Never to Forget. ~ Niall Horan.

Niall Horans bedste veninde hedder Kaitlynn. De har været venner siden altid og vil på ingen måde, give hinanden op. Selv efter Niall er kommet i One Direction, har de altid haft tid til hinanden. Kaitlynn bestemmer sig for, at overraske Niall, ved at besøge ham i London, så den aftale laver hun med Harry. De bestemmer sig for, at mødes på en klub, hvor Niall så 'tilfældigvis' vil støde ind i sin bedste veninde. I de to uger, Kaitlynn besøger Niall, sker der så mange mærkelige ting, som aldrig ville være sket, uden den alkohol, de begge indtog på klubben. Deres stabile forhold som bedste venner, bliver vendt på hovedet. For det er ikke nemt, at vågne i en seng og opdage, man har lavet noget forkert med sin bedste ven. Og det bliver ikke lettere, når den ene intet husker og den anden intet glemmer.

55Likes
31Kommentarer
5853Visninger
AA

9. One More Wrong Choice.

Kaitlynn's P.O.V.

Jeg indrømmer det gerne. Jeg var en fucked up, fucking dårlig bedsteveninde, sådan lige nu. Og det var der intet at gøre ved. Men tårene var ligesom bare gået amok, da jeg var trådt ind i Harry og Louis' lejlighed. Faktisk syntes jeg ikke jeg laver andet, end at græde der. Det er faktisk ret så deprimerende. Men de er søde. Meget sødere end Niall, og gud det var ondt sagt. Men fuck den lille dumme irske dreng, der åbenbart ikke kunne andet, end at knuse mig. Igen. For fucking anden gang, og jeg undskylder mit sprog.

"Kaitlynn?" kom det spørgende fra Harry, hvilket bare fik mig til at græde ustyrligt igen. Det gjorde jeg hver eneste gang, en af dem sagde noget til mig. Eller bare gjorde noget. Så de burde da helt klart snart gå i panik? Hvilket det allerede så ud som om Louis var, af det jeg da ellers kunne se.

Og tårene fortsatte bare. For jeg var da godt klar over jeg havde dummet mig. Jeg havde skubbet Niall væk fra mig, for min families fordel, som jeg. Ligemeget. Hovedsagen var, at jeg sikkert aldrig ville kunne få Niall tilbage. Uanset hvad jeg gjorde, fordi jeg havde sagt til ham, der intet var mellem os. Som der jo var. For jeg havde følelser for den dreng. Uheldigvis.

"Louis! SÅ gør dog noget!?" endte Harry med at råbe, hvilket fik mig til at græde endnu mere. Og jeg var helt klart enig. For dem begge to så ligesom lidt ud til at være gået i totalt panik over mig. Mange gange undskyld. For de er vældig søde mennesker. Drenge. Men de minder mig lidt for meget om Niall. For alt minder mig bare om Niall. And guess what. Det fik mig til at græde endnu mere. Hvilket de færreste helt klart sådan ville kunne forstå, for altså. Det var noget pis. Det bare nogle meget meget små ting, der havde ødelagt det hele.

Min mobil magtede jeg ikke lade ringe, for ja, man gør ikke sådan noget mod Danielle. Det ville være for ondt, så jeg tog den, og tvang mig selv til at lade være med at græde. Der var jo ikke nogen grund til hun også skulle gå i panik over det. "Oh, hej?" fik jeg tvunget frem. Måske ikke videre jeg-har-ikke-grædt-agtigt, men jeg græd i det mindste ikke. Lige nu. "Altså. Jeg regner med at I har lavet et eller andet crap, igen. Så derfor lige til sagen. Enten har jeg skod hukommelse, eller også er det dig, der har vundet det irske mesterskab, et par gange, i dans?" kom det sådan rimelig hurtigt fra Danielle. Gud den pige snakker hurtigt.

"Jo. Et par gange eller flere. Spørg Niall om det." Jeg kan ikke selv huske det, men jeg går da ud fra Niall kan. Hvad end Danielle ville bruge det til, det forvirrede mig. Det var faktisk lykkedes mig at sige Niall, uden at bryde totalt sammen. "Kay. Så er det lige, gider du komme og hjælpe mig med at træne nogle piger? Jeg fik lovet dem, at den her træning blev lidt speciel. Mest fordi vi skal have nogle timer ekstra og alt det der." At Danielle underviste, det vidste jeg ikke noget om.

