Never to Forget. ~ Niall Horan.

Niall Horans bedste veninde hedder Kaitlynn. De har været venner siden altid og vil på ingen måde, give hinanden op. Selv efter Niall er kommet i One Direction, har de altid haft tid til hinanden. Kaitlynn bestemmer sig for, at overraske Niall, ved at besøge ham i London, så den aftale laver hun med Harry. De bestemmer sig for, at mødes på en klub, hvor Niall så 'tilfældigvis' vil støde ind i sin bedste veninde. I de to uger, Kaitlynn besøger Niall, sker der så mange mærkelige ting, som aldrig ville være sket, uden den alkohol, de begge indtog på klubben. Deres stabile forhold som bedste venner, bliver vendt på hovedet. For det er ikke nemt, at vågne i en seng og opdage, man har lavet noget forkert med sin bedste ven. Og det bliver ikke lettere, når den ene intet husker og den anden intet glemmer.

55Likes
31Kommentarer
5735Visninger
AA

13. Finally Friday.

Kaitlynn's P.O.V.

Det var endelig fredag, eller endelig og endelig. det kom vidst ret meget an på hvordan man så på det her kaos. Alyssa var direkte smadret af alt min træning, og hun var i bedre form end mig til det her. Lige nu ledte vi efter to sorte caps, og lur mig om de så ikke var væk. "Al, jeg døøøør!" råbte jeg. Alyssa som jeg å kaldte Al, havde overnattet hos mig. Hvilket havde været pænt kvalmene, når hende og bettebror var sammen. For at få alt det Liam på plads, kalder vi min lillebror Liam, og Mr. Payne, hedder enten Leeyum, Daddy Direction eller Mr. Payne. End of.. forvirring med alt det der Liam.

Man kunne tydeligt hører Al få et grineflip, men ja, jeg havde nok også selv bedt om det. Frustreret over ikke have styr på noget som helst, endte jeg med at gå ind på mit andet værelse. Som så nok var ligeså meget Nialls som mit, og her, her havde der fandme bare af at være de to caps jeg havde brugt snart 20 minutter på at lede efter, klokken fem om morgnen, tak. "Fuck dig, Niall. Fuck dig og dit rod." jajaja, jeg er blevet sindsyg, jeg snakker med mig selv, men altså, her er rodet, just so you know.

Efter yderligere 2 minutters søgning, fandt jeg dem endelig, hvilket resulterede i et hvin af glæde fra mig. Resten af tøjet havde vi i det mindste styr på. En tætsiddende sort kortærmet bluse, der så var nedringet, sammen med et par virkelig mærkelige men yderst dejlige blågrønne bukser. Det havde virkelig krævet alt af mig, at kunne opbygge en facade for ikke at bryde sammen under Everything About You, som så var noget af musikken vi skulle bruge. Den mindede mig bare alt for meget om Niall, som skulle være et overstået kapitel i mit liv nu. Helt og aldeles overstået.

Kort efter jeg havde fundet de to caps, var jeg endt nede i køkkenet, for at få kørt noget mad ind, hvilket jeg i den grad også gjorde. Al var et rent nervebundt, der bare rystede af helvede til. "Al jeg siger dig, mit knæ har det ikke godt med din jump-style" "Pjat Kaitlynn, jeg har set dig redde sådan noget før." optimistiiiiisk. "Luk, Alyssa, bare luk. Du skal jo ligesom gøre præcis det samme som mig så, og det vil jo ikke gå? Men jeg skal nok, siden du er ligeglad med at jeg kan falde og ødelægge alt, og spis så din mad!" mumlede jeg hidsigt. Eller, nok lidt mere irriteret eller sådan et eller andet sygt.

Al fik endelig taget sig sammen til at spise, også børstede jeg tænder for nok femte gang. Mærkeligt ja, men jeg børster tænder når jeg er nervøs, det er en god beskæftigelse, tro mig. Liam dukkede op, sammen med vores begges storebror, jeg faktisk altid bare havde kaldt storebror. Ham har jeg nævnt, ikke? Jo, det var ham der hentede mig i lufthavnen i onsdags. Fordi at.. min storebror er gammel nok til at kører bil. Det havde i bare slet ikke regnet ud, ha! Nej okay.

"Kaitlynn er nervøs, hvor dejligt at se." klart Liam. Ingen andre end Liam siger sådan noget. Eller jo, Niall. Det plejer skuda at være Niall der siger det? Prøver Liam seriøst at overtage hans plads. "Liam lad være med at forsøge at overtage hans plads" mumlede jeg, og stilte mig hen til vinduet, for at se ud.

Tårene begyndte ligeså stille at løbe ned af mine kinder. De tårer jeg forgæves havde prøvet at holde tilbage. Men det var jo tydeligvis slut. Alt sammen. Jeg kunne ikke slippe ham, uanset hvor meget jeg prøvede, ikke efter næsten 19 år. Tro mig, man kan ikke. "Nej, Alyssa, lad Kaitlynn være. Hun skal selv finde ud af at slippe ham, det nytter ingenting." Liams stemme var fjern i baggrunden, og det gav mig lyst til at ringe til Louis. Louis burde vide hvad jeg skulle gøre, men så alligevel ikke.

