Never to Forget. ~ Niall Horan.

Niall Horans bedste veninde hedder Kaitlynn. De har været venner siden altid og vil på ingen måde, give hinanden op. Selv efter Niall er kommet i One Direction, har de altid haft tid til hinanden. Kaitlynn bestemmer sig for, at overraske Niall, ved at besøge ham i London, så den aftale laver hun med Harry. De bestemmer sig for, at mødes på en klub, hvor Niall så 'tilfældigvis' vil støde ind i sin bedste veninde. I de to uger, Kaitlynn besøger Niall, sker der så mange mærkelige ting, som aldrig ville være sket, uden den alkohol, de begge indtog på klubben. Deres stabile forhold som bedste venner, bliver vendt på hovedet. For det er ikke nemt, at vågne i en seng og opdage, man har lavet noget forkert med sin bedste ven. Og det bliver ikke lettere, når den ene intet husker og den anden intet glemmer.

55Likes
31Kommentarer
5830Visninger
AA

10. Break Down.

Nialls P.O.V.

Jeg sad i min lejlighed, krummet sammen på sofaen. Jeg følte mig som en idiot, for at reagere sådan over for Kaitlynn. Selv hvis hun bare prøvede at lade som om hun bekymrede sig, burde jeg nok ikke havet været en bitchy bedste ven.

Mens jeg bare sad, opslugt af mine egne tanker, bankede det på døren. Det ringede på. Men jeg ignorerede det. Jeg havde ikke lyst til at nogen skulle se mig sådan her. Selv ikke Kaitlynn, hvis det var hende. Hun ville bare tro, jeg var svag. Hvilket jeg nok var, efter som jeg brugte min dag på sofaen, uden overhovedet at spise. Uden at bevæge mig.

”Niall, nu fucking lukker du den fucked up dør op, ellers kommer jeg bare selv ind!” blev der råbt ude fra døren. Liam, vil jeg gætte på. Og fordi jeg var fucking bange for ham, når han endelig var sur, lukkede jeg døren op.

Liam smækkede døren i og trak mig med ud i køkkenet. Han skubbede mig hårdt op ad en væg, og for at være ærlig, gjorde det pisse ondt. Han begyndte at råbe af mig, men på grund af smerten – mere den inden i, end den uden på – kunne jeg ikke koncentrere mig om at høre efter. Han fandt sin iPhone frem, for at vise mig en video af grædende Kaitlynn. Havde jeg mon gjort det mod hende?

Selvfølge havde jeg det. Ellers var Liam nok ikke her for at råbe af mig. Jeg burde enteligt høre efter, hvad han sagde. Det krævede en del for mig, faktisk at gøre det; ”..god en bedsteven, synes du selv du er, lige nu?”

Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg gjorde det. Men i hvert fald, så stak jeg Liam en lussing. ”Synes du selv, du er en fucking god bedste ven, Liam?Hvad fanden tror du JEG har brugt min fucking dag på? Tror du jeg er kold og hjerteløs? Det var fucking Kaitlynn, der sagde nej til at gå på en date med mig. Jeg havde fucking ret til at blive i dårligt humør. For hvis du havde hørt det mindste efter, Payne, så ville du vide, at jeg elsker Kaitlynn, fucking meget mere end jeg burde. Men du havde nok for travlt med at snave hovedet af Zayn eller sådan noget crap. Du har ingen fucking ret, til at kalde mig en dårlig ven, hvis du tror jeg ikke har været igennem mindst lige så meget som Kaitlynn!”

Liam så bare.. mere eller mindre chorkeret ud. Sikkert fordi jeg aldrig havde råbt af ham og aldrig havde givet ham en lussing før. Men fuck det. Han irriterede mig virkeligt, når han ikke opførte sig som min bedste ven. Men ja, hvorfor skulle han sætte mig over Kaitlynn. Han kan sikkert også selv li’ hende.

Eller vent.. Han er væk i Zayn, så den forklaring holder ikke helt.

”Det kan godt være, at jeg har skuffet dig! Men du har fucking også skuffet din bedste veninde, som du har haft længere, end jeg har haft dig. Så bare drop, at prøve at lyde klog, Niall. Du har ret til at blive irriteret, ja, men hverken at slå eller råbe af mig. Og heller ikke at skuffe Kaitlynn, på den måde du gør!”

