måske måske ikke?(1D)

karina sørensen smuk ung gymnast.16 smukke år bor på færøerne. elsker at synge danse går til ellitegymnastik. skal til ol london. faren er død. mor har næsten ingen tid til hende.

0Likes
2Kommentarer
227Visninger

1. gymnastik.

 


karinas synsvinkel.

''karina du skal op'' råber mette (karinas mor) ''jaja'' skråler jeg. jeg står op og reder mit hår børster tænder og tar mit gymnastik tøj på. jeg har gået til gymnastik siden jeg var 4 år. jeg elsker det den følese når du klarer springet perfekt er bare helt fantastiskt, men alt eg ikke bare lutter grin og sjov som det ellers ser ud på tv jeg har lidt for ofte landet fokert og brækket et eller andet, men det stopper mig ikke. ''skal jeg køre dig?'' råber mor fra gangen ''ja takk'' råber jeg tilbage, ''vi kører om 5 minutter'' skråler mor. ''jaja whatever'' siger jeg lavt. jeg  er begyndt at være lidt træt af min mor da min far døde handlede det hele bare om min lillesøster ema skal i børne have emma skal til ballet emma kal til svømning. det var der jeg lukkede det hele af og begyndte at fokusere fuldt og inderligt på gymnastikken.''kom nu ned karina'' råbte mor. ''jeg kommer nu'' siger jeg. wuuhu en 9 timers træning og der skulle vist også være en stor overaskelse. da jeg ankom til hallen smed jeg mine vinrøde vans i gangen. vi har lige fået en splinterny hall til træningen og konkurencer. jeg går i en lille gymnastikforening men er stadivæk den beste i landet vi har ellers meget koncurence af en meget stor gymnatik forening der er så kæphøje at man ikke kan se dem vis man står på hovedet af en giraf.''kom så igang piger'' råber agnes hvores gymnastisk lærer.jeg begynder at løbe rundt. vi laver styrke og går så ingan med det forskelige ting jeg begynder selv med fiberbanen. træningen går gott men pludselig råber angnes : ''piger kom her over og sid'' vi går alle der over med tunge skridt. ''ok..piger som i nokk ved er vi de beste i landet'' siger angnes ''ja'' siger vi alle smilende. ''og hvad gør de beste?'' siger agnes ''TRÆNER'' råber jeg pludselig op. '' ja karina det gør vi'' griner agnes ''men i ved at der er ol i år ik os'' siger agnes spændt. ''jo'' siger vi alle nervøst. '' og..I SKAL MED'' skråler agnes. 1000 tanker går gennem mit hoved gode og dårlige. ''HVAD?'' skråler jeg. men hvad nu vis jeg flopper totalt og hvad med the fab five de er jo helt fantasktiske. jeg begynder at hypverveytilere tårene sider lige i øjenkrogen det her har jo været min drøm siden jeg var 3 år. ''såså søde'' siger lise min gymnastik veninde.

 

 

2 måneder senere.

jeg har pakket om og om igen og igen, nu står jeg i lufhavnen og vinker til min mor. den har sidste måned har jeg trænet og klaret helt syge ting. den her gang tror jeg virkelig på mig selv. jeg går hen mod gaten. der står de alle og venter på mig. jeg ser på min billet at vi flyver på første klasse da jeg kommer ind i flyveren er der sådan nogle store sæder man kan side i jeg sidder på d 7 der er 5 vildt larmende dreng jeg sætter mig på min plads jeg sidder vedsiden af en dreng med helt grønne øjne med masser af krøller har jeg set ham før? jeg smækker ipoden i ørene og falder i en let døs.

jeg vågner ved at der er der rusker i mig. det er drengen med de grønne øjne...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...