Never to Forget. ~ Niall Horan.

Niall Horans bedste veninde hedder Kaitlynn. De har været venner siden altid og vil på ingen måde, give hinanden op. Selv efter Niall er kommet i One Direction, har de altid haft tid til hinanden. Kaitlynn bestemmer sig for, at overraske Niall, ved at besøge ham i London, så den aftale laver hun med Harry. De bestemmer sig for, at mødes på en klub, hvor Niall så 'tilfældigvis' vil støde ind i sin bedste veninde. I de to uger, Kaitlynn besøger Niall, sker der så mange mærkelige ting, som aldrig ville være sket, uden den alkohol, de begge indtog på klubben. Deres stabile forhold som bedste venner, bliver vendt på hovedet. For det er ikke nemt, at vågne i en seng og opdage, man har lavet noget forkert med sin bedste ven. Og det bliver ikke lettere, når den ene intet husker og den anden intet glemmer.

55Likes
31Kommentarer
5845Visninger
AA

3. A New Day and Some Secrets

Kaitlynn's P.O.V

Jeg fortalte jer jo det igår. Det var ikke en god idé at besøge Niall.  Det havde jeg jo så lige fået bekræftet. Og at han for den sags skyld, stadig tænker højt. Dejligt. Nej. Mini Niall, det fandt han på det da han var 5. Utroligt underligt tidspunkt, og der syntes han helt bestemt at jeg skulle vide, han havde navngivet sin mere private egendel. Useless information. Punktum. "Så skrid dog ud, hvis jeg skal tage tøj på!" Okay, måske lidt groft at bede ham skride ud af hans eget soveværelse, men drengen skulle altså ikke se mig uden tøj igen. Færdig. Det var allerede sket en gang for meget. "Javel, Sunshine. Jeg skrider." Jeg burde da seriøst flå hovedet af ham. Men hovedsagen var at han gik, og jeg nu i fred og ro, kunne finde mit tøj. Underbukser. Tjek. Rent heldigt. Men mine bukser, og trøje? Nej. Hvor fanden i helvede var de henne? Jeg magtede virkelig ikke at lede efter dem. Så åbne Nialls skab, og tage hans tøj. Det var vel også hans skyld jeg var endt her. S¨å derfor måtte jeg vel også låne det. Hvis ikke, så er det hans problem.


"Kaitlynn, det tøj, det er mit." Dårlig undskyldning, snuske. "Tror du jeg er dum? Jeg nægter at lede efter mit tøj, inde på dit soveværelse, for jeg kan ikke finde det. Og jeg har ikke lyst til at vide hvad fanden du ejer af mærkelige ting." Han så da ret forbløffet ud over det. Oh my god. Jeg havde haft sex, med min bedsteven. Til helvede med det, og hold nu kæft hvor var jeg glad for jeg ikke huskede detaljerne. Jeg kunne så godt huske vi havde kysset. Ja, mere end et lille kys. Men altså. Så godt som han kyssede, så kunne det at have sex med ham, umuligt være slemt. Jeg kan lige så godt vænne mig til tanken-- "Det var godt, Sunshine. Men fri mig for dine tanker." Oh fuck. Så har jeg så tænkt højt. "Jeg har ikke og en skid brug for at vide, hvad du syntes om at gå i seng med mig, så luk! Jeg er faktisk sulten" Jeg var sulten, så altså, jeg gik ud i hans køkken, og begyndte at rode i hans skabe. Der var da også en masse morgenmads produkter, og alt muligt andet mad. Men mælk og havregryn, så køre vi.
 

"LALALALA! Jeg vil ikke høre på flere af dine tænker." Det ville jeg seriøst ikke. Jeg havde da slet ikke brug for at vide hvad den dreng tænkte om min måde at holde en ske på. Eller for den sags skyld, bare være sammen med mig. På den måde. Føj. "Kaitlynn, vi er stadig bedstevenner, ikke?" Aw. Niall var jo helt usikker. Hvor nuttet. Niall. Usikker. Komisk. "Jo. Vi glemmer det bare. Sket er sket, og det burde ikke være sket. Vi kan jo ikke rigtigt gøre noget ved det." Det var vel det. Så glemmer Niall det, for jeg kan ikke huske det. Derfor er han nødt til at glemme det. Jeg burde virkelig komme med en slags opsummering, for jeg var forvirret. Over alt det der var sket, også brød mine tanker jo også konstant ind,
 

