Never to Forget. ~ Niall Horan.

Niall Horans bedste veninde hedder Kaitlynn. De har været venner siden altid og vil på ingen måde, give hinanden op. Selv efter Niall er kommet i One Direction, har de altid haft tid til hinanden. Kaitlynn bestemmer sig for, at overraske Niall, ved at besøge ham i London, så den aftale laver hun med Harry. De bestemmer sig for, at mødes på en klub, hvor Niall så 'tilfældigvis' vil støde ind i sin bedste veninde. I de to uger, Kaitlynn besøger Niall, sker der så mange mærkelige ting, som aldrig ville være sket, uden den alkohol, de begge indtog på klubben. Deres stabile forhold som bedste venner, bliver vendt på hovedet. For det er ikke nemt, at vågne i en seng og opdage, man har lavet noget forkert med sin bedste ven. Og det bliver ikke lettere, når den ene intet husker og den anden intet glemmer.

55Likes
31Kommentarer
5820Visninger
AA

14. Hit Me, Baby, One More Time.

Nialls P.O.V.

Det var fredag og jeg havde næsten ikke sovet, siden jeg kom til Irland. Jeg nægtede at tage hjem til min mor, efter som der ville komme for mange problemer med hvorfor jeg var vendt tilbage og det magtede jeg ikke lige nu. Ud over det hadet Kaitlynns forældre mig, så jeg skulle nok have fat i hende, når hun var alene.

At sidde foran hendes hus og vente til hun gik, var min eneste idé indtil videre.

Men folk i Mullingar kendte mig (og Kaitlynns forhold som bedste venner, for resten), så det ville nok blive opdaget. Det er bagsiden ved at være kendt.

Faktisk er det ret sejt at hele byen kender mig, når jeg tænker over det. Da jeg var yngre, var jeg bare Niall; ikke noget specielt, bare en eller anden, der var som alle andre. Nu følte stort set alle piger, jeg havde snakket med, før jeg blev kendt, sig ganske specielle.

Jeg tændte for det TV der var, i mit hotelværelse: ja, sådan et havde jeg lejet, men jeg betalte for en dag af gangen, da jeg nok ikke skulle være her så længe. I værste fald, kunne jeg tage hjem til- ”Kaitlynn N. Green, flere gange irsk mester i vores stolte lands dans – og vores Niall Horan’s bedste veninde – har i år taget sig sammen og har endnu engang tilmeldt sig vores konkurrence!” var, hvad der fangede min opmærksomhed.

”Sammen med veninden Alyssa Jackson, vil Green deltage, men hun holder sikkert til det. Den pige har nogle seriøst gode moves. Hun overtog pladsen ved kort varsel, da Jacksons anden veninde, Zelena, blev syg. Held og lykke til pigen, siger jeg bare!” sluttede nyheds reporteren af, før vejrdamen kom frem.

Så Kaitlynn skulle danse? Jeg tror det her er min chance..

***

Efter som jeg havde været klog nok til at låne en bil, havde jeg sådanset kørt hen til der hvor konkurrencen skulle afholdes. Det var en lille Kia et-eller-andet.

Jeg stod foran en ældre dame, der så pænt irriteret ud. Hvorfor er ældre damer det så tit? Men ja, det var sådanset fredag og i dag skulle Kaitlynns konkurrence afholdes. Det var begyndt, men jeg håbede på at fange min pige.

”Hej. Mit navn er Niall Horan og jeg kunne godt tænke mig, at komme ind backstage på jeres danse konkurrence!” sagde jeg til damen og lagde hovedet let på skrå, smilte så venligt og tålmodigt jeg kunne.

Hun kiggede på mig og lod brillerne, hun havde på, falde lidt længere ned på næsen, mens hun rettede sig op og sagde; ”hvad, min unge mand, får dig til at tro, du bare kan det?”

”Jo ser du, frue. Min bedste veninde skal deltage og..” hun afbrød mig, ved at sige; ”du er gået hen og blevet forelsket i pigen, ikke?”