Vi fik da aftalt at jeg skulle komme ned til hende, og bla bla bla. Så det gjorde jeg også. Eller, jeg løb derned. Pigerne ville jeg så håbe havde en nogenlunde ordentlig alder, for jeg havde helt klart ikke tålmodighed til de helt små, der bare ævler løs og alt det der.

Jeg må indrømme danse-skolen var røv stor. Så jeg fik nok at gøre, med at finde det lokale Danielle havde snakket om. Niall var det lykkedes mig, at få helt ud af tankerne. Hvis man så bort fra, at der altså stod Horan, på mine bukser. Nu tænker i sikkert, hvorfor gør der det? Jo, fordi jeg nakkede dem en gang for hundrede år siden, og at det er Hummel. Så fuck Niall, så længe jeg må bruge dem. Og de var ret så behagelige, men fordi der ligesom stod Horan på, eller, Niall Horan, don't ask me about that, ville der sikkert komme nogle spørgsmål omkring det.

Men jeg fandt endelig lokalet, og endte med at gå derind. Sådan lige ved første øjekast, så ville jeg gå ud fra, at pigerne Danielle havde snakket om, var en 15-17år. Lige noget for mig. Men det ville da være ret akavet, at hjælpe Danielle, med nogle der kun måske var et år yngre end mig selv. "Kaitlynn! Du kom overaskende hurtigt." Så var jeg ellers trukket ind i et kram, med min absolut ynglings veninde. For Danielle er sq en sød lille pige. Eller, lille og lille. Hun er højere end mig.

"Jeg løb, tror jeg altså nok." havde jeg allerede glemt det? Amen, fuck det også så. Det var der vel ikke noget at gøre ved. Alle de der piger, der faktisk kun var 5 piger, gav jeg et akavet vink. Fordi de så ud til at have voldsomt mange spørgsmål, som Danielle måtte have forbudt dem at stille, kom jeg til at grine. "Ehm. Jeg sagde til dem, at det nok ikke lige var en god idé, at bombe dig med spørgsmål, om Niall og dig, eller kun ham." Danielles udtalelse fik mig bare til at grine endnu mere. Men jeg er stadig pissed og irriteret, og totalt knust, okay!?

"Ahaha, ej okay. Så tager vi en, spørg søde, rare, dejlige, fantastiske og sexede Kaitlyyn runde, bare for at bruge nogle af alle de navne Niall bruger om mig.." Så endte vi vel med at sætte os i en kæmpe, eller ret lille, rundkreds, midt i den der sal-noget. Mere genial var jeg altså ikke, og helt ærligt, jeg kunne bare give mig til at synge Everything about you. For de skulle være virkelig kreative, hvis de skulle finde noget, jeg ikke kunne svare på.

Mit blik landede på en mørkhåret pige, der sad ved siden af mig. Mest fordi vi jo skulle tage det hele fra en ende af. "Hvad har Niall og dig ikke lavet sammen?" kom det spørgende fra hende. Gud et godt spørgsmål egentlig. "Godt spørgsmål. Jeg ved det ærligt talt ikke. For vi har lavet seriøst alt for mange ting sammen. Og med alt for mange, mener jeg alt for mange." Det var vel mit bedste svar at komme med, så altså. Pigen ved siden af den mørkhårede, var rødhåret. Ginger! Ej, elsker dem med rødt hår, fregner og blå øjne. De er kære. Mit er bare, meget blondt, himmelblå øjne, og nul fregner.

"Når i har sovet sammen, som jeg antager i har, på et eller andet tidspunkt, ligegyldigt hvordan, hvordan begynder jeres morgen så?" Det var jo egentlig et ret så let spørgsmål. Meget enkelt. "Niall kalder mig et eller andet sygt, som eh, Sunshine. Hmpf. Også ender jeg med at kalde ham noget knapt så pænt, fordi han stadig er idiot til at lave mad. Med undtagelse af pandekager." Den runde der bare lige skulle have været kort, eller noget. Den blev ultra lang. For de piger havde virkelig mange sære spørgsmål.

Liam's P.O.V.

Harry havde åbenbart ringet i et anfald i panik, men da jeg kom, så var der ingen Kaitlynn. For hun var åbenbart taget hen til Danielle, for at hjælpe med at træne noget dans. Fordi Kaitlynn vidst nok var irk mester gange mange. Så meget havde jeg da forstået.