Well. Jeg kom igår, fordi Harry havde fløjet mig hertil, fra Irland. Helt fint. Så klubben. Harrys åndssvage udfordring, der endte med jeg kyssede min bedsteven. Så forsvandt de andre. Og ehm, så tog vi vel hjem til Niall? Det går jeg da ud fra. Også sex. Det kan jeg ikke huske. Anyway, vågne om morgnen, eller for ikke specielt lang tid siden. Akavet øjeblik. Smide Niall ud af hans soveværelse, og tage noget af hans rene tøj på. Great. Nu sad jeg så og spiste morgenmad, ude i hans køkken, i hans tøj. Niall sad overfor mig, på en stol. Drengen havde jo en koge ø, selvom lejligheden, af hvad jeg havde set, ikke ligefrem var sindsygt stor. Det var sådan ca. hvad der var sket, på mindre end et døgn. Alt for meget. Senere burde jeg helt klart ringe til Danielle. Eller, hun havde jo lovet at ringe til mig, hvilket nok krævede jeg fandt min mobil. Godt regnet ud. Jo hun ville kunne ringe alligevel, jeg ville så bare ikke tage den, vel?


Niall havde stadig ikke fået tøj på, udover hans boxershorts. Dumme dreng. Det burde han se efter at få. "Du har seriøst ikke overvejet at få tøj på?" Han så ned af sig selv. Nice nok. Men jeg nægtede altså at gå rundt, i hans fucking lejlighed, hvis han ikke var fuldt påklædt. "Hvis du siger det, men så laver du også kage. Senere." God tilføjelse snuske. Det bliver nemlig senere. "Fint. Så skrid dog ind og få tøj på, og imens, så vil jeg lede efter min mobil." "Jeg er på vej, jeg er på vej! Du smed den på køkkenbordet i nat, eller hvad det var, så du burde have set den. Det kørte virkelig for mig. Men han gik i det mindste ind og tog tøj på, hvilket gjorde mig glad. Så kunne jeg jo pænt finde min mobil, på køkkenbordet. Der var alt for meget køkkenbord, men en skrig pink mobil, finder man hurtigt. Det første man gør, er at se hvad klokken er. Også er der det akavede øjeblik, du bare stirre. Fordi du finder ud af, at det faktisk næsten er middag, og at Danielle har haft ringet. Fucking shit. Også ringede min mobil. Genialt tidspunkt, Danielle.


"Jeg ville gerne, men jeg kan ikke finde mit tøj, også er jeg vidst kommet til at love at bage kage senere..." Man kunne høre Danielle begynde at grine, i den anden ende af telefonen. Misforstå det gerne, tøs. Det skal nok også misforståes, men du vil helt klart ikke høre hvad vi har lavet. "Du vil ikke vide noget som helst om det, kun at det er Harry der er skyld i det." Jeg fik mumlet det tvært, sådan halvt, og sagt pænt farvel til Danielle, som tog det hele utroligt pænt. Niall var åbenbart kommet tilbage, i mellemtiden. Og havde set mig sidde på hans køkkenbord. Drengen overlever det vel nok. "Ikke et eneste ord, om hvad det er vi har lavet, til nogen som helst. Ingen, Niall." Wow. Jeg havde faktisk lydt alvorligt, og ikke være begyndt at grine. En stor præstation. Niall nikkede egentlig bare forstående. Jeg tror faktisk heller ikke han syntes de andre skal vide noget som helst om det.


*


Vi havde brugt de sidste par timer på at bage, også spille FIFA. Jeg havde krævet at Niall skulle hjælpe mig med at bage hans kage, og det ville han også gerne. Hvis jeg så gad spille FIFA med ham. Hvem siger nej til den dejlige dreng? Harry havde været her med mit tøj, men det betød ikke, jeg havde det på. Faktisk jeg jeg stadig Nialls tøj på. Det var faktisk virkelig behageligt. Det var pænt modvilligt jeg var gået med til forslaget om FIFA, men jeg havde faktisk præsteret og vinde over ham. Og det gjorde ham fantastisk tvær. Simpelthen fordi han nægtede at tabe til en, der aldrig havde prøvet før. Så lige nu til mig, i følge det underlige, faktisk sjove spil(kun fordi jeg kunne vinde) stod der 3-1 til mig. Wee. Harry havde simpelthen nægtet at deltage, så han var taget ret hurtigt hjem, efter at have spist noget kage.
 

