Og mens jeg havde tænkt, havde jeg åbenbart drukket det sidste af det der glas et-eller-andet med lime i, hvilket ja, godt kunne mærkes. Lad os bare konstatere jeg bliver ekstremt let påvirket af hvad som helst, selv sukker. Forfærdeligt, siger jeg jer.

Om ikke andet havde min bedste ven bestemt sig for at hvis jeg ikke kunne tage mig sammen til at kysse ham, så kunne han kysse mig. Af en eller anden grund fik han rejst os op og vendt mig rundt, så jeg havde front mod ham. Ellers skulle han kysse mit hår, som han sikker tikke ville bryde sig om og jeg ville få et hysterisk anfald af. Ingen rør ved mit hår, okay?

Nialls læber ramte faktisk mine, hvorefter hans ene hånd nogenlunde endte på min kind, ganske blidt, ligesom hans kys. Et kys jeg mod min vilje endte med et gengælde. Men jeg klager ikke, drengen kysser godt. Og derfor var der engle der hoppede rundt oppe i hovedet på mig og sang julesange, fordi ja, det var der bare. God forestilling for mig. But no feelings. De sang nemlig om hvor forkert det her var af mig, men de kan smutte til månen og tilbage igen.

For at vende tilbage til nuet, så havde vores kys noget taget lidt en drejning. Måske ikke bare lidt, men en del. Han hænder var på en eller den måde endt nede i mine baglommer, som jeg åbenbart havde på mine bukser. Og nej, jeg går altså ikke og ser efter sådan noget. Og mine var endt i Nialls nakke. Mest fordi at det gik op for mig, at jeg mildest talt var endt med et hedt kys fra min bedste ven og mig selv, efter at den første aften jeg så min bedste ven efter omkring to års adskillelse, trak jeg mig væk og så på ham. Og for den sags skyld fordi jeg nok ikke rigtigt havde trukket vejret.

Hosteanfaldet kom også, sådan rimeligt voldsomt, hvilket fik Eleanor til at gå over og klappe mig blidt et par gange på ryggen. Niall fik også sagt eller hvisket et eller andet til mig, jeg ærligt talt aldrig fik fat i, udover at jeg bare nikkede en smule til det, hvilket nok kun kunne ende galt så.

"Tak. Og noget vand?" Eftersom jeg havde fået revet mig fra fra Niall, kunne Danielle give mig et glas vand. Jeg elskede allerede den pige, det var som om vi havde kendt hinanden i hundrede år, hvilket bare var skønt. Taknemmelig drak jeg af vandet som vidst nok ikke bare var ren vand, men desuden, det var rart nok ovenpå hosteanfaldet, tro mig, det var virkelig rart.

"Er jeg virkelig så slem, Sunshine?" Jeg hadede det kælenavn og hvis det ikke var fordi jeg ikke tænkte specielt klart, havde jeg også slået en hvis Mr. Horan i gulvet over det der. Åh gud, han overvejede vel ikke om jeg ville kysse ham igen? Kill me. det ville aldrig komme til at ske, selv hvis der opstod et eller andet latterligt behov - for så dybt synker jeg ikke. Ikke min bedste ven, no way. "Glem det, Niall. Jeg kysser dig simpelthen ikke igen." Det ville være så forkert af mig at gøre, mere end forkert faktisk. men går forhelvede ikke i seng med sin bedste ven, eller bare kysser ham. Hahaha, jeg er ked af at skuffe jer.

 

________________________________________________________________________________

Nå, hvad syntes i? Jeg undskylder den måske trælse start, men Emmelie gav mig slet ikke tid til forberedelse. Jeg fik bare besked på at tjekke min mail. Trods det, håber jeg i vil læse med, og like, kommentere, og komme den på favorit listen. Det skal helt klart nok blive mere spændende. Jeg undskylder hvis datid og nutid er lidt blandet.

Kan Niall egentlig godt tillade sig at behandle Kaitlynn sådan, selvom han forlod hende? Ender det med at hun bukker under for det, og bryder løftet til sig selv? Hvem ved. Emmelie burde have noget på torsdag. Det har hun selv sagt.

xx El Dorado aka Julie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...