Det tog mig faktisk rimelig lang tid at tage mig sammen. Sådan, i virkelig virkelig lang tid. Men heldigvis var vi kommet op i utroligt god tid. Så ja, det jeg endelig havde taget mig sammen, måtte jeg jo så vaske mit hoved for mascara der var løbet, også få en vandfast en på, hvilket Al havde været klog nok til at gøre helt fra starten af. Klog pige. "Jeg er klar nu?" råbte jeg, sådan faktisk helt hyper og lalleglad, men det var kun takket være en af mine mange humørsvingninger, der ærligt talt virkelig kom alt for tit når jeg havde grædt.

*

Turen ind til Dublin havde faktisk taget okay lang tid. Det var så ulempen ved at bo i Mullingar, men sådan var det jo bare. No shit Sherlock eller hvad man end sider. Studiet var en hel del mindre end det i London, hvor jeg havde hjulpet Danielle. Men her kunne jeg da i det mindste finde rundt. "Vi ses Kaitlynnmus, husk at tage bussen hjem, eller bed Alyssa's forældre om at kører dig hjem. Vi er hjemme engang i aften." min mor placerede et kys på min panden, også var Al og mig da ellers overladt til os selv, sådan groft sagt.

Vi var taget ret tidligt afsted, faktisk var vi her 2 timer inden det overhovedet var vores tur, i følge de mange startlister. Derfor satte vi os til at se alle de deltager vi kunne nå også. Jeg kendte sådan set okay mange af dem, mest fordi jeg havde danset her siden helt lille, konkurreret og vundet over en del af dem, danset med dem på hold, eller bare trænet nogle. Vores musik havde virkelig taget lang tid at kombinere, fordi at vi skulle have IthaloBrothers Stamp On The Ground til vores Jump-Style, indover Everything About You. Så det var en eller anden underlig kombination af hiphop eller noget i den retning, også mit elskede Jump-Style, som jeg havde vundet alt for meget med efterhånden.

Tiden gik faktisk temmelig meget hurtigere end vi havde regnet med, så det endte med at vi fandt en af de sale hvor opvarmning foregik. Alyssas serie havde jeg måske ændret en hel del på, fordi den var flad og kedelig. Eller, jeg havde bare sat nogle småting på trinene, så den ikke var kedelig. Det gør faktisk rigtigt meget måske bare kører ens skulder rundt. Så da jeg havde vist Al det igår, havde hun troet jeg havde lavet et eller andet pisse svært.

Men tricket er, at man skal gøre noget nemt, så skal der lige lægges en lille bevægelse oveni, også ser det lige pludselig svært ud. Slut.

Opvarmningen bestod for os, mest af noget spring over gulv, balance, løb også styrketræning. Det var det jeg altid havde brugt, og Al manglede seriøst en lille variering i hendes. Så jeg tror nok hun var glad for det. For ikke at gøre hende ked af det, nævnte jeg ikke en eneste gang smerterne i mit knæ. Det skulle som jeg ville idag, bare den korte tid det tog. Ikke længere, bare der skulle jeg holde ud. Også fucke det, hvis der gik krampe i mit ben. Tvinge det til at bevæge sig alligevel. For Alyssas skyld.

"Alyssa Jackson og Kaitlynn N. Green bedes holde sig klar" det var sikkert ikke ordret, men jeg havde redet flere stævner her på det sidste, så det var helt bestemt sådan det lød for mig i mit hoved. I hvert fald tror jeg godt Alyssa fattede dem der havde sagt det, for hun trak mig i hvert fald med. Hvilket var meget heldigt for mig, haha. men i hvert fald, vi endte med at skulle ind, også starte.

I hver sit hjørne, længest væk fra de tilskuere der var. Også ind på midten til hinanden, med et-eller-andet. Jeg tror i hvert fald det var et eller andet flik-flak vi havde fået lavet, sammen med noget spring over gulv. Faktisk lige i det musikken begyndte, Everything About You kom, så havde vores ansigter vidst ændret sig en hel del. Alyssas til at fuldt med koncentration, og mit til et koldt og hårdt et.

Jeg indrømmer det gerne, at de stykker af Jump-Style der var inde over Everything About You, var ret svære både at komme ind i, også komme ud af igen. Men simpelthen fuck i helvede hvor gjorde mit knæ bare ondt. Eftersom vi sådan mere eller mindre var færdige, og kun manglede slutningen der bestod af Jump-Style, burde jeg måske have en chance. Bare en lille en.

Musikken var der, og ja, da den skiftede til Stamp On The Ground, så lavede vi en eller anden finurlig dims, smed cap'en, og gik over i noget Jump-Style. Omkvædet kørte rundt inde i hovedet på mig, og hvis jeg gættede rigtigt, gjorde det i den grad også på Al, der havde klaret det hele virkelig flot. Hendes første mesterskab, og en af hendes første konkurrencer overhovedet.

Stamp on the ground, jump, jump - også skreg jeg, på grund af smerten i mit højre knæ, der knækkede sammen under mig, og mit ben der gik i krampe. Hvorefter alt blev sort, sådan virkelig kulsort.

-------------------------

Hullu! Hurtig med et nyt kapitel, hva? Emmelie er allerede igang med det næste. Lige til det med Kaitlynn's knæ, jeg kender virkelig alt til det. Mit højre gør selv vanvittigt ondt, så knækker det sammen, og mit ben går i en eller anden form for krampe. det er egentligt derfor jeg har valgt at tage det med, haha. Nå, hvordan tror i Kaitlynn reagere på Niall hvis han overhovedet kommer i kontakt med hende? Hvordan at det hele vil gå, nu Kaitlynn's knæ ligesom sagde alt sammen imod?

xx El Dorado aka Julie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...