You make me to believe - One direction 13+

Avery på 17 har engang været sammen med den berømte Niall horan for over to år siden, da hun boede i Irland. Dog efterlod hende og Avery er fast besluttet på at hun ALDRIG vil se ham igen, men hun var så dum at fortælle det til sin bedste veninde. Nu var hun helt sikker på at jeg skulle mødes med ham igen, så hun tvang mit til en koncert. Midt i koncerten støder hun ind i en der viser d´sig at være fra One direction, men det finder hun først ud af lang tid efter han har inviteret hende med hjem.



Følg med i You make me to believe.


ADVARSEL! Denne historie kan indholde sexscener og grov sprogbrug.

66Likes
53Kommentarer
6732Visninger
AA

6. New friends by my side.

Jeg ser chokeret på Niall som ser skuffet på mig. ''Slip mig..'' Mumler jeg og lukker mine øjne, da jeg prøver at tælle til 10 inde i hovedet, men han høre ikke efter? ''Slip mig Niall'' siger jeg med lidt højere stemme, men faktisk så hjælper det ikke, men han gør sgu det modsatte!? Han holder hårdere fat om mit håndled og slipper ikke. Jeg sender han et meget ondt blik blandet med had og smerte! Jeg prøver så at hive så hårdt jeg kan ud af hans greb, men jo mere jeg stritter imod, jo hårdere holder han fat om min hånd! ''Hvorfor er du sådan? Hvad er der sket med dig?'' Spørg Niall som siger det meget forsigtigt! Jeg stopper med at stritte imod og stirre ind i hans blå øjne, men jeg skiftede hurtigt blikket fra had til raseri!

 

''Hvad der er sket med mig.. HVAD DER ER SKET MED MIG!!?? MIT ENESTE HÅB DROPPEDE MIG I IRLAND OG LOD MIG STÅ TILBAGE ALENE UDEN NOGEN GRUND ELLER UNDSKYLDNING DEN JEG ELSKEDE!!??'' Jeg blev faktisk så sur at jeg knyttede næverne i og begyndte at slå imod Niall's bryst, men han hiver hurtigt mine arme op, så jeg ikke kan gøre modstand! ''Hvad?... Du forst..'' Siger han, men jeg finder mig ikke i det! Jeg river en sidste gang i mig selv, men jeg mærker hvordan mit håndled gør ondt og så er der sikkert ikke så meget blod i dem.. ''SSLLIIPP MIIIG!!'' Råber jeg så højdt jeg kan og Niall ser forskrækket på mig!

 

Niall's P.O.V.

Jeg vidste seriøst ikke at hun tog det på den måde, men jeg så hendes had for mig og den måde jeg slog op med hende for over to år siden, fylder åbenbart meget for hende. Hun tilgiver mig sgu ikke!? Skuffet og chokeret ser jeg på hende. Jeg vil ikke gi' op, men det var virkelig svært at forklare! Jeg kan mærke hvordan jeg savner hende. Den Avery jeg elskede eller elsker. At se hende igen var virkelig dejligt, men også smertefuldt for hun har gemt slutningen til sidst.

Jeg ved hvordan hun har set, men selv om hun er sådan så elsker jeg hende stadig og det gør ondt at se hende sådan der. Det er svært at holde ud og håbet på at hun vil tilgive mig er meget grænseoveskridende! Pludselig kommer Louis løbene ind. Både mig og Avery ser på ham. Jeg havde stadig fat i Avery så hun ingen modstand kan gi' tilbage. Det gjorde Louis virkelig sur og han begynder at skubbe mig hårdt væk! Jeg bakker og ser på Louis som ser på Avery. ''Er du okay?'' Siger han nervøst og tager hende ved skuldrene.

Hun stirre på ham og virkede ikke til at vil sige noget, men pludselig bryder hun sammen og kaster sig ind i Louis's favn og gir' sig til at græde. Jeg bider mig i læben og ser ned på gulvet, men selv Liam og Harry var styrtet ind og så chokeret på Mig. Louis og Avery. ''Niall?!.. Du kan seriøst vente dig.. Jeg ved ikke hvad der skete, men glæd dig ikke!'' Truer Louis. Det var sådan set lidt mærkeligt, da Louis aldrig har snakket til mig eller de andre drenge på den måde eller vil skælde ud? ''Hvad sker der?'' Spørg Liam kort og retter blikket imod mig, men jeg gad ikke svare og gik hurtigt væk fra dem!

 

Avery's P.O.V.

 

Louis tog godt imod min reaktion og jeg syntes selv at det var vildt pinligt! Men jeg ku' ikke lade vær'? Louis hjalp mig ind på hans værelse og jeg satte mig på hans seng, men mit ansigt begravet i mine hænder. ''Heey. Hvad gjorde Niall ved dig?.. Det ligner ham seriøst ikke og hvis jeg skal være ærlig. så tror jeg ikke at Niall vil kunne finde på den slaks?'' Starter Louis ud og lægger armen og min skuldre. ''J-jeg vil... Ik-ikke snakke om d-det..'' Stammer jeg og hulker lidt højere. ''Nej nej.. Jeg vil heller ikke tvinge dig.'' Siger han med blid stemme og stryger mig roligt over håret.

