You make me to believe - One direction 13+

Avery på 17 har engang været sammen med den berømte Niall horan for over to år siden, da hun boede i Irland. Dog efterlod hende og Avery er fast besluttet på at hun ALDRIG vil se ham igen, men hun var så dum at fortælle det til sin bedste veninde. Nu var hun helt sikker på at jeg skulle mødes med ham igen, så hun tvang mit til en koncert. Midt i koncerten støder hun ind i en der viser d´sig at være fra One direction, men det finder hun først ud af lang tid efter han har inviteret hende med hjem.



Følg med i You make me to believe.


ADVARSEL! Denne historie kan indholde sexscener og grov sprogbrug.

66Likes
53Kommentarer
6797Visninger
AA

17. Difficult to let you go..

''Avery..'' Kom en hæs ynkelig stemme bag os og jeg stivnede, da det gik op for mig at Louis ejede den stemme!

Niall reagerrede ikke og kyssede videre, men jeg prøvede desperat at puffe han til siden, men Louis rev mig fra Niall og puffede hårdt ind i Niall!

Han stod i mellem os, og lavede knytnæve til Niall som så virkelig forvirret ud!

Fuck!

Det er dejavu!

Måske fordi det her virkelig mindede om den gang Niall rev Louis væk fra mig.. 

''Louis NEJ!!'' Nu var det mig der skubbede den aggressive Louis væk og knyttede mig ind til Niall som selv stod i en usikker sikker position!

Louis's øjne blev røde og han rystede opgivende på hovedet mens han bed sig i læben. 

''L-Louis jeg..'' Prøvede jeg, men kun et tomt koldt blik stirrede på mig og lod det glide op på Niall hvor blikket blev mere dræber agtigt. 

''Avery jeg.. Trode virkelig du var anderledes..'' Sluttede han, inden en tåre gled ned af hans kind og forlod køkkenet. 

Jeg sukkede dybt og mærkede hvordan tårene selv pressede på af smerte og skuffelse af mig selv!

''Niall.. Det var præcis det her jeg frygtede.. Fordi du ikke gav slip.. Fik mig til at elske dig og... Gå fra Louis..'' Klumpen i halsen var virkelig stor og jeg kunne næsten ikke tale. 

Niall stod mundlam op af væggen. 

Det var svært at tyde hans tanker eller hvad han følte lige nu..

Jeg så på Niall. Jeg var ikke sur på han eller noget i den retning..

Jeg rystede på hovedet og forlod rummet, for at indhente Louis!

 

''Louis!.. Louis..'' Mine råb blev svagere og tårene pressede mere og mere på. 

Jeg havde det virkelig dårligt!

Pludselig fik jeg øje på Louis. 

Han sad på Harry's seng med sit ansigt begravet at sine hænder. 

Jeg kunne høre ham græde hvilket gjorde mig dårligere!

''Plz Louis..'' Han hverken svarede eller reagerrede.

''Du forstår ik..'' 

''HVAD PRÆCIS FORSTÅR JEG IKKE!?'' Man kunne tydelig høre han prøvede at holde sin høje vrede tone inde.

Men før jeg nåde at svare sagde han - ''Hvordan.. Hvorfor kyssede du Niall!?..'' 

Jeg rystede på hovedet. 

''Det.. Louis jeg.. Niall redet mig..'' Mumlede jeg og Louis sendte mig et stridt blik. 

''Sikkert..'' Han rejste sig og så på mig. 

''Jo!.. Den aften dig og Niall var oppe at skændes.. Jeg gik en tur i parken og blev....'' 

Jeg stoppede op og så usikkert på Louis. 

''Blev HVAD!?'' Han gik et par hidsige skridt imod mig og jeg der imod, tilbage. 

''Hvis Niall ikke havde været der, ville jeg måske være skadet begrund af et par fyre som angreb mig i parken..''

Louis lod et tavs nervøst blik hvile på mig. 

''Men der skete IKKE noget!'' Vrissede han igen og knyttede næverne til igen, hvilket gjorde mig virkelig utryg!

''Hvordan kan du vide det!? Nårh ja!! Du var der jo selv!!'' Vrissede jeg tilbage og rev mit ærme op af min arm og viste ham et stort blåt mærke. 

Jeg kunne ikke helt huske hvordan jeg fik det, da jeg var i parken, men jeg vidste bare at jeg fik det der fra!

''En af dem.. Han vred min hån om.. Det var et mirakel at Niall var der. Svar mig på en ting Louis.. Hvad tror du ellers de drenge vil ha' gjordt?..'' 

Louis bakkede denne gang og rystede på hovedet igen. 