”Faktisk, jo. Hvordan kunne du..” endnu engang afbrød hun mig; ”mit barnebarn er helt vild med dit boyband og hun fortalte om at nogle piger, der havde sat i fly med dig, hun havde snakket med på tumbeler, eller sådan noget. De sagde at du skulle vinde din pige tilbage, eller noget i den stil. Og efter som du ikke er svær at gå fejl af, tænkte jeg at det nok, var det du lavede her!”

Oh..

”Hvis jeg gir’ dit barnebarn en autograf, kan jeg så komme ind?” spurgte jeg, en anelse dumt nok. Jeg ville gøre alllllllllllllt, og mere til. Bare for at se Kaitlynn. En autograf var nok ikke alt, men okay!

”Prøver du at bestikke mig, Horan? Jeg havde ladet dig gå ind alligevel, efter som du er kendt og sikkert kender op til flere der inde og ikke ødelægger noget. Du er sikkert vant til alt sådan noget alligevel. Men hvis du insistere, så lader jeg dig ikke gå før!” damen smilte bare til mig, sådan et irriterende gammel-dame smil, før hun rakte et stykke papir og en kuglepind frem til mig. Så begyndte jeg ellers at skrive mit navn, tilføjede fem x’er, bare for at overdrive, og der efter en stooooooooor smiley, bare så hun kunne se, jeg var glad for, hvad hendes bedstemor havde ladet mig gøre.

Og så løb jeg elles bare ind bland de mange studier.

Først da jeg var der, helt alene, slog det mig; jeg havde ikke spurgt hvor det foregik. Crap.

Så jeg løb rundt og rundt og rundt. Da jeg kom til døren med tallet fem på, var jeg sikker. Altså, fem er et godt tal, så hvorfor skulle det ikke være her.

Kort efter fandt jeg ud af, at man også optog sex scener til diverse film her, for.. ja, jeg fik i hvert fald lukket døren igen. Ikke studie fem, nej.

Hvor kunne hun ellers –skrig- være.

Jeg kender kun én der skriger på den måde. Kaitlynn. Og lyden kom fra døren lige over for studie fem, nemlig studie seks. Jeg åbnede døren der ind, for at se min Kaitlynn liggende på gulvet, mens hun tog sig til sit knæ.

Åh nej.

Værten prøvede at få hende op, men intet skete. Og ja, jeg tror nok jeg har ansvaret for Kaitlynn, i hvert fald i bland alle i salen. Så jeg styrtede ind ad døren, som jeg allerede havde åbnet og ind på scenen, sendte et kort, falskt smil til værten, før jeg samlede Kaitlynn op og småløb om backstage.

”Det så ud til, at Niall Horan lige tog sig af pigen – som min øresnegl fortæller mig er hans bedste veninde, Kaitlynn Green. Vi er tilbage igen efter en kort pause!” sagde værten.

Jeg havde sat mig ned i en lille, rød sofa, hvor to piger havde flyttet sig fra, så der var plads. Kaitlynn sad i mit skød (okay, hendes numse var sådanset placeret et reeeeeet akavet sted, men okay), mens jeg strøg hende over kinden og panden.

”Er hun—” jeg afbrød værten, ved at løfte min ene hånd, den som jeg brugte til at stryge hendes.. ansigt? Lidt efter jeg havde vendt tilbage til at gøre det, begyndte hun langsomt at åbne øjnene. Hun så ud til at være lidt væk og i smerte, men hun smilte til mig og jeg smilte tilbage.

Men så så det ud til, at det gik op for hende, hvad der foregik. Hun sænkede øjenbrynene, før hun satte sig lidt op – hvilket ikke var specielt heldigt, efter som hun sad på mini Niall og den mindste bevægelse der havde noget med hende at gøre, kunne skabe en akavet episode. Just sayin’ – og..

