You make me to believe - One direction 13+

Avery på 17 har engang været sammen med den berømte Niall horan for over to år siden, da hun boede i Irland. Dog efterlod hende og Avery er fast besluttet på at hun ALDRIG vil se ham igen, men hun var så dum at fortælle det til sin bedste veninde. Nu var hun helt sikker på at jeg skulle mødes med ham igen, så hun tvang mit til en koncert. Midt i koncerten støder hun ind i en der viser d´sig at være fra One direction, men det finder hun først ud af lang tid efter han har inviteret hende med hjem. Følg med i You make me to believe. ADVARSEL! Denne historie kan indholde sexscener og grov sprogbrug.

66Likes
53Kommentarer
6687Visninger
AA

10. Liam, you make me to believe 2.

''Louis?'' Hvisker jeg med en usikker blid stemme, men han reagere ikke og sidder stille for sig selv. Jeg sætter mig ved siden af ham og tænker mig godt om, inden jeg lader nogle ord slippe ud af munden.

Jeg sender Liam et nervøst smil og ser tilbage på Louis som nok var gået op i raseri. 

Blidt og forsigtigt ligger jeg min hånd på hans ryg, men i det jeg gør det, rejser han sig hurtigt op og styrter væk fra festen. 

''Louis!'' Råber jeg efter ham og et suk forlader mine læber. Jeg ryster på hovedet og ser ned på gulvet..

''Du må nok hellere løbe efter ham.. Han har brug for dig og han tar' nok ikke os andre seriøst..''

Siger en stemme bag mig. Det var Liam og jeg sender ham et kort smil. ''Jeg.. Ved ikke, Liam..'' Mumler jeg og ser tilbage, men Louis var ude af syne. 

''Hvem var der for dig, da du havde 'Niall problemer'?'' Siger han med et forbandet tiltrækkene smil jeg bare ikke kan modstå!

''Havde??.. Du mener HAR med et stort H!'' Han griner og stryger mit hår bag ørene. 

''Avery..'' Siger ham med en blid stemme og løfter et øjenbryn imens jeg nikker kort. ''Selvfølgelig Liam.'' Han smiler og lægger armene om mig og trækker mig ind i et blidt kys. 

Et kys man seriøst ikke kan stå for og takker været ham, vil jeg ikke gå alligevel, men Louis har brug for mig og jeg må skynde mig, inden han når længere væk. 

 

***

 

''Louis? Louis?..... LOUIS!'' Kalder jeg og ser rundt i mørket. Flot.. Meget flot! Jeg fryser og jeg har lovet mig selv at lede efter Louis..

Pludselig ser jeg en skygge rykke på sig længere henne og jeg fare imod den og sandt nok..  

Der sad Louis for sig selv.. Man kunne så kun se ham, fordi lygtepælen ved siden af ham, lyste op i en svag glød. Jeg sukker og går imod ham.

''Louis?'' Mumler jeg svagt og lader en hånd, stryge ham på ryggen. Han ser op på mig. Man kan tydelig se at han har grædt og jeg plager mig! Jeg har virkelig ondt af ham og så har jeg bare aldrig gættet at deres skænderi ville blive så vildt til sidst!? Nu kender jeg jo heller ikke Eleanor, man jeg har ikke regnet med det her og så er det selvfølgelig mig der blev sendt ud efter ham..

''Er du okay?'' Mumler jeg, men det var virkelig et dumt spørgsmål det der! Altså, Avery, se ham lige!

Han har lige grædt og der er chance for at han lige har mistet sin Eleanor! Det håber jeg virkelig ikke. 

Louis svare mig ikke, men han stryger sig fortabt over håret. 

''Må jeg side her?'' Spørg jeg og han nikker kort. Jeg sætter mig ved siden af ham og glor ud i luften.. Jeg har ingen idé om hvad jeg skal sige til ham!? Jeg er bare slet ikke forberedt til det her..

Jeg ser på Louis som ser på mig. Jeg sender ham et blidt smil og et lille glimt, ses i hans blå øjne. Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg kunne ikke lade vær'?

I det, vores øjne låses ind i hinanden, varmede jeg ham ind i et kærligt kram og han modtager den. 

Hans varme, varmede mig. ''Louis? Skal vi tag tilbage? Altså hjem. Jeg gætter på at du ikke vil tilbage til festen..'' Spørg jeg og slipper ham. Han nikker og smiler til mig, men der var stadig sorg i hans smil. Han rejser sig og vi begge fulgtes imod Louis's bil. 

''Jeg skal lige ringe og sige det til Liam.'' Slutter jeg lige af og fisker min mobil op af lommen. 

 

 

***

 

*En uge senere*

 

Jeg sad sammen med Louis ude i køkkenet. Louis er i gang med et æble og jeg vasker op efter Zayn og Liam, som for ikke så lang tid siden, lavede mad til dem selv. Sådan plejer det at være. Det ender altid med at det er mig der rydder op efter dem. Bortset fra Harry. Han kan heldigvis selv. Liam er ikke så slem, men  Zayn og Louis.. De er sgu rodehoveder.. Liam er ikke såå slem og Niall.. Altså, jeg har prøvet at rydde op efter ham et par gange, men drenge.. Også når det gælder Niall.. 

Jeg sad og var væk i mine egne tanker. Og når jeg er det, er det svært at få kontakt til mig for jeg er seriøst en dagdrømmer!.. 

Pludselig bliver jeg ramt i hovedet at et eller andet og det gir' et sæt i mig! Louis udbryder i grin og jeg skuer til ham. 

