21 days + {1D}

Lucky Hale er ikke som andre 16 årige danske piger. Hun har et talent og flytter fra sted til sted. Hun er med i The Flying Super Kids. Som er en talent fuld gruppe børn der er ufatteligt dygtige til gymnastik. Lucky har været med siden hun var 6 og er den der har været der længst. Da de skal til England er der nogle meget specielle personer som kommer og ser dem. Det verdensberømte band One Direction. Lucky får lov til at møde dem bagefter og bliver faktisk rigtigt gode venner med dem. Men hun får et rigtigt godt øje til en af dem. Og det samme gør han. Men der er et lille problem. Lucky skal kun være i London i 21 dage. Hvad kan de udvikle på så få dage? Og vil de kunne klare et lang distance forhold?

25Likes
6Kommentarer
2196Visninger
AA

2. 21. Speciel persons.

”Lucky! Kom lige!” Jeg går hurtigt hen til Kevin imens jeg reder mit hår. Jeg smiler til Kevin da jeg når derhen.

”Der er nogen jeg vil have dig til at møde.” Han smiler stort til mig og jeg kigger på ham med et løftet øjenbryn. Hvem? Han smiler til mig og tager fast i min hånd. Han trækker mig med hen i et baglokale som vi bruger til at snakke om hvordan showet gik.

Han åbner døren og går ind. Der sidder fem drenge derinde i sofaerne og snakker. Bare ikke på dansk. Wow surprise når du er i England Lucky!

”Drenge. Det her er Lucky. En af dem der er med i showet.” Siger Kevin sjovt nok på engelsk. Ellers anede de nok ikke hvad han snakkede om. Jeg kigger hurtigt på drengene og smiler. Foran mig sidder One Direction. Jeg overvejer lidt at fangirle for sjov så de ville tro jeg var en fan. Men det er jeg ikke! Jeg bor bare omkring i verden og hvem kender ikke One Direction?

”Lucky som du nok ved er det One Direction.” Jeg kigger på Kevin og nikker grinende.

”Okay… Vi fatter ikke hvad i snakkede om der men jeg er Louis.” Jeg kigger over på Louis og smiler.

”Men jeg skal gå. Der var nogen problemer med en af pigerne.” Jeg kigger på Kevin og nikker. Det kan være at hun er blevet syg, nervøs eller har fået hjemve. Det kommer sådan nogle gange når man bor omkring på den måde vi gør. Drengene nikker og kigger så på mig igen.

”Jeg er Liam.” Liam rækker hånden frem imod mig og jeg tager smilende imod den.

”Jeg ved det godt. Jeg kender jer godt.” Jeg smiler stort til dem og kigger rundt. Mit blik falder på Harry og hans store krøller. Jeg har et seriøst crush på hans krøller. Okay jeg er en smule fan men altså… Lidt fan er men vel altid. Medmindre man er hater.

”Det var rigtigt sejt det i lavede der ude. Er det ikke svært?” jeg kigger hen på Niall og smiler stort.

”Nej ikke rigtigt. Det er nok svært for jer men det er min dagligdag. Det er naturligt. Lige så naturligt som det er for jer at skulle skrive autografer og tage billeder hver dag.” Jeg smiler og kigger igen på Harry som også kigger på mig. Jeg får øjenkontakt med ham og han smiler skævt og flirtende til mig. Hvis jeg ikke var mig så havde jeg nok rødmet.

”Vildt. I har jo et talent alle sammen.” Jeg kigger på Liam og smiler stort.

”Hvor længe har du været med… hvad er det nu du hedder?” Louis lyder dybt forvirret og jeg griner.

”Jeg hedder Lucky. Og jeg har været med i 10 år.” Jeg sætter mig ned på det sofa bordet og kigger på de forskellige. Men stopper hele tiden ved Harry.

”Det var længe. Har du så været med siden du var… hvad? 8?” Jeg kigger grinende på Harry og ryster på hovedet.

”Niks. Siden jeg var 6.” Harry kigger chokeret på mig men smiler så.

”LUCKY! Kan du ikke lige hjælpe med Clara!” Kira, min bedsteveninde, kommer gående ind sammen med en Clara. En lille utroligt nuttet pige på 5. Kira stopper op da hun ser drengene, smiler til dem og kigger så på mig med et blik der siger: vi-taler-om-det-her-senere.

