You make me to believe - One direction 13+

Avery på 17 har engang været sammen med den berømte Niall horan for over to år siden, da hun boede i Irland. Dog efterlod hende og Avery er fast besluttet på at hun ALDRIG vil se ham igen, men hun var så dum at fortælle det til sin bedste veninde. Nu var hun helt sikker på at jeg skulle mødes med ham igen, så hun tvang mit til en koncert. Midt i koncerten støder hun ind i en der viser d´sig at være fra One direction, men det finder hun først ud af lang tid efter han har inviteret hende med hjem.



Følg med i You make me to believe.


ADVARSEL! Denne historie kan indholde sexscener og grov sprogbrug.

66Likes
53Kommentarer
6730Visninger
AA

11. Changes.

''Avery! Vi vælger film nu!'' Kommer det fra stuen. Jeg ser ned på bogen jeg kastede på Harry for et par timer siden. Det så ud til at den var ret spændene og nu var jeg gået ind på Louis's værelse for at læse den. 

Jeg havde nu lovet Louis at se en fil med ham, så jeg må nok hellere lægge bogen fra mig og gå ind til de andre. 

Jeg ser rundt i Louis's rodet værelse for at finde noget jeg kan bruge som bogmærke.. 

Der! Jeg fandt en kuglepen på gulvet, hvilket at den slet ikke burde være der, men jeg må rydde op på hans værelse en anden dag, da fjolset ikke gør det selv.. 

Jeg lægger bogen fra mig og stikker hovedet ind af stuedøren. 

''Der er du.. Det tog sgu alverdens tid.'' Siger Louis med et smil. Jeg ryster på hovedet og går imod ham. Harry og Niall var der også og tog plads på en af sofaerne. 

''Hvad skal vi se?'' Spørg jeg louis og han løfter på skuldrene. ''Aner det ikke? Det er det vi skal til at afgøre.'' Svare han og leder i filmbunken på stuebordet. 

''Vi ku' se Grease. Det er noget tid siden vi sidst har set den..'' Kommer det fra Harry og det ser ud til at de andre er enige.. 

Jep! Grease er rigtig god, men sidst jeg så den var det sammen med Niall i Mullingar.. Vi så den flere gange sammen og var begge enige om at det var vores ynglings film.

Nu hvor jeg havde Niall i tankerne, log jeg mine brune øjne hvile hen på ham, men selv om jeg prøvede at tilgive ham inde i mit hoved, hjalp det bare ikke? Kun triste tanker kommer frem, men Niall retter pludslg blikket imod mig og jeg ser hurtigt væk!

Godt klaret Avery.. Du har fået den opmærksomhed jeg IKKE vil have.. 

Jeg stod for mig selv og tænkte, men det gir' et sæt i mig, da Louis pludselig klapper mig på skuldrene. Jeg ser chokeret op på ham og han smiler stort til mig. ''Ro på,'' siger han og griner, da han vidste at jeg var i mine egne tanker som altid. Jeg smiler lettet og vi begge sætter og ved siden af hinanden på den mindste sofa. 

 

Filmen startede og jeg rettede min opmærksomhed imod TV'et. Harry og Niall var i gang med at skændes om popkornene, da jeg hørte at Harry sagde til Niall at han skulle stoppe med at tag så mange på en gang og Niall svarede at en popkorn per gang var for lidt..

Igen, typisk drenge..

Men prøv at tænk.. Vreden for Niall er gået et par procenter ned af.. Nu kan jeg i det mindste være i samme rum som ham.. Som det eneste, men jeg har ikke i sinde i at tilgive ham.. 

Måske lyder det dramatisk, men jeg er hårdt ramt af sorg og det fylder stadig en del i mig.. 

Jeg lægger mig op af Louis og følger med i filmen..

Jeg mærker hvordan trætheden overfalder mig og hvordan mine øjenlåg bliver tungere og tungere.. Jeg kæmper for at holde mig vågen, men nogle minutter senere.. Var jeg faldet i søvn...

