You make me to believe - One direction 13+

Avery på 17 har engang været sammen med den berømte Niall horan for over to år siden, da hun boede i Irland. Dog efterlod hende og Avery er fast besluttet på at hun ALDRIG vil se ham igen, men hun var så dum at fortælle det til sin bedste veninde. Nu var hun helt sikker på at jeg skulle mødes med ham igen, så hun tvang mit til en koncert. Midt i koncerten støder hun ind i en der viser d´sig at være fra One direction, men det finder hun først ud af lang tid efter han har inviteret hende med hjem. Følg med i You make me to believe. ADVARSEL! Denne historie kan indholde sexscener og grov sprogbrug.

66Likes
53Kommentarer
6680Visninger
AA

16. Sorry Louis..

Døren  gik pludselig op. 

''Hey! Op!'' Kommandere Zayn.. 

''Gåh..'' Mumlede Liam som rykkede på sig og prustede irrieret..

Jeg klamrede mig ind til Liam og lukkede mine øjne.

Zayn tændede for lyset og det gir' et irriteret sæt i Liam. 

''Forhelved Zayn..'' Mumlede han og satte sig op. 

''Morgenmaden er klar, så vi andre venter altså kun på jer..''

''Er Louis kommet hjem?'' Spurgte jeg uden at så på Zayn.. 

''Ja. Han sidder inde i stuen..'' Svarede Zayn og forsvandt. 

''Vi må nok hellere stå op..'' Sagde Liam der gabte og strak ud. 

Hans gab smittede på mig og jeg nikkede bare.. 

Okay.. Måske burde vi også stå op.. 

Jeg resjte mig og tog mit tøj på, hvor jeg satte kurs imod stuen hvor alle de andre drenge sad. Louis, Niall, Harry og Zayn..

''Godmoorgen..'' Sagde Louis, da han fik øje på mig. 

Jeg smilede kort og satte mig ved siden af Louis og Harry. 

Niall sad over for mig og smilede lidt hemmelighedsfuldt, hvilket fik mig til at skæve undrende til ham. 

''Du virker til at være i bedre humør, Niall.'' Sagde Harry som var igang med at tag' en bid af en bolle. 

Niall så over på Harry og nikkede hurtigt. 

''Ja. Ku' ikke ha' det bedre..'' Svarede han og tog en bid af sin. 

''I sku' bare vide.'' Kom en kort hvisken fra Liam som så på mig.

Jeg rystede på hovedet af Liam og så på Louis. Endu et suk forlod mine læber, da jeg så på ham. 

Jeg havde det selvfølgelig virkelig dårligt stadig og ikke mindst fordi Niall sendte mig blikke og alt mulig andet.. 

''Hvilke planer har du for idag?'' Spurgte Harry som puffede blidt til mig med en albue. 

Det gir et sæt i mig, da jeg var i mine enge tanker og jeg så på Harry. 

Hans grønne øjne strålede, da jeg lod mine brune øjne hvile på ham. 

''Ehh.. Ikke så meget.. Vøre sammen med jer?'' Jeg havde ikke et mere klart svar end det, men det passede sådanset godt nok.. 

 

Da vi havde spist, var Harry og Liam i gang med at rydde af efter os. Zayn havde taget plads ved sofaen og havde både TV og computer tændt.. 

Louis var gået hen til mig og kyssede mig blidt på halsen. 

''Louis..'' Mumlede jeg og prøvede at puffe ham blidt væk, men det hjalp ikke så meget.. 

Jeg havde ingen problemmer med hans berøringer.. Slet ikke, de er vidunderlige, men det er nu mere tanken.. Niall og Louis.. 

Det gik bare ikke.

''Jeg har savnet dig..'' Svarede han kort midt i et kys. 

''Hmm.. I lige måde..'' Måtte jeg nu indrømme og kyssede ham alligevel blidt tilbage, inden jeg bakkede lidt fra ham.

Han så forvierret på mig og jeg lod et skævt smil sprede sig på mine læber.

''Er du okay?'' Spurgte han og så skuffet på mig, da jeg flyttede mig far ham. 

Jeg nikkede. ''Tjah. Både og..'' Svarede jeg bare tilbage og så ham ind i hans blå øjne. 

''Du virker bare.. Lidt mærkelig? Har jeg gjordt noget?'' 

Nej.. 

Ikke dig, men Niall.. 

Jeg gad bare ikke sige det.. 

Det kune jeg altså ikke eller turde!

''Måske skulle vi bare... Skrue lidt ned.. Du ved?'' Prøvede jeg. 

''Har det her noget med den slåskamp imellem mig og Niall forleden?'' Spurgte han med et suk og jeg nikkede.. 

''Jaah.. Sådan lidt..'' Svarede jeg tilbage og den dumme følelse kom igen.. 