''Gjorde Niall dig noget?'' Spørg Lois igen, men jeg siger intet og prøver at skrue ned for min larm. Pludselig tager han mig fat i min arm og ser på de røde mærker. Han ser på mig og så hånden. Ej! Nu må de sgu stoppe! Min hånd er ligesom berørt af ALLE nu!! Jeg ser på Louis og hiver min arm til mig selv, men Louis så på mine mærker og rejser sig. ''Louis! Nej! Det gør ikke ondt! Du må ikke gøre Niall noget.'' Ordene springer bare ud af mig, men Louis høre ikke efter og styrter imod døren. ''Åhh nej, nej nej Avery..'' Tænker jeg og hiver mig selv i håret af frustration! Lily skulle aldrig ha' taget mig med! Se hvordan det liige gik!? I hvert fald ikke godt! jeg var bekymret og bange. Ikke for dem, men bange.. Altså.. Årh glem det!

Efter nogle minutter kommer Louis tilbage. Jeg ser på ham og rejser mig hurtigt op! ''Er Niall okay? Har du gjort ham noget!?'' Louis smiler kort. ''Rolig.. Han er ordnet. Han vil ikke gøre dig noget igen..'' Jeg ser på ham med store øjne. ''HVAD!!??'' Udbryder jeg højt! ''Hey Louis.. Lad nu vær' med at drille..'' Siger Liam som læner sig op af Louis's dør. Louis begynder at grine. ''Nej! Jeg kunne aldrig finde på at gøre Niall ondt, men jeg finder mig heller ikke i at han gør dig fortræd..'' Jeg skæver til ham. ''Fortræd og fortræd.. Det er ikke lige det man kan kalde det..'' Mumler jeg og tøre de halv indtørrede tåre væk fra ansigtet.

''Jeg snakkede bare lidt med Niall. Han sagde at han ikke vidste hvad der gik af ham..'' Jeg ser usikkert på ham. ''Virkelig? Og han.. Nævnte ikke noget andet?'' Siger jeg og Louis ryster på hovedet. ''Neeej? Hvad skulle han ellers sige?'' Jeg ryster på hovedet og smiler lettet. ''Ikke noget. Jeg sætter mig igen og ser ud af vinduet. ''Så han nævnte ikke andet?..'' Slutter Liam kort af og forlader rummet. Louis ser tilbage på mig. ''Du tog det seriøst hårdt Avery..'' Siger Louis og sætter sig ved siden af mig igen. ''Louis? Plzz.. Lad vær' med at snakke om det. Jeg vil ikke påmindes om det..'' Siger jeg og Louis nikker. ''Helt fint. Har du lyst til et eller andet?'' Spørg han og smiler. Jeg ser på ham. ''Aner det ikke.. Jeg ved bare at jeg ikke er klar til at gå der ud..'' Louis klapper mig opmuntrende på ryggen. ''Det forstår jeg godt! Hey. Vi kan jo se en film? Grease er go'. Jeg kan hente nogle chips og prøv du at starte min macbook op.'' Jeg nikker og er helt enig med ham. Et smil spreder sig på mine læber. 

 

 

Filmen var slut og Louis var i gang i chips posen. Jeg sad og tænkte for mig selv og lyttede til den irriterene lyd af posen der raslede. Mit hovede gjorde rigtig ondt og jeg følte mig en smugle træt.. Klokken var sikkert ikke så meget, men jeg kunne sove på stedet! ''Ehmm. Louis? Jeg er virkelig træt såh... Jeg tror jeg går i seng.'' Han ser undrende på mig. ''Iseng!? Klokken er jo kun 7 eller sådan noget og vi har ikke spist?'' Jeg nikker og smiler. ''Jeg har ondt i hovedet.. Altså virkelig ondt og jeg er træt.. Jeg er ikke sulten, da jeg ikke har appetit. Jeg vil bare spørge om du vil være sød at bære en madras ind?'' Han smiler kort. ''Bare sov i min seng. Jeg overlever bare med madras.'' Jeg ryster hurtigt på hovedet! ''Nej! Nej Louis! Jeg vil ikke trænge mig på og være til besvær! Jeg er bare træt og jeg kan sagtens sove på gulvet.'' Louis ryster på hovedet. ''Hey. Du må være syg? Altså.. Ondt i hovedet, træt og mangel på sult.'' Du skal bare sove i min seng og længere er den ikke.'' Du bliver sikkert bedere imorgen.'' Jeg smiler til Louis. ''Er du sikker?'' Spørg jeg og hæver det ene øjenbryn. ''Helt sikker! Jeg fik en madras af min mor.. I julegave eller så var det fødselsdags gave? Den er fin nok..'' Jeg smiler stort. ''Tak Louis.'' Jeg trykker ham ind til et venskabeligt kram, men jeg havde det også dårligt på den anden måde og det er at jeg virkelig føle mig krævende og så er det altså også vildt pinligt! Jeg har ikke været her i en dag og jeg føler at jeg er for krævende! Den tanke fylder vild meget, men de virker til at ha' det okay med det eller så har de ikke tænkt over det? Måske ikke?.. Jeg lægger mig til rette i Louis's seng og Louis lukker roligt døren efter sig.