Stak mig en lussing. Hvilket fik flere af folkene her omme til at gispe og jeg hørte en sige ”fik I det?” – men ja, jeg var så stadig Niall Horan fra One Direction og ikke Niall Horan fra Mullingar i Irland.

Det gjorde ondt i min kind, men hvad fanden havde jeg forventet? Hun var taget tilbage for at slippe for mig. Uheldig vis bevægede Kaitlynn sig lidt for meget rundt for at slippe fri fra de arme, jeg havde lagt om hende. Og det blev for meget for mini Niall til sidst.

”Virkelig, Niall? Det er bare klamt..” mumlede Kaitlynn og lige pludseligt var det ikke kun min ene kind, der var rød, men derimod hele mit ansigt. Og for at folk – især Kaitlynn – ikke skulle se det, krammede jeg hende (ufrivilligt på hendes vegne måske) ind til mig og begravede mit ansigt i hendes hår.

”Du kunne bare lade hver med at bevæge dig sådan, så!”

”Hvordan kan du over hovedet tillade dig, at være sådan.. tæt på mig? Og så når mini Niall er på besøg!” hun rystede på hovedet og prøvede at rykke sig lidt væk, hvilket ærligt talt ikke var helt behageligt for min ædlere del.

”Kaitlynnnnnn?” sagde jeg. Hun svarede med et simpelt nik og så fortsatte jeg; ”på grund af dit knæ, vil jeg køre dig hjem i min lille Kia. Så kan vi snakke, okay?"

Hun så ud til at ville protestere, men før hun fik lov, rejste jeg mig op og tog hende li'som med mig.

"Super. Kaitlynn kommer med mig. Er der nogen der ved, hvor hendes ting er?"

Og det var sådan vi endte op i min lille, lånte Kia, på vej hjem, mod min bedste venindes vilje.

Kaitlynn's P.O.V.

Ja, jeg var nok en lille smule sur på Niall. Bare lidt. Men jeg havde fået chancen for at slå ham, og det havde gjort mig bare en lille bitte smule glad. Og gud hvor var det klamt at han havde løftet mig hele vejen ud i hans bil, og i det hele taget bare vovede at være så tæt på mig, specielt når der var besøg af mini Niall. Fuck. Hvor. Klamt. Pænt sagt faktisk, meget pænt sagt, det kan ikke siges pænere.

"Kaitlynn?" prøvede han forsigtigt. Nej, nej og atter nej. Jeg gad faktisk slet ikke svarer, og når jeg ikke gjorde det, så måtte det jo altså nok være et nej. "Jeg forstår godt hvis du er sur, el" "-Bare hold din kæft, kør mig hjem, også skrider du kraftedeme ud af mit hjem, det kan faktisk kun gå for langsomt, også skal dit yderst tiltrækkende udseende bare skride ud af mit liv." forkert sagt, Kaitlynn. Meget forkert sagt. men whatever, man siger jo altid et eller andet man faktisk ikke skal sige, slut færdig pasta.

Pasta. Jeg har lyst til pasta. Pasta kurerer rigtigt mange ting, ligesom at børste tænder fjerner nervøsitet. Nej okay, væk fra min alt for mærkelige tankegang. Den forvirre kun folk.

Igen tog den der biltur altså virkelig meget lang tid. Der er bare langt, okay. Idioten foran - for jeg havde sagt jeg ville side bagi - havde flere gange prøvet at komme i kontakt med mig, men jeg sov faktisk. Eller, jeg lod som om at jeg sov, også havde han til sidst valgt at lade mig være. Meget, meget klogt træk, Horan. Og nu, var vi faktisk næsten hjemme. Bare et par kilometer mere, også ville jeg slippe for ham.

Også er vi tilbage til det der, hvorfor vil jeg slippe fra ham, når jeg elsker ham? Jo ser du, jeg skal have ham som et overstået kapitel, for han er faktisk sådan en lille og meget træls dreng, jeg elsker alt for højt. DERFOR skal han ud af mit liv, det giver meget mening, ikke? Jo, super godt. Så har vi afklaret det. Men jeg skulle virkelig også til at slippe ham. En umulig tin, for den dreng, havde været i mit liv siden altid, hvilket på mandag er præcis 19 år, ha. Endelig 19, endelig. På mandag.