 

***

 

Liam's P.O.V.

 

 

Klokken var lidt over 2 om natten, da mig og Zayn trådte ind af døren. Mørket fylde de lange gange og en svag melodi kan høre inde fra stuen.

''Omg.. Jeg er pisse træt..'' Kommer der fra Zayn der gaber og strækker sin krop.

Hans gab smitter på mig og rigtigt nok.. Så var jeg også virkelig træt.

Jeg gik hen over den tunge gang og  knirkene lyde kommer fra gulvet. 

På sofaen lå Harry og Niall. Harry sov siddende, da Nial næsten havde taget hele sofaen, men henne på den anden sofa lå Louis og Avery. 

Avery lå op af Louis og Louis dækkede Avery med sin arm.

Jeg smiler kort og ser på Avery. Hvor er hun alligevel meget dejlig når hun sover.. 

 

 

''Liam.. Louis ligger med din pige.'' Siger Zayn med hæs stemme.. Jeg ser på ham og nikker. 

''Det kan jeg godt se..'' Siger jeg roligt og ser på hende igen.

''Det har du intet imod?'' Spørg han og jeg ryster på hovedet. ''Bare lad dem sove.. Jeg vil ikke vække Avery..'' Zayn nikker.. ''Nåh, men jeg går i seng..'' Mumler Zayn.. Jeg nikker og ser på Zayn til han er ude af syne. Jeg ser igen tilbage på Avery og lader et suk forlade mine læber..

 

***

 

Avery's P.O.V.

 

 

''Avery? Behøver du at sove mere?'' Kommer det fra Louis.. Det er anden gang han prøver at vække mig. Jeg smiler kort, men træt og ryster på hovedet. ''Jeg kommer snart..'' Mumler jeg og strækker mig. ''Nu,'' svare Louis og forlader stuen. Jeg åbner mine trætte øjne og ser rundt.. Mine øjne er ikke helt vant til lyset, så jeg kunne knap nok se..

 

Henne på Sofaen og Harry og Niall stadig. Hvilket.. Fik mig til at lukke mine øjne igen, men lidt efter bliver jeg pludselig kildet på maven og jeg åbner mine øjne og begynder at spjætte! ''Louis!'' Råber jeg og griner. Han bliver ved og jeg prøver at få ham til at stoppe men han gør det bare hele værrere.

''Står du op?'' Siger han og kilder lidt vildere, men jeg ryster på hovedet og fisker en pude frem.

''Louis!'' Råber jeg igen, men han stopper ikke.. Det er hans egen skyld.. Puden jeg har i hånden, kaster jeg imod ham, men fordi han kilder mig så meget og jeg ikke er fokuseret, rammer jeg guddødme Niall!? 

SHIT! S-H-I-T!

Louis så det også og stopper med at kilde, men begynder bare at grine. 

Niall vågner g ser surt imod os. 

''LOUIS!!'' Råber han muggent og gengælder pudekasten. 

Jeg rødmer og gemmer mig bag Louis, men Niall troede at det var Louis, hvilket ikke gør noget.. 

''I kan bare ikke andet end at sige 'Louis', men jeg ved det.. Jeg elsker også det navn!'' Siger Louis og griner, men han sætter sig på Niall og Niall ser op på ham.

''Der er morgenmad.'' Siger Louis og smiler til Niall. 

''Flyt dig..'' Mumler Niall, men Louis bliver hvor han er. 

''Ey, ikke nu.. Jeg gider seriøst ikke!'' Klager Niall og Louis griner.

''Omg..'' Siger Niall go tager en dyb indåndingen, inden han prøver at skubbe Louis ned fra ham.

Et lille smil vises på mine læber jeg og rejser mig. Jeg høre stemmer inde fra køkkenet og jeg går imod det og inde i køkkenet, sad Zayn og Liam. 