''Der er ingen grund til at bekymre dig. Niall virker til at være i bedre humer, så mon ikke han er kommet over det? Jeg kan ikke komme mig over at jeg ikke kan kysse mig egen pige..'' Sluttede han af og jeg himlede kort med mine øjne. 

Tjaah.. Hvorfor mon Niall har det bedre?

Kan i ikke lige forklare Tomo det? Det skal jeg ikke nyde noget af.. 

''Louis du forstår ikke..'' Prøvede jeg, men han var ikke så god at snakke med, da han ikke rigtig fokuserrede på samtalen. 

Suk.. 

Han svarede ikke og gik nogle skridt imod mig. 

''Du er simpelthen ustyrlig, dreng..'' Sluttede jeg af og gik ham i møde i et kram, istedet for et kys. 

Han nikkede ig låste sine arme om mig. 

''Du virker stadig lidt mærkelig..'' Sagde han. 

''Du skal nødig snakke..'' Svarede jeg kort tilbage.

''Nej.. Jeg mener det, skat..'' 

Jeg nikkede. 

''Det gør jeg altså også..''

En hæs latter kom fra ham.. 

''Og du siger at jeg er ustyrlig..'' Sluttede han af og jeg nikkede i et kort smil. 

''Hygger i?'' Kom en stamme bag os og vi begge så imod Harry der pludselig var kommet. 

Jeg nikkede kort.. 

''Kommer i ikke ind u stuen eller sådan noget?'' Tikkede Harry og jeg var den første til at nikke og løb imod Harry. 

Jeg så på Louis, som himlede øjne. Nok fordi Harry ødelagde det hele, men alligevel legede min rednings mand. 

Harry lagde en arm om mig og sammen fulgtes vi ind i stuen. 

Der sad Liam og Zayn på computeren stadigvæk.. 

I TV'et var de på MTV og de var igang med at afspille Rihanna's nye sang - Diamonds, som Zayn sang med på. 

Lidt efter kom Louis ind. Han så lidt fornærmet ud, men det gik hurtigt over igen, da han blev opslugt af noget helt andet... 

 

***

 

Jeg sad og kedet mig på sofaen.. Zayn (som stadig sad ved computeren).. Liam sov og det samme med Louis.. Louis var nok træt efter igår.. Harry sad på Iphone og jeg.. Kedet mig.. 

Jeg rejste mig lydløst for ikke at vække Louis og satte kurs imod badeværelset. 

Jeg så mig i spejlet og rettede kort på mig hår, da det ikke rigtig sad som jeg gad ha' det.. 

Jeg vidste ikke helt hvad jeg ellers skulle lave.. 

Imens jeg rettede hår i spejlet, så jeg døren gå op bag mig. 

Det var Niall som kom frem, hvilket fik mit hjerte til at springe et bank over. 

''Har du ikke hørt ordet - bank på!'' Vrisssede jeg kort, da han gav mig et chok. 

Han smilede skævt og bankede pp døren ved siden af sig. 

Jeg himlede øjne og så tilbage på spejlet. 

''Hvad vil du?'' Spurgte jeg.

''Ikke rigtig noget.. Snakke lidt med dig..'' 

Igen så jeg udnrende på ham og drejede mig imod ham. 

''Om hvad?'' 

Han løftede på sine skuldre og og smilede en del frægt.. 

''Fjern det smøret smil af dit ansigt..'' Mumlede jeg og valgte at opgive mit hår.. 

Han gik en del skridt imod mig, hvilket gjorde at jeg måtte bide mig i læben. 

Plz, Niall, no!

''Jeg elsker dig.'' Hviskede han blidt, dah an var kommet tæt nok på.. 

Jeg svarede ikke og så ned i gulvet.. 

''Du gør det med vilje..'' Svarede jeg trist og så ham ind i hans grå/blå øjne. 

''Vil du ikke nok komme tilbage?'' Sagde han lavt og et lille glimt, lyste håbefuldt op i hans øjne. 

Jeg vidste hvad man mente, da han sagde 'komme tilbage'.. 

''Niall.. Det ved du udemærket godt at jeg ikke kan.. Du kan ikke lave om på det.. Jeg elsker Louis og jeg kan ikke ba..'' 

Niall trak mig pludselig ind i et blidt kys igen!

Det er helved hans svar og problem på alt!.. Ligesom i parken.. 

Det gjorde han bare ikke!

Han så på mig og skammen blev større, men jeg kunne ikke vise tegn på vrede, da jeg ikke vil føle vrede overfor Niall. 

Han håbede at hans kys ville forandre mit spørgsmål.. 

Jeg følte mig virkelig dum! 

Godt klaret Avery.. Du skulle ha' skubbet ham væk, men det kan jeg saktens sige.. 

''Niall..'' Kom en ynkelig hvisken fra mig, og jeg vendte ryggen til ham hvor jeg sukkede fortabt. 