Mit knæ gjorde faktisk stadig ondt, og jeg tror nok også jeg skreg kort, da jeg fik det hamret ind i døren, fordi at bilen var bremset op. Så Niall havde altså ikke kørekort, nej. I hvert fald så det ud som om han betalte, bagefter kørte han bilen ud i vejkanten, også hentede han mig. Altså, han trak mig ud af bilen, som om jeg ikke kunne noget selv, også løftede han mig op, også skred politiet vidst nok ellers.

Bare fordi jeg kunne, gav jeg mig til at spræller, fandme om jeg skulle bares rundt på af ham. No way. Det er og bliver klamt. "Sæt mig ned, Horan!" okay okay, jeg overreagerede måske, men det havde jeg nok gjort tidligere idag også. det eneste jeg fik ud af det var bare at han holdte mig tættere ind til sig. Ad, ad, ad, ad, ad og atter ad. Bare bliv sur, Directioners, men I er heller ikke mig, okay. Bare hate på mig hvis I vil, i får iiiintet ud af det, og jeg skrider snart ud af Nialls liv, sådan forever, så bare rolig.

Den halve kilometer var faktisk ret lang, fordi mit knæ gjorde ret så ondt, og mit hoved måske heller ikke lige havde det alt for godt. Så heldigt for mig idag. Også endelig nåede vi mit elskede hjem. "Kaitlynn, en nøgle ville være en god idé" "Der hvor ekstranøglen plejer at være, det har ikke ændret sig din spade." meget meget mut og tvær. Velkommen til Kaitlynn Noelle Green's liv. Ja se, det er Noelle mit N står for.

Men i hvert fald, så fandt Niall nøglen, og jeg fik låst os ind, for hvis han skulle låse op, så ville jeg ende på jorden, og det var afgjort det sidste jeg havde brug for. "Lille ven, gider du godt sætte mig ned, og så gå ud af mit hjem?" spurgte jeg. Lille ven, skal opfattes meget ironisk, okay. Men nu er Niall så altså også lille så altså. "Nej, ikke før du gider hører på mig, Kaitlynn. Om det betyder jeg skal låse os inde på dit værelse i en uge, før jeg får lov til at forklarer" nå, er man da lige lidt stædig, hva.

Og sådan gik det til, at jeg endte oppe i min seng, fordi jeg ikke selv kunne gå. Eller jo, nogenlunde men ikke op af trapper. Åndsvage trapper siger jeg bare. Desuden hvis jeg skulle gå, ville det bare ende i en værre humpen og at jeg fik overbelastet mit venstre ben, så jeg ville blive endnu mere handicappet end jeg er i forvejen med mit højre knæ. Så så sød som jeg nu er, så lod jeg min kære tidligere bedsteven bærer mig op i min seng, og ligge mig ned der, som så var mit dejlige elskede fængsel i de næste rigtigt mange timer.

"Kaitlynn, lad mig nu forklarer hvorfor jeg er her.." sukkede Niall sådan lidt opgivende. Som om jeg ville lade ham forklarer, jamen altså. "Det var en fejl Niall, en fucking fejl at jeg tog til London. En fejl siger jeg dig! Og fucking også mit livs største fejl, for hvis jeg bare havde undladt at tage til London, ved du hvad så? Så havde jeg fucking endelig kommet mig over dig, men fucking nej. Tak for at have gjort mit liv til et helvede!" nu vi snakker om det med at overreagere igen, det er jeg da blevet god til?!

"Men hvis du fucking bare havde undladt at kysse mig på den klub, efter jeg havde tabt det væddemål med Harry, så havde vi sjovt nok aldrig endt ud i det, også kunne vi begge to sidde og være glade i din lejlighed i London. Så var det nemlig ikke sket noget som helst! Så var vores nu fucking direkte ødelagte venskab som bedstevenner, sjovt nok stadig helt." javel, det var vel synd for Niall, men altså det skulle ud.