”Jo selvfølgelig. Hvad så Clara?” Clara har tårer ned af kinderne og hun tager sig til hendes hånd. Hun går hen til mig og Kira haster ud.

”Min hånd gør virkeligt ondt.” Hun rækker sin hånd frem og jeg kigger på den. Den er lidt hævet og ser ud til at være forstuvet.

”Kom her prinsesse så skal du møde de her drenge.” Clara går hen til mig og jeg løfter hende op at sidde på mit skød. Jeg er den af os der er bedst til de små når Kevin har travlt.

”Drenge. Det her er Clara. Hun har forstuvet sin hånd og de andre har travlt så hun vil også være her.” Drengene nikker forstående til mig og smiler så til Clara.

”Clara det her er drengene fra One Direction. De så os her til aften og de synes vi er virkeligt gode. Det er Liam, Niall, Zayn, Louis og Harry.” Jeg peger på de forskellige imens og Clara nikker.

”Hvor længe skal i så være her?” Jeg kigger på Liam og smiler.

”21 dage. Og vi har 10 shows.” Liam nikker og jeg kigger på Clara.

”Kan de så ikke dansk?” Jeg smiler og kigger over på drengene.

”Nej. Det er jo kun i Danmark vi gør det og de er jo ikke i Danmark.” Clara nikker forstående og hopper ned fra mit skød.

”Jeg finder Kevin og ser om han ved hvor der er is. Altså til min hånd. Hej hej.” Hun vinker til drengene og de vinker tilbage. Så går danser hun lidt lalleglad ud af rummet.

”Hvad snakkede i om?” Jeg kigger på Niall som ser virkeligt forvirret ud.

”Om at i ikke snakker dansk fordi at det kun er noget man gør i Danmark.” De nikker alle sammen som om de forstod det selvom man kan se de ikke gjorde det.

”Kan du ikke vise os et eller andet du godt kan lide fra showet?” Jeg smiler til Zayn og nikker. Jeg rejser mig op og gør min ynglings ting som jeg ikke kan huske hvad hedder. Nå fuck det! Jeg sætter mig igen på bordet og smiler til dem.

”Hvad er klokken?” Jeg kigger på min mobil i det samme og sukker dybt.

”Jeg bliver nødt til at komme videre. Jeg skal tilbage til hotellet.” De nikker forstående og jeg rejser mig.

”Men det var hyggeligt at møde dig Lucky. Måske kan vi ses igen?” Jeg kan tydeligt høre smilet i Nialls stemme og jeg nikker.

”Kan vi så ikke få dit nummer? Så skriver vi til dig.” Jeg nikker og giver drengene mit nummer.

De krammer mig alle sammen og jeg gisper lydløst da en sitren går igennem min krop da Harry rør mig. Han smiler over det og trækker sig lidt efter væk.

”Vi ses Lucky.” Jeg smiler, nikker og går ud fra rummet. Jeg løber hurtigt up på scenen hvor at Kevin står og snakker med en lydmand.

”Nå der var du! Var det hyggeligt?” Jeg nikker og Kevin kommer hen til mig.

”Skal vi komme af sted?” Jeg nikker smilende og vi går ud til den bil som Kevin har lejet i den tid hvor vi skal være her i England. Jeg sætter mig ind i bilen, tager sele på og læner mig træt op af ruden.

”Var de søde?” Jeg kigger kort på Kevin før at jeg lukker mine øjne.

”Meget. Hvordan har Claras hånd det?” Kevin stopper bilen og jeg hopper hurtigt ud.

”Okay. Den er forstuvet. For resten jeg lovede Clara at du ville gå ind og sige godnat til hende. Jeg nikker og vi går ind i lobbyen. Vi går ind i elevatoren og Kevin trykker etage nummeret.

”okay. Det skal jeg nok. Bor hun ikke på værelse 110?” Kevin kigger i sin mobil og nikker så bekræftende. Elevatoren går op og vi går ud.

”Godnat Lucky.” Jeg smiler og går hen mod Claras værelse.

”Godnat Kevin.” Han går ind på sit værelse og jeg åbner døren til værelse 110. Clara sætter sig med det samme op og kigger imod mig. Jeg går stille hen til sengen for ikke at vække de andre som sover herinde og sætter mig hen på senge kanten. Clara ligger sig ned igen og smiler til mig.

”Hvordan har din hånd det, søde?” Jeg stryger Clara over kinden helt roligt og smiler til hende.