''Haha.. Sry, jeg kunne ikke dy mig!.. Du sidder og dagdrømmer igen, Very.'' Siger jen og lægger æblet fra sig. ''Hvad kastede du lige i hovedet på mig, Louis!'' Siger jeg og løfter det ene øjenbryn. 

''A'hva'? Det var Kevin..'' Siger han og trommer lidt på bordet. 

''Mhm.. Ja, right..'' Svare jeg og samler den strømpe op fra gulvet, Louis kastede på mig. Jeg gengælder ham og kaster den imod ham, men han undgår den let og jeg sukker irriteret for mig selv. 

Avery? S-P-A-S-S-E-R   B-E-V-Æ-G-E-L-S-E-R!

Alligevel, men Louis ser både overrasket og chokeret på mig. ''Hvad?..'' Kommer det lidt muggent fra mig og han smiler smøret som altid.. ''Det er ikke særlig mange der vil røre mine brugte sokker.'' Siger han og jeg rynker på ansigtet. ''Ej. Du har ikke..'' 

Jo. 

Det havde han.. Han havde taget sin strømpe op og kastede den lige i fjæset på mig!? 

''Ad, Louis!!..'' Siger jeg med et råb og slår ud efter ham, men selvfølgelig kun for sjov, men kun den tomme luft, fanger jeg med mine hænder. 

Louis så nermst stolt ud og jeg rækker muggent tunge til ham. 

''Du slipper ikke for det stunt du lige gjorde, Lou..'' Mumler jeg og rejser mig, men i det jeg gør det, kommer Liam ind. Jeg ser på ham og smiler stort. 

''Leeyum!'' Siger jeg og kaster mig ind i hans dejlige favn. 

''Hva' så? Hvad sker der her inde?'' Spørg Liam og smiler til mig. ''Louis har lige forgiftet mig med en af hans syrebasser som sidder på hans fødder.'' Siger jeg og ser på Louis. 

''Hmhm..'' Siger han og kysser mig på panden. ''Det er godt at se at i enes sammen, men mig og Zayn skal ud i aften. Er det okay med dig, skat?'' Spørg Liam, som leger blidt med mit hår. 

''Selvfølgelig.'' Siger jeg og trykker mig ind til ham en sidste gang, inden jeg slipper ham. ''Lyder godt. Jeg kommer sent hjem, men Louis, Harry og Niall er her..'' 

Jeg nikker kort og ser tilbage på Louis. ''Niall..'' Mumler jeg så lavt at kun jeg kan høre det.. 

''Jeg skal gøre mig klar. Ses skat.'' Siger han og kysser mig, inden han forsvinder ud af døren. Jeg ser tilbage på Louis som er i gang med at tag sin strømpe på..

''Noget nyt imellem dig og Eleanor?'' Spørg jeg og smiler til ham. Han ser op på mig og sender mig et ligegyldigt blik og himler med øjnene. 

''Hey, fister! Du skal ikke himle øjne af mig..'' Siger jeg og smiler kort. Han nikker og rejser sig. ''Nej fister!'' Svare han og griner. Men, jeg tror ikke at der er kommet noget imellem Louis og Eleanor og der er også noget der plager mig en del! Louis virker bare.. Ligeglad lige nu?

 

''Avery.. Hvad nu?  Jeg keder mig..'' Mumler han og strækker på sin muskeløse krop. 

''Ikke mit problem.'' Siger jeg og smiler. Jeg ser imod udgangen af køkkenet og sætter kurs imod den, men i det jeg skal til at gå ud, støder jeg ind på Niall!?

Niall ser undrene på mig og jeg smiler kort og nervøst. Åh gart! Hvor var der sgu bare en akavet situation det her! Niall så ned på mig og kiggede bare underligt på mig, men i det, fare jeg fra ham og løber ind i et tilfældigt værelse og lukker døren. 

Jeg sukker lettet og ser rundt på værelset jeg er gået ind i. Det var Harry's værelse og på sengen, sad Harry og læste i en bog eller.. Han gjorde.. ''Årh.. Sorry Harry.'' Mumler jeg flovt, men han ryster på hovedet. ''Hey. Det gør intet.'' Siger han og lægger bogen fra sig. Jeg ser på ham og smiler kort. Han går imod mig med et charmerene smil og jeg hæver det ene øjenbryn. 

No, Harry.. 

Tænker jeg og ser på ham. Han nærmer sig og jeg sender ham et strengt blik. ''Harry, hvis du nærmere dig mere..'' Begynder jeg, men han stoppede ikke. Hans irriterende charmerene smil sprede hans læber og de var næsten tiltrækkene, men ikke denne gang! Jeg ser panikkende rundt og for øje på en bog. 

Jeg hapser ud efter bogen og slår ham i hovedet med den.

''Auv.'' Kommer det fra ham og jeg begynder at grine.

''Hey, du kan bare lære at når jeg siger, stop! Så er det en god idé at stoppe eller så kan du smage på bogen igen..'' Mumler jeg og Harry ryster på hovedet. 

''Charmetrold..'' Siger jeg og prøver på at få min stemme til at ramme den hånlige tone, men det gik ikke for godt.. 

Jeg kastede bogen hen til Harry, inden jeg forlod rummet.. Der er sikkert 'Niall sikkert' der ude nu..

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Year! Så fik i kapitelet! :D Håber i kan li' det.. Og.. Sorry, siden at det skulle tag' så lang tid.. 

 

XOXO SHINee.-

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...