Så skubbede han mig hårdt i brystet, for så at storme ud ad min lejlighed. Han smækkede døren efter sig og lidt efter, faldt jeg sammen på gulvet. Tårerne begyndte stille at trille ned ad mine kinder.

Det havde ikke været med vilje, at jeg havde råbt af Liam. Heller ikke, at jeg havde slået ham. Man kunne kalde det.. catch in the moment, tror jeg. Jeg vil nok ikke helt give ham ret alligevel; der var mange til at passe på Kaitlynn, men ingen til at ligge en arm om mig og spørge om, hvordan jeg havde det.

Alle mine venner, havde opgivet mig. Opgivet mig, til fordel for min bedste veninde. Det var hendes skyld, at jeg var sådan her nu.

Men på den anden side, var det også min skyld, at hun var, som hun var. Det var ikke kun mig, der havde grædt i dag. Og det burde jeg nok indse, i stedet for at være svag. Bare sidde på gulvet og græde. Men selvom jeg prøvede, var det umuligt for mig.

Jo mere jeg tænkte over tingene, jo mere udviklede tårerne sig. Jeg endte med at sidde og græde ukontrolleret, ikke sikker på om det var over Liam eller Kaitlynn. Om det var fordi, jeg havde mistet alle mine venner, fordi jeg skulle være så nærtagende. Om det var fordi, der ikke var nogen til at berolige mig.

Jeg vidste under alle omstændigheder, ikke hvad det var. Jeg havde bare brug for, at få det ud..

Den aften kom Kaitlynn ikke hjem. Jeg ringede hendes telefon op, men der blev aldrig svaret; nogen gange gik den direkte over på voicemail, fordi nogen trykkede ignorer. Jeg var bekymret, indtil hun begyndte på det sidst nævnte.

Jeg begyndte at lægge mange voicemails. Undskyldninger. Jeg sendte sms’er. Gjorde alt for, at hun skulle vide hvor ked af det jeg var. Hvor stor skyldfølelse jeg havde. Men intet af det virkede, da jeg aldrig fik et svar.  En enkelgang satte jeg hemmeligt nummer på. Den gang fik jeg svar, men da hun genkendte min stemme, kaldte hun på Harry, som tog telefonen og bad mig om, at lade hende være.

Så nu lagde jeg alene i min seng; der engang, næsten kunne betragtes som vores.

Jeg følte mig tom. Mere tom, end dengang Kaitlynn slet ikke var i London. Det var hendes venskab jeg savnede. Ikke hendes kærlighed eller kys; hvordan skulle jeg kunne savne det, når jeg langsomt mistede hende som veninde; sammen med alle de andre?

Hun hadet mig sikkert. Men for håbligt, ville vi gå tilbage og have vores normale forhold engang. Hvis jeg ikke havde inviteret hende på den pokkers date, ville vi ligge sammen i sengen.

Men nu var hun her ikke og jeg faldt i søvn alene; kun for at blive mødt af Kaitlynn i mine drømme. Som nu nærmere var mareridt.

_________________________________________________-

A/N: Yellow! JA, jeg ved godt at kapitlet er mega kort. Og det vil jeg gerne undskylde for. Men jeg ville ikke proppe alt muligt crap ind, som ikke havde noget med det hele at gøre. Især på grund af, hvad der kommer i næste kapitel.

Anyway. Nu er vi halv vejs i historien. Der kommer 20 kapitler og et Epilog.^^' Og så en to'er. To'eren vil handle om Naitlynn og så et andet par, som vi ikke afslørere endnu; ud over at det hele starter i kapitel 18!:) Men vi mangler et navn til hende;

Cathrine, Brooke, Hope, Jacqueline, Jade, June, Justine, Scarlett, Vanessa eller Zelene?

I må få lov at vælge, efter som I skal læse navnet. Uh, hvem af drengene tror I, kommer til at date hende? Og hvordan tror I, det kommer til at ske? Får Gertrud mon sin foodprocessor til jul? Find ud af det, i næste afsnit. Eller ikke - vi manglede bare lidt julehumør!:)

xx EmmelieHoran.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...