"Harry, helt præcist, hvad er det du vil have mig til?" Det var stadig ikke lykkedes mig at finde ud af det, fordig han snakkede så pokkers hurtigt, og vildt usammenhængende. Louis var overhovedet ikke mere forståelig at høre på. "Snak med Niall, om alt det lort ham og Kaitlynn har lavet, og finde ud af hvad fanden i helvede der sker for dem. For hun ærligt talt, ret deprimeret over et eller andet. Og tro mig, hun brød sammen, hver gang vi talte til hende." Jeg forstod det da bedre nu. Så jeg nikkede bare let, og rejste mig, tog sko og jakke på, og begav mig over mod Niall.

Det irriterede mig faktisk grænseløst, de ikke kunne se, hvor langt væk de var i hinanden. For det var fandme langt væk. Og det ligner mig slet ikke at bande, men Niall havde til dels gjort mig ret pissed. Fordi jeg var hans bedsteven, så var det selvfølgelig mig, der hang på at finde ud af det.

Efter en gåtur på hvad, en halv time? stod jeg sådan set, foran den bygning Niall lejlighed befandt sig i. Som alle de andre dage, gik jeg bare ind, og trykkede 8 i elevatoren. Den kedelige, men virkelig hurtige tur op, virkede længere end den plejede. Måske fordi jeg faktisk virkelig havde brug for at skælde Nial ud. Eller noget i den stil.

Fordi jeg er så skide høflig som jeg er, bankede jeg på hans dør. Og ringede på. Men det kom aldrig noget svar, og jeg vidste godt han var hjemme. Det faktum han faktisk ikke gad lukke op, gjorde mig endnu mere irriteret, end jeg i forvejen var. "Niall, nu fucking lukker du den fucked up dør op, eller kommer jeg bare selv ind!" Okay, måske det var at gå over stregen at råbe, men jeg var irriteret. Døren blev i det mindste åbnet. Så jeg kunne komme ind.

Jeg gik bare ind, og lukkede døren efter mig. Hvis jeg ikke var meget forkert på den, så havde Niall og Kaitlynn lavet et eller andet shit, igen. Rent ud sagt. Ellers ville Niall havde åbnet med det samme. Sådan en anelse bestemt, skubbede jeg ham ud i køkkenet, og op af en væg, for at stille mig foran, med korslagte arme. Meget.. forvirret, rent faktisk. Jeg var røv forvirret.

Mit blik var låst fast på Niall. "Hvad sker der, Niall?" Ingen reaktion. Slet ingen. Kun det forfærdelige tomme blik. Dert egentlig bare gjorde mig endnu mere vred. Håb og bed til jeg kan styre mit temperament. Ja, gør endelig det. For det er ikke sikkert jeg kan.

"Nu fortæller du mig hvad fanden i helvede der sker! Du kan ikke tillade dig, at være sådan overfor Kaitlynn, Niall. Du er røv blind, og fucking naiv og egoistisk, lige for tiden! g for at være helt ærligt, så gør det mig fandme pissed, at I ikke kan se, hvor langt væk i er i hinanden!" Fordi Harry jo i et anfald i panik, havde han optaget Kaitlynn græde.

Så det klip havde jeg nu på min iPhone, og det fandt jeg da egentlig også frem, og holdet op foran Nialls ansigt. For det var umuligt at skulle fake, den måde Kaitlynn havde grædt på. Helt umuligt. Det var ekstremt hun faktisk kunne græde så ekstremt.

"Du skal fucking ikke bilde mig ind, at du er skuespil, for Kaitlynn er lort til at spille skuespil! Det er ikke fair, at hun skal være sådan, pga. af dig. Hvor god en bedsteven, syntes du selv du er, liuge nu?!" På en måde føltes det godt at råbe af Niall. At han endelig havde lavet noget dumt, og langt fra var så perfekt, som han så ud til. Men jeg havde det også dårligt over det.

------------------------------------

Nåda. Så fik jeg mit kapitel færdigt. Jeg lover jer, at der vil komme en helt ny side af Kaitlynn, i aldrig har set før. Ems var ret enig i, at Liam skulle flippe på Niall. Men ja, hvorfor tror i Niall nægter at reagere, og hvad skete der for Kaitlynns humørsvingning?

Husk nu alle de dersens ting, og gør Emmelie utroligt glad.^^'

xx Julie aka El Dorado

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...