''She is alive!'' Kommer der fra Zayn og jeg kan ikke lade vær' med at smile. Jeg går hen til Liam og sætter mig på hans skød. Jeg trykker mig ind til ham og lukker mine øjne, men nu hvor man er sluppet af med Louis, skal jeg igennem Zayn for nu var det hans tur til at drille. 

''Skal du nu sove igen?'' Kommer det fra Zayn og jeg ser på ham. ''Ja,'' svare jeg og smiler. Zayn smiler drilsk, men Liam kommer mig til undsætning. 

''Lad hende nu være.'' Siger han til Zayn. ''Min superhelt..'' Mumler jeg og trykker mig ind til Liam, imens Liam blidt kysser min hals. 

 

***

((3 uger senere.))

 

 

  Forholdet imellem mig og Liam blev mindre og mindre og venskabet imellem mig og Louis blev støre. Det vil sige at mig og Liam stadig var kærester, men vi tilbragte ikke så meget tid sammen, da jeg nok havde for travlt med Louis. Jeg ved ikke om det plagede ham, men det forandret en del, den dag Liam gik hen til mig og ord der både betød sorg og glæde.     

 

Louis legede med mit hår, imens jeg var i gang med at læse bogen jeg har været slugt i. Heldigvis viste det sig at Harry havde flere dele med den første bog han fik i hovedet for lang tid siden..  ''Se. Jeg har lavet en fletning!'' Liger Louis.

''Mhm..'' Svare jeg lidt ligegyldigt og læser videre.

  ''Prøv selv at se!'' Siger han stolt og rusker i min arm. Jeg ser på ham og smiler. ''Så lag gå.'' Jeg lægger bogen fra mig og føler mit hår, men et kort smil vises på mine læber

  ''Louis.. du har bare viklet noget hår til hinanden.. Det er ikke nogle fletning.'' Svare jeg, men han ryster på hovedet.

  ''Er det ikke også det i gør?'' Spørg han og jeg ryster på hovedet.

''Nej.. Se her.''  

Jeg vikler Louis's uldtot fri og starter på en fletning.

''Tsk.. Det kræver en eksame for at lære det du gør..'' Mumler han og jeg smiler.

 

''Sikkert,'' svare jeg og puffer blidt til ham. 

Det samme gør Louis, men pludselig banker det på døren og Liam stod ved dør åbningen.

''Liam,'' siger jeg glad og sætter mig lidt væk fra Louis. ''Avery,'' svare han sødt tilbage, men der var noget der plager ham? 

''Avery, søde. Kan vi ikke lige tale sammen?'' Siger han med en meget blid, men også usikker stemme?

Jeg nikker og ser tilbage på Louis. 

''Okay.'' Siger jeg med et smil, da mig og Liam gik ud på gangen. 

''Avery.. Det er virkelig hårdt det her men..'' Starter han ud. Jeg ser nervøst på ham. ''Hvad er hårdt?'', ''Avery. Elsker du Louis?'' Starter han og jeg rynker på næsen. ''Vær' nu helt ærlig, Avery! Jeg viser ikke den mindste tegn på vrede eller så skal ikke være nervøs for at jeg bliver ked af det.'' Jeg ser ned på gulvet..  ''Jahh..'' Mumler jeg, nærmest hviskende.

''Avery, vi er ikke så meget sammen og.. Måske skal det stoppe her. Det er ikke fordi jeg ikke kan li' dig, men vi er ikke så meget sammen og jeg tror Louis føler mere end bare venskab for dig. Jeg kan mærke det og jeg tror du gør det samme. Jeg vil gi' slip på dig. Jeg elsker dig meget højt, men hvis det er det der gør dig lykkelig..''

Han lader en hånd stryge sit eget hår og hans varme brune øjne, ser ind i mine. Jeg kan bare ikke fatte det han lige siger?

Han slår op, så mig og Louis kan være sammen?

 

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Year! Så blev jeg færdig med det her kapitel. Jeg undskylder for få stavefejl, men de bliver rettet senere idag. Lover jeg, men har ikke tid nu, men nyd kapitelet! :-DD

 

 

XOXO SHINee.-

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...