 

Stilheden nærmede sig og jeg tænkte på alle de dumme ting jeg har gjort idag! Hvor jeg dog hader mig selv! Poor Avery!'' Jeg gemmer mig under dynen for at søge mørke. Hvor er jeg alligevel taknemmelig at de er der for mig på den måde eller.. Louis. Han er bare så sød! Jeg kan rigtig godt li' ham!

 

***

 

Jeg blev vækket af døren der gik op. Træt ser jeg på Louis der smiler til mig. ''Nå. Så du er vågen?'' Jeg nikker kort og begynder at gabe. ''Njaarh.. Du vækkede mig, men det er okay..'' Han nikker. ''Du har seriøst sovet meget, men jeg skal ud. Jeg kommer først om nogle timer sååhh..'' Jeg nikker og smiler. ''Jajajh.. I know. Jeg kan godt blive vente på dig..'' Han smiler. ''Okay. Jeg er snart tilbage.'' Jeg så han gå ud af døren og jeg fulgte ham til han forsvandt. 

Det var nok en god idé at tag tøj på.. Tænker jeg og trækker i min hættetrøje. 

Langsomt går jeg imod døren og inde i køkkenet kan jeg høre en rasle med nogle gryder og stegepanden var også i fuld gang. Jeg gik forbi gangen, men midt i det hele stødte jeg ind på Harry. ''Godmorgen Avery.'' Siger han med sin dybe britiske accent. ''Ehehehmm.. Hej Harry..'' Mumler jeg og smiler kort til ham. Han smiler charmerene hvilket gør mig smil mere nervøst. ''Jeg mååh.. Jeg tror jeg går.. Ind i stuen..'' Jeg peger imod stuen. Han himler øjne og smiler på samme tid. ''Jaja.'' Siger han og går ind i køkkenet, men hans blik følger mig. 

Ohh gart.. Jeg er ikke klar til at være sammen med Harry... Han er sgu lidt uhyggelig nogle gange.. Jeg kender ham heller ikke så godt, men han ligner en der seriøst kan finde på at springe på en når som helst! Jeg venter med Harry.. Jeg er ikke klar til at få selskab hos ham.. Jeg gyser ved tanken, men da jeg kom ind i stuen sad Liam på sofaen med sin bærbar på skødet.

Se! Liam er jeg lidt tryggere hos! Han er altid så rolig og så virker han sej nok. ''Hey Ave..'' Siger han og stirre ned på skærmen. ''AVE!'' Udbryder jeg pludslig og begraver mine hænder i mit hår. Liam ser chokeret på mig! ''Øhh.. Sagde jeg noget forkert?'' Siger han med at forsigtigt smil. 

Jeg ryster på hovedet. ''Nejnej. Rolig Liam. Det var ikke dig, men jeg glemte at jeg efterlod Lily i parken!'' Liam begynder at smile. ''Smart Every.. Skal duuh.. Rige til hende eller?'' Jeg nikker. ''Det vil jeg gerne Liam!'' Liam nikker og rækker han en Iphone der nok er hans. ''Tal Liam.'' Siger jeg og taster hendes telefon nummer ind.

''Hallo det er Avery. Er det Lily?'' Spørg jeg og en høj tone kommer fra røret. Faktisk så højt at Liam så på mig. Jeg bliver helt rød i hovedet og smiler til ham. 

''Hvor jeg er?'' Jeg ser mig rundt. ''Ehmm. Liam? Hvor er jeg?'' Siger jeg og Liam griner, men pludselig høre jeg bare Lily sige - ''Som om Avery.. Du er ikke sammen med den Liam jeg tror det er..'' Jeg ser på Liam og han ser rundt i rummet sammen med mig, men han gjorde det sikkert bare for sjovt.  ''Hjemme hos Louis og Harry gætter jeg på, men da hans stemme sagde noget begyndte Lily at skrige igen.. Det samme skrig. Bare et gæt, men jeg tror hun kunne høre Liam's stemme.. ''Ehmm.. Inden du gør mig helt døv, så er jeg hjemme hos Louis og Harry..'' Lige pludslig begynder hun at snakke om alt muligt og jeg tager røret fra øret og rynker på næsen. ''Hmm..'' Mumler jeg og ser på røret hvor jeg bare slukker, da jeg ikke gider at høre på Direction ting.. Liam ser på mig. ''Hvad så?'' Siger han med et smil. Jeg ryster på hovedet.'' Intet Liam''  Han rusker mig i håret og lægger pc'en fra sig.-

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

6 kapitel. Er færdigt!  Håber i kan li' det! :D

 

XOXO SHINee.-

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...