Hvis jeg ikke tager meget fejl, så så Niall temmelig såret ud over alle mine ord, men hvis han vidst hvad han havde gjort ved og mod mig, ville det være anderledes.

"Bare .. være sød at gå Niall." hæs, dejligt hæs, super skønt. Men altså, det var jo sagt bare nogenlunde pænt, så altså, det gik vel nu nok?

Spørg mig ikke hvad han lavede, udover at hans læber kun lige nåede at ramme mine inden jeg fjernede mit hoved, og gav ham en på hovedet igen. Igen, jeg er en meget lille voldelig person når jeg er sur, og den idiot skal absolut ikke kysse mig, for så ved vi nemlig godt jeg ender med at gengælde det, også er vi tilbage til det der med godt at ku' sin bedsteven. Eller tidligere, men fuck det altså.e

Også gav han sig til at stå og glo ud af mit vindue, ned på min hest. Stakkels hest, at den skal ses på af Niall. Eller også så han ikke på den.

"Hvad fanden er det du laver Horan, siden du ikke er skredet endnu?" stadig træt, stadig irriteret, stadig sur. Nok svar? "Tæller stjerner" så han tæller stjerne, ja okay. "Det kan man ikke, er du dum?" "Jo man kan, hvis man har et godt motiv, hvilket jeg har." "Motiv?" kald mig bare nederen og uvidende, men jeg aner ikke hvad der foregår i drengens hoved.

"Ja. Som at give hver stjerne en grund til hvorfor jeg elsker den pige jeg eslker, og finde ud af, hvor højt jeg elsker hende, det gik også godt indtil.." "Indtil hvad?" "Indtil jeg fandt ud af at der ikke er nok, Kaitlynn." Næh, så man kan bruge mit fornavn, mange tak Horan. Men på den anden side, så havde han jo hele tiden brugt det. Dygtig Kaitlynn, virkelig dygtig.

"Burde du så ikke være ved pigebarnet, i stedet for at stå og luller den af her, mens jeg skal vente omkring 8 timer endnu på at mine forældre kommer hjem?" Jeg var da bare nysgerrig, for ærligt talt, så burde den dreng være hos den pige, og ikke mig, slut færdig. Det var i hvert fald lykkes mig så meget at komme op og sidde.

"Det bliver svært når jeg er hos hende allerede.." Say what? "Nej du er ej, Horan." nej, det hverkan kan, må eller skal være mig han snakker om. "Jo jeg er, for det er dig jeg snakker om, okay?" Så, herregud, red mig fra mit liv. På en eller anden mystisk måde fik jeg mig op og stå på gulvet, uden at skrige over mit knæ, som måske nok ærligt talt skulle til lægen.

Med en hel del besvær fik jeg mig humpet over til ham, halvt hoppende på et ben, og halvt støttende på mine tær på højre fod, meget meget akavet. Jeg stilte mig sådan lidt skråt bag ham, og eftersom min gågang ikke var helt lydløs, så havde han godt hørt mig.

Et par blå øjne - som tit havde fået folk til at tro vi var søskende - ramte mine. Der var.. alt muligt i dem. Jeg tror bare vi se hinanden i øjnene, indtil Niall lænede sig frem, for at placere hans læber på mine i et kys.

------------------------------------

Halleluja! Emmelie har tvunget mig til at slutte det her kapitel, for hun er nemlig lige igang med noget andet til kapitel 15, der så gjorde at jeg skulle skrive slutningen på hendes, så altså, så i kapitel 16, skal hun skrive slutningen på mit, så vi beholder det der med at hun skriver de lige og ulige. Men altså, nok om det. Hvad tænker i om det her kapitel?

xx El Dorado aka Julie og temmelig sikkert også EmmelieHoran aka Emmelie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...