''Du ved hvor hårdt det er for mig og du gør det med vilje! Lad mig ikke vælge..'' Jeg prøvede at hæve stemmen, men det var jeg sgu ikke særlig god til, men jeg prøøvede at løse problemmet ved at vende ryggen til Niall. 

Jeg kunne desværre stadig se Niall i spejlet og han lagde sine arme om mig. 

''Avery?'' Spurgte han blidt. 

''Nej..'' Svarede jeg skuffet tilbage.. 

''-Kan du huske den gang vi mødtes?'' 

''Kan du huske den jeg du forlod mig?'' Svarede jeg igen og prustede. 

Han sukkede. 

''Den gang vi kyssede for første gang. Jeg trak dig med hen, bag skolens egetræ..''

Selvfølgelig kan jeg huske det! Hvorfor skulle jeg glemme så vigtige minder!? Tænkte jeg for mig selv.. 

Vigtige minder.. 

Han fiskede min højre arm frem

''Kan du huske denne?'' 

Jeg så ned på min højre arm hvor min gamle pandora armbånd var. 

Jeg tog den på, da Lily var hjemme hos mig, men jeg beundrede kort armbåndet. 

''Jah.. Det var længe siden..'' Svarede jeg og jeg blev hal varm inden i, da jeg kom i tanke om den gang.. 

Niall rykkede tættere på mig og løftede min hånd imod os. 

''Tro, håb og kærlighed.'' Sagde han og vi begge så på den. 

''Vores navne.. Og den hvor der står love..'' 

Jeg så smilede kort og sukkede lykkeligt, da alle minderne kom frem. 

''Vent.. Tænk at du har den på? Så du kan virkelig stadig li' mig.'' 

Han smilede en del charmerende og et smil der sagde - 'jeg havde dret', hvilket fik mig til at himle øjne.

''Hvor vidste du overhoved at jeg havde den her tingest på?'' 

Han rystede på hovedet og fiflede rundt med fodbold figuren. 

''Niall? Jeg savner dig virkelig.. Det gør ondt..'' Mumlede jeg og bakkede.. 

Han lod sine blå øjne hvile på mig og jeg gik imod udgangen af badeværelset og videre imod den sovene Louis. 

''Louis?'' Hviskede jeg og han rykkede træt på sig. 

''Mhm?..'' Mumlede han. Han åbnede ikke øjnene eller noget andet.. Han svarede bare - mhm..

''Vil du kunne give slip på mig, hvis det var det der gjorde mig lykkelig?'' Spurgte jeg.. 

Han vågnede i et og så chokeret på mig. 

''Avery! Hvad mener du?'' Han rejste sig op og så på mig. 

''Louis.. Det var bare et spørgsmål..'' Sagde jeg usikkert og kyssede ham på kinden for at berolige ham. 

''Ehh.. Hvis det er det der vil gøre dig lykkelig.. Jah.. Hvorfor?'' 

Jeg rystede på hovedet.. ''Intet..'' Mumlede jeg og Louis sukkede, inden han lagde sig til rette igen. 

Sukket smittede mig og jeg så  hen på Liam som hævede det ene øjenbryn. 

''Det klare du godt, Avery..'' Sagde han og rystede på hovedet. 

''Ja. Du er også en pæn stor hjælp Liam..'' Sagde jeg og himlede øjne af mig, inden jeg forlod rummet.. 

 

''Avery?'' Hørte jeg bag mig. 

Det var Niall og jeg nikkede kort på hovedet.. 

''Ja?'' Spurgte jeg og så på ham. 

''Er du okay, smukke?'' 

Mmm smukke.. Mit gamle kælenavn.. 

 

 

Jeg rystede på hovedet og lod en hånd gnide mit ansigt. Jeg havde ondt i hovedet og gad ikke det her mere.. 

Niall kom hen til mig i et kram. 

Selvfølgelig gengælde jeg det og var ved at tude. 

''J-jeg.. Det er svært.. Niall.. Lad mig ikke vælge..'' Mumlede jeg og så ham ind i hans øjne. 

''Jeg vil ikke give slip på den jeg elsker. Du er mit et og alt og jeg vil kæmpe til enden..'' 

Jeg så på ham med et lille glimt i øjet og lod mig selv trække mig ind i et blidt kys. 

Niall kyssede blidt tilbage og lod armene holde om mig. 

Jeg lod mine arme holde om Niall's narke og nød det tavse kys. 

''Avery?'' 

Kom en stemme pludselig bag fra os og vi begge så chokeret tilbage og der stod Louis!

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Damn.. Ved ikke om det her kapitel er sjusket? Syntes jeg lidt, men jeg må lade jer bedømme. 

Hvad tror i der sker nu? Åh no. Louis har set Avery og Niall lysse lige foran ham! Hvordan vil hans reaktion være?

 

XOXO SHINee.-

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...