”Den gør ondt.” Jeg nikker og smiler så.

”Men du skal sove nu. Så kan du ikke mærke at den gør ondt. Så kan du kun se blomster, sommerfugle og solskin. Og når du vågner i morgen og hvis den gør ondt så tager Kevin dig med på skadestuen og så vil du få en forbinding på og så kan vi alle sammen lave en lille tegning på den.” Clara nikker og jeg smiler.

”Godnat Clara. Kan du sove godt?” Hun nikker og jeg kysser hende på panden.

”Godnat Lucky. Vi ses i morgen.” Jeg nikker, rejser mig op og går ud af rummet. Jeg går hurtigt hen til værelse 113 og åbner døren.

”Hey smukke! Du skylder mig en forklaring!” Jeg lukker døren og kigger ned på min lomme da min mobil siger en lyd. Jeg tager den op og er fuldstændig ligeglad med at Kira kigger mig over skulderen for at se med. Det er fra et nummer jeg ikke kender. Og det er en sms. Jeg åbner den og smiler. Kira hviner og jeg begynder at grine over hende.

#Hey Lucky. Jeg tænkte på om jeg i morgen skulle vise dig noget af London. Hvis du altså har fri. Harry xxx# Jeg smiler stort og gemmer Harrys nummer i min telefon.

”Hvad skal jeg svare Kira!” Jeg vender mig om mod Kira som stadigvæk er sådan lidt: OH MY GOD!

”Øh? Er du helt dem søde skat? Du skal da sige ja! Hvis du altså kan lide Harry?” Jeg smiler men det stivner da jeg tænker over hvad jeg skal svare. Kan jeg lide Harry? Okay det var et dumt spørgsmål. Selvfølgelig kan jeg det! Jeg havde end da et lille crush på ham inden jeg mødte ham! Men kan jeg lide ham nok til at blive på nogen måde ven med ham? Jeg skal jo kun være her i 21 dage. Det er ikke meget. Overhovedet. Og mit liv ligger i Flying SuperKids så det kan jeg ikke droppe hvis jeg får følelser for Harry. Er han det værd?

#Hej Harry. Selvfølgelig vil jeg det. Hvor skal vi mødes? Lucky xxx# Okay så mine fingre valgte. Vent hvorfor kys til sidst? Oh god hvad er der galt med mig?

#Hm.. London Eye? Klokken 10? Xxx# Jeg smiler stort og Kira hviner igen.

”Okay tøs hvis du ikke skruger lidt ned vækker du bare resten af hotellet!” Kira griner og jeg smiler stort.

#Deal. Vi ses Harry. x# Jeg sender sms´en og smider så min mobil på sengen. Jeg går hen til det skab der er her og finder min sove T-shirt som er pink og med grøn skrift står der: Hobby: Sleeping. Den er lavet til at sove i nærmest. Jeg smider mit andet tøj og tager den på. Jeg smider mig i dobbelt sengen og kigger på min mobil en ny besked. Fra Harry. Et smil glider automatisk over mine læber og Kira griner.

”Enten er du helt skudt i drengen eller også skrev han en seriøst sjov joke hvilket jeg ikke tror.” Jeg griner af hende og åbner beskeden.

#Ses babe. Xxx# Igen hviner Kira men det samme gør jeg så. Jay! Gruppe-hvin! Okay det er et sært ord. Især når vi kun er to.

”Vi burde sove. Så du er smuk til din date i morgen.” Jeg griner og tager dynen på. Kira ligger sig ved siden af mig og lægger armen om mig. Sådan gør vi altid når vi skal sove. Det er hyggeligt og totalt ulesbisk. NOT!

”Godnat smukke.” Kira slukker lyset og jeg smiler svagt til hende før jeg lukker mine øjne.

”Godnat seje.” Jeg smiler svagt og lader langsomt søvnen glide ind over mig. Med et smil på læben og sommerfugle i maven. Fuck jeg glæder mig til i morgen! Det er jo sindssygt! Håber det kommer til at gå godt.

 

Hvad synes i om første kapitel? Smid en kommentar om hvad i synes og så elsker jeg jer seriøst meget! Kan i ikke også smide et like og putte på favorit?  For så ville jeg blive sådan lidt lykkelig. Og nu er jeg heldigvis færdig med at fangirle over at der er en speciel person der har puttet på favorit! Seriøst... Fangirlede faktisk...

Men ja...

Much love Jose xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...