''Jeg.. Avery. Hvorfor sagde du så ikke noget!?''

''Da Niall redet mig.. Jeg vil ha' givet ham et knus, men han gjorde det til et.. Kys..'' Mumlede jeg og Louis så skævt på mig.

''Derfor opførede du dig så mærkeligt..'' Sagde Louis helt trist og hans blå øjne blev rettet ned på gulvet. 

''Du elsker han, ikke?.'' Hans stemme var så hæs og stille at man næsten ikke forstod det.. 'Alligevel hørte jeg hver og et ord.. 

''Jo Louis.. Jeg har altid elsket Niall. Lige fra begyndelsen. Jeg turde bare ikke indrømme det for mig selv..'' Hviskede jeg. han nok vidste hvor vi kom hen med denne samtale. 

Jeg lod et lille smil presse på mine læber. ''Det ved jeg, men.. Tog du ikke mig fra Liam?'' 

Jeg lod en kort latter undslippe. 

Han så på mig. ''Ja, men Liam gav slip på dig!'' Sagde han lidt hårdt, men nok af sorg. 

''Ved du hvorfor Louis?.. Fordi han vidste at det ville gøre mig lykkelig. Han gjorde det ofr din og min skyld. Måske skulle du gøre det samme?''

Louis bed sig i læben og så hurtigt væk. 

''Men.. Jeg elsker dig. Følelsen for at forlade dig... Det gør ondt!'' 

Jeg rystede på hovedet og knuden i maven blev stor da han sagde det. Det rørte mig og jeg fik det dårligt igen!

''Måske var det sådan Liam havde det.. Jeg ved at Niall har haft det hårdt med min og dit forhold til hinanden.. Han har ikke haft det så godt og det ved du godt selv. Plz Louis.. Lad mig ikke vælge..''

Det tog noget tid før Louis svarede.. 

''Jeg vil ikke forlade dig.. Jeg kan ikke gi' slip på dig..'' Hviskede han og jeg sendte ham et kærligt smil. 

''Det gør du heller ikke Louis. Du vil ikke forlade mig, jeg vil altid være hos dig. Du kan ikke give slip hvis jeg holder fast i dig. Bare på en anden måde. Vi siger ikke farvel, men starter et andet sted sammen.'' 

Louis lod sine blå øjne hvile på mig og  et lille glimt vises i hans øjne.

Han gik hen til mig for at begrave mig i et varmt knus!

Jeg modtog det og begravede mit ansigt i hans skuldre. 

''Okay..'' Hvsikede han blidt og klemmede hårdere, men på en behaglig måde. 

''Jeg gør det for dig Avery. Ikke for Niall, da jeg ikke kan tilgive ham. Endu..'' 

Han kyssede mig på kinden og lod sin hånd stryge mit hår. 

Jeg smilede og gav ham et sidste kys, inden jeg forlod ham og løb ind til Niall!

 

Niall sad på køkkenet. 

Han så ikke for godt ud og havde lukkede øjne. 

''Niall?..'' Sagde jeg forsigtigt og han så på mig. 

Han så ikke glad ud. 

''Louis gav os lov.. Han lod mig blive hos dig.'' Sagde jeg med lykke i stemmen og Niall så overrasket på mig.

Jeg kastede mig ind i hans favn og lod mig læne mig op af ham. Niall lod en kort og usikker latter passere hasn læber, da han sikkert ikke helt troede det. 

''Jeg elsker dig.'' Hviskede jeg og så på ham. 

Niall smilede stort. ''Love you too.'' 

Han kyssede mig blidt på munden og jeg nød det ved at lukke mine brune øjne. 

Følelsen af ikke at skjule mine forhold med drengenevar overstået, men der imod..  Havde jeg stadig ondt af Louis. Jeg håber det går. 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vas happenin'! Har en dårlig og en god nyhed!

Den dårlige er at dette afsnit var det sidste afsnis i 'You make me to belive.'.

Åhh..

MEN! Den gode nyhed! Der kommer en 2'er! 8'DD

Har skam vidst gennemtænkt 4 til 5 bind i denne her historie?

Men ja. 2'eren høre i vidst allerrede til imorgen (idag?)

Her er et lille forspring! 

 

You make me to believe [Part 2]

 

 

Niall vandt Avery's kærlighed og Louis måtte gi' slip, men beholder stadig Avery i hans hjerte.    Avery er lykkelig over at få sin gamle Niall tilbage, men noget vil forhindre deres kærlighed i at blive ved!  En forhindring Avery og Niall svært nok kan komme udenom, da en person ikke vil tillade Avery i at være sammen med Niall!            XOXO SHINee.-

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...