"Indse det, jeg er genial til det her spil. Du kan ikke blive ved med at sige det er begynderheld." Det eneste svar jeg fik, var egentlig en albue i maven. Ja, drengen sad på mit skød, for han havde fundet ud af, at hvis han sad der, så var det nemmere at vinde. Jeg havde så vundet en gang alligevel, men gjorde det Niall glad, så okay. I starten havde jeg så siddet på hans skød, ved siden af, og op af ham. Men nej, nu sad vi jo sådan her, og det passede Niall en hel del bedre. Danielle havde jeg samtidig med, sms'et en hel del med faktisk. Jeg tror egentlig ikke rigtigt det var mere end eftermiddag, og utroligt nok, vidste Niall ikke hvad han ville have til aftensmad.
 

"Jeg syntes vi skal lave ryd-op-i-køleskabet-aftensmad idag, Kate. Det virker som en bedre idé end at spille FIFA med dig." Hurra! Niall havde undladt at bruge Sunshine. Hvilket passede mig helt fint, og også forslaget til maden. For der var virkelig seriøst mange interessant ting i hans køleskab. "Okay. Flyt dig, hvis jeg skal finde ud af hvad du har. Jeg nægter at lade dig lave mad. Du er dum til det." Bare en information, Niall kan ikke lave mad. Eller jo, men det smager mildt sagt af helvede til, for det meste. Så han flyttede sig, og jeg endte i hans køkken, for guderne må vide hvilken gang, idag. Det er egentlig utroligt så meget han spiser, og ikke tager på. Jeg nåede frem til at der sådan ca. var mad til at lave pizza, og det plejer da nok at kunne spises. Pizza er jo virkelig godt. Seriøst, hvem elsker ikke pizza?
 

"Må jeg godt få mit tøj tilbage, eller har du tænkt dig at beholde det for altid?" "Jeg beholder det. Det er dejligt at have på." Der var et eller andet vådt, der ramte mit hår. Og hvis jeg ikke tog meget fejl, så var det en våd karklud. Hvilket fik mig til at hvine. "Niaaaaal!" Og derefter slå ham med en ske, som jeg ikke anede hvor jeg havde fra. Et eller andet fik ham til at blive seriøs igen. Hvilket var ret underligt, for han så virkelig seriøs ud. Når mennesker er seriøse, hopper jeg altid op og sidde på køkkenbordet. Hvor genialt egentlig. Men det var underligt at han faktisk oveni det, så alvorlig ud. Måske han virkelig var syg?


"Kaitlynn, der er ingen følelser mellem os, vel?" Nuerh. Han var helt usikker og nervøs igen. Hvor sødt. Men nej, ingen. Der skulle der heller ikke være. Det ville der heller aldrig aldrig komme, om jeg så gik i seng med ham, igen. God, jeg havde at kunne tilføje igen. Men jeg burde vænne mig til tanken om det. Også glemme det. "Nej. Jeg kunne kysse dig lige nu, og det vil ikke betyde noget som helst. Der ville ingen følelser være." "Præcis." Seriøst. Den dreng var syg i hovedet, han fejlede helt bestemt noget. Men ærligt talt, så virkede det faktisk som om, jeg havde sagt til ham, at jeg ville kysse ham. Men inden jeg sådan vel nåede det, så ramte hans læber mine. Nice nok, men jeg sidder på køkkenbordet.

________________________________________________________________________________
 

Let me hear. What do ypu think? Jeg syntes helt bestemt det her kapitel er lidt bedre en mit forrige, men stadig utroligt træls i forhold til Emmelies. Nu skal ikke vænne jer alt for meget til, at få et kapitel hver eneste dag, for det er tiden altså ikke til. Og heller ikke at jeg skriver de her dimser. De er spild af tid. I mit hoved, så dem overlader jeg til Emmelie.

Men hvad syntes i generelt om kapitlet indtil videre, også selve historien? Okay, det lød mærkeligt, men vi er glade for der er nogle der vil læse med. Det betyder super meget, og husk nu like'sne, farvorit listerne, hvis i kan lide det, og meget gerne en kommentar, så Emmelie bliver glad

xx. Os begge to.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...